Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2553567_0001.png
Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1320
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. november 2021
Strafferetskontoret
Mikkel Holt Christensen
2021-0030-6278
2049832
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1320 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1320 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. juni 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 667: Spm. om kommentar til artiklen "Specialpatrulje i nattelivet: Finder oftere kokain end hash, bragt på tv2ostjylland.dk den 6/3-22, og om regeringen vil tage initiativ til en skærpet indsats over for stoffer i nattelivet med et målrettet fokus på kokainsælgere og deres bagmænd, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1320 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Justitsminister afkræves
løsning på morfin-finten" fra Elbo Bladet den 30. juni 2021, her-
under forslaget om at hæve strafniveauet for salg af morfin og
nedsætte en task-force til bekæmpelse af morfin-salg?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der bl.a. har oplyst følgende:
”1.
Overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller bekendt-
gørelsen om euforiserende stoffer straffes med bøde eller fæng-
sel indtil 2 år. Ved udmåling af straffen skal der lægges vægt på
skadevirkningerne af det pågældende stof, jf. § 3, stk. 1, 1. og 2.
pkt., i lov om euforiserende stoffer.
Efter straffelovens § 191, stk. 1, kan straffen stige til fængsel
indtil 10 år, hvis der overdrages euforiserende stoffer til et større
antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre
særligt skærpende omstændigheder (1. pkt.). Angår overdragel-
sen en betydelig mængde særligt farligt eller skadeligt stof, eller
har overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særligt farlig
karakter, kan straffen stige til fængsel i 16 år (2. pkt.).
På samme måde straffes efter straffelovens § 191, stk. 2, den,
der i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer indfører,
udfører, køber, udleverer, modtager, fremstiller, forarbejder el-
ler besidder sådanne stoffer med forsæt til at overdrage dem.
Straffelovens § 191 blev indført i 1969 og er blevet ændret flere
gange siden, senest ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 (Ændring
af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.),
hvor strafmaksimum for overtrædelse af § 191, stk. 1, 1. pkt.,
blev hævet fra 6 til 10 års fængsel, mens strafmaksimum for
overtrædelse af § 191, stk. 1, 2. pkt., blev hævet fra 10 til 16 års
fængsel.
2.
Rigsadvokaten har i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om nar-
kotika fastsat nærmere retningslinjer for anklagemyndighedens
behandling af sager om overtrædelse af lov om euforiserende
stoffer og straffelovens § 191. Det fremgår bl.a. af afsnittets pkt.
5.3, at overdragelse eller besiddelse med henblik på videreover-
dragelse af euforiserende stoffer som altovervejende hovedregel
straffes med frihedsstraf.
Side 2/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 667: Spm. om kommentar til artiklen "Specialpatrulje i nattelivet: Finder oftere kokain end hash, bragt på tv2ostjylland.dk den 6/3-22, og om regeringen vil tage initiativ til en skærpet indsats over for stoffer i nattelivet med et målrettet fokus på kokainsælgere og deres bagmænd, til justitsministeren
2553567_0003.png
I forhold til afgrænsningen mellem lov om euforiserende stoffer
og straffelovens § 191 fremgår det endvidere af afsnittets pkt.
4.2, at tiltale i almindelighed bør rejses efter straffelovens § 191
ved salg, indsmugling og besiddelse med henblik på videreover-
dragelse mv. af følgende mængder eller derover, som er ud-
gangspunkter angivet af Rigsadvokaten svarende til retspraksis:
Hash og cannabisolie
Marihuana
Khat
Råopium
Morfinbase
Heroin
Kokain
Amfetamin
Ecstasy
Centralstimulerende piller
Stimulerende lægemidler
Beroligende lægemidler
Smertestillende lægemidler
Ca. 10 kg
Ca. 10-15 kg
Ca. 500 kg
Ca. 500 g
Ca. 100 g
Ca. 25 g
Ca. 25 g
Ca. 50 g
Ca. 150-200 tabletter
Ca. 5.000 stk.
Ca. 5.000 stk.
Ca. 5.000 stk.
Ca. 3.000 stk.
Der vil i forhold til morfin således som udgangspunkt skulle rej-
ses tiltale efter straffelovens § 191, når der er tale om salg, ind-
smugling og besiddelse med henblik på videreoverdragelse mv.
af ca. 100 gram morfinbase. Er der tale om andre morfinpræpa-
rater, vil grænsen som udgangspunkt gå ved de ca. 3.000 stk.
eller derover, der er anført i forhold til smertestillende lægemid-
ler. Der kan efter sagens konkrete omstændigheder dog ske fra-
vigelse af de angivne grænser både i op- og nedadgående ret-
ning.
3.
Straffen ved overtrædelse af narkotikalovgivningen fastsættes
– som det er tilfældet i andre straffesager – på baggrund af en
samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder, jf. også
straffelovens §§ 80-82. I sager om overtrædelse af narkotikalov-
givningen har navnlig stoffets art betydning for straffastsættel-
sen, således at de højeste straffe idømmes for de særligt farlige
og skadelige stoffer. Det fremgår af forarbejderne til en af æn-
dringslovene til lov om euforiserende stoffer (lov nr. 1054 af 11.
december 1996 om strafskærpelse ved gentagen handel med
hårde stoffer), at bl.a. heroin, kokain, amfetamin og ecstasy hen-
regnes til de særligt farlige eller skadelige stoffer, mens hash
ikke henregnes til denne gruppe stoffer, jf. Folketingstidende
1996-97, tillæg A, s. 1010.
4.
Det skal endelig bemærkes, at Rigsadvokaten ikke i øvrigt har
fastsat retningslinjer for strafpåstande for besiddelse af morfin-
præparater med henblik på videreoverdragelse. Det skal bl.a. ses
Side 3/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 667: Spm. om kommentar til artiklen "Specialpatrulje i nattelivet: Finder oftere kokain end hash, bragt på tv2ostjylland.dk den 6/3-22, og om regeringen vil tage initiativ til en skærpet indsats over for stoffer i nattelivet med et målrettet fokus på kokainsælgere og deres bagmænd, til justitsministeren
i lyset af, at morfinpræparater kan være forskelligartede, herun-
der i forhold til virkning, koncentration og skadelige egenska-
ber/farlighed.
Strafudmålingen i sager om besiddelse af morfinpræparater med
henblik på videreoverdragelse vil således typisk ske med ud-
gangspunkt i en retskemisk erklæring, der belyser præparatets
konkrete egenskaber og farlighed. Erklæringen kan i fornødent
omfang forelægges for Retslægerådet.
Som eksempel kan nævnes Østre Landsrets dom af 11. maj 2016
offentligt i Ugeskrift for Retsvæsen, side 3136, der vedrørte ind-
førsel af ca. 3.300 tabletter af mærket Subutex 8 mg indehol-
dende det aktive stof buprenorphin. I denne sag udtalte Retslæ-
gerådet vedrørende præparatets skadelige egenskaber/farlighed,
at buprenorphin har en risikoprofil i stil med andre opioider,
f.eks. morfin, heroin, methadon og ketobemidon, der er ind-
holdsstoffet i ketogan. I sagen blev to tiltalte idømt 10 måneders
fængsel for indførsel af ca. 3.300 tabletter af mærket Subutex 8
mg, og begge blev udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6
år.”
Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der
bl.a. har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at bekæmpelse af ulov-
ligt salg af receptpligtig medicin ikke adskiller sig fra sager om
salg af narkotika. Narkotikaområdet er generelt et prioriteret
område. De fleste politikredse har specialpatruljer, der har et
godt kendskab til narkotika- og misbrugsmiljøet. Patruljerne fo-
retager som led i indsatsen mod salg af narkotika samt ulovligt
salg af receptpligtig medicin opsøgende arbejde i miljøet, følger
op på kildeoplysninger og modtager oplysninger fra borgerne.
Dette fører til hyppige beslaglæggelser af både narkotika og re-
ceptpligtig medicin. Sager af mere omfattende og grov karakter
overdrages til efterforskningsenheden i den enkelte politikreds.
Rigspolitiet kan oplyse, at det med hensyn til ulovligt salg af
medicinske præparater er Rigspolitiets vurdering, at både origi-
nale medicinske præparater samt illegalt fremstillet kopimedi-
cin sælges ulovligt på det illegale marked. Originale medicinske
præparater kan ende på det illegale marked ved, at patienter,
som lovligt har indkøbt medicinske præparater på baggrund af
en recept, videresælger medicinen. Endvidere kan både origi-
nale præparater og illegalt fremstillet kopimedicin medbringes
fra udlandet, handles på internettet eller fremsendes til Danmark
fra udlandet. Rigspolitiet er bekendt med, at illegalt fremstillet
kopimedicin kan fremstå i samme navn, udseende og form som
Side 4/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 667: Spm. om kommentar til artiklen "Specialpatrulje i nattelivet: Finder oftere kokain end hash, bragt på tv2ostjylland.dk den 6/3-22, og om regeringen vil tage initiativ til en skærpet indsats over for stoffer i nattelivet med et målrettet fokus på kokainsælgere og deres bagmænd, til justitsministeren
original medicin, men indholdsstoffet kan vise sig at være et an-
det, og indtag heraf kan derfor være livsfarligt.
Københavns Politi har oplyst, at det på baggrund af oplysninger
fra den Operative Specialafdeling, som foretager en særlig ind-
sats mod narkotikahandel, herunder handel med receptpligtig
medicin på gadeplan, er politikredsens skønsmæssige vurde-
ring, at der årligt foretages et stort antal sigtelser for handel med
receptpligtig medicin.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående udtalelser fra Rigsadvokaten og Rigs-
politiet og kan desuden henvise min tidligere besvarelse af 30. marts 2021
af spørgsmål nr. 781 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg vedrørende bl.a.
generelle tiltag for at standse specielt ulovlig handel med receptpligtig me-
dicin.
Jeg er tilfreds med, at narkotikaområdet, herunder også bekæmpelse af ulov-
ligt salg af morfin og anden receptpligtig medicin, er et prioriteret område
hos myndighederne, og at der skønsmæssigt sker et stort antal sigtelser år-
ligt. Jeg ser derfor umiddelbart ikke et behov for at nedsætte en særlig task-
force i politiet til disse sager.
For så vidt angår strafniveauet i sager på narkotikaområdet kan det oplyses,
at Justitsministeriet i samarbejde med Rigsadvokaten og med inddragelse af
Sundhedsministeriet vil gennemføre et eftersyn af praksis på området og se
nærmere på, om der er behov for at justere strafniveauerne, herunder af-
grænsningen mellem lov om euforiserende stoffer og straffelovens § 191.
Side 5/5