REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 663: Spm. om kommentar til artiklen "Brutale overfald, kidnapning og tråde til udvist bandeleder: Flere fængslede for knivstikkerier bag banegården er tidligere dømt for livsfarlig kriminalitet på fyens.dk den 3/3-22, og om oversendelse af en oversigt over de fængsledes tidligere domfældelser med anførelse af oplysninger om deres nationalitet og opholdsgrundlag m.v., til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

4. april 2022

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sagsbeh: Nikolai Pindstrup

Sagsnr.: 2022-0030-7328

Dok.:

2358597

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 663 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 663 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles

fortro-

ligt,

da bilaget indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold.

Nick Hækkerup

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 663: Spm. om kommentar til artiklen "Brutale overfald, kidnapning og tråde til udvist bandeleder: Flere fængslede for knivstikkerier bag banegården er tidligere dømt for livsfarlig kriminalitet på fyens.dk den 3/3-22, og om oversendelse af en oversigt over de fængsledes tidligere domfældelser med anførelse af oplysninger om deres nationalitet og opholdsgrundlag m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 663 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen "Brutale overfald, kidnap-

ning og tråde til udvist bandeleder: Flere fængslede for knivstik-

kerier bag banegården er tidligere dømt for livsfarlig kriminali-

tet” på fyens.dk den 3. marts 2022, herunder afsnittet "Halvde-

len af de varetægtsfængslede mænd fra stor politiaktion er tidli-

gere dømt for alvorlig og livsfarlig kriminalitet. Flere er af poli-

tiet sat i forbindelse med Korsløkkegruppen, der blandt andet

tæller tidligere medlemmer af Black Army”, og vil ministeren i

forlængelse heraf redegøre for, hvordan organiserede kriminelle

bandemedlemmer kan blive ved med at begå gentagende livs-

farlig kriminalitet? Og vil ministeren samtidig sende en oversigt

over de fængsledes tidligere domfældelser med anførelse af op-

lysninger om deres nationalitet og opholdsgrundlag, herunder

om de har fået dansk indfødsret ved naturalisation eller erklæ-

ring som ansøgere, bipersoner eller efterkommere, og i givet

fald oplyse hvilke partier der stemte for og imod?”

Svar:

Der er ingen tvivl om, at bekæmpelsen af bandekriminalitet er en helt central

prioritet for mig som justitsminister, og at regeringen er villig til at gå endog

meget langt i kampen mod banderne.

Derfor har regeringen iværksat en række initiativer for at styrke indsatsen

mod banderne. Bl.a. har vi med politiaftalen fra december 2020 sikret en

markant styrkelse af politiets indsats mod bl.a. bandekriminalitet. Vi får en

betydelig større politistyrke, og vi har etableret en ny stærk national efter-

forskningsenhed, som skal styrke efterforskningen og opklaringen af blandt

andet bandekriminalitet.

Med serviceeftersynet fra februar i år har vi fået en grundig evaluering af

tiltagene i bandepakkerne. Serviceeftersynet viser, at tiltagene langt hen ad

vejen har virket, men også at der på visse områder er udfordringer og et rum

for at stramme grebet om banderne yderligere.

Derfor arbejder regeringen også på nye tiltag mod bandekriminalitet, som

skal stramme grebet om banderne yderligere. Det arbejde tager bl.a. ud-

gangspunkt i det gennemførte serviceeftersyn.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-

politiet, der har oplyst følgende:

Side 2/5

”Rigspolitiet

har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra Fyns Politi. Fyns Politi oplyser, at politikredsen den 1. marts

2022 gennemførte en koordineret aktion, hvor 10 personer med

formodet tilknytning til NBV (tidl. Korsløkkegruppen) blev an-

holdt og sigtet for knivoverfald på to mænd bag Odense Bane-

gård den 13. januar 2022. De 10 personer blev fremstillet i

grundlovsforhør den 2. marts 2022 og varetægtsfængslet i fire

uger. Retsmødet blev efter oplæsning af sigtelse samt dokumen-

tation af enkelte dokumenter, herunder også afspilning af video

fra stedet, afholdt for lukkede døre.

Fyns Politi oplyser mere generelt, at politikredsen gennemfører

en vedvarende og fokuseret indsats i forhold til bekæmpelse af

bandekriminalitet og bandegrupperinger. Indsatserne består

bl.a. af målrettet efterforskning, forebyggelse og koordinering

på tværs af myndighederne, herunder f.eks. Al Capone-samar-

bejde.”

I forhold til de sigtede personers tidligere domfældelser har Justitsministe-

riet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der er vedlagt som bilag.

Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles fortroligt,

idet bilaget indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold.

Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at de pågældende personer på

nuværende tidspunkt alene er sigtede i sagen, og at der dermed ikke på nu-

værende tidspunkt er truffet afgørelse om at rejse tiltale mod de pågældende.

I forhold til de sigtede personers opholdsgrundlag har Justitsministeriet ind-

hentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har op-

lyst følgende:

”Udlændinge-

og Integrationsministeriet kan oplyse, at de 10

personer alle er registreret med dansk statsborgerskab i Det Cen-

trale Personregister.

T2, T4 og T7 erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen som

efterkommere af en forælder/forældre med dansk statsborger-

skab af udenlandsk herkomst.

T8 erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen som efter-

kommer af en forælder med dansk statsborgerskab af dansk her-

komst.

Seks af personerne har erhvervet dansk statsborgerskab ved na-

turalisation som bipersoner:

Side 3/5

T1 har erhvervet dansk statsborgerskab som biperson i forbin-

delse med faderens naturalisation med virkning fra den 2. januar

2014 i henhold til lov nr. 1603 af 26. december 2013 om ind-

fødsrets meddelelse.

Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Fol-

keparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Konservative og uden

for folketingsgrupperne stemte for lovforslaget. Dansk Folke-

parti stemte imod lovforslaget.

T3 har erhvervet dansk statsborgerskab som biperson i forbin-

delse med moderens naturalisation med virkning fra den 24. juni

2008 i henhold til lov nr. 461 af 17. juni 2008 om indfødsrets

meddelelse.

Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget.

T5 har erhvervet dansk statsborgerskab som biperson i forbin-

delse med faderens naturalisation med virkning fra den 21. juni

2011 i henhold til lov nr. 590 af 14. juni 2011 om indfødsrets

meddelelse.

Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Konserva-

tive, Radikale Venstre og Enhedslisten stemte for lovforslaget.

Dansk Folkeparti stemte imod.

T6 har erhvervet dansk statsborgerskab som biperson i forbin-

delse med faderens naturalisation med virkning fra den 3. januar

2004 i henhold til lov nr. 1205 af 27. december 2003 om ind-

fødsrets meddelelse.

Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget.

T9 har erhvervet dansk statsborgerskab som biperson i forbin-

delse med moderens naturalisation med virkning fra den 2. maj

2001 i henhold til lov nr. 281 af 25. april 2001 om indfødsrets

meddelelse.

Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Socialistisk Folke-

parti, Centrumdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og

Kristeligt Folkeparti stemte for lovforslaget. Dansk Folkeparti,

Mogens Andreasen (UP), Frank Dahlgaard (UP) og Thorkild B.

Fransgaard (UP) stemte imod.

T10 har erhvervet dansk statsborgerskab som biperson i forbin-

delse med faderens naturalisation med virkning fra den 2. juli

2014 i henhold til lov nr. 714 af 25. juni 2014 om indfødsrets

meddelelse.

Side 4/5

Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Fol-

keparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Konservative stemte

for lovforslaget. Dansk Folkeparti stemte imod lovforslaget.”

Side 5/5