Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2555013_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. april 2022
Sikkerhedskontor II
MYML
2022-0030-7327
2358420
Besvarelse af spørgsmål nr. 662 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 662 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 662: Spm. om kommentar til indlægget “Dom i straffesag mod tre medlemmer af ASMLA, bragt på domstol.dk den 2/3-22 i relation til Retten i Roskildes dom i S 9-2506/2021, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 662 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere indlægget “Dom i straffesag mod
tre medlemmer af ASMLA”, bragt på domstol.dk den 2. marts
2022 i relation til Retten i Roskildes dom i S 9-2506/2021, og
vil ministeren på baggrund af sagen redegøre for strafniveauet,
herunder at en tiltalt blev frifundet for påstanden om frakendelse
af dansk indfødsret og udvisning? Og vil ministeren samtidig
tilkendegive, om regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti vil
skærpe straffelovens bestemmelser i kapitel 12 og 13, sådan at
personer der fremover dømmes for terrorisme og spionage i
Danmark, altid får mindst 10 års fængsel samt frakendes ind-
fødsretten?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Straffene
blev fastsat til fængsel i 6 år til T1, fængsel i 8 år til
T2 og fængsel i 7 år til T3. Ved alle tre tiltalte blev der afgivet
dissenser i såvel op- som nedadgående retning. Retten bemær-
kede, at straffen skulle fastsættes som en fælles straf inden for
den strengeste af de strafferammer, der kom i betragtning.
Denne var straffelovens § 108, stk. 2.
Efter straffelovens § 108, stk. 1, straffes den, der
uden at der
er tale om spionage, jf. straffelovens § 107
sætter en fremmed
efterretningstjeneste i stand til eller hjælper den til at virke inden
for den danske stats område, med fængsel i indtil 6 år. Drejer
det sig f.eks. om efterretninger vedrørende militære anliggender,
kan straffen stige indtil fængsel i 12 år, jf. stk. 2.
Retten anførte endvidere generelt, at der ved strafudmålingen
var lagt vægt på navnlig forholdenes karakter og grovhed og den
rolle, som hver af de tiltalte havde haft.
Særligt om overtrædelsen af straffelovens § 108, stk. 1 og stk.
2, jf. stk. 1, lagde retten især vægt på, at der var tale om en læn-
gerevarende, omfattende og systematisk indsamling og videre-
givelse af oplysninger vedrørende enkeltpersoner, organisatio-
ner og militære anliggender, som kunne være til skade for dan-
ske eller udenlandske samfundsinteresser eller enkeltpersoners
liv eller sikkerhed og har sat en saudiarabisk efterretningstjene-
ste i stand til at virke inden for den danske stats område.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 662: Spm. om kommentar til indlægget “Dom i straffesag mod tre medlemmer af ASMLA, bragt på domstol.dk den 2/3-22 i relation til Retten i Roskildes dom i S 9-2506/2021, til justitsministeren
Særligt om overtrædelserne af straffelovens § 114 b, nr. 2, og §
114 e lagde retten især vægt på, at der var tale om en længere-
varende, omfattende og systematisk finansiering og fremme og
til dels forsøg herpå af terrorvirksomhed af en karakter og et
omfang, der efter en samlet vurdering førte til, at den ikke faldt
uden for området for straffelovens terrorbestemmelser. I formil-
dende retning lagde retten vægt på baggrunden for de tiltaltes
handlinger, herunder at der var tale om en modstand mod og
bekæmpelse af et styre i et andet land, der ikke kan anses for
demokratisk, og som anvender bl.a. dødsstraf, tortur og diskre-
tionær frihedsberøvelse og undertrykker etniske minoriteter.
Retten lagde endelig lagt vægt på, at de tiltalte havde søgt at
forbedre forholdene for minoriteter i det pågældende land, og at
en række af de midler, som de tiltalte havde indsamlet, er an-
vendt til lovlige politiske aktiviteter mv.
Anklagemyndigheden nedlagde under sagen påstand om udvis-
ning af T2 og T3 og om frakendelse
af T1’s danske indfødsret
og udvisning af T1.
For så vidt angår T1 fandt retten det bevist, at han foruden dansk
indfødsret har bevaret sit statsborgerskab i et andet land. Retten
frifandt dog T1 for påstanden om frakendelse af dansk indføds-
ret samt udvisning. Afgørelsen blev afsagt med dissens, idet der
var 9 stemmer for at frifinde T1 for påstandene og 3 stemmer
for at tage påstandene til følge. Flertallet fandt, at det uanset ka-
rakteren og alvoren af de strafbare handlinger efter en samlet
vurdering var overvejende betænkeligt at fastslå, at T1 havde
udvist en handlemåde, der var til en sådan alvorlig skade for
Danmarks vitale interesser, eller en sådan illoyalitet over for
Danmark og vitale danske interesser, at der var fuldt tilstrække-
ligt grundlag for at frakende ham hans danske indfødsret.
Alle tre tiltalte har anket dommen til Østre Landsret med på-
stand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndighe-
den har kontraanket dommen med påstand om domfældelse ef-
ter den i byretten rejste tiltale samt skærpelse, herunder således
at T1 frakendes sin danske indfødsret og udvises af Danmark”.
Jeg er som justitsminister af principielle årsager generelt tilbageholdende
med at udtale mig om verserende straffesager. Helt generelt skal der dog
ikke herske nogen tvivl om, at udlændinge, der spionerer i Danmark eller
fremmer terror fra Danmark, på ingen måde er velkomne her i landet, og jeg
ser med den største alvor på forbrydelserne i straffelovens kapitel 12 og 13,
herunder ikke mindst terrorisme og spionage. Justitsministeriet overvejer
løbende, om der er behov for at tilpasse lovgivning. Det gælder naturligvis
også straffelovens kapitel 12 og 13.
Side 3/3