REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om i hvilket omfang personer med udviklingshæmning og personer med psykiske lidelser undtages fra at betale straffesagens omkostninger efter retsplejelovens § 1008, stk. 4, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. november 2021

Strafferetskontoret

Freja Thorup Aahauge

2021-0030-6746

2179217

Besvarelse af spørgsmål nr. 66 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 66 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. oktober 2021.

Nick Hækkerup

Troels Sten Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om i hvilket omfang personer med udviklingshæmning og personer med psykiske lidelser undtages fra at betale straffesagens omkostninger efter retsplejelovens § 1008, stk. 4, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 66 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af udvalgets temamøde den 6. ok-

tober 2021 om sagsomkostninger i straffesager redegøre for, i

hvilket omfang personer med udviklingshæmning og personer

med psykiske lidelser undtages fra at betale straffesagens om-

kostninger efter retsplejelovens § 1008, stk. 4?”

Svar:

Det følger af retsplejelovens § 1008, stk. 4, 2. pkt., at retten i dommen kan

begrænse omkostningsansvaret, når den finder, at dette ellers ville komme

til at stå i åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår, herunder når

domfældte er omfattet af straffelovens § 16 eller § 69 og idømmes foran-

staltninger efter straffelovens § 68 eller § 70.

Justitsministeriet kan oplyse, at det sidste led af 2. pkt. blev indsat ved lov

nr. 1679 af 26. december 2017. Det fremgår af forarbejderne til lovændrin-

gen, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, i lovforslag nr. 32 af 4.

oktober 2017, bl.a., at det med lovforslaget fastslås, at domstolene efter et

konkret skøn kan begrænse omkostningsansvaret for en domfældt, der som

følge af sin psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for

almindelig straf, når ansvaret ellers ville komme til at stå i åbenbart misfor-

hold til domfældtes skyld og vilkår. Videre fremgår det, at det stadig vil

være udgangspunktet, at personer, der som følge af deres psykiske tilstand

idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf, skal betale sa-

gens omkostninger, men at domstolene efter en konkret vurdering vil kunne

begrænse omkostningsansvaret for sådanne personer. Derudover fremgår

det, at der i den forbindelse kan lægges vægt på alle omstændigheder i sagen,

herunder graden af domfældtes psykiske afvigelse, karakteren og grovheden

af den begåede kriminalitet, sagsomkostningernes størrelse og domfældtes

betalingsevne.

Som et eksempel på en sag, hvor retten fandt, at omkostningsansvaret skulle

nedsættes efter retsplejelovens § 1008, stk. 4, 2. pkt., kan nævnes Østre

Landsrets kendelse af 11. juli 2018 trykt i U 2018.3499 Ø. Den dømte var

fundet skyldig i 3 overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer, 1

overtrædelse af knivloven, 2 overtrædelser af straffelovens § 119 (trusler

over for henholdsvis en politibetjent og en buschauffør), 1 overtrædelse

af straffelovens § 121 (fornærmelig tiltale over for en politibetjent) og 1

Side 2/3

overtrædelse af ordensbekendtgørelsen (forstyrrelse af den offentlige or-

den). Han var blevet frifundet for straf, jf. straffelovens § 16, men idømt en

foranstaltning i medfør af straffelovens § 68. Han var i den forbindelse ved

byretten blevet pålagt at betale sagens omkostninger, herunder salær til den

beskikkede forsvarer på 13.200 kr. plus moms. Henset til karakteren af den

begåede kriminalitet, hans psykiske afvigelse på gerningstidspunkterne,

hans betalingsevne samt det forhold, at fem af de under sagen påkendte otte

forhold var omfattet af straffelovens § 89 (om tillægsstraf til den allerede

idømte straf), fandt landsretten efter en samlet vurdering, at statskassen

skulle betale halvdelen af forsvarersalæret, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 4,

2. pkt.

Justitsministeriet har derudover til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække op-

lysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om forde-

ling af sagsomkostninger, herunder eventuel undtagelse herfor.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-

bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som

knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med

sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et

redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgø-

relser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod

ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret

karakter, herunder i hvilket omfang personer med udviklings-

hæmning og personer med psykiske lidelser undtages fra at be-

tale straffesagens omkostninger efter retsplejelovens § 1008,

stk. 4. Det vil derfor forudsætte en omfattende manuel gennem-

gang af et meget stort antal sager, hvis de ønskede oplysninger

skal tilvejebringes.”

Side 3/3