REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 666: Spm. om kommentar til artiklen "Brødre dømt og udvist: Gik rundt med skarpladt revolver på åben gade på bt.dk den 4/3-22, og om, hvorfor de pågældende ikke blev dømt efter bandeparagraffen og blot blev udvist i 6 år, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - Bilag 159

Offentligt

7. februar 2022

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sagsbeh: Anders Bertelsen Forman

Sagsnr.: 2021-10-0731

Dok.:

2320060

Dato:

Kontor:

Serviceeftersyn af bandepakkerne

Indholdsfortegnelse

1. Indledning................................................................................................ 2

2. Overordnede resultater af indsatsen mod bandekriminalitet ................... 5

3. Strafskærpelser ........................................................................................ 9

4. Våben .................................................................................................... 13

5. Indsats mod bandetilholdssteder ........................................................... 18

6. Styrket indsats mod bandernes misbrug af offentlige ydelser mv. ....... 20

7. Vilkår ved fængsling, udgang og prøveløsladelse mv. ......................... 23

8. Efterforskningsredskaber mv. ............................................................... 31

9. Forebyggelse mv. .................................................................................. 35

10. Zone- og opholdsforbud ...................................................................... 37

11. Styrkelse af exit-indsatsen ................................................................... 41

12. Øvrige initiativer ................................................................................. 44

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/49

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 666: Spm. om kommentar til artiklen "Brødre dømt og udvist: Gik rundt med skarpladt revolver på åben gade på bt.dk den 4/3-22, og om, hvorfor de pågældende ikke blev dømt efter bandeparagraffen og blot blev udvist i 6 år, til justitsministeren

1. Indledning

1.1. Baggrund mv.

Med aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, der

blev indgået i december 2020 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Ra-

dikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Fol-

keparti og Nye Borgerlige, blev det besluttet, at der i aftaleperioden skal

gennemføres et serviceeftersyn af tidligere bandepakker for at se på, om de

gennemførte tiltag i bandepakkerne er tilstrækkelige i forhold til at imødegå

de udfordringer, som samfundet i dag står over for med hensyn til bekæm-

pelsen af bandekriminalitet.

Justitsministeriet har på den baggrund anmodet Rigspolitiet, Rigsadvokaten

og Direktoratet for Kriminalforsorgen om

–

under Rigspolitiets koordina-

tion

–

at udarbejde en samlet afrapportering vedrørende initiativerne i ban-

depakkerne med henblik på at belyse myndighedernes vurdering af de gen-

nemførte initiativer.

Bandepakkerne indeholder visse initiativer, der vedrører indsatsen på ban-

deområdet i myndigheder uden for Justitsministeriet ressort, herunder navn-

lig Skatteministeriet og kommunerne. På den baggrund har Justitsministe-

riet anmodet Skatteministeriet, Københavns, Aarhus og Odense kommuner

samt Kommunernes Landsforening (KL) om et bidrag vedrørende disse

myndigheders vurdering af indsatsen på bandeområdet og initiativer i ban-

depakkerne.

Ud over initiativerne i bandepakkerne er der iværksat en lang række yderli-

gere tiltag for at styrke myndighedsindsatsen på bandeområdet, herunder på

baggrund af de løbende flerårsaftaler for henholdsvis politiet og anklage-

myndigheden samt kriminalforsorgen. Fokus for den foreliggende afrappor-

tering er imidlertid at belyse indsatsen på bandeområdet på baggrund af ini-

tiativer i bandepakke I (2009), bandepakke II (2013) og bandepakke III

(2017), og afrapporteringen er derfor afgrænset hertil. Dog indgår også en

vurdering af 12 bandeinitiativer fra august 2017 som følge af bl.a. den tids-

mæssige nærhed mellem lanceringen af disse initiativer og bandepakke III.

Der er med afrapporteringen ikke foretaget en særskilt gennemgang af samt-

lige 81 initiativer i bandepakkerne, men derimod er fokus på en overordnet

gennemgang af relevante initiativer i bandepakkerne med henblik på en

Side 2/49

vurdering af effekten heraf, eventuelle udfordringer i myndighedsindsatsen

og identifikation af områder med et forbedringspotentiale.

For nærmere beskrivelse af initiativerne i bandepakkerne fra 2009, 2013 og

2017 og udmøntningen heraf henvises til

bilag 1

(oversigt over bandepak-

kerne og de 12 bandeinitiativer fra august 2017).

Det bemærkes, at medmindre andet er angivet, anvendes ’bande’ og ’ban-

degrupperinger’ mv. i det følgende som

en fællesbetegnelse, der omfatter

de forskellige dele af bandemiljøet, herunder rockerne.

1.2. Sammenfatning

Afrapporteringen, der er udarbejdet på baggrund af bidrag fra Rigspolitiet,

Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsorgen og øvrige relevante

myndigheder, indeholder en overordnet gennemgang af relevante initiativer

i bandepakke I-III og de 12 bandeinitiativer fra august 2017 samt så vidt

muligt en vurdering af effekten af og eventuelle udfordringer ved indsatsen

relateret til initiativerne og områder med forbedringspotentiale.

Afrapporteringens pkt. 2 indeholder en beskrivelse af de overordnede resul-

tater på bandeområdet samt Rigspolitiets, Rigsadvokatens og Direktoratet

for Kriminalforsorgens overordnede vurdering af indsatsen på bandeområ-

det. Det er i den forbindelse Rigspolitiets, Rigsadvokatens og Direktoratet

for Kriminalforsorgens vurdering, at de initiativer, der er gennemført som

led i bandepakkerne, i høj grad understøtter indsatsen mod bandekriminali-

tet på tværs af relevante myndigheder, herunder især politiet, anklagemyn-

digheden og kriminalforsorgen. Dette gælder i særlig grad i forhold til at

bekæmpe voldelige konflikter mellem kriminelle grupper.

Strafskærpelserne vurderes at være meget effektfulde redskaber, idet de i

høj grad bidrager til, at bandemedlemmer over lang tid kan sættes ud af spil,

hvilket typisk bl.a. lægger en dæmper på bandernes kriminelle aktiviteter.

Anklagemyndigheden har ifølge Rigsadvokaten gode erfaringer med flere

af de initiativer, der er gennemført som led i bandepakkerne, og de anvis-

ninger, der er fastsat i forarbejderne, i forbindelse med strafudmålingen i

sager om banderelateret kriminalitet afspejles i høj grad i retspraksis.

Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderer, at initiativerne i bandepak-

kerne i høj grad bidrager til den samlede indsats mod bandemedlemmer.

Side 3/49

De relevante initiativer og myndighedernes vurdering heraf, herunder even-

tuelle udfordringer mv. ved disse, er nærmere gennemgået i afrapporterin-

gens pkt. 3-12.

Som det fremgår af pkt. 3, er der gennemført en række markante strafskær-

pelser for banderelateret kriminalitet. Mest fremtrædende står straffelovens

§ 81 a, som Rigspolitiet vurderer har vist sig at være et meget centralt værk-

tøj for politiet i bekæmpelsen af bandekriminalitet.

Samtidig er der gennemført tiltag for at sætte ind over for bandernes adgang

til og brug af våben (pkt. 4), herunder ved markante strafskærpelser på vå-

benområdet. Rigspolitiet vurderer i den forbindelse bl.a., at strafskærpel-

serne generelt har fået personer i bandemiljøet til at ændre adfærd i forhold

til, hvordan de omgås våben, idet Rigspolitiet dog samtidig ser en øget ten-

dens til besiddelse af knive mv. i det offentlige rum.

Videre er der gennemført tiltag for at styrke indsatsen mod bandernes til-

holdssteder (pkt. 5), ligesom der gennemført flere tiltag for at styrke indsat-

sen mod bandernes misbrug af offentlige ydelser mv. (pkt. 6) bl.a. gennem

etableringen af det såkaldte Al Capone-samarbejde. Samarbejdet består af

en række stående tværsektorielle task forces med deltagelse af politiet, Skat-

testyrelsen og relevante kommuner, der håndterer konkrete sager, hvor myn-

dighederne bliver opmærksomme på bandemedlemmer, som udviser en ad-

færd, der giver grund til at mistænke, at de pågældende uretmæssigt modta-

ger offentlige ydelser eller lever på en måde, der ikke harmonerer med det

forhold, at de samtidig har forfalden gæld til det offentlige. Det er i den

forbindelse Rigspolitiets og Skattestyrelsens vurdering, at samarbejdet ge-

nerelt er velfungerende og udgør et nyttigt redskab i indsatsen mod bande-

kriminalitet, idet myndighederne dog samtidig

–

bl.a. i lyset af at den øko-

nomiske kriminalitet i bandemiljøet er stigende i omfang og kompleksitet

–

ser et potentiale i at udvide det eksisterende samarbejde.

Endvidere er der gennemført tiltag for at sikre hårde og restriktive rammer

for bandemedlemmer, der indsættes til afsoning i landets fængsler (pkt. 7),

bl.a. gennem skærpede regler om prøveløsladelse og udgang. Kriminalfor-

sorgen vurderer i den forbindelse bl.a., at disse skærpelser har haft den øn-

skede effekt, og Rigspolitiet vurderer ligeledes, at reglerne herom kan have

en effekt i forhold til at begrænse omfanget af konflikter i bandemiljøet og

Side 4/49

i nogle tilfælde udgør et incitament til at få bandemedlemmer til at forlade

miljøet.

Derudover er der gennemført initiativer med sigte på at styrke efterforsk-

ningen af banderelateret kriminalitet (pkt. 8) både i form af lovgivnings-

mæssige tiltag om eksempelvis udvidet mulighed

for telefonaflytning ”på

personen” samt bl.a. tilførsel af ressourcer til øget analysekapacitet og nyt

overvågningsudstyr.

Der er også gennemført flere initiativer med sigte på at styrke forebyggelsen

af banderelateret kriminalitet, herunder imødegå rekrutteringen af børn og

unge til bandemiljøet (pkt. 9), samt initiativer for at styrke exit-indsatsen i

forhold til at bringe nuværende bandemedlemmer ud af miljøet (pkt. 11).

Der er ligeledes

indført mulighed for udstedelse af ”zoneforbud” over for en

person, der f.eks. har udvist en særligt utryghedsskabende adfærd, samt ind-

ført et såkaldt opholdsforbud, som under visse betingelser kan idømmes i

forbindelse med en dom om banderelateret kriminalitet (pkt. 10). Rigspoli-

tiet vurderer i den forbindelse, at opholdsforbuddet kan være et effektivt

redskab til at fjerne bandemedlemmer fra deres sædvanlige miljø.

Herudover er der gennemført en række øvrige initiativer (pkt. 12) for at

styrke indsatsen mod bandekriminalitet, såsom initiativer med sigte på at

styrke beskyttelsen af vidner til banderelateret kriminalitet, ligesom der har

været ført en sag om opløsning af bandegrupperingen Loyal to Familia, der

blev afsluttet i forbindelse med Højesterets dom af 1. september 2021, hvor

anklagemyndigheden fik medhold i, at bandegrupperingen udgjorde en for-

ening med et ulovligt øjemed, og at foreningen dermed skulle opløses efter

grundlovens § 78, stk. 1 (pkt. 12.4).

2. Overordnede resultater af indsatsen mod bandekriminali-

tet

Politiet, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen har gennem en lang år-

række haft et massivt fokus på at bekæmpe og forebygge den kriminalitet,

som bliver begået i bandemiljøet.

Politiet arbejder ud fra et grundlæggende princip om, at alle kriminelle grup-

per relateret til bandemiljøet vedvarende skal være underlagt en systematisk

og politimæssig monitering, så politiet altid har et samlet og indgående

Side 5/49

vidensgrundlag om grupperne i de kriminelle miljøer. På den måde kan po-

litiet hurtigt, effektivt og målrettet sætte ind over for grupperne, hvilket der

særligt er behov for, når grupperne er i konflikt.

Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at der i forbindelse med volde-

lige konflikter mellem kriminelle grupper iværksættes en række lokale tiltag

for at imødekomme truslen om skyderier, voldelige overfald mv., herunder

f.eks. oprettelse af visitationszoner, strafskærpelseszoner, lukning af klub-

huse, tilstedeværelse i lokalområdet med henblik på at genoprette trygheden

blandt borgere mv. Sådanne indsatser hos politiet understøttes sideløbende

med tiltag hos kriminalforsorgen, hvor personer med relation til de krimi-

nelle, som er i konflikt, afskæres fra udgang og prøveløsladelse.

I 2011 var der registreret i alt 1.863 bandemedlemmer hos politiet. Antallet

af bandemedlemmer har i perioden fra 2011 og frem til 2015 været relativt

højt med ca. 1.500-1.800 registrerede personer. Pr. 13. januar 2022 er der

registreret i alt 1.272 bandemedlemmer hos politiet. Rigspolitiet bemærker,

at de kriminelle miljøer er meget dynamiske, og at der navnlig i nogle grup-

peringer er en stor gennemstrømning af personer med tilknytning til den en-

kelte gruppering, ligesom der er en vis cirkulation af personer mellem grup-

peringerne, således at de samme personer over tid kan være tilknyttet for-

skellige bandegrupperinger. Det er ikke muligt for Rigspolitiet at vurdere, i

hvilket omfang det nuværende lavere antal af registrerede bandemedlemmer

er en direkte afledt effekt af bandepakkerne, om det beror på registrerings-

praksis og generelt øget opmærksomhed på datakvalitet, eller om det beror

på de sædvanlige dynamiske forhold, som miljøet generelt er præget af.

I 2021 har politiet konstateret seks konflikter i bandemiljøet, hvoraf én af

dem begyndte i 2020. Der var ved udgangen af december 2021 én verse-

rende konflikt mellem en dansk bande og et svensk netværk, hvor der bl.a.

har været flere skudepisoder i København i december 2021.

Til sammenligning blev der i 2020 konstateret ni konflikter, hvoraf to kon-

flikter var påbegyndt i 2019 og én konflikt udløb i 2021.

Nedenstående tabeller viser antallet af skyderier i det offentlige rum i rela-

tion til bandemiljøet (tabel 1) samt antallet af dræbte og sårede, hvor hæn-

delsen kan relateres til bandemiljøet (tabel 2). Opgørelserne er foretaget pr.

13. januar 2022. I opgørelsen i tabel 1 indgår skyderier, der relaterer sig til

verserende konflikter i bandemiljøet, eller som var egnet til at fremkalde

Side 6/49

sådanne konflikter. Fra og med 2020 indgår desuden skyderier, der i øvrigt

vurderes at kunne relateres til bandemiljøet, uden at skyderiet har været eg-

net til at fremkalde en konflikt eller som led i en allerede eksisterende kon-

flikt. Opgørelsen er baseret på politiets systematiske monitering af bande-

miljøet. Opgørelsen er dynamisk og kan derfor ændre sig, hvis politiet får

nye oplysninger som led i efterforskningen af et skyderi.

Tabel 1

–

antal skyderier i det offentlige rum relateret til bandemiljøet

2017

2018

2019

2020

2021

Tabel 2

–

antal sårede og dræbte, hvor hændelsen kan relateres til bande-

miljøet

År

2017

2018

2019

2020

2021

Antal sårede

Antal dræbte

Det er Rigspolitiets, Rigsadvokatens og Direktoratet for Kriminalforsorgens

vurdering, at de mange initiativer, der gennem årerne er iværksat som led i

bandepakkerne, i høj grad understøtter indsatsen mod bandekriminalitet på

tværs af relevante myndigheder, herunder især politiet, anklagemyndighe-

den og kriminalforsorgen. Det gælder i særlig grad i forhold til at bekæmpe

voldelige konflikter mellem kriminelle grupper, hvor myndighederne har

fået en række redskaber, som understøtter, at konflikter kan bringes til ophør

hurtigst muligt.

I politiet og anklagemyndigheden er der vedvarende et meget stort fokus på

at efterforske og strafforfølge banderelateret kriminalitet. Strafskærpelser

vurderes at være meget effektfulde redskaber, idet de i høj grad bidrager til,

at bandemedlemmer over lang tid kan sættes ud af spil, hvilket typisk lægger

en dæmper på bandernes kriminelle aktiviteter og skaber ro i miljøet.

I den sammenhæng vurderer Rigspolitiet, at navnlig straffelovens § 81 a har

vist sig at være et effektivt redskab i bekæmpelsen af alvorlig kriminalitet i

forbindelse med bandekonflikter. Samtidig vurderer Rigspolitiet, at bl.a. op-

holdsforbud efter straffelovens § 79 a kan være et effektivt redskab til at

fjerne bandemedlemmer fra deres sædvanlige miljø. Bandemedlemmerne

Side 7/49

oplever det desuden typisk som meget indgribende at blive forhindret i at

færdes i f.eks. det område, hvor de er opvokset og har deres daglige liv.

Ifølge Rigsadvokaten har anklagemyndigheden gode erfaringer med flere af

de initiativer, der er gennemført som led i bandepakkerne, og Rigsadvokaten

vurderer, at de anvisninger, der er fastsat i forarbejderne, når det kommer til

strafudmålingen i sager om banderelateret kriminalitet afspejles i høj grad i

retspraksis.

Ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen understøtter initiativerne i bande-

pakkerne kriminalforsorgens arbejde i forhold til at kunne afskære udgang

og prøveløsladelse under konflikt, ligesom initiativerne generelt understøt-

ter kriminalforsorgens indsats på området. Det er Direktoratet for Kriminal-

forsorgens vurdering, at initiativerne i bandepakkerne i høj grad bidrager til

den samlede indsats mod bandemedlemmer.

I 2021 har i gennemsnit 380 bandemedlemmer afsonet en fængselsstraf. Op-

gørelsen er foretaget på baggrund af Rigspolitiets data. Opgørelsen omfatter

alle personer, der var registeret i Politiets Efterforskningsstøttedatabase

(PED) som bandemedlem på tidspunktet, hvor det strafbare forhold, de er

fængslet for, blev begået.

Nedenstående tabel 3 viser det gennemsnitlige antal af fængslede bande-

medlemmer pr. år for perioden 2017-2021. Tallene er opgjort i januar i det

efterfølgende år.

Det indebærer, at hvis en person på det tidspunkt, hvor den pågældende begik et strafbart forhold, var registreret

som bandemedlem, men efterfølgende under sin afsoning forlader bandemiljøet, vil personen fortsat tælle med i

Rigspolitiets opgørelse over fængslede bandemedlemmer. Det indebærer endvidere, at hvis en bandegruppering

bliver opløst, og medlemmer af grupperingen i den forbindelse ikke længere vil være registreret som medlemmer

af den pågældende bandegruppering i PED, vil de pågældende personer ligeledes fortsat tælle med i Rigspolitiets

opgørelse over fængslede.

Side 8/49

Tabel 3

–

gennemsnitligt antal fængslede bandemedlemmer

Årstal Antal fængslet Bandemedlemmer re- Andel fængslet

gistreret hos politiet

2017

319

1257

ca. 25 pct.

2018

410

1314

ca. 31 pct.

2019

443

1120

ca. 40 pct.

2020

372

1133

ca. 33 pct.

2021

380

1272

ca. 30 pct.

3. Strafskærpelser

Der er på baggrund af bandepakkerne og de 12 bandeinitiativer fra august

2017 gennemført en række markante strafskærpelser for banderelateret kri-

minalitet. Mest fremtrædende står straffelovens § 81 a om strafforhøjelse i

forbindelse med visse lovovertrædelser begået som led i en banderelateret

konflikt, der blev indført på baggrund af bandepakke I (lov nr. 501 af 12.

juni 2009), og som sidenhen er udvidet på baggrund af både bandepakke II

(lov nr. 733 af 25. juni 2014) og III (lov nr. 672 af 8. juni 2017).

Hertil kommer en række yderligere strafskærpelsestiltag indført på bag-

grund af bandepakkerne mv., herunder skærpelse af straffen for systematisk

eller organiseret afpresning, jf. straffelovens § 286, skærpelse af straffen for

trusler mod vidner, jf. straffelovens § 123, stk. 2, samt visse yderligere straf-

skærpelsestiltag bl.a. på våbenområdet (pkt. 4).

3.1. Strafskærpelsen i straffelovens § 81 a

Straffelovens § 81 a, stk. 1, indebærer, at straffen for en række lovovertræ-

delser, bl.a. vold, fareforvoldelse, tvang, trusler, våbenbesiddelse under sær-

ligt skærpende omstændigheder og røveri, kan forhøjes indtil det dobbelte,

hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en kon-

flikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anven-

des skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund

af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade,

eller begås brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180 (alvorlig brandstif-

telse). Det skal i medfør af § 81 a, stk. 2, ved fastsættelsen af straffen for

overtrædelse af straffelovens § 180 (alvorlig brandstiftelse), § 183, stk. 2

(kvalificeret sprængning mv.), og § 237 (drab) i almindelighed indgå som

en særdeles skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund

i eller er egnet til at fremkalde en konflikt som nævnt i stk. 1.

Side 9/49

Bestemmelsen betyder bl.a., at den omfattende viden, som politiet har opar-

bejdet og løbende vedligeholder om bandemiljøerne gennem sin monitering,

i praksis bliver omsat til strafferetlige konsekvenser for bandemedlemmer.

Rigspolitiet vurderer på den baggrund, at straffelovens § 81 a har vist sig at

være et meget centralt værktøj for politiet i bekæmpelsen af bandekrimina-

litet. Bestemmelsen giver ikke i sig selv forbedrede efterforskningsmulig-

heder, men vurderes generelt at have en forebyggende og afskrækkende ef-

fekt i forhold til bandernes konfliktrelaterede voldelige kriminalitet. Denne

effekt forstærkes efter Rigspolitiets opfattelse, hvis der samtidig iværksæt-

tes en massiv efterforsknings- og beredskabsmæssig indsats fra politiet mod

de kriminelle grupper, når de er i konflikt. Det er således politiets vurdering,

at risikoen for at blive idømt markant forhøjede straffe har stor betydning

for planlægningen af kriminalitet, og at konsekvensen af meget høje straffe

i nogle tilfælde indgår i overvejelserne forud for et angreb på en modpart i

det kriminelle miljø.

Rigspolitiet vurderer, at bestemmelsen har haft en reducerende virkning på

antallet af sager, hvor personer tilknyttet kriminelle grupper besidder sky-

devåben i det offentlige rum. I stedet ses der en tendens til, at skydevåbnene

skjules, indtil de skal anvendes. Flere politikredse har dog samtidig oplyst,

at antallet af knivsager er steget.

Det er Rigspolitiets vurdering, at de voldelige konflikter i nogle tilfælde af-

sluttes hurtigere end ellers, fordi de kriminelle grupper er bekendt med risi-

koen for langvarige straffe. Desuden vurderer Rigspolitiet, at den typisk

længerevarende afsoning giver ro i de kriminelle miljøer, da de langvarige

straffe i mange tilfælde sætter toneangivende bandemedlemmer ud af spillet

i en længere periode. Det er i den forbindelse Rigspolitiets vurdering, at kri-

minelle grupper har en tendens til at agere afventende i perioder, hvor sær-

ligt de toneangivende medlemmer er fængslet.

I forlængelse heraf vurderer flere politikredse, at de længere straffe efter §

81 a medfører, at bandemedlemmerne sætter andre, typisk yngre løsere til-

knyttede personer, til at gennemføre voldelige angreb mod modparten på

vegne af gruppen for at undgå anvendelsen af § 81 a.

Rigspolitiet vurderer, at der indtil nu overordnet set har været gode erfarin-

ger med at tilvejebringe det bevismateriale, der skal bruges i forbindelse

Side 10/49

med straffesager omfattet af straffelovens § 81 a. Bevismaterialet baserer

sig på den konkrete efterforskning af eksempelvis et drab, skyderi, våben-

besiddelse eller lignende, samt på politiets løbende og systematiske monite-

ring af de kriminelle grupper. Sidstnævnte består bl.a. af politiets indhent-

ning af efterretninger, faktuelle observationer fra det daglige beredskab og

øvrige efterforskninger mv.

Rigspolitiet bemærker dog, at det kan være vanskeligt at bevise eksempelvis

gruppers eksistens og den tiltaltes tilknytning til en gruppering bl.a. i rela-

tion til løsere grupperinger og tilfælde, hvor bandemedlemmer ikke benytter

sig af insignia.

Ifølge Rigsadvokaten er der i perioden fra den 28. juni 2018 til og med 2021

registreret i alt 86 personer, som har modtaget en endelig dom, hvor der er

sket skærpelse af straffen efter straffelovens § 81 a.

Straffelovens § 81 a er navnlig anvendt i forbindelse med sager om grov

personfarlig kriminalitet og sager om ulovlig våbenbesiddelse.

Det er samlet set Rigsadvokatens vurdering, at der er gode erfaringer med

at anvende strafskærpelsesreglen, og at det i forarbejderne forudsatte ud-

gangspunkt om fordobling af straffen afspejles i retspraksis. Bestemmelsens

anvendelse forudsætter, at det bevises, at alle elementer af bestemmelsen er

opfyldt, herunder at en lovovertrædelse enten skal

have ”baggrund

i”

eller

være ”egnet

til at fremkalde”

en ”konflikt”,

samt at der er tale om en konflikt

mellem

”grupper

af personer”. Det kan give anledning til visse udfordringer,

der navnlig knytter sig til at løfte bevisbyrden for, at den eller de tiltalte har

tilknytning til en bandegruppering.

Rigsadvokaten bemærker desuden, at der kan være tilfælde, hvor betingel-

serne i straffelovens § 81 a ikke er opfyldt i en konkret sag, men hvor kri-

minaliteten alligevel kan karakteriseres som banderelateret. Domstolene kan

i denne type sager anvende straffelovens øvrige strafskærpelsesregler

–

f.eks. straffelovens § 81, hvor der ved strafudmåling i skærpende retning

bl.a. kan lægges vægt på, at gerningen er udført af flere i forening eller som

led i omfattende kriminalitet.

Anvendelsen af straffelovens § 81 a bevirker ofte, at en sag, der ellers skulle

have været behandlet under medvirken af domsmænd, i stedet skal behand-

les under medvirken af nævninge, hvilket medfører et øget ressourceforbrug

Side 11/49

i straffesagskæden, herunder særligt for anklagemyndigheden og domsto-

lene.

3.2. Skærpelse af straffen for systematisk eller organiseret afpres-

ning

Der blev som opfølgning på bandepakke III ved lov nr. 672 af 8. juni 2017

gennemført en skærpelse af straffen for systematisk og organiseret afpres-

ning. I sådanne tilfælde af afpresning blev straffen skærpet med en tredjedel

i forhold til den straf, der tidligere blev udmålt for afpresning. Det skete ved

en ændring af straffelovens § 286, stk. 1, der indeholder en skærpet straffe-

ramme for bl.a. afpresning. Efter bestemmelsen kan straffen for afpresning

stige til fængsel i indtil 6 år, når afpresningen er af særligt grov beskaffen-

hed, bl.a. hvor der er tale om systematisk eller organiseret afpresning.

Rigspolitiet har ikke umiddelbart grundlag for at vurdere, hvorvidt straf-

skærpelsen for systematisk eller organisereret afpresning har haft den øn-

skede afskrækkende effekt. Et flertal af politikredsene har givet udtryk for,

at strafskærpelsen på området formentlig ikke har haft en effekt på omfanget

af afpresning i kriminelle miljøer, og at der fortsat udøves afpresning, hvil-

ket bl.a. sker med henblik på at opnå økonomisk gevinst, indhente oplysnin-

ger om modparter i konflikt eller ydmyge rivaliserende bandemedlemmer.

Rigspolitiet bemærker i forlængelse heraf, at der kan være et vist mørketal

på området, idet nogle virksomheder eller enkeltpersoner af forskellige år-

sager muligvis vælger at betale såkaldte beskyttelsespenge, uden at politiet

bliver bekendt hermed.

Rigspolitiet bemærker endelig, at omfanget af sigtelser for overtrædelse af

bestemmelsen er meget begrænset, hvilket kan skyldes, at denne type kri-

minalitet oftest udøves i lukkede miljøer, hvor forurettede ikke vil anmelde

til politiet, grundet frygt for repressalier.

Rigsadvokaten har oplyst, at afpresning som led i bandekriminalitet i perio-

den 2018-2019 var et anklagerfagligt fokusområde, hvilket betyder, at Rigs-

advokaten i samarbejde med de regionale statsadvokater løbende i denne

periode har fulgt anvendelsen af bestemmelsen i praksis med henblik på at

afdække, om strafskærpelsen afspejles i retspraksis. Det er de regionale

statsadvokaters vurdering, at politikredsene er opmærksomme på bestem-

melsens anvendelsesområde.

Side 12/49

Bestemmelsen anvendes således i praksis, men der er imidlertid relativt få

sager, som alene vedrører afpresning som led i bandekriminalitet, idet af-

presning ofte indgår som et blandt flere forhold. På den baggrund er det ikke

muligt at udlede noget mere generelt om strafniveauet for afpresning som

led bandekriminalitet.

3.3. Skærpelse af straffen for trusler mod vidner

Som opfølgning på de 12 bandeinitiativer fra august 2017 blev der ved lov

nr. 141 af 28. februar 2018 gennemført en skærpelse af straffen for vidne-

trusler. Straffen blev skærpet med en tredjedel i forhold til den straf, der

tidligere blev udmålt for vidnetrusler. Det skete ved indsættelse af stk. 2 i

straffelovens § 123, hvorefter der ved fastsættelse af straffen skal lægges

vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for muligheden for

at retsforfølge strafbare handlinger.

Rigspolitiet vurderer, at trusler mod vidner fortsat er et problem i sager med

relation til bandemiljøet. Der er blandt politikredsene bred enighed om, at

trusler mod vidner og en generel frygt for repressalier ved vidneforklaring

mod bandemedlemmer fortsat medfører, at vidner afholder sig fra at fore-

tage anmeldelser og at afgive fyldestgørende forklaring til politiet, ligesom

vidner ændrer forklaringer under hovedforhandlingerne.

Strafskærpelsen på dette område øger formentlig ikke vidners villighed til

at afgive forklaring, idet en strafskærpelse ikke i sig selv giver individuel

tryghed mod repressalier for potentielle vidner. Det er Rigspolitiets umid-

delbare vurdering, at strafskærpelsen ikke har medført et fald i antallet af

vidnetrusler begået af bandemedlemmer.

Ifølge Rigsadvokaten er der i perioden fra 2016 til og med 2021 registreret

i alt 397 personer, der har modtaget en endelig afgørelse for vidnetrusler

efter straffelovens § 123.

Rigsadvokaten har desuden oplyst, at den gennemsnitlige udmålte friheds-

straf for overtrædelse af straffelovens § 123 er steget fra ca. 75 dage i 2017,

før strafskærpelsen trådte i kraft, til ca. 95 dage i perioden 2018 til 2021.

Stigningen på ca. 1/3 harmonerer med det, der er angivet i forarbejderne.

4. Våben

Der er gennemført en række initiativer med henblik på at sætte ind over for

bandernes adgang til og brug af våben. Bl.a. er der gennemført flere

Side 13/49

markante strafskærpelser på våbenområdet, herunder er straffen for grove

våbenlovsovertrædelser skærpet markant gennem indførelsen af straffelo-

vens § 192 a. Sikkerheden i skytteforeninger er blevet skærpet, således at

alle medlemmer af skytteforeninger nu skal være vandelsgodkendt af poli-

tiet, og der var i 2017

en landsdækkende ”frit lejde-aktion” for indlevering

af ulovlige våben mv. Endvidere er der gennemført tiltag for at forbedre

sikkerheden omkring privates våbenopbevaring.

4.1. Skærpelse af straffen for grove våbenlovsovertrædelser

Straffelovens § 192 a, der i det væsentlige fik sin nuværende affattelse ved

lov nr. 501 af 12. juni 2009 på baggrund af bandepakke I, og som efterføl-

gende er ændret senest ved lov nr. 494 af 22. maj 2017, indebærer, at over-

trædelser af våbenlovgivningen ved bl.a. at transportere, overdrage eller be-

sidde skydevåben mv. under særligt skærpende omstændigheder straffes

med fængsel fra 2 år indtil 8 år.

Rigspolitiet vurderer, at strafskærpelserne på våbenområdet generelt har

fået personer i bandemiljøet til at ændre adfærd i forhold til, hvordan de

omgås våben, herunder særligt skydevåben.

De fleste politikredse med erfaring på området har givet udtryk for, at med-

lemmer af kriminelle grupper sjældent medbringer/besidder skydevåben i

det offentlige rum, og at medlemmerne som udgangspunkt kun besidder vå-

ben, hvis der er en konkret anledning hertil, f.eks. en aktuel konflikt eller et

planlagt angreb. Skydevåben bliver i stedet hyppigere opbevaret på steder

som f.eks. en bopæl, et våbendepot eller et gemmested i det offentlige rum.

Denne ændring af adfærd kan muligvis skyldes strafskærpelserne, der er fo-

retaget på våbenområdet.

To politikredse med erfaring på området vurderer dog, at bandemedlemmers

besiddelse af våben i det offentlige rum ikke har ændret sig væsentligt på

trods af strafskærpelserne. Disse politikredse bemærker, at der ikke umid-

delbart ses en ændring i selve anvendelsen af skydevåben i bandemiljøet,

hvor der i samme grad eller i nogle tilfælde i højere grad bliver brugt sky-

devåben i forbindelse med uoverensstemmelser og konflikter. Rigspolitiet

vurderer i forlængelse heraf, at der i de mere etablerede bandegrupperinger

generelt er en relativt let adgang til våben, herunder også større mængder

skydevåben og eksplosiver.

Side 14/49

Rigspolitiet bemærker derudover, at der blandt bandemedlemmer ses en

øget tendens til besiddelse af knive mv. i det offentlige rum, hvilket kan

skyldes strafskærpelserne på skydevåben, og at bandemedlemmerne af den

grund oftere gør brug af knive m.v. frem for skydevåben.

Rigsadvokaten har oplyst, at der i perioden fra 2009 til og med 2021 er re-

gistreret ca. 1.800 personer med en endelig afgørelse for grovere våbenlovs-

overtrædelser omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1.

Rigsadvokaten har desuden oplyst, at der i perioden fra 2009 til og med 2016

gennemsnitligt er ca. 135 personer pr. år, der er registreret med en endelig

afgørelse for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, og at gen-

nemsnitsstraffen i denne periode var fængsel i ca. 1 år og 3 måneder. I peri-

oden fra 2017 til og med 2021 er der gennemsnitligt ca. 145 personer pr. år,

der er registreret med en endelig afgørelse for overtrædelse af straffelovens

§ 192 a, stk. 1, nr. 1, og gennemsnitsstraffen var i denne periode fængsel i

ca. 2 år og 9 måneder.

Det er bl.a. en indikation på, at strafskærpelsen fra 2017, hvor minimums-

straffen for overtrædelse af straffelovens § 192 a blev forhøjet fra 1 års

fængsel til 2 års fængsel, har medført væsentligt højere frihedsstraffe for

grove våbenlovsovertrædelser.

Det er Rigsadvokatens vurdering, at de strafpositioner, der er fastsat i forar-

bejderne til straffelovens § 192 a, afspejles i retspraksis. Rigsadvokaten be-

mærker mere generelt, at strafferammen på indtil 8 års fængsel for overtræ-

delse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, kombineret med udgangspunktet

for straf ved besiddelse af et enkelt våben, kan gøre det vanskeligt inden for

den gældende strafferamme i tilstrækkelig grad at afspejle strafværdigheden

af meget grove overtrædelser af bestemmelsen, herunder navnlig i sager om

besiddelse mv. af flere ulovlige skydevåben (f.eks. i sager om egentlige vå-

benlagre).

4.2. Strafskærpelsen i straffelovens § 81 b

Straffelovens § 81 b indebærer, at straffen for straffelovsovertrædelser be-

gået på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skydevåben eller andre våben

eller eksplosivstoffer under visse betingelser kan forhøjes med indtil det

halve. Bestemmelsen, der trådte i kraft i 2017, skal ses som et supplement

til straffelovens § 81 a og vil derfor alene finde anvendelse på forhold, som

ikke samtidig er omfattet af § 81 a. Bestemmelsen er indsat som led i

Side 15/49

indsatsen over for bandegrupperinger, men kan også finde anvendelse, hvis

gerningsmanden ikke har tilknytning til bandemiljøet, men overtrædelsen i

øvrigt er af særdeles farlig karakter og egnet til at forvolde betydelig skade,

jf. straffelovens § 192 a.

Straffelovens § 81 b har i perioden 2018-2020 været et anklagerfagligt fo-

kusområde. Det betyder, at Rigsadvokaten i samarbejde med de regionale

statsadvokater i denne periode løbende har fulgt anvendelsen af bestemmel-

sen med henblik på at afdække, om strafskærpelsen afspejles i retspraksis.

Der er i perioden 2018-2020 afsagt et relativt lavt antal domme, hvor straf-

skærpelsen i straffelovens § 81 b har fundet anvendelse. Det skyldes formo-

dentlig, at bestemmelsen er et supplement til straffelovens § 81 a og derfor

alene finder anvendelse på forhold, som ikke samtidig er omfattet af § 81 a.

Det er i den forbindelse Rigsadvokatens vurdering, at langt de fleste sager

om brug af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted bliver henført til straf-

skærpelsen i straffelovens § 81 a.

Det er samtidig Rigsadvokatens vurdering, at domstolene i sager om straf-

skærpelse efter straffelovens § 81 b foretager en konkret vurdering under

inddragelse af de momenter, som fremgår af forarbejderne til bestemmelsen.

4.3. Sikkerheden ved privates opbevaring af våben

Med henblik på at styrke sikkerheden ved privates opbevaring af våben har

der været nedsat en arbejdsgruppe med medlemmer fra Rigspolitiet, Det

Kriminalpræventive Råd, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Våbenhand-

lerforening og skytteorganisationerne.

Arbejdsgruppen afgav i oktober 2017 følgende anbefalinger:

1) Tydeliggørelse af de gældende krav til forsvarlig våbenopbevaring,

2) Gennemførelse af en oplysningskampagne

3) Skærpelse af bødestraffen for uforsvarlig våbenopbevaring

Arbejdsgruppens anbefalinger er gennemført i foråret 2018, og oplysnings-

kampagnen er gennemført i august 2018. Det Kriminalpræventive Råd har

over for Rigspolitiet oplyst, at der er gennemført en kampagne målrettet de

omkring 300.000 personer, der lovligt opbevarer våben hjemme. Kampag-

nen bestod af oplysningsfilm, folder samt en kampagneside. Samlet set viser

opsamlingen, at kampagnens film og materialer har fået en stor udbredelse,

Side 16/49

og det er Det Kriminalpræventive Råds vurdering, at kampagnen meget præ-

cist er nået ud til personer, som kampagnens budskab er relevant for.

Arbejdsgruppens sammensætning og det tætte samarbejde med de centrale

aktører på feltet har ifølge Det Kriminalpræventive Råd været både en styrke

og en forudsætning for kampagnens succes og udbredelse. Opsamlingen vi-

ser desuden, at materialet stadig er relevant og fortsat bruges som udgangs-

punkt for rådgivningen på området. Kampagnen blev offentliggjort på Det

Kriminalpræventive Råds hjemmeside og er fortsat tilgængelig her:

https://dkr.dk/materialer/indbrud/sikker-opbevaring-af-vaaben.

Rigspolitiet bemærker, at det ikke umiddelbart er muligt at vurdere effekten

af tiltagene i forhold til, om de har begrænset kriminelles adgang til våben.

4.4. Landsdækkende frit lejde-aktioner

Frit lejde har den virkning, at borgerne i en given periode kan aflevere vå-

ben, våbendele, ammunition samt eksplosivstoffer til politiet, uden at der

rejses tiltale for overtrædelse af våbenloven for så vidt angår de pågælden-

des erhvervelse og besiddelse uden tilladelse af de indleverede genstande.

Frit lejde er således ét blandt flere tiltag i bandepakkerne, som skal dæmme

op for de kriminelles adgang til ulovlige våben.

De seneste tre frit lejde-aktioner har været afviklet i relation til bandepakke

I-III i hhv. 2009, 2013 og 2017.

Udbyttet fra frit lejde-aktionerne kommer ikke nødvendigvis fra personer

med tilknytning til kriminelle grupperinger. Aktionerne kan dog have den

effekt, at når der samlet set i Danmark bliver færre ulovlige våben, vil det

til en vis grad blive mere vanskeligt for de kriminelle grupperinger at an-

skaffe sig våbnene. Det er dog Rigspolitiets vurdering, at bandemedlemmer

uanset frit lejde aktioner generelt har let adgang til at skaffe sig våben.

Det kan i øvrigt oplyses, at aktionerne er en ressourcetung opgave for poli-

tikredsene og andre statslige myndigheder på grund af mængden af indleve-

rede effekter, der enkeltvis eventuelt skal aflades og sikres, inden de efter-

behandles. Endvidere skal våben, der ses registreret i et af våbenregistrene,

efterfølgende have afmeldt våbentilladelsen eller våbenpåtegningen.

Side 17/49

Ved frit lejde-aktionen i 2017 endte den samlede mængde af skydevåben

(pistoler, geværer, automatskydevåben) på 10.459 stk. Derudover blev der

indleveret:

•

1.920 luft- og fjederskydevåben,

2.014 andre våben (som slagvåben og tåregas),

betydelige mængder ammunition,

6.647 blankvåben, samt

3.506 eksplosive genstande (deriblandt granater og sprængstof).

Ved tidligere frit lejde-aktioner var mængden af indleverede skydevåben

følgende:

•

2013: 8.637 (samt 4.844 luft-/fjedervåben)

2009: 8.085

4.5. Skærpelse af sikkerheden i skytteforeninger (vandelsgodken-

delser)

I forbindelse med bandepakke III blev der indført en ny ordning i skyttefor-

eningsregi, således at det nu kræver en vandelsgodkendelse, hvis et medlem

af en skytteforening vil have overladt skydevåben i skytteforeningen

(SKV6-ordningen).

Dette følger af våbenbekendtgørelsens § 22, stk. 1, der trådte i kraft den 1.

januar 2018. Ordningen blev bl.a. indført på baggrund af drabet af en poli-

titjenestemand i Københavns Vestegns Politi og med henblik på at sikre, at

bandemedlemmer ikke lovligt kan få adgang til skytteforeningsvåben samt

skydetræning. Det er Politiets Administrative Center (PAC), der behandler

ansøgninger om vandelsgodkendelse i relation til medlemmer i skyttefor-

eninger, der skal have overladt våben (SKV6), og betingelserne er, at ansø-

gers personlige forhold og hidtidige vandel ikke gør det betænkeligt at imø-

dekomme ansøgningen. Afgørelsen kan påklages til Rigspolitiet.

Siden ordningen blev indført pr. 1. januar 2018 og indtil den 19. oktober

2021, har PAC behandlet ca. 15.000 af denne type ansøgninger. Der er med-

delt afslag på ca. 1 pct. af ansøgningerne.

5. Indsats mod bandetilholdssteder

Der er som led i udmøntningen af navnlig bandepakke III gennemført en

række initiativer med henblik på at styrke myndighedsindsatsen mod rock-

erborge og lignende bandetilholdssteder.

Side 18/49

Bl.a. er der gennemført ændringer af lov om forbud mod ophold i bestemte

ejendomme (”rockerloven”), der under visse nærmere betingelser giver po-

litiet mulighed for at nedlægge forbud mod ophold i en rockerborg eller et

lignende tilholdssted med henblik på at afværge fare for naboer og andre

ved et angreb mod sådanne ejendomme (lov nr. 672 af 8. juni 2017). Med

de gennemførte ændringer er betingelserne for, hvornår politiet kan ned-

lægge et midlertidigt forbud mod ophold i bestemte ejendomme, blevet lem-

pet, ligesom straffen for overtrædelser af et forbud i førstegangstilfælde er

fordoblet til fængsel i normalt mindst 60 dage.

Endvidere er den såkaldte samlingsstedsforbudslov indført ved lov nr. 653

af 8. juni 2017 på baggrund af en betænkning fra Udvalget om indsatsen

over for rockerborge. Med loven har kommunalbestyrelsen fået mulighed

for at nedlægge forbud mod, at en ejendom anvendes som samlingssted for

en bestemt gruppe, hvis gruppens anvendelse af ejendommen som samlings-

sted er egnet til at medføre væsentlig ulempe for de omkringboende.

Rigspolitiet vurderer, at muligheden for at lukke tilholdssteder efter

rocker-

loven

er et anvendeligt redskab som led i en konflikt i bandemiljøet. Flere

politikredse har lukket tilholdssteder, primært klubhuse for rockergruppe-

ringer, når det har været operativt nødvendigt for at opretholde roen i et om-

råde, der er plaget af voldelige konflikter.

Rigspolitiet vurderer, at lukning af klubhuse er forbundet med en stærk sig-

nalgivning både til den pågældende rockergruppering og det civile lokal-

miljø, der befinder sig i nærheden af klubhuset. Rigspolitiet vurderer dog,

at lukninger af klubhuse ikke i sig selv har indvirkning på, om en aktuel

konflikt afsluttes, men at lukninger besværliggør både mødeaktivitet under

konflikten og angreb mod den konfliktende rockergruppering.

Det er erfaringen fra flere politikredse, at lukning af et klubhus kan være

med til at skabe ro i et område, ligesom enkelte politikredse har oplyst, at

lukning af klubhuse i nogle tilfælde betyder, at grupperingen har forladt ste-

det og fundet alternative/nye opholdssteder. Det er dog også Rigspolitiets

vurdering, at tiltagene for lukning af tilholdssteder har en mindre effekt i

forhold til de bander, der ikke kan kategoriseres som rockergrupperinger,

idet der i den del af bandemiljøet meget sjældent benyttes egentlige klub-

huse. Mødeaktiviteten blandt disse bander foregår derimod oftere i det

Side 19/49

offentlige rum og i særdeleshed i afgrænsede geografiske lokalmiljøer, hvor

de enkelte bander kommer fra.

Det er erfaringen fra flere politikredse, at de uroligheder, der måtte være i

nærheden af et klubhus, typisk ikke flyttes til andre områder af byen, mens

klubhuset midlertidigt er lukket. Der er dog risiko herfor, idet forbuddet

tvinger medlemmerne til at færdes andre steder, herunder i det offentlige

rum, når de ikke kan afvikle klubrelaterede aktiviteter i klubhusene. Herved

øges risikoen for, at modparter i en verserende konflikt i stedet møder hin-

anden i det offentlige rum, hvilket kan afstedkomme voldelige handlinger.

Det er Rigspolitiets vurdering, at de mere lempelige betingelser for lukning

af rockerborge generelt har gjort det nemmere at få lukket et klubhus, lige-

som lukningen kan ske langt tidligere end hidtil i en voldelig konflikt. Her-

udover er det positivt, at lovgivningen kan anvendes i forhold til mindre

omfangsrige konflikter, hvor det udelukkende er den ene part, der har udført

voldelige angreb.

For så vidt angår

samlingsstedsforbudsloven

har der ifølge Rigspolitiets op-

lysninger været udstedt et forbud i alt 9 gange siden lovens ikrafttræden.

Forbuddene er blevet udstedt af Holbæk Kommune, Guldborgsund Kom-

mune, Hvidovre Kommune, Københavns Kommune, Lolland Kommune,

Rødovre Kommune, Sorø Kommune, Egedal Kommune og Odense Kom-

mune. Ét samlingsstedsforbud (udstedt af Guldborgsund Kommune) er si-

den blevet ophævet af Planankenævnet.

Bidragene fra de adspurgte kommuner viser, at kommunernes erfaringer

med brugen af samlingsstedsforbudsloven er begrænset. Københavns Kom-

mune har bl.a. oplyst, at kommunen ikke har udfordringer med anvendelse

af loven og derfor ikke har forslag til at styrke denne. Odense Kommune har

bl.a. oplyst, at loven kan være vanskelig at anvende, men at den har vist sig

at være effektiv i det konkrete tilfælde, den har været bragt i anvendelse.

Aarhus Kommune har bl.a. oplyst, at der med fordel kunne udarbejdes en

vejledning vedrørende lovens anvendelse i praksis.

6. Styrket indsats mod bandernes misbrug af offentlige ydel-

ser mv.

Bandepakkerne indeholder flere initiativer, der har til formål at styrke ind-

satsen mod bl.a. bandernes misbrug af offentlige ydelser og unddragelse af

betaling af gæld til det offentlige gennem et styrket samarbejde mellem

Side 20/49

myndighederne på bandeområdet. Initiativerne herom er navnlig udmøntet

gennem oprettelsen af det nationale Råd for Bandebekæmpelse og etable-

ringen af det såkaldte lokale Al Capone-samarbejde.

Det nationale Råd for Bandebekæmpelse

(Banderådet), der blev etableret

som led i udmøntningen af bandepakke III, fungerer som et strategisk forum

for koordinering og erfaringsudveksling med det formål at forebygge og be-

kæmpe bandekriminalitet, herunder bandemedlemmers misbrug af offent-

lige ydelser og unddragelser af betaling af gæld.

I Banderådet deltager pt. Justitsministeriet (formand), Beskæftigelsesmini-

steriet, Skatteministeriet, Social- og Ældreministeriet, Udlændinge og Inte-

grationsministeriet, Rigspolitiet, Skattestyrelsen, Aarhus Kommune, Kø-

benhavns Kommune, Odense Kommune og Kommunernes Landsforening.

Herudover deltager en række andre aktører efter behov, herunder Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Gældsstyrelsen og relevante

politikredse. Den nye Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der

er oprettet pr. 1. januar 2022, vil fremadrettet også deltage i Banderådet.

På Banderådets sjette møde den 13. december 2021 har rådet drøftet status

for samarbejdet mv. med henblik på en evaluering heraf. Der blev i den for-

bindelse tilkendegivet en generel tilfredshed med det aktuelle samarbejde,

herunder i forhold til mødernes form og kadence og samarbejdets strategiske

fokus på den overordnede bandeindsats. Samarbejdet i rådet vurderes at bi-

drage til vidensdeling om den overordnede indsats på bandeområdet og til

at sikre drøftelser om aktuelle og tværgående udfordringer mv. blandt myn-

dighederne på området.

Al Capone-samarbejdet,

der ligeledes blev etableret som led i udmøntnin-

gen af bandepakke III, består af en række tværsektorielle stående task for-

ces, der har fået til opgave hurtigt at håndtere konkrete sager, hvor myndig-

hederne bliver opmærksomme på bandemedlemmer, som udviser en adfærd,

der giver grund til at mistænke, at de pågældende uretmæssigt modtager of-

fentlige ydelser eller lever på en måde, der ikke harmonerer med det forhold,

at de samtidig har forfalden gæld til det offentlige. De nævnte task forces er

forankret i de enkelte politikredse, og lokalenhederne afholder møder, hvor

Skattestyrelsen og relevante kommuner deltager. Som led samarbejdet fore-

tager lokalenhederne en nærmere undersøgelse af konkrete personer på bag-

grund af politiets måludpegning, og udtagne fokuspersoner vurderes efter-

følgende af Skattestyrelsen med henblik på bl.a. eventuel skattemæssig

Side 21/49

regulering af indkomst og i de relevante kommuner med henblik på eventuel

frakendelse af offentlige ydelser.

Det er Rigspolitiets og Skattestyrelsens vurdering, at Al Capone-samarbej-

det generelt er velfungerende og udgør et nyttigt redskab i indsatsen mod

bandekriminalitet. Dette er ligeledes vurderingen blandt flere af de kommu-

ner, som har bidraget til serviceeftersynet.

Rigspolitiet og Skattestyrelsen vurderer imidlertid, at adfærden i bandemil-

jøet i et vist omfang har ændret sig siden etableringen af det lokale Al Ca-

pone-samarbejde i 2018, idet der ikke i samme omfang som tidligere kon-

stateres uberettiget modtagelse af sociale ydelser mv.

Derimod er det Rigspolitiets og Skattestyrelsens vurdering, at den økono-

miske, herunder skatteøkonomisk, kriminalitet i bandemiljøet er stigende i

både omfang og kompleksitet. Det vurderes i den forbindelse, at bandemed-

lemmer bl.a. udnytter den lette og digitaliserede adgang til oprettelse af virk-

somheder og bankkonti til at begå forskellige former for økonomisk krimi-

nalitet. Bl.a. har politiet konstateret, at de kriminelle grupper i vidt omfang

ses at have virksomhedsrelationer. Herudover ses en stigende professionali-

sering af de kriminelle aktiviteter, hvor grupperinger anvender forskellige

facilitatorer og rådgivere med særlig faglig og strukturel indsigt til at sløre

eller medvirke til de kriminelle aktiviteter.

På den baggrund vurderer Rigspolitiet og Skattestyrelsen, at det kan over-

vejes at udvide det eksisterende Al Capone-samarbejde, herunder ved at ind-

drage flere myndigheder i samarbejdet og udvide samarbejdets fokusområ-

der.

Det bemærkes, at resultaterne af Al Capone-samarbejdet for 2019 og 2020

er afrapporteret til Folketingets Retsudvalg ved brev af 29. juni 2021 (REU,

Alm. del

–

2020-21

–

bilag 378), hvoraf det bl.a. fremgår, at 1.624 personer

har været behandlet i Al Capone-enhederne i den pågældende periode.

Heraf har i alt 146 personer været udtaget til nærmere sagsbehandling i Skat-

testyrelsen, hvilket har medført regulering af indkomst svarende til et netto-

provenu på i alt 10.979.017 kr.

Der tages forbehold for, at der i det opgjorte tal kan forekomme personer, som tidligere er indgået i Al Capone-

samarbejdet, og som således flere gange har været genstand for undersøgelse, ligesom der tages forbehold for

optællingsfejl mv.

Side 22/49

7. Vilkår ved fængsling, udgang og prøveløsladelse mv.

Der er på baggrund af bandepakkerne gennemført en række tiltag for at

sikre, at indsatte bandemedlemmer mødes med hårde og restriktive rammer

under afsoning i landets fængsler. Bl.a. er reglerne om prøveløsladelse og

udgang for indsatte med bandetilknytning skærpet markant. Herudover er

der bl.a. indført regler om afskæring af retten for banderelaterede indsatte

til at modtage besøg under en verserende voldelig konflikt i bandemiljøet,

og om overværelse af besøg, gennemlæsning af breve og optagelse, påhø-

ring eller aflytning af telefonsamtaler for indsatte, der indtager en ledende

og koordinerende rolle i en bandegruppering.

7.1. Styrket indsats over for afsonere med bandetilknytning

Som led i en styrket indsats for at bekæmpe banderelaterede opgør blev der

i forbindelse med bandepakke I iværksat et tiltag, hvorefter bandemedlem-

mer, som udgør en særlig risiko i kriminalforsorgens institutioner, bliver

anbragt i særligt sikrede fængsels- og arrestafdelinger.

Initiativet sikrer, at ordinære indsatte holdes adskilt fra toneangivende ind-

satte med bandetilknytning. Det er kriminalforsorgens vurdering, at mulig-

heden for at anbringe den pågældende persongruppe i særligt sikrede fængs-

ler og arrestafdelinger har haft en positiv indvirkning på ordens- og sikker-

hedsmæssige forhold for indsatte og personale.

I de mindre arresthuse opleves det, at initiativet spiller en væsentlig rolle i

forhold til placering og sektionering af de indsatte. Det har haft en positiv

effekt, da initiativet har medført færre konflikter i de mindre arresthuse og

samtidig har medført et øget fokus i de konkrete tilfælde, hvor indsatte med

bandetilknytning placeres i et mindre arresthus.

På baggrund af bandepakke II blev mulighederne for at overføre negativt

stærke indsatte mellem fængselsafdelingerne udvidet. Ved lov nr. 733 af 25.

juni 2014 blev straffuldbyrdelseslovens § 26, stk. 2, indført, hvorefter en

indsat i fængselsafdelinger eller arresthuse udpeget til anbringelse af ind-

satte, hvis tilstedeværelse skaber en særlig risiko for overgreb på medind-

satte, personale eller andre i institutionen, kan overføres til andre tilsvarende

fængselsafdelinger eller arresthuse, når hensynet til at forebygge konflikter,

styrke sikkerheden eller modvirke ny kriminalitet taler herfor.

Enkelte indsatte eller grupper af indsatte kan efter bestemmelsen overføres

til en anden tilsvarende afdeling for at imødegå den særlige risiko for

Side 23/49

negativ indflydelse eller opbygning af yderligere negative magtstrukturer.

Dette gælder også, selv om der ikke konkret kan påvises en øget risiko ved

tilstedeværelsen af den eller de indsatte, der overføres.

Kriminalforsorgen fører ikke statistik over anvendelsen af bestemmelsen.

På baggrund af en høring af kriminalforsorgsområderne kan det oplyses, at

bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 26, stk. 2, bliver anvendt i prak-

sis som en reaktion over for målgruppen for at forebygge konflikter og kri-

minalitet samt styrke sikkerheden på afdelingerne, hvilket også var formålet

med initiativet.

På baggrund af bandepakke III blev det ved interne instrukser af henholdsvis

1. juli og 1. september 2017 fastsat, at kriminalforsorgen kan afskære le-

dende og koordinerende bandemedlemmer fra at afsone sammen med andre

medlemmer af samme gruppering, samt at overtrædelse af visse ordens- og

sikkerhedsmæssige regler i fængslerne begået af indsatte med stærkt negativ

adfærd som udgangspunkt skal medføre skærpet disciplinærstraf.

Det er kriminalforsorgens vurdering, at initiativet er med til at svække hie-

rarkiet blandt de indsatte, således at et ledende/koordinerende bandemedlem

ikke kan kommunikere med og kontrollere andre indsatte fra samme grup-

pering på den afdeling, hvor det ledende/koordinerende bandemedlem er

placeret. Samtidig giver de skærpede disciplinærsanktioner mulighed for at

sanktionere indsatte med en stærk og negativt styrende adfærd.

Kriminalforsorgen bemærker, at den kapacitetsmæssige udfordring sammen

med det stigende antal af forskellige grupperinger i institutionerne gør det

vanskeligt at placere de ledende/koordinerende medlemmer hensigtsmæs-

sigt, ligesom de restriktioner, som de ledende/koordinerende medlemmer

skal underlægges, kræver mange personaleressourcer.

7.2. Skærpede regler om adgang til prøveløsladelse og udgang

Som anført oven for under pkt. 7 er reglerne om indsatte bandemedlemmers

mulighed for prøveløsladelse og udgang skærpet markant på baggrund af

bandepakkerne I-III.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, kan

udgang

ikke finde sted, hvis

den dømte af politiet skønnes af have tilknytning til en gruppe af personer,

som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden

gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den

dømte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt

Side 24/49

skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af

deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller

er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180. Der kan dog helt

undtagelsesvist, under forudsætning af, at politidirektøren er enig, meddeles

tilladelse til udgang til særlige formål som f.eks. lægeundersøgelse og rets-

møde, jf. udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1.

Kriminalforsorgen kan oplyse, at der i perioden fra den 1. januar 2016 til

den 31. december 2021 er registreret 311 tilfælde, hvor en indsat er blevet

afskåret fra udgang i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3. Neden-

stående tabel 4 viser antallet af tilfælde, hvor en indsat er blevet afskåret fra

udgang, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, fordelt pr. år:

Tabel 4

–

antal tilfælde, hvor en indsat er blevet afskåret fra udgang

År

Antal tilfælde, hvor en indsat

er blevet afskåret fra udgang

2016

120

2017

2018

2019

2020

2021

I alt

311

Antallet af indsatte, der har været afskåret fra udgang, afhænger bl.a. af, hvor mange ind-

satte med en tilknytning til en bandegruppering, der har været indsat i kriminalforsorgens

institutioner, og hvor mange konflikter i miljøet der har været i de pågældende år.

Efter straffelovens § 38, stk. 5, og § 41, stk. 3, kan der ikke ske

prøveløsla-

delse,

hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe

af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med

en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den

gruppe, som den dømte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten

enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer,

som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde

betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af § 180.

Kriminalforsorgen bemærker, at der siden indførelsen af straffelovens § 38,

stk. 5, og § 41, stk. 3, ved lov nr. 733 af 25. juni 2014, der trådte i kraft den

1. juli 2014, har været få sager, hvor prøveløsladelse er afskåret alene på

baggrund af bestemmelserne. Det skyldes bl.a., at bandemedlemmer som

Side 25/49

udgangspunkt bliver meddelt afslag på prøveløsladelse under henvisning til,

at løsladelse på prøve er utilrådeligt.

Som led i gennemførelsen af bandepakke III følger det således nu af løsla-

delsesvejledningen, at det ved vurderingen af, om prøveløsladelse bør finde

sted, med betydelig vægt taler imod prøveløsladelse, hvis politidirektøren i

forbindelse med kriminalforsorgens høring over spørgsmålet om prøveløs-

ladelse har oplyst, at en indsat, der ikke er udvist ved dom, har tilknytning

til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kri-

minalitet (skærpet utilrådelighedsvurdering). Denne skærpede utilrådelig-

hedsvurdering gælder dog ikke, hvis den pågældende

–

uden at være dømt

efter straffelovens § 81 a

–

forud for løsladelsen har deltaget i et program

fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet krimi-

nalitet (navnlig et exit-forløb).

Kriminalforsorgen oplyser, at der på baggrund af den skærpede utilrådelig-

hedsvurdering i perioden fra den 15. november 2017 til den 9. juli 2021 er

registreret 632 afslag og 18 tilladelser vedrørende prøveløsladelse. Den

skærpede utilrådelighedsvurdering medfører således en meget begrænset

mulighed for prøveløsladelse for indsatte med bandetilknytning.

Kriminalforsorgen oplyser i den forbindelse, at det på baggrund af kendelser

fra byretten og landsretten er slået fast, at der uanset den skærpede utilråde-

lighedsvurdering skal ske prøveløsladelse, hvis der foreligger tungtvejende

grunde, der taler herfor. Kriminalforsorgen har på den baggrund fastsat en

praksis vedrørende afgørelser om prøveløsladelse i denne type sager, hvor-

efter der kan ske prøveløsladelse, hvis den pågældende ikke er dømt for per-

sonfarlig kriminalitet, har haft et uproblematisk afsoningsforløb, er første-

gangsdømt, har afviklet regelmæssig weekendudgang uden problemer, og

hvor politiet ikke udtaler sig imod.

Det bemærkes endelig, at prøveløsladelse af en indsat, som er dømt efter

straffelovens § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, efter straffelovens §

38, stk. 6, og straffelovens § 41, stk. 4, forudsætter, at den pågældende har

deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at fore-

bygge ny ligeartet kriminalitet (exit-program). Endvidere følger det af straf-

felovens § 39, stk. 4, og § 41, stk. 7, at der ved prøveløsladelsen skal fast-

sættes vilkår om, at den pågældende (fortsat) skal deltage i et sådant pro-

gram.

Side 26/49

Det er kriminalforsorgens vurdering, at skærpelserne vedrørende adgangen

til udgang og prøveløsladelse har haft den ønskede effekt.

Rigspolitiet vurderer ligeledes, at reglerne om afskæring af prøveløsladelse

og udgang kan have en effekt i forhold til at begrænse omfanget af konflik-

terne i bandemiljøet og i nogle tilfælde har en positiv effekt i forhold til at

dæmpe konflikter i bandemiljøet og udgør et incitament til at få bandemed-

lemmer til at forlade miljøet. Flere politikredse har desuden oplyst, at kon-

fliktniveauet i bandemiljøet kan blive dæmpet, hvis en dømt person afskæ-

res fra udgang, når den dømte skønnes at have en tilknytning til en gruppe-

ring i konflikt. Det gør sig navnlig gældende, hvis der er tale om et medlem,

som er særlig konfliktparat, eller som indtager en ledende eller koordine-

rende rolle i grupperingen, eller hvis grupperingen har mange fængslede

medlemmer og derigennem er svækket.

Det er samtidig kriminalforsorgens vurdering, at der i praksis kan være ri-

siko for, at bandemedlemmer efter endt prøvetid genoptager kontakten til

bandemiljøet, fordi de pågældende ikke havde et genuint ønske om at for-

lade bandemiljøet.

7.3. Skærpede regler om vilkår for prøveløsladelse og udgang

Efter straffelovens § 39, stk. 3, skal der, hvis ikke særlige omstændigheder

taler herimod, fastsættes et skærpet vilkår ved prøveløsladelse af dømte,

som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, hvor

de pågældende personer tilsammen står bag omfattende og alvorlig krimi-

nalitet, hvis den pågældende har begået visse former for grovere kriminalitet

og er idømt en længere fængselsstraf (1 år eller derover). Et tilsvarende vil-

kår fastsættes i forbindelse med prøveløsladelse af livstidsdømte, jf. straffe-

lovens § 41, stk. 6.

Det skærpede vilkår indebærer, at den pågældende i prøvetiden ikke må op-

holde sig sammen med eller på anden måde have kontakt med andre med

tilknytning til den pågældende gruppe, medmindre der er tale om nærtstå-

ende, eller der er tale om ophold eller kontakt som led i varetagelsen af et

anerkendelsesværdigt formål. Hvis den dømte nægter at ville overholde vil-

kåret, vil prøveløsladelse ikke kunne finde sted.

Som anført oven for er der ifølge kriminalforsorgen i perioden fra den 15.

november 2017 til den 9. juli 2021 registreret 18 tilladelser til prøveløsla-

delse af personer omfattet af løsladelsesvejledningens pkt. 13 (dvs.

Side 27/49

personer, der ikke er udvist ved dom, med tilknytning til en gruppe af per-

soner, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet).

Ud af de oven for nævnte 18 personer, der er blevet prøveløsladt, har 8 per-

soner fået tilknyttet et skærpet vilkår under prøveløsladelsen. Kriminalfor-

sorgen oplyser, at de øvrige 10 personer ikke fik tilknyttet et skærpet prøve-

løsladelsesvilkår, da de ikke opfyldte betingelserne herfor i straffelovens §

39, stk. 3.

Ud af de oven for nævnte 8 personer, der blev prøveløsladt med skærpet

vilkår, blev 3 personer efterfølgende genindsat med henblik på udståelse af

reststraffen, da vilkåret ikke blev overholdt.

Det er kriminalforsorgens vurdering, at formålet med det skærpede prøve-

løsladelsesvilkår har haft en effekt i de få sager, hvor vilkåret er fastsat, idet

det har medført, at den prøveløsladte ikke lovligt har kunnet tage kontakt til

andre medlemmer af samme gruppering, og hvis kriminalforsorgen har fået

kendskab til, at vilkåret er blevet overtrådt, er den pågældende blevet gen-

indsat til udståelse af reststraffen.

Samtidig er det kriminalforsorgens vurdering, at det skærpede prøveløsla-

delsesvilkår i praksis har den afledte effekt, at indsatte med bandetilknyt-

ning, der i øvrigt måtte overholde betingelserne for prøveløsladelse, slet

ikke ønsker at blive prøveløsladt, da de pågældende ikke vil underlægge sig

vilkåret, herunder tilsynet med vilkårets overholdelse, som typisk fastsættes

til 2 år, idet det bemærkes, at tilsynsperioden i andre sagstyper i almindelig-

hed fastsættes til 1 år.

Rigspolitiet bemærker, at flere politikredse for så vidt angår det skærpede

prøveløsladelsesvilkår har tilkendegivet, at vilkåret kan give bandemedlem-

mer en legitim grund til ikke at have kontakt til egen gruppering, hvilket

bidrager positivt til, at vedkommende kan forlade miljøet. Det er endvidere

Rigspolitiets vurdering, at prøveløsladelse på skærpede vilkår medfører, at

det bliver mere vanskeligt for et medlem af en bandegruppering at bevare

sin status i miljøet. Det er dog den umiddelbare opfattelse i flere politi-

kredse, at prøveløsladelse på skærpede vilkår kan være vanskeligt at hånd-

hæve for politiet, idet den prøveløsladte kan videreføre kontakten med andre

medlemmer i det skjulte, herunder på sociale medier eller steder væk fra

offentligheden.

Side 28/49

Som led i gennemførelsen af bandepakke II er der gennemført en ændring

af udgangsvejledningen, der har udvidet det skærpede bandevilkår ved ud-

gang, så det også kan anvendes over for indsatte med en løsere tilknytning

til bandemiljøet.

Det skærpede bandevilkår ved udgang går ud på (i) at indsatte ikke i løbet

af udgangen må have samvær med personer, som har tilknytning til bande-

miljøet, herunder elektronisk kontakt, f.eks. via sociale medier, (ii) at ind-

satte ikke må opsøge lokaliteter, f.eks. klubhuse, værtshuse, private adresser

og forretningsadresser mv., der regelmæssigt anvendes som mødesteder for

personer med tilknytning til bandemiljøet, (iii) at indsatte ikke må deltage i

hverken offentlige eller private arrangementer, hvor personer med tilknyt-

ning til bandemiljøet står som arrangør, eller hvor det må forventes, at per-

soner med tilknytning til bandemiljøet vil deltage, og (iv) at udgangsadres-

sen ikke under udgang må bruges som samlingssted for personer, som har

tilknytning til bandemiljøet.

Kriminalforsorgen bemærker, at initiativet anvendes i praksis og vurderes

virksomt og håndterbart. Kriminalforsorgen oplyser dog, at det kan være

vanskeligt at kontrollere indsatte, som afvikler udgang med et skærpet ban-

devilkår, herunder i forhold til om vilkåret bliver overholdt.

7.6. Iværksættelse af forsøgsordninger med anvendelse af elektro-

nisk overvågning under prøveløsladelse eller udgang ved hjælp af

GPS-fodlænke

På baggrund af straffuldbyrdelseslovens § 89 a (nu 89 b), der blev indført

ved lov nr. 733 af 25. juni 2014 med henblik på at etablere det lovgivnings-

mæssige grundlag for at iværksætte en forsøgsordning med elektronisk

overvågning ved prøveløsladelse og udgang, blev der i 2014-2015 gennem-

ført et pilotforsøg med GPS-fodlænke. Forsøget var begrænset til indsatte

fra to fængsler, der påbegyndte et udgangsforløb eller blev prøveløsladt i

forsøgsperioden og i øvrigt opfyldte betingelserne for at få vilkår om GPS-

fodlænke. Igennem forsøgsperioden fik i alt 25 indsatte vilkår om GPS-fod-

lænke enten i forbindelse med udgang eller prøveløsladelse. Samlet set var

der tale om et spinkelt grundlag for at lave en egentlig evaluering af forsø-

get, hvorfor der alene blev lavet en erfaringsopsamling. Erfaringsopsamlin-

gen viste bl.a., at overvågning med GPS-fodlænke gav en vis (men ikke

fuldstændig) information om, hvor den indsatte befandt sig.

Side 29/49

Ved lov nr. 672 af 8. juni 2017 ændredes straffuldbyrdelseslovens § 89 b

med henblik på etablering af det lovgivningsmæssige grundlag for at iværk-

sætte nye forsøgsordninger med elektronisk overvågning af dømtes færden

i forbindelse med prøveløsladelse og udgang.

Pilotforsøget, som blev sat i gang i april 2018 for en periode på et år, blev

senere forlænget til udgangen af 2019. I forsøgsperioden afviklede mere end

60 afsonere i alt mere end 1000 udgange med vilkår om overvågning med

GPS-fodlænke, mens 2 personer blev løsladt på prøve med samme vilkår.

Kriminalforsorgen konkluderede i 2020, at denne form for overvågning er

egnet som vilkår for udgang med henblik på at kontrollere, om den overvå-

gede opholder sig på eller afholder sig fra at opsøge på forhånd definerede,

afgrænsede lokationer. På grund af et for spinkelt datagrundlag kan der ikke

drages konklusioner vedrørende anvendelse af vilkåret for løsladelse på

prøve. Kriminalforsorgen kunne desuden konkludere, at ordningen kræver

mange personaleressourcer. Pilotforsøget er ikke blevet forlænget.

7.7. Begrænsninger i adgangen til besøg, brevveksling og telefon-

samtaler for indsatte med bandetilknytning

Efter straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 4, har en indsat, som af politiet

skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involve-

ret i en verserende voldelig konflikt, ikke ret til at modtage besøg af personer

med tilknytning til den pågældende gruppe eller en anden tilsvarende

gruppe, medmindre ganske særlige grunde gør sig gældende.

Det følger endvidere af straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 1, § 55, stk. 4, og

§ 57, stk. 4, at indsatte, der af politiet skønnes at indtage en ledende eller

koordinerende rolle i en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfat-

tende og alvorlig kriminalitet, som udgangspunkt skal have overværet deres

besøg, gennemlæst deres breve og optaget, påhørt eller aflyttet deres tele-

fonsamtaler.

Det er kriminalforsorgens vurdering, at reglerne har vanskeliggjort kommu-

nikationen og koordineringen af konflikter mellem personer, der er tilknyttet

en bandegruppering.

Det bemærkes, at der med lov nr. 158 af 31. januar 2022, der trådte i kraft

den 1. februar 2022, er foretaget ændringer i retsplejeloven med henblik på

at skabe øgede muligheder for anvendelse af besøgskontrol over for vare-

tægtsfængslede rocker og bandemedlemmer.

Side 30/49

8. Efterforskningsredskaber mv.

På baggrund af bandepakkerne er der gennemført en række lovgivnings- og

ressourcemæssige initiativer med sigte på at styrke efterforskningen af ban-

derelateret kriminalitet. Af centrale lovgivningsmæssige tiltag kan bl.a.

fremhæves de indførte udvidelser af muligheden for varetægtsfængsling i

forbindelse med banderelateret kriminalitet, regler for at sikre hurtigere gen-

nemførelse af indenretlig bevissikring og udvidelse af muligheden for aflyt-

ning ”på personen”.

Endvidere er der i retsplejelovens § 769, stk. 2, indført

en særlig regel om adgang til varetægtsfængsling af personer med tilknyt-

ning til en bande efter fældende dom under visse nærmere betingelser som

beskrevet under pkt. 8.1.

Herudover er der iværksat en række tiltag i form af bl.a. tilførsel af ressour-

cer til øget analysekapacitet og nyt overvågningsudstyr i politiet.

Grænsen for udbetaling af dusør til private personer, herunder meddelere,

er desuden blevet hævet fra 10.000 kr. til 50.000 kr. for at øge incitamentet

hos meddelere til at samarbejde med politiet og for at forbedre politiets mu-

lighed for at få kendskab til oplysninger om bandemiljøet og derigennem

bl.a. bidrage til politiets udarbejdelse af trusselsvurderinger i forhold til ban-

dekriminaliteten.

8.1. Udvidet mulighed for varetægtsfængsling

På baggrund af bandepakke I blev der ved lov nr. 501 af 12. juni 2009 bl.a.

foretaget en udvidelse af muligheden for varetægtsfængsling ved retshånd-

hævelsesarrest i sager omfattet af straffelovens § 192 a om overtrædelse af

våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder (retsplejelo-

vens § 762, stk. 2, nr. 2). Endvidere kan der efter retsplejelovens § 769, stk.

2, som blev indsat ved lov nr. 501 af 12. juni 2009 på baggrund af bande-

pakke I og ændret ved lov nr. 733 af 25. juni 2014 på baggrund af bande-

pakke II, under visse nærmere betingelser ske varetægtsfængsling efter fæl-

dende dom, når hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at den til-

talte ikke er på fri fod under hensyntagen til, at den tiltalte har tilknytning

til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig

konflikt.

Det er Rigsadvokatens vurdering, at retsplejelovens regler om varetægts-

fængsling generelt giver gode rammer for at varetægtsfængsle personer, der

er mistænkt for banderelateret kriminalitet, herunder for de forbrydelser der

Side 31/49

er oplistet i straffelovens § 81 a. Det er ikke muligt ved datatræk at opgøre

anvendelsen af retsplejelovens § 769, stk. 2, om varetægtsfængsling efter

dom, når der foreligger et gensidigt voldeligt opgør mellem bandegruppe-

ringer og under visse nærmere betingelser. Det er

–

på baggrund af høring

af politikredsene

–

de regionale statsadvokaters vurdering, at bestemmelsen

har et snævert anvendelsesområde og derfor sjældent anvendes, ligesom

retsplejelovens øvrige bestemmelser om varetægtsfængsling ofte vil kunne

anvendes i disse sager.

8.2. Øget brug af indenretlig bevissikring

Der er ved lov nr. 733 af 25. juni 2014 foretaget ændringer af retsplejelovens

747 for at sikre mulighed for hurtigere gennemførelse af indenretlige afhø-

ringer (inden hovedforhandlingen) med henblik på at imødegå risikoen for,

at vidner i f.eks. sager relateret til bandemiljøet som følge af vold, trusler

eller anden pression ændrer eller nægter at afgive forklaring, idet risikoen

herfor kan øges, jo længere tid der går fra gerningstidspunktet til hovedfor-

handlingen.

Rigsadvokaten bemærker, at anvendelsen af indenretlig bevissikring efter

retsplejelovens § 747 har undtagelsens karakter. Det er dog samtidig Rigs-

advokatens vurdering, at muligheden for indenretlig bevissikring er et vig-

tigt og brugbart redskab i sager, hvor det frygtes, at forurettede eller vidner

senere vil fragå deres tidligere afgivne forklaringer eller helt udeblive som

vidne under straffesagen. Anklagemyndigheden oplever generelt, at anmod-

ninger om indenretlige afhøringer imødekommes, når der foreligger kon-

krete omstændigheder, der indebærer, at vidnet er udsat for risiko for repres-

salier eller lignende, og de indenretlige afhøringer bliver som udgangspunkt

afholdt inden for 14-dages fristen. I de tilfælde, hvor anklagemyndighedens

anmodninger ikke imødekommes, begrundes det navnlig med, at der ikke

foreligger tilstrækkelige oplysninger om sådanne konkrete omstændigheder.

8.3. Udvidet mulighed for telefonaflytning

Muligheden for at foretage telefonaflytning ”på personen”, jf. straffelovens

§ 783, stk. 2, dvs. muligheden for i en retskendelse at anføre den person,

som en aflytning angår, frem for at angive bestemte telefonnumre, blev ved

lov nr. 497 af 12. juni 2009 udvidet til at omfatte sager om visse alvorlige

straffelovsovertrædelser, der i praksis kan have relation til bl.a. bandekrimi-

nalitet.

Side 32/49

Det er Rigsadvokatens vurdering, at den udvidede mulighed for at iværk-

sætte aflytning ”på person”

har haft en særdeles positiv effekt i navnlig sager

om grov narkotikakriminalitet (straffelovens § 191) og grov våbenkrimina-

litet (straffelovens § 192 a). Det er vurderingen, at de mistænkte i disse sags-

typer erfaringsmæssigt er meget sikkerhedsbevidste og dermed hyppigt skif-

ter telefon/simkort.

Udvidelsen har således i overensstemmelse med lovændringens formål

medført en smidigere, mere forenklet og mere effektiv adgang til opsætning

af aflytning på yderligere kommunikationsmidler hos den mistænkte under

efterforskningen af denne type kriminalitet.

Henset til den positive effekt kan det ifølge Rigsadvokaten overvejes at ud-

vide muligheden til også at gælde de kriminalitetstyper, hvor retsplejelovens

§ 781 i øvrigt giver mulighed for telefonaflytning, herunder navnlig tyveri

af særlig grov beskaffenhed samt hvidvask, skatte-, told-, afgifts- og til-

skudsunddragelse af særlig grov karakter.

I tillæg hertil bemærker Rigspolitiet, at politiet i efterforskninger af straffe-

sager mod bandemedlemmer i vid udstrækning foretager indgreb i medde-

lelseshemmeligheden. Da bandemedlemmer i høj grad også begår økono-

misk kriminalitet, vil det efter Rigspolitiets vurdering styrke politiets frem-

adrettede indsats mod grov økonomisk kriminalitet i bandemiljøet, hvis der

kan indhentes kendelser om indgreb rettet direkte mod den mistænkte per-

son inden for denne kategori.

8.4. Forhøjet grænse for dusører til private fra 10.000 kr. til

50.000 kr.

Der kan i visse tilfælde tildeles private, herunder politiets meddelere, en du-

sør. Som led i bandepakke II blev grænsen for udbetaling af dusør forhøjet

fra 10.000 kr. til 50.000 kr. Derudover skete der en centralisering af dusør-

udbetalingen hos politiet.

Rigspolitiet bemærker, at centraliseringen af dusørbetaling hos politiet ge-

nerelt har medført, at der sker en mere ensartet vurdering af dusører til po-

litiets meddelere.

Det er Rigspolitiets vurdering, at den ændrede beløbsgrænse har medført, at

politiet samtidig får flere og også mere værdifulde oplysninger, ofte fra me-

get vanskeligt tilgængelige miljøer.

Side 33/49

8.5. Styrkelse af operative efterforskningsenheder ved ansættelse

af specialister med særlig ekspertise i behandling af digitale spor

Det er Rigspolitiets opfattelse, at den øgede operative analysekapacitet i

form af 50 årsværk, som blev tilført specialefterforskningsenhederne i 2017,

generelt har medvirket til at styrke den efterretnings- og analysebaserede

tilgang til efterforskningerne. Dette er sket dels via mere kvalificerede og

analytisk velbegrundede efterforskningsoplæg, dels ved den operative ana-

lytiske understøttelse af efterforskningerne. Værdien af den operative ana-

lysekapacitet er dog betinget af, at der er en korrekt balance mellem analy-

sekapaciteten og de mere traditionelle politikompetencer for at sikre, at ana-

lysearbejdet i tilstrækkelig grad nyttiggøres.

Der er i de regionale efterforskningsfællesskaber Særlig Efterforskning Øst

(SEØ) og Særlig Efterforskning Vest (SEV) (begge er pr. 1. januar 2022

overgået til den Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK)) en meget

positiv tilbagemelding om særligt analysekapaciteten i forhold til digitale

spor. Denne øgede analysekapacitet har bidraget positivt med at understøtte

efterforskninger mod rocker og bandemedlemmer.

Analysekapaciteten har i flere tilfælde bidraget til efterforskninger, som har

ført til langvarige fængselsdomme, ligesom den målrettede moniterings- og

dokumentationsindsats har medført skærpede straffe til bandemedlemmer.

Analysekapaciteten har navnlig vist sig værdifuld i forhold til at sikre en

effektiv udnyttelse af tilgængelige data, herunder teledata, krypteret data,

Open Source Intelligence (OSINT) og lignende.

8.6. Teknologipuljen

Der blev som led i gennemførelsen af de 12 bandeinitiativer fra august 2017

afsat midler til indkøb af ny teknologi, herunder bl.a. til teknisk understøt-

telse af politiets overvågning mv. Midlerne er udmøntet i en såkaldt tekno-

logipulje. Midlerne i teknologipuljen er årligt udmøntet og administreret i

de regionale efterforskningsfællesskaber, Særlig Efterforskning Øst (SEØ)

og Særlig Efterforskning Vest (SEV). Den Nationale enhed for Særlig Kri-

minalitet (NSK) har pr. 1. januar 2022 overtaget ansvaret for at udmønte

midlerne i teknologipuljen, og det er fortsat hensigten, at det indkøbte udstyr

skal understøtte på tværs af landet. Initiativet har muliggjort anskaffelse af

teknologi, der har indgået i en række sager mod den komplekse organiseret

kriminalitet. Initiativet har således tilført politiet en række værktøjer, der

aktivt har medvirket til opklaring af flere sager.

Side 34/49

Rigspolitiet vurderer, at initiativet vedrørende indkøb af ny teknologi gen-

nem teknologipuljen i høj grad har forbedret strafforfølgelsen af bandemed-

lemmer. Det gør sig navnlig gældende inden for overvågningsområdet, hvor

den rette tekniske understøttelse er essentiel for efterforskning af organiseret

kriminalitet. Kapacitetsopbygningen på overvågningsområdet har gjort det

muligt for politiet hurtigere og langt mere effektivt at komme på omgangs-

højde med den teknologiske udvikling. Kapacitetsopbygning på dette speci-

aliserede område har samtidig givet specialiserede enheder i politiet mulig-

hed for at yde betydelig bistand til landets øvrige politikredse inden for dette

område.

9. Forebyggelse mv.

På baggrund af bandepakkerne er der gennemført flere initiativer med sigte

på at styrke forebyggelsen af banderelateret kriminalitet, herunder imødegå

rekrutteringen af børn og unge til bandemiljøet.

Bl.a. er indsatsen med såkaldte bekymringssamtaler med børn og unge, som

er i risiko for at blive rekrutteret til de kriminelle miljøer, blevet styrket.

Endvidere er der i 2014 med retsplejelovens § 115 a indført en udvidet ad-

gang til, at politiet

–

under visse nærmere betingelser

–

kan videregive op-

lysninger om personer, der er fyldt 18 år, til forældre eller andre, der har

lignende tætte relationer til den pågældende, som led i en kriminalitetsfore-

byggende indsats over for personen.

Herudover er der tilført politiet midler til ansættelse af medarbejdere til fo-

rebyggende arbejde i særligt udsatte områder. Formålet er bl.a. at målrette

fokus mod unge, som vurderes at være i risiko for at blive hvervet af ban-

derne.

9.1. Særlige banderåd i lokalområderne

I 2009 blev det som led i bandepakke I besluttet, at alle politikredse skulle

oprette banderåd i relevante lokalområder. De lokale banderåd skulle være

fora, hvor alle relevante aktører løbende drøfter de konkrete problemer og

forslag til forebyggende og tryghedsskabende tiltag.

Alle politikredse har i dag tværsektorielle samarbejdsfora, hvor forebyg-

gende og tryghedsskabende problematikker drøftes, herunder emner i rela-

tion til bandekriminalitet. Flere politikredse oplyser, at der i medfør af ban-

depakke I blev oprettet bånderåd, men at rådene med tiden er afløst af andre

Side 35/49

konstellationer eller integreret i eksisterende mødefora og sammenhænge,

hvor man i forvejen mødes med relevante parter.

Politikredsene fremhæver generelt, at det tværsektorielle samarbejde er vel-

fungerende og helt essentielt for den forebyggende indsats. Nogle politi-

kredse mødes på flere niveauer

–

eksempelvis i lokalrådene, i kommunalt

regi eller på sagsniveau. Flere kredse fremhæver samarbejdet med de kom-

munale myndigheder som centralt for indsatsen mod bandekriminalitet.

9.2. Styrket indsats med bekymringssamtaler med unge, som er

risiko for at blive rekrutteret til bandegrupperinger

I den lokale kriminalpræventive indsats er der blevet sat fokus på børn og

unge i risiko for banderekruttering, bl.a. understøttet af vejledning om hvor-

dan disse børn og unge kan identificeres på baggrund af risikoadfærd som

f.eks. særlig interesse for symboler og tegn, samt hvis de træffes i selskab

med personer tilknyttet bandemiljøet.

Bekymringssamtaler opfattes generelt som et virksomt redskab i den lokale

kriminalitetsforebyggende indsats, og Rigspolitiet har udviklet et koncept

til brug for samtalerne.

Politiskolen udbyder derudover uddannelsen

”Bekymringssamtalen”, som

er forankret i efter- og videreuddannelsernes forebyggelsesspor og har høj

prioritet.

Københavns Kommune bemærker, at forebyggelses- og bekymringssamta-

ler opleves som et godt redskab, som forældrene er positivt stemt overfor,

idet det samtidig bemærkes, at kommunen ikke er bekendt med den eventu-

elle forebyggende effekt.

9.3. Videregivelse af fortrolige oplysninger om personer, der er

fyldt 18 år, til deres forældre, som led i en kriminalpræventiv ind-

sats

Efter retsplejelovens § 115 a, der blev indført ved lov nr. 733 af 25. juni

2014, kan politiet videregive fortrolige oplysninger vedrørende personer,

der er fyldt 18 år til bl.a. forældre eller andre med lignende tætte relationer

til den pågældende person, hvis videregivelsen må anses for nødvendig som

led i en kriminalitetsforebyggende indsats over for personen.

Side 36/49

Rigspolitiet vurderer, at indførelsen af retsplejelovens § 115 a har været et

nyttigt redskab i det bandeforebyggende tværsektorielle samarbejde angå-

ende unge over 18 år.

I det forebyggende arbejde med unge anvender nogle politikredse retspleje-

lovens § 115 a som grundlag for inddragelse af forældre eller andet netværk

omkring den unge. Nogle politikredse anvender rutinemæssigt denne mu-

lighed i det forebyggende arbejde eller i exit-relaterede indsatser, mens an-

dre politikredse ikke har erfaringer med bestemmelsen.

9.4. Styrkelse af politiet med ca. 25 nye medarbejdere til forebyg-

gende arbejde i særligt udsatte områder

Der blev på baggrund af de 12 bandeinitiativer fra august 2017 ansat 25

civile medarbejdere til at styrke politiets forebyggende arbejde i blandt an-

det særligt udsatte boligområder (SUB-områder), særligt målrettet unge i

risiko for rekruttering til bander. De civile medarbejdere indgår i det lokale

forebyggelsesarbejde, deltager i det opsøgende og relationsopbyggende ar-

bejde med unge i SUB-områderne samt understøtter samarbejdet med lokale

samarbejdspartnere som skoler, kommuner, klubber, beboere mv.

Det er samlet set Rigspolitiets vurdering, at de civile medarbejdere har kva-

lificeret politikredsenes forebyggende arbejde, eksempelvis gennem en po-

sitiv indvirkning på samarbejdet med det kommunale niveau, samt ved at

have muliggjort andre typer af dialoger med eller indsatser over for børn og

unge.

De civile medarbejdere bibringer politiets arbejde en ny dimension i kraft af

deres anderledes faglighed, og denne bringes relevant i anvendelse i dialog

med øvrige myndigheder og andre aktører samt i forhold til de unge.

10. Zone- og opholdsforbud

10.1. Zoneforbud

På baggrund af bandepakke I er der indført mulighed for, at politiet efter

ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5, under visse nærmere betingelser kan ud-

stede et

”zoneforbud”,

dvs. et forbud over for en person, der har udvist en

særligt utryghedsskabende adfærd, eller som ved sin adfærd har bidraget til

at skabe særlig utryghed, mod at færdes eller tage ophold inden for en radius

af 500 meter fra det sted, hvor adfærden har fundet sted.

Side 37/49

Forbuddet har

navnlig været tiltænkt såkaldte ”bandevagter”, der er set an-

vendt i bandemiljøet for at markere et territorium, og som ved deres tilste-

deværelse og adfærd optræder intimiderende over for beboere og forbipas-

serende. Bestemmelsen kan dog også anvendes i andre tilfælde, f.eks. hvor

enkeltpersoner eller grupper udviser en særlig utryghedsskabende adfærd i

et lokalområde.

Zoneforbuddets geografiske udstrækning er siden indførelsen af ordningen

i 2009 udvidet i 2014 på baggrund af bandepakke II, således at der i dag kan

fastsættes en radius indtil 1.000 meter, hvis geografiske eller andre hensyn

tilsiger det, ligesom straffen for overtrædelser af forbuddet er skærpet til

fængsel indtil 1 år og 6 måneder (fra oprindelig indtil 6 måneder), dog under

formildende omstændigheder en bøde, jf. ordensbekendtgørelsens § 18, stk.

Rigspolitiet er ikke i besiddelse af oplysninger, der kan belyse den generelle

anvendelse af zoneforbud, idet det dog kan oplyses, at enkelte politikredse

har oplyst, at de har nogen erfaring med at udstede zoneforbud i relation til

utryghedsskabende adfærd. Enkelte politikredse har ligeledes erfaringer

med at anvende zoneforbud i forbindelse med bandekriminalitet. Øvrige po-

litikredse har ingen eller kun begrænset erfaring med at anvende zonefor-

buddet i relation til at bekæmpe bandekriminalitet.

Politiet har derudover kun i meget begrænset omfang anvendt muligheden

for at udvide et zoneforbuds geografiske radius fra 500 til 1000 meter.

En enkelt politikreds har dog haft gavn af udvidelsen af zoneforbuddet fra

500 til 1.000 meter i forbindelse med uro i SUB-områder, hvor det har med-

ført, at politiet har kunnet fjerne de mest konfliktsøgende personer fra om-

rådet.

Flere politikredse har peget på, at lang sagsbehandlingstid i forbindelse med

en straffesag om overtrædelse af et zoneforbud kan være til skade for både

retsfølelsen og zoneforbuddets præventive effekt. Det er således politiets

erfaring, at eksempelvis bandekonflikter i et boligområde, som har medført

zoneforbud, kan være overstået, inden eventuelle sager om overtrædelse af

zoneforbuddet er endelig afgjort ved domstolene.

Side 38/49

Rigsadvokaten har oplyst, at der i perioden fra 2009 til og med 2021 er re-

gistreret i alt 46 personer, der har fået en endelig afgørelse for overtrædelse

af et zoneforbud.

Rigsadvokaten har endvidere oplyst, at forarbejdernes udgangspunkt om at

idømme frihedsstraf for overtrædelse af et zoneforbud i høj grad afspejles i

retspraksis.

10.2. Opholdsforbud efter straffelovens § 79 a

Efter straffelovens § 79 a, der blev indført ved lov nr. 1402 af 5. december

2017 med ikrafttræden den 7. december 2017, kan en person, der idømmes

ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende

karakter for en overtrædelse, som er omfattet af straffelovens § 81 a (om

strafforhøjelse for visse straffelovsovertrædelser med relation til en konflikt

i bandemiljøet mv.), ved dommen gives et opholdsforbud. Det samme gæl-

der i øvrigt den, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-

retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse af straffe-

loven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven, og som har tilknytning

til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kri-

minalitet, når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til grup-

pen.

Overtrædelser af et opholdsforbud straffes med fængsel indtil 2 år (straffe-

lovens § 124 a), og det fremgår af forarbejderne, at overtrædelser af et op-

holdsforbud i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med ubetinget

fængsel i 60 dage.

Halvdelen af landets politikredse har ifølge Rigspolitiet gode erfaringer med

anvendelse af opholdsforbud efter straffelovens § 79 a. Det er Rigspolitiets

vurdering, at opholdsforbud efter straffelovens § 79 a kan være et effektivt

redskab til at fjerne bandemedlemmer fra deres sædvanlige miljø. Bande-

medlemmerne oplever det desuden typisk som meget indgribende at blive

forhindret i at færdes i f.eks. det område, hvor de er opvokset og deres dag-

lige liv.

Et opholdsforbud medfører efter politikredsenes opfattelse ikke nødvendig-

vis mindre uro eller færre konflikter, men det medfører i nogle tilfælde, at

grupperinger i perioder er svækket og har mindre aktivitet. Det er således

politikredsenes erfaring, at idømmelse af et opholdsforbud medfører, at det

pågældende medlem af en gruppering fjernes fra sine faste og vante

Side 39/49

omgivelser og dermed bliver tvunget til at opholde sig et sted, hvor gruppe-

ringen ikke er så talstærkt til stede. Bandegrupperinger er imidlertid meget

dynamiske og mobile, herunder i forhold til deres opholdssted. Enkelte po-

litikredse er således bekendt med, at opholdssteder er blevet flyttet til steder

placeret uden for det geografiske område, der er omfattet af opholdsforbud-

det. Det ses særligt at være tilfældet, hvor flere af en grupperings medlem-

mer er idømt et opholdsforbud i samme område.

De resterende politikredse har ikke erfaring eller kun begrænset erfaring

med redskabet. Endvidere bemærkes, muligheden for at idømme et opholds-

forbud alene har eksisteret i fire år, og at den persongruppe, der modtager et

opholdsforbud, typisk bliver idømt længere fængselsstraffe, og at opholds-

forbuddet først får en egentlig effekt efter endt afsoning.

Opholdsforbud efter straffelovens § 79 a har i perioden 2018-2020 været

udpeget af Rigsadvokaten som et anklagerfagligt fokusområde. Det betyder,

at Rigsadvokaten i samarbejde med de regionale statsadvokater i denne pe-

riode løbende har fulgt anvendelsen af bestemmelsen med henblik på at af-

dække retspraksis herom.

I perioden fra 2018 til og med 2021 er der ifølge Rigsadvokaten i alt 92

personer, der ved endelig dom er idømt et opholdsforbud efter straffelovens

§ 79 a.

Rigsadvokaten vurderer, at der kan være visse bevismæssige udfordringer

forbundet med at få en tiltalt idømt et opholdsforbud efter straffelovens § 79

a, stk. 1, 2. pkt. Det skyldes, at domstolene på baggrund af ordlyden af be-

stemmelsen i visse tilfælde har lagt til grund, at bandetilknytningen skal

være gældende på domstidspunktet og ikke på gerningstidspunktet. Bande-

tilknytningen på domstidspunktet kan dog være vanskelig at bevise, navnlig

hvis den tiltalte har været varetægtsfængslet i en længere periode op til dom-

men.

Forarbejderne til straffelovens § 79 a lægger bl.a. op til, at et opholdsforbud

som udgangspunkt skal omfatte den eller de kommuner, hvor den bandere-

laterede lovovertrædelse, der ligger til grund for opholdsforbuddet, er be-

gået. Retspraksis viser, at domstolene

–

med enkelte undtagelser

–

hidtil har

lagt en restriktiv linje ved fastsættelsen af opholdsforbuddets geografiske

udstrækning. Det skyldes, at domstolene foretager en samlet proportionali-

tetsafvejning, hvor bl.a. karakteren, omfanget og grovheden af den begåede

Side 40/49

kriminalitet, herunder om den begåede kriminalitet har forbindelse til en

konflikt mellem forskellige grupper, indgår. Domstolene synes på den bag-

grund overordnet set at være tilbageholdende med at idømme opholdsfor-

bud, der gælder for hele kommuner.

Straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., omfatter i sin nuværende udformning

ikke overtrædelser af knivloven. Rigsadvokaten og Rigspolitiet bemærker i

den forbindelse, at det kan overvejes, om straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt.,

skal udvides til også at omfatte knivlovsovertrædelser, idet bestemmelsen,

omfatter lignende overtrædelse af bl.a. lov om euforiserende stoffer og lov

om våben og eksplosivstoffer. En sådan ændring vil gøre det muligt at til-

dele bandemedlemmer et opholdsforbud, hvis de idømmes ubetinget fæng-

selsstraf for overtrædelser af knivloven, når overtrædelsen har relation til

den dømtes bandetilknytning.

I perioden fra 2019 til og med 2021 er der ifølge Rigspolitiet 21 personer,

som samlet set er sigtet i alt 57 gange for overtrædelse af et opholdsforbud

efter straffelovens § 79 a, mens der ifølge Rigsadvokaten er i alt 6 personer,

der har modtaget en endelig afgørelse for overtrædelse af et idømt opholds-

forbud efter straffelovens § 124 a. Rigsadvokaten bemærker, at forarbejder-

nes strafudgangspunkt for overtrædelse at straffelovens § 124 a, hvor det

forudsættes, at overtrædelse af et opholdsforbud idømt efter straffelovens §

79 a i førstegangstilfælde som udgangspunkt skal medføre en ubetinget

fængselsstraf på 60 dage, ses afspejlet i retspraksis.

Der henvises i øvrigt til den selvstændige evaluering af opholdsforbudsord-

ningen, som er gennemført i overensstemmelse med pkt. 2.1.3.10 i de al-

mindelige bemærkninger i forarbejderne til lov nr. 1402 af 5. december

2017.

11. Styrkelse af exit-indsatsen

På baggrund af bandepakkerne er der indført en række initiativer for at

styrke exit-indsatsen i forhold til at bringe nuværende bandemedlemmer ud

af miljøet.

Der er bl.a. etableret et centralt kontaktpunkt i politiet (Det Nationale Exit-

kontaktpunkt), oprettet en pulje til finansiering af særlige exit tiltag og sket

en udvidelse af den nationale rammemodel for exit-programmer, så mål-

gruppen i dag også omfatter personer, der ikke er registreret som

Side 41/49

bandemedlem i Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED), men som ud

fra en nærmere konkret vurdering har eller har haft en tilknytning til miljøet.

11.1. Oprettelse af en pulje til finansiering af særlige exit -tiltag

Rigspolitiet bemærker, at puljen, der blev oprettet i 2015 med 2 mio. kr.

årligt, indtil videre er anvendt til akut relokalisering, fjernelse af banderela-

terede tatoveringer, mentorbistand, psykologbistand og andre særlige for-

mål. Puljen administreres af Det Nationale Exitkontaktpunkt.

Rigspolitiet vurderer, at puljen er en vigtig faktor i arbejdet med exit. Rigs-

politiet bemærker, at psykologbehandlingen bidrager til at understøtte den

pågældendes brud med det kriminelle miljø, mens midlertidig relokering er

relevant, når den pågældende på grund af alvorlige trusler er nødsaget til at

forlade sit hjem i en periode.

Exitkandidaters pårørende spiller i den sammenhæng en afgørende rolle i

den pågældendes liv og fortsatte motivation og mulighed for at skabe sig en

tilværelse uden for det kriminelle miljø. Derfor kan det ifølge Rigspolitiet

overvejes at udvide puljen til at inkludere pårørende til exitkandidater i en-

ten akut relokering eller psykologbehandling. Nærmeste pårørende vil i den

sammenhæng omfatte ægtefælle, kæreste og eventuelle børn og stedbørn.

Disse personer kan have afgørende betydning for udfaldet af et exitforløb,

da de kan fungere som en væsentlig motivationsfaktor i arbejdet mod at for-

lade bandemiljøet.

11.2. Styrket exit-indsats bl.a. ved etablering af et nyt centralt

exit-kontaktpunkt hos Rigspolitiet

Som anført oven for er der etableret et Nationalt Exit-kontaktpunkt i Rigs-

politiet, som pr. 1. januar 2022 er overgået fra Rigspolitiet til Københavns

Vestegns Politi. Det er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening,

Direktoratet for Kriminalforsorgen og Københavns Vestegns Politi, der bl.a.

har til opgave at bistå kommuner, kriminalforsorgen og politikredsene med

rådgivning og sparring i den løbende exit-indsats.

Rigspolitiet vurderer at kontaktpunktet har styrket myndighedernes exit-

indsats og er et godt bindeled mellem de involverede myndigheder. Der er

indarbejdet gode arbejdsgange, der letter og systematiserer arbejdet med

exit.

Side 42/49

11.3. Udvidelse af den nationale rammemodel for exit-program-

mer for bandemedlemmer

Rigspolitiet bemærker, at den nationale rammemodel er udvidet til også at

omfatte personer, der har relationer til bandemiljøet, men som ikke er regi-

streret af politiet som tilhørende en bandegruppering.

På nuværende tidspunkt har i alt 73 personer, der tilhører den nye mål-

gruppe, været i visitation til et exit-forløb. Det er Rigspolitiets vurdering, at

udvidelsen af målgruppen har været hensigtsmæssig, idet den har muliggjort

iværksættelsen af forebyggende indsatser, før personerne skaber dybere re-

lationer til bandemiljøet.

11.4. Udvidelse af mulighederne for at opnå særlig adressebeskyt-

telse i CPR til bl.a. at omfatte bandemedlemmer, der ønsker at

forlade miljøet

Efter en undersøgelse af mulighederne for at udvide personkredsen for sær-

lig adressebeskyttelse er der ved lov nr. 747 af 8. juni 2018 sket en ændring

af lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven), der indebærer, at per-

sonkredsen, som efter en konkret vurdering kan tildeles særlig adressebe-

skyttelse i CPR, bl.a. er udvidet til at omfatte personer, der udsættes for trus-

ler mod deres person i forbindelse med, at de indgår i et exit-program iværk-

sat af myndighederne på baggrund af deres bandetilknytning.

De nye regler om særlig adressebeskyttelse trådte i kraft den 1. oktober 2018

og blev umiddelbart forud for ikrafttrædelsen indarbejdet i Rigspolitiets vej-

ledning om politiets behandling af sager om særlig adressebeskyttelse til

personer, som udsættes for trusler mod deres person.

Politikredsene har oplyst, at der ved udgangen af 2021 var 11 personer, som

er tildelt særlig adressebeskyttelse i relation til indgåelse i et exitprogram.

Københavns Kommune bemærker, at muligheden for adressebeskyttelse

vurderes at give borgeren tryghed i forhold til et valg om at påbegynde et

exit-forløb. Samtidig kan det dog være forbundet med praktiske udfordrin-

ger at være undergivet den særlige adressebeskyttelse, f.eks. i relation til at

tegne forsikring. Håndteringen af disse udfordringer kræver bistand fra

myndighederne.

Side 43/49

12. Øvrige initiativer

Ud over de oven for beskrevne indsatsområder er der med afsæt i bandepak-

kerne mv. gennemført en række yderligere tiltag med henblik på at styrke

indsatsen mod bandekriminalitet, herunder bl.a. udvidet mulighed for ud-

visning i forbindelse med banderelateret kriminalitet, samt styrket beskyt-

telse af vidner til banderelateret kriminalitet.

Herudover har der været ført en sag om opløsning af bandegrupperingen

Loyal to Familia, der blev afsluttet i forbindelse med Højesterets dom af 1.

september 2021, hvor anklagemyndigheden fik medhold i, at bandegruppe-

ringen udgjorde en forening med et ulovligt øjemed, og at foreningen der-

med skulle opløses efter grundlovens § 78, stk. 1.

12.1. Udvisning ved dom i forbindelse med banderelateret krimi-

nalitet

I forlængelse af bandepakke I blev der ved lov nr. 486 af 12. juni 2009 bl.a.

foretaget en ændring af udlændingelovens § 22, nr. 6, ligesom udlændinge-

lovens § 22, nr. 8, blev indført. Ændringerne blev foretaget med henblik på

bl.a. at udvide muligheden for at udvise udlændinge, der begår vold, over-

trædelser af straffelovens § 136 (offentlig tilskyndelse til forbrydelse og of-

fentlige billigelse af terror mv.) eller våbenovertrædelser her i landet.

Endvidere har der været nedsat en arbejdsgruppe, som skulle undersøge mu-

lighederne for at udvise udlændinge, der deltager i banderelaterede aktivite-

ter og kriminalitet (”Udvisningsarbejdsgruppen”). Udvisningsarbejdsgrup-

pen afgav den 12. oktober 2017 et notat med fem anbefalinger, hvoraf de tre

anbefalinger, som krævede lovændringer, blev implementeret af Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet ved lov nr. 469 af 14. maj 2018. Lovæn-

dringen indebar bl.a., 1) at der blev fastlagt retningslinjer for, under hvilke

omstændigheder kriminelle udlændinge kan udvises, uden at det med sik-

kerhed er i strid med artikel 8 om ret til respekt for privat- og familielivet i

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 2) at der i stedet for den

tidligere ordning om betingede udvisninger blev indført en advarselsord-

ning, hvor en advarsel har virkning også ud over den periode, der tidligere

blev fastsat som en prøvetid for betinget udvisning, og 3) at der blev indført

hjemmel til at meddele et indrejseforbud for en kortere periode end den, der

følger af de almindelige regler, hvis et indrejseforbud for en kortere periode

vil betyde, at der kan ske udvisning, hvor dette ellers vurderes at være i strid

med Danmarks internationale forpligtigelser på grund af indrejseforbuddets

længde.

Side 44/49

Udvisningsarbejdsgruppens øvrige to anbefalinger er gennemført admini-

strativt og omhandlede 1) en afsøgning af mulighederne for inden for gæl-

dende ret til i videre omfang administrativt at afvise og udvise bandemed-

lemmer (alene) af hensyn til den offentlige orden, og 2) udbredelse af best

practice mellem de involverede myndigheder, som bl.a. sikrer, at oplysnin-

ger om alle relevante forhold ved domstolenes vurdering af udvisnings-

spørgsmålet er tilvejebragt og validerede til sagen, herunder ved udarbejdel-

sen af actioncards på området.

Rigspolitiet bemærker i den forbindelse, at politikredsene, når betingelserne

herfor er opfyldt, er opmærksomme på at afvise udenlandske bandemedlem-

mer på grænsen og, hvis personerne træffes inde i landet, at oversende sagen

til Udlændingestyrelsen med henblik på styrelsens stillingtagen til admini-

strativ udvisning.

Mulighederne for at afvise og udvise udenlandske bandemedlemmer ses i

praksis at være blevet anvendt i enkelte tilfælde, men Rigspolitiet kan ikke

elektronisk opgøre, hvor mange personer der henholdsvis er afvist på græn-

sen eller administrativt er blevet udvist på dette grundlag. Det er derfor hel-

ler ikke muligt at konkludere nærmere på effekten af initiativet.

12.2. Indsats mod bødehåneri

Politiet og det daværende SKAT gennemførte i foråret og sommeren 2017

som led i udmøntningen af respektpakken og som en forsøgsordning i Øst-

jyllands Politi, Fyns Politi og Midt- og Vestjyllands Politi en særlig operativ

indsats vedrørende bødeinddrivelse. Politiindsatsen havde til formål at sætte

ind over for fænomenet ”bødehåneri” gennem øget

opmærksomhed på mu-

lighederne i retsplejeloven for beslaglæggelse til sikring af bødekrav og det

offentliges krav på sagsomkostninger mv. Bødehåneri kan for eksempel

være, at et bandemedlem optræder hånligt i forbindelse med modtagelse af

en bøde, og det samtidig kan ses, at personen åbenbart er i besiddelse af

værdigenstande på trods af, at han har gæld til det offentlige.

Indsatsen havde desuden til formål at sikre en målrettet og effektiv inddri-

velse af gæld til det offentlige navnlig hos personer fra bandemiljøet via

fælles bødeinddrivelsesaktioner med SKAT.

Side 45/49

Det indgik som et initiativ i bandepakke III, at resultaterne af forsøgsord-

ningen skulle drøftes blandt aftalepartierne med henblik på en eventuel ud-

bredelse til alle politikredse.

En evaluering og indstilling udarbejdet af SKAT og Rigspolitiet i samar-

bejde med pilotkredsene dannede den 23. marts 2018 grundlag for en be-

slutning i forligskredsen bag politiets og anklagemyndighedens økonomi

2016-2019 om at iværksætte en landsdækkende indsats vedrørende ubetalte

bødekrav. Rigspolitiet gjorde i maj 2018 indsatsen landsdækkende og ud-

sendte i den forbindelse en vejledning og et actioncard til politikredsene om

beslaglæggelse til sikring af gælden vedrørende de ubetalte bødekrav.

Herudover er der i politikredsene udpeget en eller flere kontaktpersoner,

som har ansvaret for samarbejdet med Gældsstyrelsens fogeder.

Det bemærkes i øvrigt, at adgangen til at foretage beslaglæggelse af penge-

krav hos en mistænkt er udvidet ved lov nr. 1174 af 8. juni 2021, der trådte

i kraft 1. juli 2021, hvor der blev skabt mulighed for at foretage beslaglæg-

gelse til sikkerhed for pengekrav hos en mistænkt, når kravet er under ind-

drivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen), uanset om

gælden har tilknytning til straffesagen, jf. retsplejelovens § 802, stk. 2, nr.

2, litra b.

Det er Rigspolitiets indtryk, at muligheden for at inddrage gæld til det of-

fentlige anvendes i relevant omfang af politikredsene i samarbejde med

Gældsstyrelsen.

12.3. Forbedret vidnebeskyttelse i sager om banderelateret krimi-

nalitet

På baggrund af de 12 bandeinitiativer fra august 2017 og udspillet ”Tryghed

for vidner” fra den 27. november 2017 blev der ved lov nr. 709 af 8. juni

2018 gennemført en række ændringer af retsplejeloven med henblik på at

forbedre beskyttelsen af vidner, herunder i sager om banderelateret krimi-

nalitet.

Rigsadvokaten har oplyst, at et mindre antal politikredse har erfaringer med

anvendelsen af flere af de indførte bestemmelser. Det gælder muligheden

for at afhøre vidner ved brug af telekommunikation (retsplejelovens § 174,

stk. 2) og nægtelse af adgang til retsmødet (retsplejelovens § 28 b, stk. 3, og

§ 845, stk. 1, nr. 1). Det er i den forbindelse vurderingen, at domstolene i

Side 46/49

vidt omfang imødekommer anmodninger om at nægte personer og grupper

adgang til et retsmøde, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfær-

dig forklaring.

Endvidere er der på baggrund af bandepakke III indkøbt 60 overfaldsalar-

mer til fordeling mellem politikredsene.

Rigspolitiet bemærker, at erfaringen med brug af overfaldsalarmer varierer

i politikredsene. Nogle politikredse har i få tilfælde udleveret overfaldsalar-

mer i banderelaterede sager, mens andre politikredse har udleveret alarmer

i op til 20 tilfælde. Flere politikredse har oplyst at have udleveret alarmer til

personer i det nationale exit-program. Flere politikredse har dog oplyst, at

de ikke systematisk registrerer årsagen til, at der udleveres en overfalds-

alarm, og oplysningerne er derfor behæftet med usikkerhed.

Rigspolitiet vurderer samlet på baggrund af kredsenes erfaringer, at mulig-

heden for at udlevere overfaldsalarmer ikke kan konkluderes at have ført til,

at vidner med en overfaldsalarm i højere grad end vidner uden ønsker at tale

med politiet.

Flere af politikredsene har oplyst, at overfaldsalarmen kan have en trygheds-

skabende effekt og en positiv indvirkning på relationen mellem foruret-

tet/vidne og politiet.

12.4. Undersøgelse af muligheden for at opløse Loyal to Familia

Det indgik i de 12 bandeinitiativer fra august 2017, at mulighederne for at

opløse Loyal to Familia skulle undersøges. Den daværende justitsminister

tiltrådte i juni 2018 Rigsadvokatens indstilling om, at der skulle indledes en

sag om opløsning af Loyal to Familia (LTF) ved domstolene. Københavns

Politi nedlagde i forlængelse heraf den 4. september 2018 foreløbigt forbud

mod grupperingen. Forbuddet blev efterfølgende stadfæstet af Rigsadvoka-

ten den 25. september 2018 og af Justitsministeriet den 19. december 2018.

Den 24. januar 2020 gav Københavns Byret anklagemyndigheden medhold

i, at LTF er en forening med et ulovligt øjemed, der virker ved vold og derfor

kan kræves opløst efter grundlovens § 78, stk. 1, og stk. 2. Den 20. novem-

ber 2020 blev dommen stadfæstet af Østre Landsret, og den 1. september

2021 stadfæstede Højesteret landsrettens dom med den ændring, at LTF

alene opløses efter grundlovens § 78, stk. 1, og at det foreløbige forbud an-

erkendes som lovligt efter denne bestemmelse.

Side 47/49

Rigspolitiet kan oplyse, at der i perioden fra den 4. september 2018 til den

13. januar 2022 er oprettet 120 anmeldelser på baggrund af forbuddet. Der

er rejst 52 sigtelser for ’deltagelse i forbudt forening’ jf. straffelovens § 132

a, stk. 1, og 39 sigtelser for at ’besidde/anvende forbudt forenings kende-

tegn’ jf. straffelovens § 132 a, stk. 2. Københavns

Politi har desuden tildelt

opholdsforbud til 24 personer, jf. straffelovens § 132 b, stk. 1. Der er rejst

12 sigtelser for overtrædelse af opholdsforbuddet.

Rigsadvokaten har i forlængelse heraf oplyst, at der siden 2018 er 6 perso-

ner, som har modtaget en endelig afgørelse for overtrædelse af straffelovens

§ 132 a, stk. 1, 8 personer, som har modtaget en endelig afgørelse for over-

trædelse af straffelovens § 132 a, stk. 2, og én person, som har modtaget en

endelig afgørelse for overtrædelse af straffelovens § 132 b, stk. 4.

Det er Rigspolitiets vurdering, at et forbud mod en ulovlig gruppering først

og fremmest kan betyde, at den forbudte gruppering bliver langt mindre syn-

lig både i det lokalmiljø, hvor grupperingen holder til, og for den brede of-

fentlighed. Rigspolitiet kan i den forbindelse henvise til, at Loyal to Familia

(LTF), efter at grupperingen blev forbudt, i vidt omfang har afholdt sig fra

synlige manifestationer i det offentlige rum. Dertil kommer, at langt færre

af gruppens medlemmer og personer tilknyttet gruppen i øvrigt anvender

insignia i det offentlige rum, herunder eksempelvis trøjer, kasketter og

smykker med navne, symboler mv. forbundet med bandegrupperingen. Her-

udover er det politiets vurdering, at en forbudt kriminel gruppe, som er in-

ternationalt forankret, vil få sværere ved at bevare kontakten til tilsvarende

grupperinger i udlandet, fordi de udenlandske medlemmer under besøg her

i landet ikke tydeligt

–

og lovligt

–

kan vise deres støtte og tilhørsforhold

igennem insignia mv. Et forbud vurderes desuden at begrænse den krimi-

nelle gruppes muligheder for rekruttering af nye medlemmer, fordi nye med-

lemmer ikke på samme vis kan lokkes gennem den kriminelle gruppes

”branding” bestående af logoer, bestemte farver, store fester, veste

mv.

Det er usikkert, om et forbud mod en kriminel gruppering vil få mærkbar

effekt i forhold til grupperingens kriminelle virke. For så vidt angår LTF

vurderer politiet således, at personer, der tidligere udgjorde LTF, i et vist

omfang har videreført den kriminalitet, som bandegrupperinger typisk ba-

serer sig på. LTF-medlemmer har således siden det midlertidige forbud

trådte i kraft den 4. september 2018 begået organiseret våben- og

Side 48/49

narkotikakriminalitet, drab og drabsforsøg, ligesom persongruppen, siden

forbuddet blev nedlagt, har været involveret i voldelige konflikter.

Det bemærkes i øvrigt, at Rigspolitiet efter aftale med Justitsministeriet og

Rigsadvokaten har besluttet, at der i politiet skal iværksættes en tværgående

analyse af, om der er eksisterende bandegrupperinger i Danmark, som poli-

tiet mener, der vil kunne indledes en opløsningssag mod. Analysearbejdet

og de eventuelt efterfølgende nærmere undersøgelser vil være omfattende

og tidskrævende, og det er derfor Rigspolitiets vurdering, at arbejdet tidligst

vil kunne forventes afsluttet medio 2022. Anklagemyndigheden vil i forlæn-

gelse af en eventuel indstilling fra politiet foretage en vurdering af, om der

foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at indlede en opløsningssag. Rigs-

politiet og Rigsadvokaten vil herefter orientere Justitsministeriet om resul-

tatet af undersøgelserne med henblik på, at der tages nærmere stilling til, om

der skal indledes en opløsningssag.

Side 49/49