Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2551513_0001.png
FÆLLES
UDRYKNINGSTEAMS
Evaluering
Pilotprojekt for fælles udrykningsteams
mellem politi- og sundhedsmyndigheder
September 2021
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
Fælles udrykningsteams
Evaluering: Pilotprojekt for fælles udrykningsteams
mellem politi- og sundhedsmyndigheder
© Rigspolitiet 2021
Udgivelsen kan frit refereres med tydelig
kildeangivelse.
Udgiver:
Nationalt Beredskabscenter, Rigspolitiet
Ejby Industrivej 125-135
2600 Glostrup
Kontakt
[email protected]
www.politi.dk
Udarbejdet af:
Marc Theis Bærentzen
Anne Emily Arup
Amalie Korsgaard Rasmussen
Rebecca Toftgård Laursen
Med bidrag fra:
Angelica Christensen
Torben Damgaard Krog
Lars Nørr Mikkelsen
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0003.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
1
Indholdsfortegnelse
01
02
02.1
02.2
02.3
02.4
02.5
02.6
Opsummering
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3
4
4
4
6
6
7
8
Indledning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Baggrund
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Projektets opbygning
Evalueringens målkriterier
.
Metode og datagrundlag
.
Begrebsafklaring
.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Afgrænsning af evaluering
03
03.1
Kortlægning af de fælles udrykningsteams
Organisering og opgaver
Østjyllands fælles udrykningsteam
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
10
11
11
13
15
17
19
21
22
22
23
23
23
23
24
24
25
26
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Midt- og Vestjyllands fælles udrykningsteam
.
Fyns fælles udrykningsteam
.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sydsjællands og Lollands-Falsters fælles udrykningsteam
03.2
03.3
Persongruppen
.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tværgående emner
.
Køretid og tidspunkter for vagt
.
Sammensætning af personale
Frivillighed
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Uddannelse
Fagkoordination og ledelse
.
Uniformering af politiet
.
Vagtcentralens rolle
.
Innovative tiltag
.
Økonomi
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Behov for juridisk afklaring
04
04.1
04.2
04.3
04.4
04.5
04.6
04.7
04.8
04.9
Erfaringer og oplevelser med de fælles udrykningsteams
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
29
De fælles udrykningsteams som ny ressource
.
Et arbejde i gråzonen
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
29
30
31
31
32
33
33
34
34
35
36
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sundhedsfagligheden på stedet
.
Politifagligheden på stedet
.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
At skabe en god relation og godt indtryk
Ro og tid til opgaven
Hjælp til pårørende
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Smidigere adgang til sundhedsmyndighederne
Hensigtsmæssige overleveringer
.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
04.10 Et bedre samarbejde
04.11 Opsummering
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0004.png
2
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
05
05.1
05.2
05.3
Reduktion i anvendelse af magt og tvang
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
37
Udviklingen i tvangsindlæggelser
.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
37
38
40
Faktorer, der har indflydelse på antallet af tvangsindlæggelser
.
Typer af tvangsindlæggelser
.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
06
07
Konklusion
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
44
Anbefaling af modeller for de fælles udrykningsteams
To modeller for fælles udrykningsteams
Generelle anbefalinger
.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
46
46
47
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
08
Litteraturliste
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
48
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0005.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
3
01 Opsummering
Satspuljepartierne afsatte i efteråret 2018 midler til et
pilotprojekt om fælles udrykningsteams med et ønske
om at styrke samarbejdet mellem politi og sundheds-
sektoren. Pilotprojektet er et samarbejde mellem
Østjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Fyns
Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Region
Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland.
De fælles udrykningsteams består af to politibetjente
og en psykiatrisk sygeplejerske, der kører ud til opga-
ver, som involverer personer med psykiske lidelser.
Pilotprojektet har kørt i perioden august 2019 til og
med juni 2021.
Af satspuljeinitiativet og styregruppen for pilotprojektet
forventes det, at de fælles udrykningsteams kan få
betydning for personer med psykiske lidelser, blandt
andet ved at kunne deeskalere konfliktniveauet og
mindske anvendelsen af magt, tvangsindlæggelser og
tvangsindgreb. Endvidere forventes det, at personer
med psykiske lidelser i højere grad får den rette hjælp
og oplever en professionel og tilpasset håndtering.
Evalueringen viser, at de fælles udrykningsteams løfter
kvaliteten af politiets indsats for personer med psyki-
ske lidelser. De fælles udrykningsteams løser en udfor-
drende opgave, der kræver koordination og samarbejde
på tværs af flere myndigheder. Blandt de mest frekven-
terede samarbejdsmyndigheder ses politi, psykiatri,
kommune, socialtilbud og egen læge. Evalueringen
viser, at samarbejdet mellem politi og psykiatri er
styrket, og at der foretages en mere helhedsorienteret
opgaveløsning med borgeren i fokus. De fælles udryk-
ningsteams muliggør mindre komplekse tvangsind-
læggelsesforløb med mindre anvendelse af magt og
tvangsindgreb i det efterfølgende indlæggelsesforløb.
Evalueringen konkluderer, at de fælles udryk-
ningsteams har levet op til satspuljeinitiativets
forventninger.
Tid og ro til opgaven er afgørende faktorer for en
god håndtering af borgeren. Det giver mulighed
for at skabe dialog på borgerens præmisser og
opbygge tillid, hvilket betyder, at der er mindre
sandsynlighed for konflikter både på stedet og ved
en eventuel indlæggelse.
De fælles udrykningsteams skaber gode vilkår
for at nedbringe anvendelsen af magt i mødet
med personer med psykiske lidelser. Vores
gennemgang af sager og interviews viser, at de
fælles udrykningsteams sjældent har behov for at
anvende fx transportbælte eller håndjern.
Den sundhedsfaglige vurdering af borgerens situa-
tion på stedet, den styrkede relation til sundheds-
væsenet og det sundhedsfaglige sprog i kontakten
til samarbejdspartnere medvirker til, at borgeren
kan få den rette hjælp tidligere.
De fælles udrykningsteams foretager rolige og hen-
sigtsmæssige overleveringer til psykiatrien, hvilket
skaber mere behandlingsklare borgere.
På tværs af politi, psykiatri og kommunale instan-
ser styrker de fælles udrykningsteams hverdagens
samarbejde om personer med psykiske lidelser og
personer i andre former for socialt udsathed. De
involverede myndigheder opnår en bedre forstå-
else for hinandens fagligheder og kompetencer, og
hvordan de bedst muligt tages i brug.
Arbejdet i de fælles udrykningsteams er begræn-
set af den manglende juridiske afklaring af,
hvorvidt sygeplejerskens arbejde betegnes som
behandling. Den manglende afklaring betyder, at
det er uklart hvornår og hvordan journalisering og
deling af informationer mellem politi og sundheds-
personale skal foregå. Dette betyder eksempelvis,
at sygeplejerskerne ikke kan dele sundhedsfaglige
oplysninger om borgerens tilstand med betjentene.
Evalueringen anbefaler, at der overvejes to for-
skellige modeller for fælles udrykningsteams:
en forebyggelsesmodel og en udrykningsmo-
del. Evalueringen peger på en række generelle
anbefalinger ved implementeringen af et fælles
udrykningsteam, herunder frivillighed i rekruttering,
mindre personalegrupper, civilt køretøj og et tæt
samarbejde med vagtcentralen.
Hovedresultater
Betjente og sygeplejersker i de fælles udrykning-
steams supplerer hinanden betydeligt, idet sygeple-
jersken har mulighed for at tænke i behandling og
hjælp til borgeren, mens betjentene sikrer, at borge-
ren ikke er til fare for sig selv eller andre. Tilsammen
gør tilstedeværelsen af de to fagligheder i mødet
med borgeren, at der tænkes i mere helhedsoriente-
rede løsninger på tværs af myndigheder.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0006.png
4
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
02 Indledning
02.1
Baggrund
Politiet varetager til dagligt en stor opgave med at
håndtere hændelser, der involverer personer med
psykiske lidelser og er ofte den første myndighed på
stedet. På cirka hver anden vagt har en beredskabs-
betjent en opgave, der involverer personer med psy-
kiske lidelser. Tidligere erfaringer viser, at politiet ofte
befinder sig i situationer, hvor der kan være behov for
sundhedsfaglige kompetencer for at sikre, at der tages
bedst muligt hånd om borgeren (Rigspolitiet, 2018).
Politiet har længe haft et ønske om en bedre hånd-
tering af denne borgergruppe. I politiet opleves disse
opgaver som komplekse og fylder meget både mentalt
og i praksis (Rigspolitiet, 2015).
I Danmark er omfanget af psykisk sygdom steget
over de senere år. I 2016 var der ca. 148.500 per-
soner, der modtog behandling på psykiatriske syge-
huse i Danmark. Ud af disse har ca. 24.500 haft
mindst én psykiatrisk indlæggelse (Sundheds- og
Ældreministeriet, 2018). De hyppigst optrædende
diagnoser blandt de personer, der modtager behand-
ling i psykiatrien, er angst, depression og skizofreni
(Sundheds- og Ældreministeriet, 2018). Psykiatrien
har længe haft et ønske om nye tiltag til borgere med
psykiske lidelser i den akutte fase. Det er ofte i denne
fase, at politiet inddrages i forbindelse med tvangsind-
læggelser og øvrige tvangsindgreb. Psykiatriudvalget
beskriver i deres rapport ”En moderne, åben og inklu-
derende indsats for mennesker med psykiske lidelser”
(2013), at der skal undersøges mindre indgribende
tiltag til hjælp i den akutte behandling af borgere med
psykiske lidelser.
På den baggrund afsatte satspuljepartierne i efter-
året 2018 midler til at styrke samarbejdet mellem
politi og sundhedssektoren. Med satspuljeinitiativ
1.17 ønskede satspuljepartierne gennemførelsen af
et pilotprojekt om fælles udrykningsteams. De fælles
udrykningsteams (FUT) er et forsøg på et nyt slags
samarbejde på tværs af politi og sundhedsmyndig-
heder, hvor betjente og sygeplejersker i samarbejde
rykker ud til hændelser, der involverer personer med
1
psykiske lidelser. Med initiativet er der udarbejdet en
ny model for en tidlig fælles indsats for personer med
psykiske lidelser, der kommer i kontakt med politiet.
De fælles udrykningsteams kan ses som et supple-
ment til hjælp i den akutte fase i psykiatrien og en
hjælp til politiets opgavevaretagelse med personer
med psykiske lidelser.
Satspuljeinitiativet om fælles udrykningsteams er
udviklet i samarbejde med fire politikredse og tre
regioner.
2
Projektet er inspireret af lignende forsøg i
blandt andet USA, England og Australien, hvor man
med forskellige modeller for samarbejde og udrykning
med politi og socialfaglig ekspertise løser opgaver,
der kommer til politiets kendskab.
3
I et land som
Danmark, hvor en stærk velfærdsstat ofte betyder, at
der er mange institutioner og myndigheder, der har
kontakt og berøring med de samme personer med
psykiske lidelser, kan de fælles udrykningsteams
være særlige relevante. Her kan et fælles udryk-
ningsteam potentielt have et større udbytte for både
borgere og involverede myndigheder end de øvrige
modeller.
Det forventes dermed, at de fælles udrykningsteams
kan bidrage til at sikre, at personer med psykiske lidel-
ser tidligst muligt får den rette hjælp og oplever en tryg
og tilpasset håndtering.
02.2
Projektets opbygning
Fra den 1. januar 2019 og frem mod udrulningen af de
fælles udrykningsteams i august 2019 har Rigspolitiet
i samarbejde med deltagende regioner og politikredse
udviklet en fælles ramme for projektet, der beskriver
den overordnede retning og struktur for samarbejdet.
Projektet er inddelt i tre faser:
Konceptudvikling (1. halvår 2019)
Nedsættelse af styregruppe og følgegruppe
1
2
3
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti
Politikredse: Østjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Fyns Politi, Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi – Regioner:
Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland.
Der ses i overordnede træk tre forskellige modeller: Crisis Intervention Teams (Holihen, Stamps & Loutfi 2018; Cordner
2006), Hotline (fjernsupport fx via telefon eller video) (Moore 2012) og Co-Response (fælles udrykning) (Holihen, Stamps
& Loutfi 2018; Morabito et. Al. 2018; Lamanna et al. 2018). Litteraturgennemgangen viser, at der er flest fordele for både
borger, politi og psykiatri ved Co-Response modellen.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0007.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
5
Afholdelse af arbejdsgruppe om løn, klagein-
stans og forsikringsforhold
Afholdelse af arbejdsgruppe om køretøj og
materiel
Afholdelse af arbejdsgruppe om vidensdeling
mellem myndigheder
Indkøb af køretøj og materiel
Nedsættelse af lokale projektgrupper
Rekruttering og ansættelse af FUT-personale
Planlægning og afvikling af opstartsseminar for
betjente og sygeplejersker
Pilotprojekt (2. halvår 2019 – 1. halvår 2021)
De fælles udrykningsteams i drift
Løbende dataindsamling om de fælles udryk-
ningsteams’ opgaver, erfaringer og forbrug
Afrapportering (2. halvår 2021)
Projektgruppen udarbejder evaluering på bag-
grund af indsamlet data
Tidligt i projektet blev der nedsat en styregruppe, der
har sat den overordnede retning for projektet. Der blev
ligeledes nedsat en følgegruppe, som løbende har
fulgt projektet og er kommet med relevante input. Der
har under udvikling af projektet været nedsat arbejds-
grupper og lokale projektgrupper i de fire pilotkredse.
Organisering af projektets grupper er visualiseret i
figur 2.1:
Styregruppen har, med udarbejdelsen af et ramme-
dokument, sat de overordnede retningslinjer for de
fælles udrykningsteams med udgangspunkt i sats-
puljeinitiativet. Rammedokumentet er løbende blevet
udviklet og beskriver blandt andet bemandings- og
kompetenceprofilen for betjente og sygeplejersker
til de fælles udrykningsteams, kommandolinje, logi-
stik, forsikringsforhold, dokumentationsforpligtelser
mv.
Der har i politikredse og regioner været et ønske om
hensynstagen til lokale organisatoriske forhold, hvor-
for der har været delvis selvbestemmelse i forhold til
den organisatoriske placering af de fælles udrykning-
steams. Selvbestemmelsen har betydet, at de fælles
udrykningsteams er forankret forskelligt inden for
lokale rammer. Styregruppen, følgegruppen og projekt-
gruppen har anerkendt denne forskellighed, der giver
mulighed for at teste forskellige måder at arbejde med
de fælles udrykningsteams på.
Figur 2.1: Diagram over pilotprojektets aktører og interessenter
Styregruppe
Følgegruppe
Rigspolitiet
Østjyllands Politi
Midt- og Vestjyllands politi
Fyns politi
Sydsjællands og
Lolland-Falsters politi
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Aarhus Kommune
Kommunernes
Landsforening
Psykiatrialliancen
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Dansk Sygeplejeråd
Politiforbundet
Arbejds-
grupper
Projektgruppe
Programleder
Sundhedsfaglig projektmedarbejder
Politifaglig projektmedarbejder
Lokal projektgruppe
Østjylland
Lokal projektgruppe
Midt og Vestjylland
Lokal projektgruppe
Fyn
Lokal projektgruppe
Sydsjælland og Lolland-
Falster
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0008.png
6
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
02.3
Evalueringens
målkriterier
Af satspuljeinitiativ 1.17 ”Et bedre samarbejde mellem
politi og sundhedssektoren” forventes det, at pilot-
projektet om fælles udrykningsteams vil få betydning
for personer med psykiske lidelser, blandt andet ved
at kunne deeskalere konfliktniveauet for at mindske
omfanget af skader hos både personer med psykiske
lidelser og ansatte i beredskabet. Ligeledes er der en
forventning om, at personer med psykiske lidelser i
højere grad får den rette hjælp og oplever en professio-
nel og tilpasset håndtering (Satspuljepartierne 2018).
Styregruppen for de fælles udrykningsteams har i
forlængelse af forventningerne til satspuljeinitiativet
et ønske om at skabe en helhedsorienteret indsats for
den enkelte borger. Hertil har styregruppen et ønske
om, at projektgruppen undersøger, om de fælles udryk-
ningsteams kan have en effekt på anvendelsen af
magt og antallet af tvangsindlæggelser.
Der er overordnet set en forventning om, at de fælles
udrykningsteams skal kunne bidrage til:
Et bedre samarbejde på tværs af politi,
kommune og sundhedsmyndigheder
En sammenhængende myndighedsindsats skal være
til gavn for borgerne. Dette kræver et stærkt samar-
bejde på tværs af de involverede myndigheder. De
fælles udrykningsteams forventes at kunne styrke
samarbejde på tværs af politi, kommune og sund-
hedsmyndigheder til gavn for nogle af de mest udsatte
borgere i samfundet.
En helhedsorienteret forståelse
og tilgang til borgeren
De fælles udrykningsteams er et tværgående myn-
dighedssamarbejde og skal være med til at give et
mere fyldestgørende billede af borgerens situation.
Betjentenes og sygeplejerskernes kompetencer på
stedet skal bidrage til en forbedret forståelse for bor-
gerens situation og tilstand. Det er forventningen, at
de fælles udrykningsteams muliggør nye former for
opgaveløsning og skaber større kvalitet for den enkelte
borger.
Bedre visitering og håndtering af
borgere med psykiske lidelser
Det er forventningen, at de fælles udrykningsteams
skal bidrage til en bedre visitering og håndtering af
personer med psykiske lidelser, når de kommer i kon-
takt med politiet. Betjentenes og sygeplejerskernes
samlede tilstedeværelse skal kunne skabe tryghed og
sikkerhed for borgeren i situationen. En bedre håndte-
ring af borgeren forventes at føre til færre konflikter og
eskaleringer.
Et forsøg på nedbringelse af magt og
tvang ved tidligere indsats på stedet
I styregruppen for de fælles udrykningsteams er der
yderligere en forventning om, at de fælles udrykning-
steams kan være med til at reducere anvendelsen af
magt og antallet af tvangsindlæggelser ved blandt
andet at sikre en bedre indsats på stedet for personer
med psykiske lidelser.
02.4
Metode og
datagrundlag
Evalueringen er baseret på et trianguleret metodedes-
ign bestående af statistik, interviews og observationer.
I praksis kan de forskellige datakilders resultater testes
ved at krydstjekke dem med de øvrige observationer,
statistik og interviews fx ved at undersøge, om spør-
geskemaets fund stemmer overens med erfaringer fra
interviews. I de tilfælde hvor resultater kan bekræftes
på tværs af forskellige metoder, kan det styrke under-
søgelsernes fund. I de tilfælde hvor resultaterne ikke
underbygger hinanden, kan det give anledning til
yderligere analyse af data. Evalueringen er baseret på
følgende metoder:
Statistik og spørgeskemaundersøgelse
Som led i udviklingen af projektet blev der udarbejdet
en rapport, der trækker data om de fælles udrykning-
steams på baggrund af Politiets Sagsstyringssystem
(POLSAS). Der er trukket data for køretid, dage og
opgaver. Alle opgaver (ca. 8.397 opgaver) er blevet
manuelt gennemgået og kodet for at sikre et mere kva-
lificeret datagrundlag. På baggrund af data fra POLSAS
er der ligeledes foretaget undersøgelser af de borgere,
der har været i kontakt med de fælles udrykning-
steams for at sammenligne opgaver, tidsforbrug og
borgeres recidiv. Endvidere er der gennemført et tid-
studie af politiets tidsforbrug ved tvangsindlæggelser.
Undersøgelsen er foretaget i alle landets politikredse
med 108 besvarelser. Projektgruppen har ligeledes
rekvireret tal fra Sundhedsdatastyrelsen i forhold til
antallet af tvangsindlæggelser, antal indlæggelses-
dage mv. i perioden 2017-2020.
Interviews
Projektgruppen har siden september 2020 foretaget
interviews med FUT-personale, beredskabsbetjente,
sygeplejersker og andre medarbejdere fra psykia-
trien, borgere og pårørende samt samarbejdspart-
nere fra særligt kommunale tilbud. Der er i perioden
foretaget 94 interviews samt et enkelt ekspertinter-
view med afstigmatiseringsindsatsen ”EN AF OS”
vedrørende tematikker fra interviews med borgere og
pårørende.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0009.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
7
Observationer
I efteråret 2019 og i de første måneder 2020 blev der
gennemført deltagerobservationer, hvor repræsen-
tanter fra projektgruppen fulgte de fælles udrykning-
steams daglige arbejde. Projektgruppen har besøgt
alle kredse nogenlunde ligeligt fordelt på 11 vagter og
i alt cirka 90 timers deltagerobservation. Der var plan-
lagt yderligere deltagerobservation i foråret 2021, men
dette kunne ikke gennemføres på grund af Covid-19.
4
Der vil i forbindelse med denne evaluering blive udar-
bejdet en metoderapport, der beskriver de forskellige
metoders tilgang og processer samt eksempler på
interviewguides, spørgeskemaer mv.
Covid-19 påvirkning på projektet
Både tal fra politiets databaser og oplevelser fra FUT-
personalet og andre relevante fagpersoner understre-
ger, at der på trods af Covid-19 har været opgaver nok
for patruljen. Det har i forbindelse med evalueringen
ikke været muligt at afgøre, om typen af opgaver eller
borgergruppen, som patruljen har haft kontakt med,
har ændret sig på grund af Covid-19.
På trods af Covid-19 har patruljerne med få undtagel-
ser kørt under hele projektperioden fra august 2019 til
og med juni 2021. Det er projektgruppens opfattelse,
at Covid-19 har haft begrænset betydning for FUT-
patruljernes drift og dermed formålet med projektet.
Under samfundets nedlukning i foråret 2020 blev
kørslen med de fælles udrykningsteams indstillet i ca.
to måneder i tre af kredsene, indtil omfanget og alvor-
ligheden af Covid-19 var klarlagt. For at undgå yderli-
gere smittespredning har de enkelte patruljer siden da
haft kortere perioder, hvor de ikke har kørt, eller hvor
patruljen har kørt under andre rammer. I Sydsjælland
og Lolland-Falster har det fælles udrykningsteam
ikke kørt i første kvartal af 2021, da Region Sjælland
besluttede, at sygeplejerskerne ikke skulle deltage i
tværsektorielle samarbejder for at undgå smittespred-
ning. Regionen har i denne periode stillet en telefon
til rådighed til brug for hjælp og sparring for politiet.
Det er projektgruppens indtryk, at denne ikke er blevet
anvendt i praksis. Data for første kvartal af 2021 i
Sydsjælland og Lolland-Falster er derfor udeladt, da
samarbejdet ikke vurderes at have levet op til kravene
for de fælles udrykningsteams.
Covid-19 har betydet, at projektgruppen ikke har haft
mulighed for at udføre observationer og interviews i
samme omfang og format, som der blev lagt op til i
evalueringsdesignet. I november 2020 godkendte sty-
regruppen et revideret evalueringsdesign, hvor delta-
gerobservation var udskudt – og senere udeladt – lige-
som interviews blev afholdt telefonisk. Ændringerne
har imidlertid ikke påvirket evalueringens tidsramme
og afslutning.
Som en del af projektet blev der afsat midler til afhol-
delse af et erfaringsseminar, hvor politi, psykiatri og
andre relevante samarbejdspartnere skulle udveksle
erfaringer og oplevelser med de fælles udrykning-
steams. Dette seminar var planlagt i efteråret 2020,
men blev efter en række udskydelser aflyst i foråret
2021, da de daværende Covid-19 restriktioner ikke
tillod afholdelse af arrangementet. De enkelte patruljer
har efterfølgende fået tildelt midler til afholdelse af
lokale seminarer, der forventes afholdt i sommeren og
efteråret 2021.
02.5
Begrebsafklaring
I evalueringen anvender vi en række begreber om og
definitioner af personer, handlinger, organisationer og
ansatte i politi og sundhedsmyndigheder. Nedenfor
er der en kort begrebsafklaring for nogle af de mest
anvendte begreber i evalueringen.
Psykisk sygdom og personer
med psykiske lidelser
Begreberne ”personer med psykiske lidelser” og ”psy-
kisk sygdom” er vanskelige at definere og afgrænse
entydigt. I evalueringen skelnes der ikke mellem de
enkelte psykiske lidelser, diagnoser og adfærdsmæs-
sige forstyrrelser, men der ses i stedet på den samlede
gruppe af personer.
Når politiet modtager en anmeldelse, har de i mange
tilfælde ikke nok information til at vide, hvorvidt der
er tale om en borger med en diagnosticeret psykisk
lidelse. Det vil ofte være vagtcentralen eller den
enkelte betjents skøn, som er udslagsgivende for, om
det fælles udrykningsteam bliver sendt til en opgave.
I visse tilfælde vil der ikke være tvivl om, at der er tale
om en person med psykiske lidelser, fx ved tvangsind-
læggelser eller assistance til fx tvangsmedicinering
eller bæltefiksering i psykiatrien.
Tvangsindlæggelser
Politiet skal jf. Psykiatrilovens §§6-7 være til-
stede, yde bistand og træffe bestemmelse om,
hvorvidt en tvangsindlæggelse kan iværksættes.
Tvangsindlæggelse sker, når en patient er sindssyg
eller befinder sig i en tilstand, der kan sidestilles
hermed, hvor det vil være uforsvarligt ikke at fri-
hedsberøve personen med henblik på behandling
(Psykiatriloven, 2019)
5
. Begrebet frihedsberøvelse
anvendes i evalueringen, når der er tale om politiets
frihedsberøvende indgreb i forbindelse med en psykia-
trisk tvangsindlæggelse.
4
5
På det planlagte tidspunkt for deltagerobservationer havde Rigspolitiet en politik om ikke aktivt at bidrage til mulig smitte-
spredning, hvorfor al unødig kontakt på tværs af politikredse blev suspenderet.
Psykiatrilovens §5.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0010.png
8
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
En tvangsindlæggelse kan ske på ”gule” eller ”røde”
papirer, der beskriver de kriterier, der skal være til-
stede, for at en tvangsindlæggelse kan finde sted. Ved
indlæggelse på helbredsindikationer (gul tvang) er der
tale om en patient, hvor udsigten til helbredelse og
afgørende bedring vil blive væsentligt forringet, hvis
patienten ikke bliver indlagt. En indlæggelse ved fare-
indikation (rød tvang) sker, når patienten er i væsentlig
fare for sig selv eller andre. Det er politiet, der træffer
beslutningen om, hvorvidt en tvangsindlæggelse kan
iværksættes, og politiet yder som regel bistand, indtil
patienten er indlagt. Politiets rolle er dermed at sikre,
at patienten kun bliver frihedsberøvet og tvangsindlagt,
når enten helbredsindikationer eller fareindikationer
taler herfor.
Tvangsindgreb
Anvendelse af tvangsindgreb sker som udgangs-
punkt i det efterfølgende indlæggelsesforløb - når en
borger er blevet indlagt i psykiatrien. Tvangsindgreb
i forbindelse med indlæggelse, ophold og behand-
ling på psykiatriske afdelinger må kun ske i henhold
til psykiatriloven. Tvangsindgreb betegner en række
indgreb som afskærmning, fastholdelse, fiksering,
tvangsbehandling og tvangsmedicinering. Politiet kan
yde assistance ved anvendelse af tvangsindgreb i
psykiatrien såfremt en patient er udadreagerende og
voldsom. Størstedelen af disse indgreb foregår dog
uden politiets hjælp. Politiets rolle og tilstedeværelse
ved tvangsindgreb er beskrevet i psykiatriloven.
Tvang
Definitionen af tvang er anvendelsen af foranstaltnin-
ger, for hvilke der ikke foreligger et informeret sam-
tykke (Psykiatriloven, 2019)
6
. I evalueringen anvender
vi begrebet tvang som en overordnet betegnelse for
tvangsindlæggelser og tvangsindgreb i det efterføl-
gende indlæggelsesforløb.
Politiets anvendelse af magt
Politiet har beføjelse til at anvende den fornødne
magt med henblik på at forebygge og afværge fare
for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare
for enkeltpersoner eller den offentlige sikkerhed
(Bekendtgørelse om politiets anvendelse af visse
magtmidler m.v., 2004). Magtanvendelse omfatter
blandt andet fastholdelse, anholdelse, frihedsbe-
røvelse og anvendelse af magtmidler. Når politiet
anvender magt over for personer med psykiske lidelser
i tilfælde, hvor psykiatriloven ikke finder anvendelse, er
det politiloven og bekendtgørelsen om politiets anven-
delse af visse magtmidler mv., der sætter rammen for,
hvornår og hvordan politiet kan anvende magt.
Beredskabsbetjent og -patrulje
Begrebet beredskabsbetjent beskriver de politibe-
tjente, som arbejder i politiets beredskab. Der er tale
om de betjente, der som en del af deres arbejde kører
ud til opgaver og indgår i hverdagens beredskab. I
evalueringen har vi blandt andet interviewet en række
beredskabsbetjente for at få deres holdning til de
fælles udrykningsteams rolle i forhold til det øvrige
beredskab.
Der anvendes begrebet beredskabspatrulje om de
øvrige kørende politipatruljer, som de fælles udrykning-
steams kommer i kontakt med. I visse tilfælde får de
fælles udrykningsteams fx støtte fra en beredskabspa-
trulje eller overtager en opgave fra en sådan patrulje.
FUT-betjent
Begrebet FUT-betjent anvendes til at beskrive de
politibetjente, der indgår i de fælles udrykningsteams.
Betjentene kan både være fra beredskabet, forebyg-
gelse eller vagtcentralen alt efter den lokale organise-
ring af FUT-patruljen.
FUT-sygeplejersker
Begrebet FUT-sygeplejersker anvendes til at beskrive
de sygeplejersker, der indgår i de fælles udrykning-
steams. Sygeplejerskerne kommer fra forskellige psy-
kiatriske afdelinger, afsnit og tilbud i den deltagende
region.
Sundhedsmedarbejdere i psykiatrien
Begrebet sundhedsmedarbejdere i psykiatrien anven-
des om personale med forskellige faglig baggrund,
som arbejder på den psykiatriske akutmodtagelse eller
øvrige afdelinger. I forbindelse med evalueringen er en
række psykiatriske sygeplejersker, læger, psykiatere,
social-og sundhedsassistenter samt fysioterapeuter
blevet interviewet for at få et indblik i de arbejds-
gange og processer, der foregår når en beredskabs-
patrulje eller en FUT-patrulje overdrager en borger til
psykiatrien.
Samarbejdspartnere
Begrebet samarbejdspartnere anvendes om en række
personer og organisationer, der har kontakt med politi,
regionerne og FUT-patruljerne. Ofte er der tale om
medarbejdere fra kommunale tilbud, fx gadeplans-
medarbejdere, social- og sundhedsmedarbejdere,
praktiserende læger, bosteder og støttekontaktperso-
ner mv.
02.6
Afgrænsning af
evaluering
Evalueringen af de fælles udrykningsteams tager
udgangspunkt i et omfattende dataindsamlings- og
metodearbejde. For visse resultater, eksempelvis
vedrørende forbedring af borgeres tilstand eller signi-
fikante ændringer i antallet af sager og tvangsindlæg-
gelser, er der tale om langvarige effekter, som først vil
kunne måles efter en længere tidsperiode. De fælles
udrykningsteams har kørt fra august 2019 til og med
juni 2021.
6
Psykiatrilovens §1 stk. 3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0011.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
9
Projektgruppen er bekendt med, at der sideløbende
med de fælles udrykningsteams har været andre
initiativer, der arbejder i samme krydsfelt og med
samme borgergruppe. I de seneste år er andre akutte
psykiatriske udrykningsteams (APU/AAU) blevet
afprøvet og er blandt andet blevet gjort permanente
i Region Syddanmark. I Region Sjælland er projektet,
”Advanced Paramedics”, hvor paramedicinere har fået
et kursus i håndtering af personer med psykiatriske
diagnoser, ligeledes blevet afprøvet.
Projektgruppen er opmærksom på, at andre initiativer
kan have haft en effekt på antallet af opgaver for de
fælles udrykningsteams. Når der kører flere initiativer,
der har til formål at hjælpe den samme persongruppe,
bliver det mere vanskeligt at sige noget definitivt om
effekten af de fælles udrykningsteams’ nedbringelse
af fx anvendelse af magt og tvang, da det ikke kan
udelukkes, at enkelte borgere har været i kontakt med
flere initiativer i perioden.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0012.png
10
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
03 Kortlægning
af de fælles
udrykningsteams
De fælles udrykningsteams er forskelligt opbygget
efter lokale hensyn og praksisser. De organisatoriske
forskelle, herunder placering af patruljen, anvendelse
af personale, tidspunkter for kørsel og opgaver, har
betydet, at de fælles udrykningsteams arbejder for-
skelligt og løser forskelligartede opgaver.
I dette kapitel er der fokus på at kortlægge de organi-
satoriske forskelle i FUT og at vise, hvor FUT-patruljen
kører samt omfanget og karakteren af FUTs opgaver.
Hver FUT-patrulje har et selvstændigt afsnit, hvori
deres organisering og opgavetyper præsenteres.
De fælles udrykningsteams: fokus
på hjælpen til borgeren
De fælles udrykningsteams har et bredt arbejdsfelt i
forhold til opgavetyper og kontaktflader. En arbejdsdag
for en FUT-patrulje kan fx omfatte et netværksmøde
med et botilbud for socialt udsatte unge efterfulgt af et
opkald om en udadreagerende mand i et lokalt super-
marked, der ender med et besøg i psykiatrisk akut-
modtagelse. Afsluttende kan patruljen få en bekym-
ringshenvendelse fra en pårørende, der har modtaget
et afskedsbrev, hvilket kræver, at FUT kører forbi den
suicidale borger.
Figur 3.1 viser de mange berøringsflader, som de
fælles udrykningsteams har. I øverste venstre side ses
de akutte opgaver, hvor de fælles udrykningsteams er
tilstede, skaber ro og kan bygge bro mellem psykiatrisk
faglighed og sikkerhed i situationen. Opgaverne omfat-
ter blandt andet tvangsindlæggelser, selvskadende
adfærd eller adfærd til fare for andre personer. Det er
disse type opgaver, som politiet oftest reagerer på, når
der er tale om personer med psykiske lidelser.
I øverste højre side er behandlings- og rehabiliterings-
opgaver. Dette vil typisk omfatte somatisk behandling
og øvrige akutte rehabiliteringstilbud i regionerne.
Opgaverne kan fx være assistance til psykiatrien ved
transport eller vilkårsovertrædelser eller et besøg på
eget initiativ efter en tvangsindlæggelse. Her har de
fælles udrykningsteams vist sig at være en hjælp i
form af dialog med samarbejdspartnere og behandlere
om erfaringer, de har gjort sig med borgeren.
Nederste højre hjørne i figur 3.1 er de socialstøttende
opgaver. Disse opgaver løses særligt af de kommunale
tilbud og af borgerens egen læge. De fælles udryk-
ningsteams har oplevet, at der med tiden er kommet
en større efterspørgsel på deres hjælp inden for dette
område, der i særdeleshed omhandler assistance til
besøg med egen læge, samtaler og hjælp til socialpæ-
dagogiske botilbud mv. De socialstøttende opgaver
er kendetegnet ved, at der ikke er tale om decideret
behandling eller rehabilitering, men i højere grad støtte
i hverdagen til forskellige udsatte borgere.
Nederste venstre hjørne i figuren er gråzoneområdet.
Dette område er kendetegnet ved, at der ikke er en
klar ansvarsfordeling, og at flere myndigheder ofte har
berøring med borgeren. Denne kontakt er dog langt
fra koordineret i alle tilfælde. Det kan fx være borgere
med forskellige typer af udsathed, der både kræver
behandling i psykiatrien og anvendelse af et tilbud hos
kommunen (fx afvænning af alkoholmisbrug). Hvis ikke
det er klart for borgeren og de involverede myndighe-
der, hvem der har ansvaret, kan borgeren risikere at
befinde sig længe i gråzonen uden den rette behand-
ling og hjælp. I tilfælde af generende eller utrygheds-
skabende adfærd (fx på åben gade) vil politiet blive
tilkaldt. Politiet har sjældent kendskab til borgerens
sygdomsbillede eller behandlingsmuligheder og kan
derfor ikke henvise borgeren, men blot sikre, at situati-
onen er sikkerhedsmæssigt under kontrol.
Formålet med de fælles udrykningsteams er at kunne
agere i alle fire områder, hvor personer med psykiske
lidelser og øvrige typer af udsathed kommer i kontakt
med myndighederne. Det specialiserede fokus i FUT
giver mulighed for at bevæge sig på tværs af de fire
opgaveområder og har skabt et god samarbejde og en
god koordinering mellem politi og sundhedsmyndighe-
der til gavn for borgeren. Denne proces er visualiseret
ved FUTs centrering i midten af figur 3.1.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0013.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
11
Figur 3.1: De fælles udrykningsteams berøringsflader
Figur 3.1: De fælles udrykningsteams berøringsflader
Politi og
akutberedskab
Politi og
akutberedskab
Akut
hjælp
Akut
hjælp
Behandling og
rehabilitering
Behandling og
rehabilitering
Regioner og øvrige
behandlingstilbud
Regioner og øvrige
behandlingstilbud
FUT
FUT
Gråzone
Gråzone
Socialstøttende
tiltag
Socialstøttende
tiltag
Kommunale tilbud,
egen læge og
Kommunale tilbud,
frivillige tiltag
egen læge og
frivillige tiltag
Kilde: Figuren er udarbejdet af projektgruppen til evalueringen, 2021
Kilde: Figuren er udarbejdet af projektgruppen til evalueringen, 2021
03.1
Organisering og
opgaver
Dette afsnit beskriver opbygning, organisering og
opgaveportefølje for de fælles udrykningsteams. De
enkelte politikredse og regioner har i samarbejde fast-
lagt rammerne for de fælles udrykningsteams i deres
område, herunder køretid, rekruttering og organisering.
Udover at beskrive de enkelte teams’ organisering
indeholder afsnittet også en beskrivelse af antallet
og typer af opgaver og den gennemsnitlige tid, der er
blevet brugt pr. opgave.
Afsnittet viser, at der er forskelle i antallet og typen af
opgaver der løses, hvilket blandt andet kan tilskrives
de enkelte teams’ organisatoriske forankring og model.
Østjyllands fælles
udrykningsteam
Organisering
Det fælles udrykningsteam i Østjylland er organiseret
i Sags- og patruljeenheden, og sygeplejerskerne er
tilknyttet Psykiatriens Hus i Aarhus. I Psykiatriens Hus
er nogle af de regionale og kommunale tilbud til psy-
kiatriske patienter samlet, hvilket giver gode samar-
bejdsmuligheder på tværs af de forskellige tilbud. Det
fælles udrykningsteam i Østjylland har otte politibe-
tjente og seks psykiatrisygeplejesker tilknyttet. De har
alle frivilligt valgt at deltage i FUT.
I Østjylland er FUT tilgængelig alle hverdage fra 10-18
bortset fra torsdag, hvor FUT kører fra 15-23. Ønsket
om en aftenvagt kom fra Østjyllands Politi, der har erfa-
ringer med, at der i de sene eftermiddags- og aftenti-
mer er flere sager, der involverer borgere med psykiske
lidelser. Betjentene i det fælles udrykningsteam kører i
civil, men har fortsat alle magtmidler på sig i et diskret
bælte.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0014.png
12
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
Tabel 3.1: Organisering af Østjyllands fælles udrykningsteam
Organisering
Ansættelse
Mandskab
Politiets påklædning
Køretid
Tildeling af opgaver
Politi: Sags- og patruljeafdelingen
Psykiatri: Psykiatriens Hus, Aarhus
Frivillig
14 (otte betjente og seks sygeplejersker)
Uniformeret
10-18 (torsdag 15-23)
Både fra politiets vagtcentral og selvvalgte opgaver
Figur 3.2: Kommunal fordeling af opgaver for Østjyllands fælles udrykningsteam
Figur 3.2: Kommunal fordeling af opgaver for Østjyllands fælles udrykningsteam
83,9%
83,9%
5,3%
5,3%
3,3%
3,3%
2,4%
2,4%
1,8%
1,8%
1,7%
1,7%
1,4%
1,4%
0,1%
0,1%
0,1%
0,1%
0,1%
0,1%
Uk k
U
en n
e
dtdt
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021
I Østjylland løser det fælles udrykningsteam både
akutte opgaver og foretager forebyggende og opsø-
gende arbejde. Patruljen disponeres primært af vagt-
centralen, men servicecenteret og andre patruljer kan
sende en mail til FUTs funktionspostkasse, hvis de har
opgaver, de mener er relevante for FUT. FUT-betjente
fortæller, at cirka halvdelen af sagerne kommer fra
vagtcentralen, mens de selv udvælger den anden
halvdel. I Østjylland har de en fagkoordinator, som er
repræsenteret i PSP-samarbejdet, hvorfor man i FUT
kan følge op på de personer, der drøftet i PSP-regi.
Opgaver
I den undersøgte periode – fra august 2019 til og med
juni 2021 – har FUT-patruljen haft 434 vagter. Figur
3.2 viser, at 84 % af opgaverne er i Aarhus kommune.
Dette skyldes, at antallet af opgaver omkring storbyer
traditionelt set er højere, og at der er flere tilbud for
personer med psykiske lidelser.
Figur 3.3 viser fordelingen af opgavetyper, som patrul-
jen løser, mens figur 3.4 viser det problem, som bor-
geren har, eller den underliggende årsag til, at politiet
er kontaktet. Eksempelvis kan de fælles udrykning-
steams både deltage i en tvangsindlæggelse, hvor
personen er suicidal, men også lave opfølgende eller
forebyggende arbejde på baggrund af en henvendelse,
hvor en borger har udtrykt tanker om selvmord.
MM
arar
iaia
g
ge e
rfjrfj
oror
dd
S
Sk k
a
an n
d
de e
rbrb
oror
gg
Aa a
A
rhrh
us s
u
NNo
or r
d
dd d
juju
rsrs
R
Ra a
n
nd d
erer
ss
S
Sy y
d
dd d
juju
rsrs
F
Fa a
vrvr
s
sk k
o
ov v
S
Sa a
mm
s
sø ø
O
Od d
d
de e
rr
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0015.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
13
Figur 3.3: Opgavetyper i Østjyllands fælles udrykningsteam
Figur 3.3: Opgavetyper i Østjyllands fælles udrykningsteam
Tvangsindlæggelse
Tvangsindlæggelse
Bekymringshenvendelse
Bekymringshenvendelse
Forebyggelsesindsats
Forebyggelsesindsats
Eftersøgning
Eftersøgning
Flytning/transport
Flytning/transport
Uro og uorden
Uro og uorden
Andet/Øvringe
Andet/Øvringe
Forkyndelse
Forkyndelse
Bortvisning
Bortvisning
Bæltefiksering
Bæltefiksering
Psykisk førstehjælp
Psykisk førstehjælp
Transport/flytning
Transport/flytning
26,3%
20,8% 26,3%
20,8%
17,1%
10,8% 17,1%
10,8%
9,2%
9,2%
7,6%
2,9% 7,6%
2,9%
2,3%
2,3%
2,2%
2,2%
0,4%
0,4%
0,3%
0,3%
0,2%
0,2%
7
Figur 3.4: Årsag til henvendelse i Østjyllands fælles
Figur 3.4: Årsag til henvendelse i Østjyllands fælles
udrykningsteam
udrykningsteam
Ukendt
Ukendt
Suicidal
Suicidal
Udadreagerene adfærd
Udadreagerene adfærd
Bekymrende adfærd i eget hjem
Bekymrende adfærd i eget hjem
Vilkårsovertrædelse
Vilkårsovertrædelse
Bekymrende adfærd generelt
Bekymrende adfærd generelt
Trusler
Trusler
Vold
Vold
Socialt udsat
Socialt udsat
39,9%
39,9%
12,5%
12,5%
12,2%
12,2%
11,6%
11,6%
8,7%
8,7%
8,6%
8,6%
5,4%
5,4%
1,1%
1,1%
0,1%
0,1%
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.
7
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.
8
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.
8
Figur 3.3 viser, at tvangsindlæggelser er den opgave,
som patruljen oftest løser. Tvangsindlæggelser er et
emne, der optager både politi og psykiatri og udgør et
fælles fokus. Østjyllands fokus på tvangsindlæggelser
skal ses i lyset af, at der ønskes en bedre overgang fra
politiet til psykiatrien, så der skabes ro og tid, der skal
sikre en god indlæggelse.
Ud over tvangsindlæggelser kommer en del af patrul-
jens opgaver fra bekymringshenvendelser. Det kan
være borgere eller naboer, som ringer til politiet, fordi
de er bekymrede for en persons velbefindende, eller
det kan være samarbejdspartnere, som ønsker hjælp
til en borger. Forebyggelsesindsatser er den tredje
mest hyppige opgave. Denne type opgave har ofte
mindre akut karakter og omhandler fx opsøgende og
opfølgende besøg hos borgere, som har en bekym-
rende eller udadreagerende adfærd, hvad enten det er
i det offentlige rum eller i eget hjem.
Af figur 3.4 fremgår det, at problemet ikke kan fast-
lægges i 40 % af opgaverne. Det skyldes, at største-
delen af deres opgaver er tvangsindlæggelser. Her er
der i politiets systemer sjældent beskrevet, hvad der
er årsagen til, at borgeren indlægges. Som det ses
af figur 3.4, håndterer det fælles udrykningsteam i
Østjylland en del sager, der omhandler henvendelser
om selvmordsforsøg eller bekymring for selvmord.
Oftest bliver politiet kontaktet, hvis der er fare for, at en
person vil begå selvmord eller har ytret en hensigt om
selvmord. Der kan fx være tale om personer, der har
lagt et afskedsbrev, sendt sms til deres partner om,
at de tager livet af sig selv eller begår selvskade af en
sådan karakter, at deres liv er i fare. Udover suicidale
personer håndterer patruljen også en del opgaver
omhandlende udadreagerende adfærd samt bekym-
rende adfærd i eget hjem. Det omhandler fx borgere,
som ødelægger deres indbo og larmer i deres hjem
eller borgere, som giver udtryk for, at de føler sig for-
fulgt eller overvåget.
9
Midt- og Vestjyllands fælles
udrykningsteam
Organisering
I Midt- og Vestjylland er det fælles udrykningsteam
organiseret i Forebyggelse, Nærhed og Tryghed (FNT),
mens sygeplejerskerne er tilknyttet psykiatrisk akut-
modtagelse i Herning.
Det fælles udrykningsteam i Midt-og Vestjylland
består af fem betjente og seks sygeplejersker.
Sygeplejerskerne har meldt sig til projektet, mens opga-
ven er blevet pålagt betjentene. Køretiderne er 9-17
mandag til torsdag og fredag 7-15. Patruljen har valgt
at køre tidligere om fredagen, så de har mulighed for at
komme i kontakt med samarbejdspartnere, inden de
lukker ned til weekenden. Betjentene er uniformerede,
men kan tage en civil jakke på, når de møder borgere.
7
8
9
Administrative registreringer, dubletter samt annullerede og irrelevante opgaver som Covid-19-tilsyn, færdselsopgaver
mv. er fjernet. Se metoderapport for yderligere.
Ibid.
Forklaring og definition af alle kategorier kan findes i evalueringens metoderapport.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0016.png
14
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
Tabel 3.2: Organisering af Midt- og Vestjyllands fælles udrykningsteam
Organisering
Ansættelse
Mandskab
Politiets påklædning
Køretid
Tildeling af opgave
Politi: Forebyggelse, Nærhed og Tryghed
Psykiatri: Psykiatrisk akutmodtagelse, Herning
Pålagt betjentene, men frivillig for sygeplejersker
11 (fem betjente og seks sygeplejersker)
Uniformeret
9-17 (fredag 7-15)
FUT-patruljen udvælger selv opgaver på baggrund af fx døgnrapporten. Vagcentralen tildeler
opgaver vedrørende tvangsindlæggelser
Figur 3.5: Kommunal fordeling af opgaver for Midt- og Vestjyllands fælles udrykningsteam
Figur 3.5: Kommunal fordeling af opgaver for Midt- og Vestjyllands fælles udrykningsteam
28,1%
28,1%
12,3%
12,3%
11,2%
11,2%
10,9%
10,9%
9,4%
9,4%
8,5%
8,5%
6,1%
6,1%
5,9%
5,9%
4,8%
4,8%
2,9%
2,9%
0,0%
0,0%
RRi
in n
gk k
g
øb b
ø
inin
g-g-
Sk k
S
jeje
rnrn
UUk
ke e
nd d
n
tt
Sk k
S
ivie e
v
Le e
L
mm
vivig
g
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021
Det fælles udrykningsteam i Midt- og Vestjylland
kører efter prioriterede sager, hvilket vil sige, at FUT-
personalet udvælger opgaver, når de møder ind på
dagens vagt. Her gennemgår de døgnrapporten,
ligesom de modtager henvendelser fra kollegaer
og samarbejdspartnere på mail eller telefon. FUT-
patruljen indgår også i vagtcentralens patruljeoversigt,
så de kan holde øje med patruljens position og har
mulighed for at sende FUT til relevante nærliggende
opgaver.
Grundet det store geografiske område som FUT-
patruljen i Midt- og Vestjylland dækker, bliver der ofte
udvalgt et optageområde, hvor dagens opgaver bliver
udvalgt fra. På denne måde sikrer patruljen sig en
IkIk
as s
a
t-B-B
t
rara
nd d
n
ee
HHo
ol l
stst
eb b
e
roro
HHe
er r
nini
ng g
n
SiSi
lklk
eb b
e
oror
gg
tilstedeværelse i hele kredsen og optimerer tidsfor-
brug og køretid. Organiseringen betyder, at det fælles
udrykningsteam har en del selvbestemmelse i deres
opgaveudvælgelse, og at opgaverne i høj grad er fore-
byggende og opfølgninger på tidligere anmeldelser,
hændelser og sager.
Siden 1. januar 2020 har Midt- og Vestjyllands fælles
udrykningsteam kørt til tvangsindlæggelser dispone-
ret af politiets vagtcentral. Det gælder hovedsageligt
gule tvangsindlæggelser, som kan planlægges efter
patruljen øvrige opgaver. Det betyder, at det fælles
udrykningsteam både aflaster beredskabet, samt yder
en forebyggende og tryghedsskabende service til den
enkelte borger og lokalområde.
AAa
ar r
hu u
h
ss
VVi
ib b
oror
gg
StSt
ruru
erer
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0017.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
15
Figur 3.6: Opgavetyper i Midt- og Vestjyllands fælles
Figur 3.6: Opgavetyper i Midt- og Vestjyllands fælles
udrykningsteam
udrykningsteam
36,3%
Forebyggelsesindsats
36,3%
Forebyggelsesindsats
31,1%
Bekymringshenvendelse
31,1%
Bekymringshenvendelse
11,5%
Tvangsindlæggelse
11,5%
Tvangsindlæggelse
Uro og uorden
10,6%
Uro og uorden
10,6%
3,6%
Andet/øvrige
3,6%
Andet/øvrige
Flytning/transport
3,3%
Flytning/transport
3,3%
2,4%
Eftersøgning
2,4%
Eftersøgning
0,8%
Bortvisning
0,8%
Bortvisning
Transport/flytning 0,2%
Transport/flytning 0,2%
Vilkårsovertrædelse 0,1%
Vilkårsovertrædelse 0,1%
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.
10
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.
10
Figur 3.7: Årsag til henvendelse i Midt- og Vestjyllands
Figur 3.7: Årsag til henvendelse i Midt- og Vestjyllands
fælles udrykningsteam
fælles udrykningsteam
Bekymrende adfærd i eget hjem
Bekymrende adfærd i eget hjem
Udadreagerende adfærd
Udadreagerende adfærd
Ukendt
Ukendt
Suicidal
Suicidal
Bekymrende adfærd generelt
Bekymrende adfærd generelt
Socialt udsat
Socialt udsat
Trusler
Trusler
Vold
Vold
Vilkårsovertrædelse
Vilkårsovertrædelse
43,4%
43,4%
16,0%
16,0%
11,0%
11,0%
9,4%
9,4%
7,6%
7,6%
5,5%
5,5%
4,0%
4,0%
1,7%
1,7%
1,3%
1,3%
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.
11
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.
11
Opgaver
I den undersøgte periode – fra august 2019 til og med
juni 2021 – har FUT-patruljen i Midt- og Vestjylland
haft 379 vagter. Patruljen havde officielt første køredag
den 2. september 2019.
Figur 3.5 viser en relativ jævn fordeling af opgaver på
tværs af politikredsens kommuner i forhold til de øvrige
fælles udrykningsteams. Den jævne kommunale for-
deling og store optageområde betyder, at der er større
afstand mellem opgaverne, hvilket giver en del køretid
og kræver mere planlægning i starten af vagten.
Da FUT-patruljen i Midt- og Vestjylland er organisa-
torisk forankret i politikredsens forebyggelsesenhed
(FNT), registreres der ikke efter samme praksis med
fx situationsmeldinger, patrulje til stedet, sagsbehand-
lingstid og andre dispositioner, som må forventes af en
beredskabspatrulje. Disse registreringer foretages pri-
mært af politiets vagtcentral, når opgaverne kommer
ind. Da FUT-patruljen ofte kører opfølgningsbesøg på
sager fra andre patruljer, registreres der i mindre grad
nye sager og i stedet opdateringer på andre patruljers
sager. Der kan derfor være en række sager og opgaver,
som ikke umiddelbart kan aflæses statistisk.
Figur 3.6 viser, at forebyggelsesindsatser og bekym-
ringshenvendelser er de to opgavetyper, der køres mest
til i Midt- og Vestjylland. Til sammen dækker de cirka
69 % af patruljens opgaver. Forebyggelsesindsatser
omfatter besøg og opfølgning af personer enten på
baggrund af bekymringshenvendelser fra fx samar-
bejdspartnere eller andre patruljer, men det kan også
være efter aftale med pårørende eller borgeren selv. Uro
og uorden er den tredje mest hyppige opgave og drejer
sig oftest om borgere med udadreagerende adfærd.
Det kan fx være borgere, som råber og ødelægger ting
i det offentlige rum eller på bosteder eller psykiatriske
afdelinger. Af figur 3.7 fremgår det, at det mest hyppige
problem, som patruljen rykker ud til, er bekymrende
adfærd i eget hjem. Det kan være borgere, som ødelæg-
ger deres indbo og larmer i deres lejlighed, men det kan
også omfatte opkald fra borgere, som giver udtryk for, at
de føler sig forfulgt, overvåget eller har andre vrangfore-
stillinger som talende vægge, rumvæsner i haven mv.
Fyns fælles udrykningsteam
Organisering
I Fyns politikreds er det fælles udrykningsteam orga-
nisatorisk placeret i vagtcentralen, men kører i praksis
med én betjent fra vagtcentralen og én betjent fra
beredskabet. De psykiatriske sygeplejesker kommer
fra psykiatrisk akutmodtagelse i Odense. Det fælles
udrykningsteam på Fyn består af 26 betjente og 15
sygeplejersker. Sygeplejerskerne har meldt sig til pro-
jektet, mens deltagelsen for betjentene som udgangs-
punkt er valgfri. Betjentene kan blive tildelt vagter,
såfremt det ikke lykkes at dække vagtplanen på frivillig
basis. FUT-patruljen har vagter mandag til fredag fra
12-20, og betjentene bærer uniform. I tilfælde, hvor der
er oprettet visitationszoner i et område, har de fælles
udrykningsteams båret sikkerhedsvest, hvis de har
haft en opgave inden for visitationszonen.
10
11
Administrative registreringer, dubletter samt annullerede og irrelevante opgaver som Covid-19-tilsyn, færdselsopgaver
mv. er fjernet. Se metoderapport for yderligere.
Ibid.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0018.png
16
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
Tabel 3.3: Organisering af Fyns fælles udrykningsteam
Organisering
Ansættelse
Mandskab
Politiets påklædning
Køretid
Tildeling af opgaver
Politi: Vagtcentralen (1 betjent fra vagtcentralen og 1 betjent fra beredskabet)
Psykiatri: Psykiatrisk Akutmodtagelse Odense
Frivillig
41 (26 politibetjente og 15 sygeplejersker)
Uniformeret
12-20
Både fra politiets vagtcentral og selvvalgte opgaver
Figur 3.8: Kommunal fordeling af opgaver for Fyns fælles udrykningsteam
Figur 3.8: Kommunal fordeling af opgaver for Fyns fælles udrykningsteam
51,2%
51,2%
11,7%
11,7%
11,7%
11,7%
6,5%
6,5%
5,9%
5,9%
4,7%
4,7%
4,1%
4,1%
1,9%
1,9%
1,8%
1,8%
0,4%
0,4%
0,1%
0,1%
0,1%
0,1%
OdOd
en en
se se
Fa Fa
ab ab
or or
g- g-
MM
id id
tfy tfy
n n
Sv Sv
en en
db db
or or
g g
As As
se se
ns ns
MM
id id
de de
lfa lfa
rt rt
NoNo
rd rd
fy fy
ns ns
KeKe
rterte
mm
in in
de de
La La
ng ng
el el
an an
d d
UkUk
en en
dt dt
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021
Patruljen kører ud fra Odense, men løser opgaver på
hele Fyn. Patruljen bliver disponeret af vagtcentralen,
men patruljen har også et system, hvori kollegaer
kan overdrage opgaver, som er relevante for FUT.
Dette omfatter blandt andet forebyggelsessager som
bekymringshenvendelser samt opgaver fra weeken-
den eller nattevagterne, hvor FUT ikke er til rådighed.
FUT-patruljen løser både akutte opgaver og foretager
forebyggende og opsøgende arbejde.
Ny Ny
bo bo
rg rg
Sygeplejerskerne har tre vagter i træk og kan
derfor følge op på sager fra dagen forinden. Region
Syddanmark har foruden deres deltagelse i det fælles
udrykningsteam på Fyn også et Akut Psykiatrisk
Udrykningsteam (APU), der dækker hele regionen. På
Fyn dækker APU i de timer i døgnet, hvor det fælles
udrykningsteam ikke kører og består af den samme
personalegruppe af psykiatriske sygeplejesker,
som indgår i det fælles udrykningsteam. Det Akut
Psykiatriske Udrykningsteam er ligeledes tænkt som
en hjælp og understøttelse til politi og andre samar-
bejdspartnere, der har behov for akut hjælp til borgere
med psykiske lidelser.
Øv Øv
rig rig
e e
ÆÆ
rø rø
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0019.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
17
Figur 3.9: Opgavetyper i Fyns fælles udrykningsteam
Figur 3.9: Opgavetyper i Fyns fælles udrykningsteam
Forebyggelsesindsats
Forebyggelsesindsats
Bekymringshenvendelse
Bekymringshenvendelse
Tvangsindlæggelse
Tvangsindlæggelse
Uro og uorden
Uro og uorden
Eftersøgning
Eftersøgning
Flytning/transport
Flytning/transport
Andet/øvrige
Andet/øvrige
Psykisk førstehjælp
Psykisk førstehjælp
Bortvisning
Bortvisning
Bæltefiksering
Bæltefiksering
Forkyndelse
Forkyndelse
41,0%
41,0%
36,0%
36,0%
Figur 3.10: Årsag til henvendelse i Fyns fælles
Figur 3.10: Årsag
udrykningsteam til henvendelse i Fyns fælles
udrykningsteam
Bekymrende adfærd i eget hjem
Bekymrende adfærd i eget hjem
Ukendt
Ukendt
Bekymrende adfærd generelt
Bekymrende adfærd generelt
Suicidal
Suicidal
Udadreagerende adfærd
Udadreagerende adfærd
Trusler
Trusler
Vold
Vold
Vilkårsovertrædelse
Vilkårsovertrædelse
28,6%
28,6%
19,7%
19,7%
15,9%
15,9%
14,6%
14,6%
13,6%
13,6%
6,1%
6,1%
0,9%
0,9%
0,6%
0,6%
8,0%
8,0%
7,2%
7,2%
2,0%
2,0%
1,8%
1,8%
1,5%
1,5%
1,4%
1,4%
1,1%
1,1%
0,2%
0,2%
0,1%
0,1%
12
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.
12
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.
13
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.
13
Opgaver
I den undersøgte periode – fra august 2019 til
og med juni 2021 – har FUT-patruljen haft 413
vagter. Patruljen havde officielt første køredag den
5. august 2019. Patruljen kører mandag til fredag fra
kl. 12-20.
Figur 3.8 viser, at 51 % af det fælles udrykningsteams
opgaver på Fyn foregår i Odense kommune. Ca.
12 % foregår i Svendborg og i Faaborg-Midtfyn. FUT-
patruljen på Fyn har derved halvdelen af deres opga-
ver i Odense. Det ses generelt, at opgaverne centrerer
sig i de kommuner, hvor der er psykiatriske behand-
lingsmuligheder, herunder Odense, Faaborg-Midtfyn
og Svendborg.
Som det fremgår fra figur 3.9 løser patruljen på Fyn
oftest opgaver relateret til forebyggelsesindsatser
og bekymringshenvendelser. Endvidere kører patrul-
jen på Fyn også til en del tvangsindlæggelser. Figur
3.10 viser, at langt størstedelen af sagerne vedrører
bekymrende adfærd, enten i eget hjem eller generelt.
Dette omfatter både upassende og uhensigtsmæssig
adfærd i det offentlige, som andre borgere eller samar-
bejdspartnere finder bekymrende, men kan også være
personer, der har en bekymrende adfærd i hjemmet
fx sundhedsskadelige leveforhold, chikane af naboer
eller utroværdige opkald til fx politi og psykiatri, hvor
vedkommende giver udtryk for vrangforestillinger mv.
I cirka 20 % af sagerne kan der ikke fastlægges en klar
årsag eller problem bag henvendelsen.
Sydsjællands og
Lollands-Falsters fælles
udrykningsteam
Organisering
I Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds er det
fælles udrykningsteam organiseret i beredskabet. De
psykiatriske sygeplejersker er tilknyttet Psykiatrisk
akutmodtagelse eller et intensivt sengeafsnit i
Psykiatrien Syd, Vordingborg.
Patruljen kører ud fra Næstved og kører alle hverdage
fra 10-18. For betjentene er arbejdet i FUT en pålagt
opgave, mens sygeplejerskerne selv har meldt sig til
projektet. Betjentene er uniformerede, men har mulig-
hed for at iføre sig en civil jakke til de opgaver, hvor
patruljen vurderer, at det er relevant med civil beklæd-
ning. I Sydsjælland og Lolland-Falster har man valgt at
indkøbe jakker til sygeplejerskerne, så det er synligt, at
sygeplejersken er en del af politiets arbejde på stedet.
12
13
Administrative registreringer, dubletter samt annullerede og irrelevante opgaver som Covid-19-tilsyn, færdselsopgaver
mv. er fjernet. Se metoderapport for yderligere.
Ibid.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0020.png
18
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
Tabel 3.4: Organisering af Sydsjællands og Lolland-Falsters fælles udrykningsteam
Organisering
Ansættelse
Mandskab
Politiets påklædning
Køretid
Tildeling af opgaver
Politi: Beredskabet (indgår i patruljedækningsplan)
Psykiatri: Psykiatrisk Akutmodtagelse Vordingborg
Pålagt for betjente og frivillig for sygeplejersker
48 (8 sygeplejersker og 40 betjente)
Uniformeret
10-18
Politiets vagtcentral og selvvalgte opgaver
Figur 3.11: Kommunal fordeling af opgaver for Sydsjællands og Lolland-Falsters fælles udrykningsteam
Figur 3.11: Kommunal fordeling af opgaver for Sydsjællands og Lolland-Falsters fælles udrykningsteam
52,8%
52,8%
18,1%
18,1%
9,0%
9,0%
8,9%
8,9%
7,9%
7,9%
1,2%
1,2%
1,1%
1,1%
0,9%
0,9%
0,1%
0,1%
Næ æ
N
st st
ve ve
d d
Lo Lo
lla lla
nd nd
GuGu
ld ld
bo bo
rg rg
su su
nd nd
VoVo
rd rd
in in
gb gb
or or
g g
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021
Det fælles udrykningsteam kører i et begrænset
område af politikredsens optageområde for at mindske
tid anvendt på kørsel. Fra 2. september til 12. decem-
ber 2019 tog patruljen kun opgaver i Næstved, Faxe og
Vordingborg kommune. Siden den 12. december 2019
besluttede politikredsen og regionen at udvide det
fælles udrykningsteams dækning til også at omfatte
Slagelse og Guldborgsund kommune. Årsagen til den
udvidede dækning er, at personalet i det fælles udryk-
ningsteam oplevede mange dage med få opgaver og
stille perioder.
FUT-patruljen indgår som en del af beredskabet, hvor-
for der blandt betjente og ledelse er et ekstra fokus på
sikkerhed, hvilket blandt andet ses ved, at både FUT-
betjente og –sygeplejersker er iført sikkerhedsveste,
når det øvrige beredskab pålægges det. Vagtcentralen
disponerer over det fælles udrykningsteam til alle
typer opgaver, der involverer personer med psykiske
lidelser.
Opgaver
I den undersøgte periode – fra august 2019 til og
med juni 2021 – har FUT-patruljen i Sydsjælland og
Lolland-Falster haft 355 vagter. Patruljen havde offi-
cielt første køredag den 2. september 2019. Patruljen
kører mandag til fredag fra kl. 10-18.
OdOd
sh sh
er er
re re
d d
Sl Sl
ag ag
el el
se se
Fa Fa
xe xe
So So
rø rø
UkUk
en en
dt dt
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0021.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
19
Figur 3.12: Opgavetyper i Sydsjælland og Lolland-Falsters
Figur 3.12: Opgavetyper i Sydsjælland og Lolland-Falsters
fælles udrykningsteam
fælles udrykningsteam
Bekymringshenvendelse
Bekymringshenvendelse
Forebyggelsesindsats
Forebyggelsesindsats
Uro og uorden
Uro og uorden
Flytning/transport
Flytning/transport
Tvangsindlæggelse
Tvangsindlæggelse
Eftersøgning
Eftersøgning
Andet/øvrige
Andet/øvrige
Bortvisning
Bortvisning
Forkyndelse
Forkyndelse
25,7%
25,7%
23,9%
23,9%
21,3%
21,3%
10,3%
10,3%
8,9%
8,9%
4,6%
4,6%
2,7%
2,7%
2,5%
2,5%
0,2%
0,2%
Figur 3.13: Årsag til henvendelse i Sydsjælland- og
Figur 3.13: Årsag til henvendelse i Sydsjælland- og
Lolland-Falsters fælles udrykningsteam
Lolland-Falsters fælles udrykningsteam
Udadreagerende adfærd
Udadreagerende adfærd
Ukendt
Ukendt
Bekymrende adfærd generelt
Bekymrende adfærd generelt
Suicidal
Suicidal
Bekymrende adfærd i eget hjem
Bekymrende adfærd i eget hjem
Trusler
Trusler
Vilkårsovertrædelse
Vilkårsovertrædelse
Vold
Vold
Socialt udsat
Socialt udsat
uro og uorden
uro og uorden
25,2%
25,2%
20,2%
20,2%
13,7%
13,7%
13,0%
13,0%
12,8%
12,8%
6,6%
6,6%
4,4%
4,4%
2,7%
2,7%
1,2%
1,2%
0,2%
0,2%
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.
14
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.
14
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.
15
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.
15
Figur 3.11 viser, at størstestedelen af det fælles udryk-
ningsteams opgaver i Sydsjælland og Lolland-Falster
foregår i Næstved og Vordingborg. Selvom patruljens
kørselsområde blev udvidet til at dække Slagelse og
Guldborgsund kommune, viser den kommunale for-
deling af opgaver, at 70% af opgaverne fortsat ses i
Næstved og Vordingborg.
Figur 3.12 viser, at 71 % af opgaver i Sydsjælland og
Lolland-Falster består af bekymringshenvendelser,
forebyggelsesindsatser og uro og uorden. Sager om
uro og uorden omfatter situationer og hændelser, hvor
personer med psykiske lidelser er udadreagerende,
chikanerer eller på anden måde er til gene for andre
eller den offentlige ro og orden. Sager om uro og
uorden kan til tider minde om bekymrende adfærd
i eget hjem dog med den forskel, at der er tale om
adfærd i det offentlige, der er til gene eller til fare for
andre. Det fælles udrykningsteam i Sydsjælland- og
Lolland-Falster løser jf. figur 3.12 også en del trans-
portopgaver, hvor FUT-patruljen assisterer andre
myndigheder ved f.eks. flytning af borgere mellem
psykiatriske afdelinger eller transport mellem psy-
kiatri og domstole. Endvidere rykker de ud til en del
sager omhandlende udadreagerende adfærd samt
bekymrende adfærd, både generelt og i eget hjem (se
figur 3.13). I cirka 20 % af sagerne kan der ikke fast-
lægges en klar årsag eller problem bag henvendelsen.
03.2
Persongruppen
Som led i evalueringen er FUTs sager gennemgået
med det formål at afdække, hvilke typer af borgere de
fælles udrykningsteams kører til. Borgergruppen er
blevet opdelt i forskellige kategorier, der kan forklare
noget om borgerens situation eller udfordring. Figur
3.14 viser de forskellige persontyper.
16
Figuren viser, at i 46 % af sagerne har FUT-patruljerne
hjulpet psykiatriske patienter, altså personer der
allerede har et forløb eller tidligere har haft et forløb i
psykiatrien. I 46 % af sagerne er der tale om personer,
som skønnes psykisk uligevægtige. Dermed er 92%
af de sager, som de fælles udrykningsteams kører
til, enten psykiatriske patienter eller personer med
psykiske lidelser. De sidste 8% består af 3% socialt
udsatte, 2% misbrugere, 1% pårørende og 2% anden
persontype.
14
15
16
Administrative registreringer, dubletter samt annullerede og irrelevante opgaver som Covid-19-tilsyn, færdselsopgaver
mv. er fjernet. Se metoderapport for yderligere.
Ibid.
I en række tilfælde vil en person kunne passe på flere persontyper. I disse tilfælde er der kodet efter, hvilken problemstilling
der i sagen har været mest fremtræden. Eksempelvis er en misbruger i hjemløshed, hvor patruljen har hjulpet i forbindelse
med en narkotikapsykose, blevet kodet som misbruger.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0022.png
20
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
Figur 3.14: Fordeling af persontyper de fælles udrykningsteams har kontakt til
Figur 3.14: Fordeling af persontyper de fælles udrykningsteams har kontakt til
2,19%
2,19%
0,45%
0,45%
Psykiatrisk patient
Psykiatrisk patient
Psykisk uligevægtig
Psykisk uligevægtig
Socialt udsat
Socialt udsat
Misbruger
Misbruger
45,76%
45,76%
Anden persontype
Anden persontype
Pårørende
Pårørende
3,18%
3,18%
2,44%
2,44%
45,98%
45,98%
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021
Gennemgangen af persongruppen viser, at de fælles
udrykningsteams håndterer den borgergruppe, som er
tiltænkt med projektet.
Patruljernes anvendelse af tid
Erfaringer fra projektet viser, at de fælles udrykning-
steams løser opgaver i spændingsfeltet mellem fore-
byggelse og beredskab. Da de fælles udrykningsteams
i de fleste politikredse er undtaget fra at skulle leve op
til responstider og deltage i øvrige politiopgaver, har
de mere tid og selvbestemmelse over opgaveløsnin-
gen. Der har fra starten af projektet været et fokus på,
at FUT-patruljerne skal bruge den tid, som opgaven
kræver. Idéen har været at fordre helhedsorienterede
og tværsektorielle løsninger for borgeren. Dette afspej-
les også i den tid, som FUT-patruljerne bruger pr.
opgave.
En analyse af FUT-patruljernes anvendelse af tid viser,
at sager, hvor FUT har været involveret, i gennemsnit
tager mellem 3 timer og 24 minutter og 4 timer og 33
minutter pr. sag.
17
I gennemsnit løser teamene mellem
2,1 og 2,6 sager pr. vagt (se tabel 3.5). Dette omfatter
både sager, som FUT løser alene, men også de opga-
ver, hvor FUT overtager fra en anden beredskabspa-
trulje enten undervejs eller ved opfølgning eller fore-
byggelsesbesøg i tiden efter.
Til sammenligning bruger en beredskabspatrulje i gen-
nemsnit 1 time og 22 minutter på en sag, hvor søge-
nøglen ”psykisk uligevægtig” er tilknyttet. Søgenøglen
er et administrativt og analytisk værktøj, der kan til-
knyttes en sag i politiets sagsstyringssystem, med det
formål at registere hændelser og strafbare forhold, der
involverer personer med psykiske lidelser.
Udgangspunktet for de to opgørelsesmetoder er
forskellig, og der bør tages forbehold for tallenes
sammenlignelighed. Endvidere bør der tages for-
behold for, at sammenligningen sidestiller FUT-
patruljen med en beredskabspatrulje, selvom de
fælles udrykningsteams ikke løser opgaver inden
for de samme rammer og krav, der gælder for en
beredskabspatrulje.
17
Til beregningen er der taget udgangspunkt i dispositioner, der varer under 1080 minutter. Der skal tages forbehold for fejlregi-
streringer og dobbeltdisponeringer i datagrundlaget. Vi har frasorteret alle opgaver over 1080 minutter i et forsøg på at fjerne
de største registrerings- og datafejl. Fem administrative gerningskoder og en dispositionskode er fjernet. Se mere i metode-
rapporten.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0023.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
21
Tabel 3.5: Gennemsnitsligt tidsforbrug for opgaver, der involverer personer med psykiske lidelser.
Fælles Udrykningsteam
Østjylland
Midt- og Vestjylland
Fyn
Sydsjælland og Lolland-Falster
Antal vagter
434
379
413
355
Antal sager
1062
796
1061
746
Gns. antal sager pr. vagt
2,4
2,1
2,6
2,1
Gns. Tid pr. sag
3 timer og 52 minutter
3 timer og 40 minutter
4 timer og 33 minutter
3 timer og 24 minutter
Gnms. for beredskabspatruljer
18
Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021
1 time og 22 minutter
Som det fremgår af tabel 3.5 bruger de fælles udryk-
ningsteams væsentlig længere tid pr. sag end en
beredskabspatrulje. I flere politikredse er der opbygget
et stort kendskab til FUT-patruljerne og deres ressour-
cer og kompetencer. Det betyder, at vagtcentralen og
beredskabspatruljer videregiver sager til FUT, som, de
mener, er relevante for patruljen. Det kan være sager,
som en beredskabspatrulje har løst uden for det fælles
udrykningsteams køretid, men hvor de vurderer, at bor-
geren vil have godt af et besøg af det fælles udrykning-
steam. I politiets systemer vil opfølgende besøg blive
registreret på den oprindelige sag. Dette betyder, at det
samlede tidsforbrug for opgaven stiger, da der er brugt
flere ressourcer på at håndtere sagen. Et eksempel på
et længere tidsforbrug for en FUT-patrulje, kan ses af
nedenstående sag:
Politiet modtog en anmeldelse fra en borger, der
oplyste, at der var tre piger på hans adresse, hvoraf
den ene var voldelig. De tre piger fulgte konstant
efter anmelderen. Anmelderen var kendt med flere
lignende anmeldelser hos politiet. Sagen blev sendt
til det fælles udrykningsteam, der besøgte bopælen.
Borgeren var kendt med paranoid skizofreni og havde
en bostøtte tilknyttet. FUT-patruljen tog kontakt til
bostøtten, der var alvorligt bekymret for hans sindstil-
stand, og hvorvidt han kunne finde på at begå alvorlig
kriminalitet. Borgeren var ikke set i flere dage, hvorfor
FUT-patruljen aftalte med bostøtten, at denne skulle
få fat i en nøgle til lejligheden, hvis ikke borgeren
gav lyd fra sig. Nogle dage efter fik FUT-patruljen og
bostøtten hjælp fra viceværten til at åbne op til lejlighe-
den. Borgeren var ikke hjemme, men lejligheden frem-
stod uhygienisk med affald, døde fluer og tilstoppet
toilet. Sygeplejersken kontaktede borgerens egen
læge for at informere om deres observationer. Det blev
aftalt med egen læge, at FUT-patruljen skulle forsøge
at få borgeren frivilligt indlagt, og hvis dette ikke var
muligt, ville lægen udfærdige gule papirer på borgeren.
FUT-patruljen ville forsøge med et opfølgende besøg
en af de kommende dage. Det lykkedes ved næste
opfølgningsbesøg at træffe borgeren, der ikke ønskede
at blive frivilligt indlagt. FUT-patruljen gav egen læge
besked, der udfærdigede gule papirer på borgeren.
Ovenstående sag foregår over flere dage og involverer
både egen læge og en bostøtte for en person med
psykiske lidelser. Det høje tidsforbrug skyldes blandt
andet, at en væsentlig del af patruljens arbejde går
med forebyggende og opfølgende arbejde, herunder
genbesøg og koordinering med andre myndigheder
med det formål at skabe bedre og mere helhedsorien-
terede løsninger for borgeren.
03.3
Tværgående emner
De fælles udrykningsteams er en ny måde at sam-
arbejde på mellem politi og psykiatri, hvilket har
givet anledning til en række spørgsmål om fx uni-
formering, organisering af personale, tidspunkter
for vagt og deling af viden mellem myndigheder. De
enkelte kredse og regioner har haft en vis grad af lokal
frihed til organisering af deres FUT-patruljer, hvilket
tilsammen har skabt en række erfaringer om den
mest optimale udformning og organisering af fælles
udrykningsteams.
18
Beregningen tager udgangspunkt i sager, hvor søgenøglen ”psykisk uligevægtig” er tilknyttet. Der taget udgangspunkt i dispo-
sitioner, der varer under 1080 minutter. Der skal tages forbehold for fejlregistreringer og dobbeltdisponeringer i datagrundla-
get. Vi har frasorteret alle opgaver over 1080 minutter i et forsøg på at fjerne de største registrerings- og datafejl. Fem admi-
nistrative gerningskoder og en dispositionskode er fjernet. Se mere i metoderapporten.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0024.png
22
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
Køretid og tidspunkter for
vagt
Opgaver, der involverer personer med psykiske
lidelser, anmeldes på alle tider af døgnet. Der vil
derfor altid være relevante opgaver for de fælles
udrykningsteams.
Planlægningen af FUTs vagtskema skal ses i lyset af
patruljens organisatoriske placering og deres opga-
veportefølje. I kredse, hvor FUT bruges som en del
af beredskabet og løser flere akutte opgaver, kan det
være relevant at køre både eftermiddags- og aftenvag-
ter, mens det i kredse med forankring i forebyggelse
er nemmere at planlægge og løse opgaver inden for
almindelig arbejdstid fx morgen- og eftermiddags-
vagter. Der er ved kørsel i dagstimerne mulighed for
at kontakte kommuner, egen læge mv. Hvornår FUT
bruges bedst, kommer derfor an på patruljens organi-
satoriske placering og formålet med patruljen.
Mange samarbejdspartnere, herunder gadeplansmed-
arbejdere og kommunale og sociale tilbud, har sat
pris på FUTs tilstedeværelse og den hjælp, de tilbyder.
Derfor har mange af de samarbejdspartnere, som
jævnligt er i kontakt FUT, haft et ønske om, at patruljen
er til rådighed i weekend og helligdage, hvor der kan
opstå spidsbelastning, da mange offentlige og sociale
tilbud er lukket.
I tidligere afsnit beskrev vi, at Midt- og Vestjylland og
Sydsjælland og Lolland-Falster dækker et større geo-
grafisk område, hvilket betyder, at der kan gå mere tid
på kørsel. Kredse med et større geografisk område
kræver derfor en større grad af opgaveplanlægning for
at undgå spildtid på landevejen. Derfor har Midt- og
Vestjylland valgt at prioritere forebyggelsesopgaver
frem for akutte opgaver, da patruljen sjældent er den
tætteste patrulje til stedet. Da patruljen hovedsageligt
løser ikke-akutte opgaver, er det muligt at planlægge
opgaver og borgerbesøg efter geografi og derved
undgå unødig kørsel på tværs af kredsen.
Kredsens størrelse bør derfor indgå i overvejelserne
om FUTs organisatoriske placering og dets opgave-
portefølje for at udnytte patruljens ressourcer bedst
muligt.
af personer med psykiske lidelser. FUT-betjente, der
jævnligt har vagter i FUT, oplever, at de har opbygget
en større rutine samt fået en bedre forståelse og ind-
sigt i både diagnoser og borgergruppen. Denne ople-
velse deles af flere FUT-sygeplejersker, som fremhæ-
ver, at betjentene har fået større erfaring og gåpåmod.
I takt med at betjentene får større erfaring, jo mere
byder de ind. Dette gælder både i de konkrete situa-
tioner hos borgeren, men også i forhold til at foreslå
opsøgende besøg hos borgere.
En anden fordel ved mindre personalegrupper er, at
der skabes et større kollegialt kendskab og bedre
relationer i personalegruppen. Når betjente og syge-
plejersker kender hinanden, bliver opgaveløsningen
mere smidig. FUT-personalet forklarer, at der over
tid opnås en større vished og afstemning omkring
opgavefordelingen mellem betjent og sygeplejerske,
herunder hinandens styrker og svagheder. De mindre
grupper betyder, at betjente og sygeplejersker kender
hinandens reaktionsmønstre og nemmere kan afkode
situationerne sammen.
Enkelte sygeplejersker fra ét af de fælles udrykning-
steams påpeger, at der er enkelte betjente, der ikke
finder opgaven interessant eller relevant. De oplever,
at betjentene hellere vil bruge tid på fx sagsbehandling
af øvrige sager. Det er derfor sygeplejerskerne, der skal
tage initiativ til opgaverne i FUT. Erfaringer fra projektet
viser, at større praktisk erfaring og flere vagter gavner
opgaveløsningen og medfører, at begge fagligheder
bringes i spil.
Flere vagter skaber også et større kendskab til bor-
gerne, særligt de gengangere som patruljen ofte har
kontakt til. Det gør det nemmere at finde en løsning
på borgerens problemer, da patruljen kender vedkom-
mendes historik og reaktionsmønstre. En FUT-betjent
beskriver betydningen af faste vagter i FUT og relatio-
nen til borgerne:
”Det er rart, at der er noget kontinuitet ift. dem, der
kører, for det er rigtig, rigtig afvæbnende for noget, der
måske kunne have været en konflikt, at man kender
personen. Det løser opgaverne meget nemmere, når
man har en relation til borgerne.”
(FUT-betjent I)
Kendskabet til borgerne gør, at de fælles udrykning-
steams ved, hvordan borgeren skal håndteres, og
hvordan vedkommende hjælpes bedst videre. Det
skaber en bedre oplevelse for borgeren og mindsker
den usikkerhed, som flere beredskabsbetjente beskri-
ver, der er forbundet med arbejdet med personer med
psykiske lidelser.
Vagtplanlægningen har ligeledes en betydning for
opgaveløsningen. På Fyn kører den samme FUT-
sygeplejerske tre dage i træk. Denne kontinuitet
fremhæves som en fordel, da patruljen ofte skal
koordinere med samarbejdspartnere, kommuner eller
andre myndigheder, hvilket ikke altid er muligt inden
for samme vagt. Ligeledes viser erfaringerne fra pro-
jektet, at der ikke er en opfattet gavnlig effekt af at
Sammensætning af
personale
Politikredse og regioner har selv bestemt den organi-
satoriske placering af teamene, herunder størrelsen
på personalegruppen og om arbejdet i FUT er frivilligt
eller pålagt.
Erfaringer fra de fælles udrykningsteams har vist, at
der er en række fordele ved mindre personalegrupper.
En af de klare fordele er, at den enkelte medarbejder
oftere vil have en vagt i FUT. Herved opnår særligt
betjentene mere praktisk erfaring med håndteringen
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0025.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
23
have kørt i FUT en eller to gange om måneden, da der
ikke opbygges den relevante erfaring og kendskab til
borgergruppen.
Samlet set opfattes mindre personalegrupper, og deraf
flere FUT-vagter, generelt som positivt for opgaveløs-
ningen. Flere FUT-medarbejdere beskriver, at flere
vagter giver en bedre forståelse af, hvilke borgere der
går igen, og hvem der er relevante at besøge. FUT-
personalet opnår en større føling med, hvad der sker,
hvilket gør opfølgning nemmere.
formater: Uddybende træningsprogram (1-2 timer) og
et mikrotræningsprogram (5-10 minutter). Formålet
med det uddybende træningsprogram var at sikre,
at der i opstartsfasen forelå konkrete teknikker og
øvelser, som personalet i de fælles udrykningsteams
kunne lave for at sikre, at de føler sig komfortable med
hinanden og opgaven. Formålet med mikrotrænings-
programmet var at sikre, at der løbende kan trænes og
evalueres på de enkelte indsatser og personalet har
en fælles forståelse for opgaven og hinandens kompe-
tencer. Det er ikke projektgruppens opfattelse, at dette
blev brugt i nævneværdigt omfang.
For at sikre den fortsatte udvikling af tværfagligheden
samt vidensdelings på tværs af kredse var der plan-
lagt et midtvejs-seminar i efteråret 2020. Seminaret
blev dog aflyst grundet Covid-19, og der blev i stedet
afholdt lokale seminarer som afslutning på projektet i
sommeren og efteråret 2021.
Frivillighed
Erfaringer fra projektet understreger, at frivillighed har
stor betydning for de fælles udrykningsteams arbejde.
Frivillig deltagelse har vist sig at have betydning for
sygeplejerskernes og betjentenes engagement og
ansvarsfølelse over for de opgaver, som de fælles
udrykningsteams løser.
Flere samarbejdspartnere og sygeplejersker, både i
og uden for FUT, oplever, at de betjente, som frivilligt
har valgt at arbejde i FUT, ofte har en særlig interesse
for borgergruppen og brænder for at hjælpe borgerne
med deres problematikker. Betjentene opleves at være
mere engagerede, men også at være mere forstående
og tålmodige over for borgergruppen. Samtidig er der
en oplevelse af, at betjente, som synes at arbejdsom-
rådet er spændende, tager mere initiativ og er bedre til
at byde ind med relevante betragtninger og løsninger.
Sygeplejerskerne oplever, at de frivillige betjente tager
mere ejerskab over opgaveløsning, hvilket skaber
et bedre og mere konstruktivt samarbejde omkring
borgeren.
Fagkoordination og ledelse
Flere kredse har valgt at udpege en fagkoordinator.
Fagkoordinatoren fungerer som indgangsvinkel for det
øvrige personale i det fælles udrykningsteam. Lokal
ledelse bidrager til at skabe ejerskab om projektet
både lokalt og blandt de deltagende FUT-betjente og
sygeplejersker.
Da de fælles udrykningsteams består af personale fra
politikredse og psykiatrien, er der behov for et fagligt
knudepunkt, der kan hjælpe til, når der er behov for
rekruttering og oplæring af nye medarbejdere til patrul-
jen, sikring af materiel til bilen og personalespørgsmål.
Ligeledes kan fagkoordinatoren anvendes af ledelsen
og øvrige samarbejdspartnere til sparring og status på
FUTs arbejde.
Uddannelse
Som led i opstarten med de fælles udrykningsteams
blev der i kredsene afholdt seminarer, hvor både ledere
og medarbejdere fra politi og psykiatri deltog. Formålet
var at skabe en bedre forståelse for det kommende
samarbejde og hinandens fagligheder.
Seminarerne indeholdte forskellige oplæg fra både
politi og psykiatri, hvor deltagerne fik viden om hin-
andens organisationer, og hvor emner i relation til det
kommende samarbejde blev diskuteret. Derudover var
der et oplæg med en tidligere psykiatrisk patient, der
fortalte om mødet med både politi og psykiatri. Særligt
oplægget med den tidligere patient blev af deltagerne
fremhævet som et positivt indspark, der satte ansigt
på borgergruppen og understregede formålet med pro-
jektet og samarbejdet. På alle seminarer blev dagen
afsluttet med samtræningsøvelser.
Som opfølgning på seminarerne havde projektgrup-
pen udviklet materiale, der skulle bidrage til en bedre
forståelse af hinandens kompetencer i forbindelse
med den enkelte vagt. Materialet blev udarbejdet i to
Uniformering af politiet
I Østjylland kører FUT-betjentene i civilt, mens FUT-
betjentene i Midt- og Vestjylland, Fyn og Sydsjælland
og Lolland-Falster er uniformerede. Fælles for dem
alle er, at de kører i en civil patruljebil uden lysbro og
staffering på siden.
I Østjylland oplever FUT-personalet, at politiets civile
beklædning udgør et vigtigt element i deres mulighed
for at møde borgerne på en god måde og dermed
undgå konflikt og magtanvendelse. Deres opfattelse
er, at uniformering er konfliktoptrappende og skaber en
distance mellem FUT-personalet og borgeren. Blandt
de interviewede faggrupper er der en fælles opfattelse
af, at politiuniformen kan være
”en rød klud i ansigtet”
for de borgere, der i forvejen har et dårligt indtryk af
politiet. Uniformen betragtes blandt størstedelen af de
interviewede som mulig årsag til uro og konflikt.
Det civilt klædte FUT-personale oplever, at borgerne er
glade for, at de kommer civilt, da det tiltrækker mindre
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0026.png
24
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
opmærksomhed fra fx naboer. Den civile fremtoning
fremhæves af flere af de interviewede samarbejds-
partnere, som forklarer, at hjemløse og socialt udsatte
borgere ofte har kontakt med politiet i det offentlige
rum, hvor andre mennesker til stede. Her kan den civile
påklædning skabe mere ro omkring arbejdet med bor-
geren, da borgeren ikke i samme grad føler sig udstillet
eller kriminaliseret. Enkelte af de interviewede borgere
bekræfter, at det kan være stigmatiserende at blive
mødt af betjente i uniform, mens andre af de intervie-
wede borgere ikke mener, at det har nogen betydning,
om FUT-patruljen kommer i civil eller ej.
Udover i Østjylland, hvor der udelukkende er gode
erfaringer med den civile påklædning, er der blandt
FUT-personalet i de tre andre kredse mere varierende
opfattelser. Nogle kunne godt tænke sig at være civilt
klædt, da de er af den opfattelse, at civil påklædning
skaber bedre grobund for en god relation til borgeren.
En FUT-betjent forklarer:
”Jeg havde jo gerne set, at vi var i civil i stedet for. […]
jeg har bare et indtryk af, at nogle af de her, hvis de er
psykisk syge og har haft mange dårlige oplevelser
med politiet før, så kan det være svært at skabe en ny
relation, når de ser politiet […] Jeg har en idé om, at
det kunne være et bedre udgangspunkt for at skabe
en god relation til borgeren.”
(FUT-betjent J)
Andre FUT-betjente mener ikke, at uniformen skaber
unødig konflikt eller uro. Flere betjente fremhæver, at
de føler sig tilpas i uniformen, og at en af fordelene ved
uniformen er, at borgerne ikke er tvivl om, at det er poli-
tiet, der er tilstede. Dog har de civilklædte betjente ikke
oplevet, at den civile påklædning skaber usikkerhed
om, hvem de er. Ifølge nogle af de uniformerede FUT-
betjente kan uniformen for borgere med visse syg-
domsbilleder (som fx forfølgelsesvanvid) give en ro, da
de netop ønsker, at det er politiet, der skal hjælpe dem.
Samtidig kan uniformen være velegnet i de situationer,
hvor der er behov for at signalere autoritet.
Erfaringer fra projektet viser, at der ikke kan fastsæt-
tes klare anbefalinger for, hvorvidt uniformering eller
civil påklædning er mest velegnet, da det kommer
an på den konkrete situation og den enkelte borger.
Fra et borgerperspektiv antages der dog at være flere
fordele ved civil påklædning. Hvis der ikke ønskes
civil beklædning, kan en civil jakke være en løsning.
Jakken kan betjentene tage på over deres uniform,
hvis de befinder sig i et tætbefolket boligområde eller
skal besøge en borger, som skønnes at have et dårligt
forhold til politiet.
er derfor dem, der vurderer de enkelte sager og dispo-
nerer over patruljerne.
De fælles udrykningsteams’ organisatoriske place-
ring har ikke betydning for, hvor tæt en tilknytning
FUT-patruljerne har til vagtcentralen i praksis. Mens
Midt- og Vestjylland kun sjældent bliver disponeret
til opgaver af vagtcentralen, er Østjylland, Fyn og
Sydsjælland og Lolland-Falster organisatorisk tættere
på vagtcentralen. Erfaringer fra projektet viser, at en
god og tæt dialog med vagtcentralen er vigtigere end
den organisatoriske placering i fx forebyggelse eller
beredskabet.
Erfaringer fra projektet viser, at FUT-patruljens res-
sourcer udnyttes bedst, når vagtcentralen har viden
om FUT-patruljens kompetencer og tilstedeværelse.
FUTs succes styrkes af, at der opstår en sparring og
vidensdeling mellem FUT og resten af organisationen.
På den måde bliver resten af organisationen bekendt
med FUTs kompetencer og inddrager FUT i de opga-
ver, der er relevante for dem.
På Fyn består FUT-patruljen af én medarbejder fra
beredskabet og én medarbejder fra vagtcentralen.
Denne kombination skaber en vigtig vidensdeling på
tværs af politiets organisation, ligesom der i vagtcen-
tralen opstår et større kendskab til FUTs kompetencer
og de enkelte borgere. Når vagtcentralsoperatørerne
kender borgerne, har de bedre forudsætninger for at
hjælpe dem når de ringer ind. Det er også gavnligt
for FUT-patruljens arbejde at have en medarbejder
fra vagtcentralen med i FUT-patruljen, da medarbej-
dernes kendskab til konkrete borgere også kan lette
kommunikationen og kan være medvirkende til, at
borgeren får den rigtige hjælp.
Innovative tiltag
Samspillet mellem betjente og sygeplejersker har givet
en markant indsigt i hinandens hverdag og organisati-
oner. Personalet i de fælles udrykningsteams har flere
steder taget ved lære af hinanden og skabt nye og
innovative tiltag og løsninger.
På Fyn har de psykiatriske sygeplejersker iagttaget
og italesat behovet for psykisk førstehjælp i andre af
beredskabets opgaver, såsom vidner til selvmord og i
særlige tilfælde af anmeldere af dødfundne personer.
Dette skete i lyset af et voldsomt selvmord, hvor det
fælles udrykningsteam blev enige om, at det kunne
give mening med psykisk førstehjælp til anmelderen,
der havde fundet den afdøde person. På baggrund af
denne hændelse har det fælles udrykningsteam på
Fyn i flere tilfælde været et værdifuldt bidrag i situati-
oner, hvor anmeldere eller vidner har oplevet en vold-
som hændelse. Efterfølgende har flere FUT-patruljer
inddraget psykisk førstehjælp i deres opgaveportefølje.
I Østjylland og Midt- og Vestjylland har man igangsat
forebyggende ”netværksmøder” med udvalgte bor-
gere, der går igen i politiet og psykiatrien. Møderne
Vagtcentralens rolle
Når en borger ringer til politiet, viderestilles opkaldet til
nærmeste vagtcentral. Her tager vagtcentralsoperatø-
rer i mod opkaldet og vurderer situationens omfang og
alvorlighed. Vagtcentralen har det overordnede ansvar
for politiets patruljer og de opgaver, de kører ud til. Det
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0027.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
25
har forskellig karakter, men ofte deltager borgerens
støtte-kontaktpersoner eller personale på bosted samt
borgeren. Formålet med møderne er at styrke samar-
bejdet og alliancen med borgeren, så de i samarbejde
kan forebygge mulige hændelser og få en bedre for-
ståelse for borgerens mentale tilstand. I hverdagen
foregår det blandt andet ved, at de fælles udrykning-
steams aftaler opfølgende besøg med fx borgere, der
ikke er syge nok til indlæggelse, men stadig har behov
for opfølgning og hjælp.
I praksis har omkostningerne været lavere end budget-
teret i satspuljeinitiativet. Årsagen til de lavere omkost-
ninger skyldes hovedsageligt, at de fælles udrykning-
steams ikke kører lørdage og søndage som planlagt
ved satspuljeansøgningens udarbejdelse.
Rigspolitiet har været projektejer af satspuljeiniti-
ativet og har dermed forvaltet økonomien til både
politikredse og regioner. Forvaltningen af de økono-
miske midler har været bestemt af styregruppen i
samarbejde med følgegruppen, hvor blandt andet
Politiforbundet og Dansk Sygeplejeråd har indgået
i arbejdet. De økonomiske rammer samt aftaler for
udbetaling er beskrevet i et rammedokument for de
fælles udrykningsteams, der fungerer som styregrup-
pens vejledning til projektet.
De fælles udrykningsteams har fået samme udbeta-
lingsmodel på tværs af regioner og sygeplejersker. Af
nedenstående tabel 3.7 ses en oversigt over omkost-
ninger for et fælles udrykningsteam baseret på de
udbetalte midler:
Økonomi
De fælles udrykningsteams er et satspuljeinitiativ, der
i november 2018 blev bevilget 37,9 millioner fordelt
over en treårig periode fra 2019-2021. Økonomien er
fordelt på 5,1 millioner til projektgruppen og etablering
af projektet samt 32,8 millioner til etablering og løn
af fælles udrykningsteams. Fordelingen kan ses af
nedenstående tabel 3.6.
Tabel 3.6: Økonomi for pilotprojekt for de fælles udrykningsteams (inkl. projektgruppe)
Mio. kr., 2019-pl
Politifagligt FUT-personale*
- heraf løn og adm. overhead
- heraf driftsoverhead
Sundhedsfagligt FUT-personale**
Køretøjer inkl. særindretninger
2019
7,7
6,2
1,5
2,3
0,2
2020
9,4
7,5
1,9
4,6
0,3
2021
5,7
4,6
1,1
2,3
0,3
Projektgruppe
Politifaglig projektmedarbejdere
- heraf løn og adm. overhead
- heraf driftsoverhead
Sundhedsfaglig projektmedarbejder
I alt
1,4
1,1
0,3
0,4
12
1,2
1
0,2
0,3
15,8
1,4
1,1
0,3
0,4
10,1
*Under forhandlingerne flyttede man 2 mio. fra 2020 til 2019 ift. budgettet. I indbudgetteringen på finansloven er bevillingen til sundhedsmyndighederne
den samme, som blev forudsat i det oprindelige budget. Derfor påvirker fremrykningen af de 2,0 mio. kr. (hhv. 1,6 mio. kr. i løn og adm. overhead samt
0,4 mio. kr. i driftsoverhead) alene politiet. I ovenstående opgørelse er det lagt til grund, at forskydningen på de 2 mio. kr. påvirker den økonomiske ramme
til politiets udrykningspersonale.
** Der er i budgettet medregnet overhead på sundhedspersonalet. På finansloven er alle midler til sundhedspersonalet dog indbudgetteret på ”Overførsels-
udgifter til kommuner og regioner”. Derfor er der ikke differentieret på løn og driftsoverhead i ovenstående opgørelse.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0028.png
26
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
Af tabel 3.7 ses det, at der på en 40 timers arbejds-
uge, hvoraf økonomien er beregnet ud fra en vagt i
tidsrummet 10-20, er tale om en årsværksomkostning
på 1,44 sygeplejersker og 3,33 politibetjente. Som det
ses af tabellen, er omkostningerne primært løn og et
overhead, der omfatter afskrivning af indkøbt køretøj til
patruljerne, generel vedligeholdelse og øvrige driftsud-
gifter. Overheadet anses som et standardoverhead for
politibetjente.
Køretøjer er specifikt indkøbt til de fælles udrykning-
steams for ikke at skulle ændre på den eksisterende
bilpark i de enkelte politikredse. Bilerne er købt i
samarbejde med Rigspolitiets Center for Flåde- og
Materielstyring.
I forbindelse med behov og ønsker til køretøj blev der
nedsat en arbejdsgruppe i foråret af 2019 vedrørende
køretøjstype og opbygning til de fælles udrykning-
steams. Blandt kravene var en rummelig bil med plads
til dialog samt et neutralt udtryk, så den ikke vækker
opsigt. Der blev valgt en civil Volkswagen Caravelle
med en række ombygninger, herunder opsætning af
politiets BIFROST-system (politiets disponerings-
platform til køretøjer) og et skuffesystem til udstyr for
sygeplejersker og betjente bag i bilen. Køretøjerne
afskrives over en 8-årig periode, hvorfor de involve-
rede politikredse har godkendt, at de efter projektets
afslutning overtager afskrivningen af bilen. Af tabel 3.8
nedenfor ses den årlige udgift for køretøjet fordelt på
første år og efterfølgende syv år.
De økonomiske omkostninger ved de fælles udrykning-
steams er forholdsvist begrænsede, i det der, ud over
indkøb af bilen, ikke skal udvikles nye systemer eller
indkøbes særligt materiel eller genstande. Udgifter for-
bundet med etableringen af et fælles udrykningsteam
vedrører hovedsageligt udgifter til indkøb af bilen,
mens driftsomkostninger primært går til løn.
Behov for juridisk afklaring
Siden projektets start har der været behov for afklaring
på, hvorvidt og hvornår det er tilladt for sygeplejer-
skerne at foretage sundhedsfaglige opslag i borgerens
patientjournal, og hvornår denne viden må deles med
politiet. Udfordringen skyldes, at politiet og sundheds-
myndigheder som udgangspunkt arbejder ud fra for-
skellige lovgrundlag. For projektet om de fælles udryk-
ningsteams er det essentielt, at der kan videregives
Tabel 3.7: Årlige omkostninger for drift at et fælles udrykningsteam
Løn
Politibetjente
Sygeplejersker
Samlet udgift pr. team
Årsværkspris
689.538*
550.652
Antal årsværk**
3,33 (4160 timer)
1,44 (2074 timer)
Pris pr. år
2.296.161,54
792.938,88
3.094.100,42
*Politiets løn omfatter også overhead, herunder afskrivning på køretøj benzin, materiel, lokaler, IT-udstyr og øvrige indirekte omkostninger. Overhead med
denne type udgifter er kun beregnet for politiårsværk.
**Årsværkstimer er udregnet til 1250 for beredskabsbetjente (et beredskabsårsværk i effektive timer) og 1440 for psykiatriske sygeplejesker. Der er taget
udgangspunkt i årsværksberegninger fra politiet og Dansk Sygeplejeråd.
Tabel 3.8: Økonomi for de fælles udrykningsteams køretøj
Genstand
Grundkøretøj
Opbygning af køretøj
(straksbetaling)
Inkl. skuffesystem
(straksbetaling)
BIFROST
I alt
Pris total
215.400
79.683
-
-
295.083
Pris første år
(inkl. straksbetalinger)
26.925
79.683
-
-
106.608
-
-
26.925
Pris pr. efterfølgende år
(afskrivning af 8 årig periode)
26.925
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0029.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
27
oplysninger på tværs af betjente og sygeplejersker, så
FUT-patruljerne har en ensartet forståelse af borgeren
og kan koordinere en fælles indsats.
På denne baggrund initierede projektgruppen et møde
med regionerne og Styrelsen for Patientsikkerhed i
efteråret 2019, hvor de juridiske udfordringer blev
adresseret og afstemt på tværs. Udfordringerne er af
flere omgange blevet bragt til Justitsministeriet med
henblik på afklaring, og der blev ligeledes afholdt
møde mellem Rigspolitiet og Justitsministeriet i som-
meren 2020. Ved evalueringens afslutning i august
2021 var der fortsat ingen afklaring.
Problematikken deler sig på tre områder: 1) sund-
hedsfaglige opslag i sundhedsfaglige systemer, 2)
journaliseringspligt og 3) deling af viden mellem politi
og sygeplejesker i de fælles udrykningsteams. Disse
problemstillinger er beskrevet nedenfor.
Sundhedsfaglige opslag til aktuel behandling
For at en sundhedsperson kan foretage et opslag i
sundhedsfaglige systemer til aktuel behandling, skal
der forelægge et informeret samtykke til behandling
fra patienten. I praksis sker dette, når en patient fx
henvender sig på en psykiatrisk akutmodtagelse eller
på anden måde henvender sig til psykiatrien. Det er
således samtykket til behandling, der muliggør opslag
i systemerne.
Behandling er defineret af Sundhedslovens §5 og
omfatter ”undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbe-
handling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig
pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i for-
hold til den enkelte patient” (Sundhedsloven, 2019).
Hvorvidt der er tale om en behandling, baseres på en
vurdering fra en sundhedsfaglig person, såsom en
sygeplejerske.
I praksis betyder det, at hvis de fælles udrykning-
steams har kontakt til en borger eller patient, skal der
foreligge informeret samtykke til behandling fra bor-
geren, før der kan foretages opslag i patientjournalen.
Denne praksis har været anvendt i projektperioden,
hvor FUT-sygeplejerskerne har spurgt om borgerens
samtykke på stedet.
Sundhedsfaglige opslag til andre
formål end behandling
I en række tilfælde kan det være en fordel at kunne
foretage opslag på borgere, før patruljen kører ud til
dem for at se, hvorvidt de i forvejen er i behandling
eller har særlige behov, som patruljen kan prøve at
tilgodese. I disse tilfælde foreligger der ikke et sam-
tykke fra borgeren til at foretage opslag i patientjourna-
len, og FUT-sygeplejerskerne kan kun slå borgere op
såfremt opslaget er nødvendigt af hensyn til borgeren,
sundhedspersonen eller andre. I disse tilfælde skal der
ske en afvejning af hensyn efter værdispringsreglen
19
.
Hensynet til opslag og videregivelse af oplysninger
uden samtykke skal klart overstige vedkommendes
ret til tavshed. I forhold til de opgaver, der løses i de
fælles udrykningsteams vil værdispringsreglen kun i få
tilfælde kunne anvendes.
Med de nuværende regler er det derfor vurderet af
regionerne og styregruppen, at eventuelle opslag før
besøg af de fælles udrykningsteams ikke forekommer
proportionelt, da det skønnes, at der vil være opslag,
hvor borgeren ikke vil eller skal i psykiatrisk behandling
og betingelserne for at lave opslag til andre formål end
behandling, uden borgerens samtykke, ikke er opfyldt.
Udfordringen med sundhedsfaglige opslag til andre
formål end behandling har særligt haft en påvirkning
på det sundhedsfaglige personale, der indgår i de
fælles udrykningsteams, der oplever, at de ikke har
mulighed for at skabe sig en helhedsforståelse for
opgaven og borgeren. Af vores interviews med FUT-
personalet fremgår det, at den manglende mulighed
for at foretage opslag før mødet med borgeren kan føre
til, at der er symptomer og diagnoser, som overses.
Kendskab til borgerens sygdomshistorik er vigtig for
FUT-sygeplejerskerne for at kunne hjælpe borge-
ren bedst muligt. Det har eksempelvis betydning for
måden, hvorpå FUT-patruljen håndterer en suicidal
borger, hvis de fx har kendskab til tidligere selvmords-
forsøg, da et alvorligt selvmordsforsøg inden for det
seneste år øger borgerens risiko for nyt selvmords-
forsøg. Når FUT-sygeplejersken ved, hvad der går
forud for den aktuelle situation, har patruljen bedre
forudsætninger for at vide, hvad de skal være opmærk-
somme på og kan dermed handle ud fra borgerens
situation. Uden adgang til borgerens sygdomshistorik
må sygeplejerskerne reagere udelukkende på deres
viden fra politiets systemer samt deres egen forståelse
af borgeren i situationen.
Journaliseringspligt
Såfremt der er tale om en sundhedsperson
20
, såsom
en sygeplejerske, der udøver sundhedsfaglig behand-
ling jf. Sundhedslovens §5, vil autorisationsloven,
sundhedslovens og journalføringsbekendtgørelsens
regler finde anvendelse, selvom der er tale om en
virksomhed uden for sygehuset, herunder også pligten
til at journalføre. Når kravet om journalføring er hos
regionen vil dokumentationen ske i den Elektroniske
Patient Journal (EPJ). Journaliseringspligten betyder,
at FUT-sygeplejerskens skal dokumentere besøg, hvor
der er foretaget behandling. I en række tilfælde kan
dette medføre, at personer, der kommer i kontakt med
politiet og de fælles udrykningsteams, fx personer i en
19
20
Værdispringsreglen omhandler de situationer, hvor der skal foretages en afvejning af på den side den interesse, som den
oplysningen vedrører, har i, at oplysningen hemmeligholdes, og på den anden side karakteren og betydning af de private
eller offentlige interesser, der kan begrunde, at oplysningen videregives til en anden forvaltningsmyndighed (Sundhedsloven,
2019) §43 stk. 2 nr.2.
Defineret af Sundhedslovens §6.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0030.png
28
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
svær livskrise, får oprettet en journal i EPJ. Oprettelsen
af en psykiatrisk journal som led i en politiopgave kan
for nogle typer af udfordringer, som de fælles udryk-
ningsteams håndterer, virke disproportionalt på trods
af, at der givet informeret samtykke til behandling.
Deling af viden
Såfremt ovenstående udfordringer om sundhedsfag-
lige opslag og journalføring løses, vil der fortsat mangle
afklaring om, hvilke oplysninger der egentlig må deles
på tværs af politiet og sygeplejersken. Sygeplejersker,
der indgår i de fælles udrykningsteams, er blevet
sikkerhedsgodkendt og kan få informationer om de
opgaver, der tilgår de fælles udrykningsteams. De
nuværende regler på sundhedsområdet betyder, at
såfremt sygeplejersken vurderer, at der er behov for at
dele oplysninger om en borger med politikollegaerne,
skal der i hvert enkelt tilfælde ske en afvejning i forhold
til værdispringsreglen.
Det har i projektperioden været uklart, hvordan smidig
deling af oplysninger mellem FUT-sygeplejerskerne
og FUT-betjente kan ske. Denne uklarhed er fortsat
gældende. Den manglende afklaring er grobund for
frustration hos personalet i de fælles udrykningsteams
og ledelsen i regionerne og politikredsene.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0031.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
29
04 Erfaringer og
oplevelser
med de fælles
udrykningsteams
Dette kapitel fokuserer på de praktiske erfaringer med
de fælles udrykningsteams. Kapitlet er struktureret ud
fra en række emner om de fælles udrykningsteams
arbejde, begyndende med FUTs adgang til borgeren,
patruljens indsats på stedet og overlevering til sund-
hedsvæsenet. Afslutningsvis fremlægges de fælles
udrykningsteams’ betydning for det generelle samar-
bejde mellem fagligheder og myndigheder.
en tryghed ved at vide, at FUT tager sig af borgerne.
Overordnet set er der blandt både beredskabsbetjente
og vagtcentraloperatører en opfattelse af, at FUT-
patruljen er et godt supplement til beredskabet og kan
nå ud til de borgere, der kan være svære at håndtere i
den almindelige patruljekørsel.
Beredskabsbetjentene finder opgaver med personer
med psykiske lidelser tidskrævende og frustrerende,
da der sjældent kan findes en tilstrækkelig løsning
for borgeren. Opgaverne fylder både mentalt og i det
daglige arbejde:
”Man skal forberede sig lidt mere, man er lidt mere
oppe på dupperne, når man kører ud til psykisk syge,
end man er til almindelige borgere. Fordi der er sådan
et usikkert element i det, ift. hvem man kommer ud til
[...] jeg tænker meget sikkerhed, når jeg er i de her
opgaver her. Så mentalt fylder det jo at skulle ud til
psykisk syge, det er der ikke tvivl om.”
(Beredskabsbetjent B)
Ovenstående citat er ikke enestående og flere bered-
skabsbetjente forklarer, at de ofte er mere ”på”, når
opgaver involverer personer med psykiske lidelser,
da der er en høj grad af uforudsigelighed og fokus på
egen sikkerhed. Mange beredskabsbetjente fortæller,
at det kan være svært at yde den nødvendige hjælp
til borgere med psykiske lidelser, da deres problemer
enten kræver involvering fra flere myndigheder, eller
fordi problemerne opstår i et tidsrum, hvor sociale og
offentlige tilbud er lukket.
De manglende løsningsmuligheder for borgerens
problemer kompliceres af, at borgergruppen ofte er
præget af flere typer af udsathed og et komplekst
sygdomsbillede, der kræver større sundhedsfaglig
indsigt. Denne oplevelse deles af flere af de intervie-
wede beredskabsbetjente, som fremhæver behovet
for sundhedsfaglig indsigt i mødet med borgeren.
Problematikken er tidligere belyst i Rigspolitiets
temaanalyse om beredskabets arbejde med personer
04.1
De fælles
udrykningsteams som ny
ressource
Med de fælles udrykningsteams blev der etableret en
ny ressource med det formål at yde en bedre hjælp
til personer med psykiske lidelser på stedet. Generelt
oplever de interviewede beredskabsbetjente, at FUT
er et relevant tiltag, der er med til at løfte en tung og
krævende opgave. Der lægges vægt på, at beredska-
bet aflastes, når FUT-patruljen kører, hvilket frigiver tid
til andre opgaver. En beredskabsbetjent formulerer det
på følgende måde:
”Det er klart, hvis man er på vagt samtidig med, at der
er en FUT-bil […] så kan man godt mærke, at man
bliver aflastet […] Så man ved, de [psykisk syge] er i
trygge hænder den anden vej, så man kan lave noget
andet politiarbejde, og der er frigivet til andre opgaver.
Så på den måde kan man sagtens mærke, at de er
der […] når de ikke er der og det begynder at vælte ind
med psykisk syge, så kan man tydeligt mærke, hvilken
forskel det har gjort, når de er der.”
(Beredskabsbetjent H)
Citatet er et udtryk for en oplevelse, der går igen
hos mange af de interviewede beredskabsbetjente.
Flere nævner, at de kan mærke en forskel, når de
fælles udrykningsteams er på arbejde, og at de føler
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0032.png
30
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
med psykiske lidelser. Her fremgår det, at politiet ofte
befinder sig i situationer, hvor der kan være behov
for sundhedsfaglige kompetencer for at sikre, at der
bedst muligt tages hånd om borgeren, og at der sker
mindst mulig magtanvendelse i den givne situation
(Rigspolitiet, 2018).
04.2
Et arbejde i gråzonen
”Vi får patienterne ind, inden det er kørt af sporet. Vi
får dem i tide, inden de kommer alt for langt ud i deres
sygdom. Så det er nemmere for os at begynde
behandling og opnå alliance med patienten allerede,
når FUT kommer med dem, fremfor at det skal køre af
sporet, at det bliver opdaget i samfundet, og at det
først er der, de kommer ind. Men at de ligesom bliver
fundet i tide.”
(Sundhedsmedarbejder I)
Ovenstående citat kommer fra en sygeplejerske i psy-
kiatrien, der fortæller om hendes oplevelser med de
patienter, som det fælles udrykningsteam har fået ind
i psykiatrien. Citatet er et eksempel på den gråzone,
hvor mange af de fælles udrykningsteams har en
række af deres opgaver. Dette fremgår også af afsnit
4.2, der beskriver, hvordan der kan opstå tvivl om
hvilken myndighed, der har ansvaret, og hvad der kan
gøres for borgeren.
Af vores interviews og deltagerobservation fremgår
det, at FUT-personalet gennem deres opsøgende
arbejde når ud til borgere, der ellers ikke ville have fået
hjælp. Det er som udgangspunkt borgere, der ikke er
voldsparate eller farlige, men som eksempelvis har
vrangforestillinger, er suicidale eller barrikaderer sig i
hjemmet. Typisk vil naboer eller pårørende rette hen-
vendelse til politiet om bekymrende adfærd, men ofte
vurderes det, at opgaven ikke kræver politiets hjælp.
Her har FUT-patruljen tiden og kompetencerne til at
opsøge borgeren, foretage en vurdering og få igangsat
de rette tiltag. En FUT-sygeplejerske fortæller, at der er
en gruppe af borgere, der tabes af systemet, som de
fælles udrykningsteams kan få kontakt til:
”Jeg synes, vi har været ude ved nogen, som ingen
rigtig har været opmærksomme på, og som har det
rigtig skidt, hvor vi så enten får sat egen læge ind i
problemstillingen eller kommunen, hvis det er det, der
er brug for. Sådan at de ligesom bliver samlet op og
får den målrettede hjælp, de har brug for.”
(FUT-sygeplejerske A)
Den opsøgende og forebyggende indsats, som de
fælles udrykningsteams tilbyder, kan være med til
at sikre fokus på borgerens situation, ligesom FUT-
patruljen har mulighed for at følge op, såfremt borge-
rens sygdom udvikler sig. FUT-betjente og sygeplejer-
sker vurderer, at en række af disse borgeres sygdom vil
kunne forværres i en grad, at de kan udgøre en fare for
sig selv eller andre:
”De har jo ikke indsigt i, at det ikke er virkeligt det her,
så de kan jo finde på at gå ud og gøre det værste mod
andre mennesker og deres familier, fordi de ikke er
klar over, hvor syge og dårlige, de er. Og når det ender
helt derude, så er det jo en fare for alle. Også dem
selv. Og der mener jeg, at vi kan gå ind meget
hurtigere og lige mærke efter ved dem, man er ude at
besøge. Er det rigtig slemt det her? Og der føler jeg, at
vi når at fange rigtig, rigtig mange.”
(FUT-betjent H)
Det er FUT-personalets opfattelse, at de i flere tilfælde
afværger personligfarlig kriminalitet. Omkring halv-
delen af de interviewede beredskabsbetjente mener
også, at de fælles udrykningsteams kan være med til
at forebygge udadreagerende og farlig adfærd.
Beredskabsbetjente, sundhedsmedarbejdere i psy-
kiatrien og samarbejdspartnere giver udtryk for, at de
fælles udrykningsteams kan mindske mængden af
gengangere. Det skyldes, at FUT har tiden til at køre
ud og får taget hånd om dem, inden de bliver rigtig
dårlige.
I vagtcentralen erfares det, at de fælles udrykning-
steams kan reagere på nogle af de bekymringshen-
vendelser, som normalt ikke vil blive håndteret, fx
hvis der ikke er tale om en kriminel handling eller hvor
kriterierne for en tvangsindlæggelse ikke er opfyldt. I
disse sager kan vagtcentralen sende FUT-patruljen,
der kan opsøge borgeren, vurdere situationen og få
igangsat hjælp. Operatørerne i vagtcentralen oplever,
at de fælles udrykningsteams får hjulpet de borgere,
som ellers ville være blevet tabt.
I forbindelse med den psykiatriske behandling, er det
en fordel at få borgerne ind, før de kommer for langt
ud i deres sygdom, da en tidlig kontakt til borgeren
har flere positive effekter for borgerens efterfølgende
behandlingsforløb. Som vi uddyber i kommende
afsnit kan en tidlig indsats blandt andet føre til frivillig
behandling og skabe et godt udgangspunkt for en
alliance mellem borgeren og personalet:
”Det gør det nemmere for os herinde, gør
behandlingen nemmere, fordi det er nemmere at få
alliance med patienten, fordi de ikke er kommet så
langt ud i sygdommen. [...] Hvis FUT ikke er ude at
opdage dem, så er det først, når de render rundt med
en pind nede i Brugsen – når det bliver så ekstremt, at
man ikke kan snakke med dem – og så bliver det en
rød tvang med en almindelig patrulje.”
(Sundhedsmedarbejder I)
Begrebet alliance beskriver en særlig samarbejdsrela-
tion, der har til formål at overkomme borgerens proble-
mer og udfordringer (Københavns Kommune, 2018).
Flere sundhedsmedarbejdere og samarbejdspartnere
italesætter, at de fælles udrykningsteams med en tidlig
indsats kan være med til at nedbringe anvendelsen
af tvang. En gadeplansmedarbejder forklarer, at med
de fælles udrykningsteams
”får [vi] taget nogle ting i
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0033.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
31
opløbet, inden borgeren bliver så syg, at der skal tvang
ind over.”
(Samarbejdspartner S). En anden fordel ved
at få borgerne ind tidligere er, at borgeren får den nød-
vendige hjælp, før de ender i en situation, der kan have
en strafferetlig konsekvens for dem.
udtryk for, at sygeplejerskens tilstedeværelse gjorde
situationen mere tryg. Flere pårørende nævner fx, at
sygeplejerskens empatiske tilgang til borgerne har stor
betydning:
”Hun vidste også lige, hvordan hun skulle snakke med
[borgeren]. Meget professionelt og veluddannet. Og
[borgeren] følte sig også meget tryg, det sagde han
efterfølgende.”
(Pårørende F)
FUT-sygeplejerskerne og det øvrige sundhedsperso-
nale i psykiatrien har også erfaret, at mange borgere,
særligt dem der er kendt i psykiatrien, oplever det som
en tryghed at møde en velkendt faglighed, når de står
i en svær situation. Når borgeren føler sig tryg, kan det
lede til en større grad af frivillighed på stedet og i et
senere behandlingsforløb.
For samarbejdspartnere har det været værdifuldt at
få FUT-sygeplejerskens faglige input til en borger, når
de fx truer med selvmord eller skaber uro. Samtidig
har FUT-sygeplejerskerne en forståelse for, hvordan
borgeren oplever sin egen situation, og
”[…] hvordan
borgeren nogle gange føler sig mødt i samfundet.”
(Samarbejdspartner Q).
FUT-sygeplejerskernes kompetencer vurderes at være
velmodtaget blandt borgere, pårørende, politi og sam-
arbejdspartnere. Fordelen viser sig ikke kun ved en
større faglighed på stedet, men også i form af et større
udbytte med samarbejdspartnere, koordinationen med
psykiatrien og en generel forståelse for sundhedssy-
stemets opbygning. Dette er også givtig, når borgeren
spørger til indlæggelser og beder om hjælp.
04.3
Sundhedsfagligheden
på stedet
FUT-personalet italesætter sygeplejerskens kompeten-
cer som et helt centralt element i de fælles udrykning-
steams arbejde. Særligt fremhæver FUT-betjentene
sygeplejerskens faglige viden om psykiatriske diagno-
ser og borgergruppen som essentiel. Der lægges vægt
på sygeplejerskernes erfaring med at håndtere borger-
gruppen og deres hensynsfulde tilgang til borgerne:
”Der er ikke nogen tvivl om, at det er mere skånsomt,
og at det er mere menneskeligt at have en
sygeplejerske med, der er vant til at arbejde med de
her mennesker […]. De har nogle helt andre
kompetencer og værktøjer.”
(FUT-betjent A)
Erfaringer fra de interviewede faggrupper på tværs
af politi og sundhedssektoren samt borgere og pårø-
rende er, at sygeplejerskens tilstedeværelse bidrager
med noget nyt i forhold til et normalt møde med en
beredskabspatrulje. Sygeplejersken kan bidrage til at
skabe mere ro på stedet, idet kommunikationen med
borgeren lettes, og borgeren generelt føler sig tryg i
sygeplejerskens nærvær. En af de interviewede sund-
hedsmedarbejdere beskriver, hvordan den særlige
faglighed og ikke mindst sygeplejerskens kommunika-
tive evner kan være en afgørende faktor for mødet med
borgeren:
”… politiet jo er mere all around og jo ikke er uddannet
i at håndtere de her skæve mennesker i en
krisetilstand. Der kan vi måske byde ind med noget
andet, en anden kommunikation, skabe mere ro, lave
en anden form for kontakt. Det er min fulde
overbevisning, at det er det, der sker.”
(Sundhedsmedarbejder F)
Der er generelt en opfattelse af, at sygeplejerskens
faglige kendskab til både borgergruppen, diagnoser
og sundhedssystemet betyder, at de fælles udryk-
ningsteams foretager en anden type indsats. FUT-
betjentene peger blandt andet på, at færre borgere
bliver kørt forgæves til psykiatrisk akutmodtagelse,
men i stedet bliver henvist korrekt og får den rette
hjælp tidligere i forløbet.
Sygeplejerskens tilstedeværelse er blandt flere af de
interviewede grupper nævnt som et trygt element,
der ofte har en konfliktnedtrappende effekt på bor-
gerne. Flere pårørende og borgere italesætter syge-
plejerskens tilstedeværelse som værdifuld og giver
04.4
Politifagligheden på
stedet
Betjentene sørger for sikkerheden omkring sygeple-
jerskens arbejde og sikrer, at borgeren hverken er til
fare for sig selv eller andre. På den måde har syge-
plejersken de optimale forudsætninger for at fokusere
på behandling og hjælp til borgeren. Således løser
betjentene den politifaglige opgave det er, at sørge for
både borgeren og sygeplejerskernes sikkerhed, men
arbejdet i FUT styrker også politiets forståelse af mål-
gruppen og sikrer et bedre overblik over og adgang til
de forskellige psykiatriske tilbud.
FUT-betjentene karakteriseres ved, at der ses en
klar interesse for at hjælpe borgergruppen og deres
evne til at skabe klare rammer for situationen. FUT-
betjentenes evne til at indgå i dialog med borgeren,
opnå tillid og skabe ro er vigtig for at kunne løse opga-
verne uden brug af magtanvendelse. Mange borgere,
og særligt personer med psykiske lidelser, der ofte har
kontakt med politiet, kan have opbygget en forestilling
om, hvad der sker, når politiet rykker ud. De fælles
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0034.png
32
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
udrykningsteams kan være med til at nedbryde nega-
tive forestillinger om politiets indsats på stedet, og
interessen for borgergruppen er et centralt element til
at opnå dette.
FUT-sygeplejersker, sundhedsmedarbejdere og sam-
arbejdspartnerne oplever, at FUT-betjentene har en
særlig interesse for borgergruppen, hvilket har en afgø-
rende betydning for opgaveløsningen og borgerens
oplevelse af situationen:
”De har stor interesse for det, de betjente, der kører
det her, de brænder for det […] De har en interesse i at
have dialogen med de her mennesker, og at det ikke
foregår med magt, for det er ikke det, vi prioriterer, når
vi kommer ud, ikke på nogen som helst vis, og det er
de med på.”
(FUT-sygeplejerske G)
Samarbejdspartnere bemærker, at FUT-betjentene har
opbygget mere erfaring med at håndtere psykiatriske
patienter og fremstår rummelige og tålmodige i deres
tilgang til borgerne. Alle interviewede borgere har haft
en god oplevelse med de fælles udrykningsteams, og
halvdelen af de adspurgte gav udtryk for, at de havde
en bedre oplevelse med FUT-betjentene sammenlig-
net med andre møder med politiet.
Selvom betjentene i de fælles udrykningsteams
som udgangspunkt har samme faglige og praktiske
baggrund som beredskabsbetjente, fortæller FUT-
personalet, at samarbejdet med sygeplejerskerne har
gjort, at betjentene har fået en bedre forståelse for og
viden om diagnoser, herunder hvordan psykiatriske
patienter bedst håndteres.
FUT-betjentene fortæller, at de har lært meget af at
køre i de fælles udrykningsteams og har fået en langt
større erfaring med at løse opgaver med personer med
psykiske lidelser. De fortæller, at de lader sig inspirere
af sygeplejerskernes tilgang til borgergruppen, og at
kombinationen af fagligheder på stedet er vigtig for
opgaveløsningen. En FUT-betjent beskriver, hvordan
arbejdet med de fælles udrykningsteams har ændret
hans tilgang til borgergruppen:
Citatet beskriver en generel holdning, som ses hos
flere af de interviewede FUT-betjente: Med de fælles
udrykningsteams er der mulighed for at sætte poli-
tifagligheden i spil på en ny måde. Der sættes en
anden ramme for, hvordan opgaven skal løses med
større fokus på borgerens situation som helhed.
Samarbejdet med FUT-sygeplejerskerne giver betjen-
tene en bedre indsigt i og adgang til de tilbud, der
er for borgergruppen i social- og sundhedssektoren.
Politifagligheden på stedet styrkes, og betjentene har
bedre forudsætninger for at give borgeren den hjælp,
der er behov for.
04.5
At skabe en god
relation og godt indtryk
Blandt alle interviewede faggrupper er der bred enig-
hed om, at en god relation mellem borger og fagperso-
ner bidrager positivt til opgaveløsningen. FUT-patruljen
har gode forudsætninger for at opbygge relationer,
da de ofte besøger den samme borger gentagene
gange, eller hvis borgeren kender sygeplejersken fra
psykiatrien. En FUT-sygeplejerske fortæller følgende
om betydningen af genkendelighed og relationen til
borgeren:
”[…] De kan kende mig fra skadestuen af, og det er et
kendt ansigt, og det kender vi jo alle sammen, at hvis
man ser et kendt ansigt, så er der nogle ting, der
falder stille og roligt til ro igen. Jeg kan også have
noget baggrundsviden om, hvordan vi kan håndtere
den her patient, hvordan kan det være vigtigt at gå til
vedkommende, frem for at det kører lidt op, så kender
vi nogle gange til, hvad der giver god mening, og
hvordan vi kan gribe dem an.
(FUT-sygeplejerske G)
En etableret relation kan være med til at skabe tryghed
for borgeren. Som sygeplejersken i ovenstående citat
fortæller, gør FUT-patruljens kendskab til borgerne og
deres historik det nemmere at håndtere situationerne
mere hensigtsmæssigt. De ved, hvilken borger de skal
ud til, hvordan deres reaktionsmønster er, og hvordan
de bedst håndteres og tackles. Det skaber ikke kun ro
for borgeren, men også for FUT-personalet, som føler
sig bedre klædt på til opgaven, der venter dem. Med
andre ord mindskes den uforudsigelighed, som mange
betjente forbinder med opgaver, der involverer perso-
ner med psykiske lidelser.
At en god relation har betydning for borgerens ople-
velse underbygges af dataudtræk foretaget som led
i evalueringen og fra interviews med FUT-personale.
Her er der indikationer på, at borgere, der tidligere
har haft kontakt med FUT, specifikt efterspørger at
få besøg af FUT-patruljen igen, når de har det skidt
og ringer til politiets servicecenter eller vagtcentral.
Enkelte samarbejdspartnere oplever også, at nogle
borgerne er begyndt at kende til de fælles udrykning-
steams, og at de efterspørger patruljen direkte. Et
eksempel herpå er en borger, der rettede henvendelse
”Jeg har ændret indstilling, og det har ændret
resultatet. Når man kommer som beredskab,
kommer man for at løse en opgave. Når man
kommer med FUT, kommer man med en anden
agenda og i et andet ærinde. Og det er jo at hjælpe
borgeren. Og det er ikke fordi, man ikke vil det
i beredskabet, men man har måske bare ikke
kompetencerne eller viden om mulighederne. Så
det er ligeså meget den mentale indstilling og den
viden man har om mulighederne eller opgaven.”
(FUT-betjent L)
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0035.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
33
til politiet, da han kæmpede med depression, angst og
selvmordstanker. Borgeren havde haft gavn af et FUT-
besøg og ønskede deres hjælp igen. FUT-patruljen
aflagde borgeren et besøg og drøftede forskellige stra-
tegier og løsningsmuligheder med borgeren. Borgeren
ringede efterfølgende til politiet og roste patruljen, da
han efter besøget havde haft en god dag, hvilket han
ikke havde haft i lang tid.
Der kan opstå situationer, hvor borgeren har en
dårlig oplevelse eller relation til enten politi eller psyki-
atri. Her er det en fordel, at de fælles udrykningsteams
består af både politifaglige og sundhedsfaglige kom-
petencer. Hvis borgeren ikke ønsker kontakt med enten
psykiatrien eller politiet, kan den anden part tage over
i dialogen. Værdien af tværfaglighed oplever særligt
gadeplansmedarbejdere, som tilkalder de fælles
udrykningsteams i situationer, hvor gadeplansmedar-
bejderens egen relation til borgeren er kørt fast.
at den ekstra tid giver mulighed for at snakke bor-
geren til ro og yde den nødvendige omsorg, der kan
være med til at deeskalere situationen. Tilsvarende
beskriver flere sundhedsmedarbejdere, at det har stor
betydning for borgeren, når personalet har tiden til
at sætte sig ned og lytte til, hvad der fylder hos dem.
Samarbejdspartnere, borgere og pårørende fortæller,
at tid er med til at skabe en tryggere situation, og flere
af dem oplever, at de fælles udrykningsteams har den
nødvendige tid til borgerne.
Selv om ro og tid er helt centrale elementer for at
skabe en god oplevelse for borgeren, er det ikke
alle borgere, der oplever, at den ekstra tid gør, at der
igangsættes en langsigtet løsning på deres problemer.
Mange interviewede borgere fortæller, at de har haft
en god oplevelse i mødet med FUT-patruljen, men
giver samtidig udtryk for, at de fælles udrykningsteams
ikke kan hjælpe dem med deres sygdom og grundlæg-
gende udfordringer på et mere generelt plan.
Roligere og mindre konfliktfyldte situationer har ikke
kun betydning for den involverede borger, men også for
de betjente og sygeplejersker, der er tilstede. I hverken
regioner eller politiet findes der konkrete opgørelser af
omfanget af arbejdsskader i arbejdet med personer
med psykiske lidelser, men blandt fagpersoner er der
en oplevelse af, at arbejdsskader er særligt udbredt
ved opgaver, der involverer personer med psykiske
lidelser. Det skyldes, at borgergruppen ofte er mere
udadreagerende, har ringere sygdomsindsigt og hand-
ler i affekt.
I projektperioden har der kun været kendskab til to
arbejdsskader, henholdsvis en sygeplejeske, der slog
hånden ved et fald og en betjent, der har skåret sig på
et barberblad under visitering af en borger. Selvom der
på baggrund af disse tilbagemeldinger ikke kan siges
noget konkret om FUTs betydning for arbejdsskader,
er der en opfattelse af, at mere rolige forløb påvirker
måden, hvorpå borgeren reagerer over for FUT-
personalet og dermed graden af konflikt og magt, som
personalet må gøre brug af. Dette kan have betydning
for omfanget og alvorligheden af arbejdsskader.
04.6
Ro og tid til opgaven
Flere af de adspurgte faggrupper pointerer, at de
fælles udrykningsteams har bedre tid til opgaverne,
og at den ekstra tid har afgørende betydning for opga-
veløsningen. FUT-personalet lægger vægt på, at den
ekstra tid skal ses som en investering, da tiden giver
mulighed for at få indkredset borgerens problematik,
få kontaktet relevante samarbejdspartnere og aktø-
rer og få afklaret, hvordan borgeren hjælpes bedst.
Dermed giver den ekstra tid mulighed for at etablere
mere langsigtede løsninger.
Muligheden for at anvende den ekstra tid ses særligt
i de forebyggende indsatser. Vores gennemgang af
sager viser, at FUT-patruljen ofte kører ud til borgere,
der løbende har behov for opfølgning for at sikre, at
deres sygdomsbillede ikke forværres. Det er særligt
borgere, hvor man er bekymret for, at deres tilstand
kan blive til fare for dem selv eller andre.
FUT-personalet peger på, at især de borgere, der
befinder sig i gråzoneområdet, kan være svære at
vurdere og kræver tid at finde passende hjælp til. På
denne måde løses opgaven i højere grad på borgerens
præmisser, hvilket skaber tryghed og øger graden af
dialog og frivillighed:
04.7
Hjælp til pårørende
”[FUT] var der hele vejen igennem. Både for
[borgeren], men også for min mand og jeg. De
informerede rigtig meget og godt. Man var helt tryg og
rolig. […] Vi er dybt taknemmelige for, at de kom, og
jeg har simpelthen så mange roser til de tre
mennesker.”
(Pårørende F)
En god relation til de pårørende på stedet er vigtig, da
de ofte befinder sig i en svær situation. En vigtig faktor
er den empati, FUT-patruljen udviser. Den gode tid,
som FUT-patruljen har i mødet med borgeren, værd-
sættes også af de pårørende, der ofte er tilstede i de
konkrete situationer eller på anden vis følger med på
sidelinjen.
”Vi tager den tid, der skal til og får beroliget
borgeren og prøver at gøre det i frivillighedens tegn
[…] det optrapper en konflikt, hvis man skynder
på dem, det er der ingen tvivl om.”
(FUT-sygeplejerske J)
Som det ses af ovenstående citat, vurderes den ekstra
tid at være et konfliktnedtrappende værktøj. FUT-
personale og samarbejdspartnere oplever generelt,
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0036.png
34
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
I et interview med afstigmatiseringsindsatsen ”EN AF
OS” fremhæves det, at måden, hvorpå man bliver mødt,
er af stor betydning for de pårørende, der ofte befinder
sig i en svær og følelsesmæssig belastende situation.
Pårørende til personer med psykiske lidelser er i risi-
kozonen for selv at opleve psykisk overbelastning og
udvikle stress som konsekvens af det pres, de er under.
De fælles udrykningsteams har i praksis også været en
støtte for de pårørende. En pårørende beskriver, at hun
blev mødt på en helt anden måde, end hun var vant
til. Hun oplevede det som rigtig rart, at sygeplejersken
ringede tilbage og gav en opdatering på borgerens til-
stand og videre forløb, da hun ikke selv var til stede. En
anden pårørende fortæller, at FUT-patruljen var både
søde og forstående, og hun oplevede, at de hjalp både
borgeren og hende selv som pårørende:
viden om systemet og de relationer, hun eller han har
til medarbejdere i psykiatrien. Det kan lette nogle af de
ellers tunge processer, der kan forsinke og komplicere
opgaveløsningen. FUT-betjentene beskriver, hvordan
sygeplejerskerne kender sundhedssystemet, og at de
ved, hvem de kan ringe til, og hvilke muligheder der er
for den enkelte borger.
Når FUT-sygeplejersken er ude hos borgeren foretages
en vurdering af borgerens psyke, situation og behov.
FUT-sygeplejerskens observationer kan formidles til
psykiatrisk akutmodtagelse (PAM), egen læge eller
vagtlæge, såfremt der er behov for en lægefaglig
vurdering af borgeren. Sundhedsmedarbejdere i psy-
kiatrien oplever, at FUT-sygeplejerskens kendskab
til både sundhedssystemet, psykiatriens medarbej-
dere og arbejdsgange styrker kommunikationen og
koordineringen ved borgerens overgang til psykia-
trisk behandling. En sundhedsmedarbejder forklarer
samarbejdet mellem de fælles udrykningsteams og
indlæggelsessted:
”Det er jo en kollega, jeg kender. Så det er nemmere at
kommunikere med hinanden, fordi vi kender
hinanden, og min kollega kender afdelingen og
rutinerne [...]. Man stoler på sin kollegas vurdering, så
det gør jo meget for kommunikationen og den
overgang, der er fra politiet til vores varetægt.”
(Sundhedsmedarbejder J)
Fælles faglighed og kollegiale relationer gør, at
medarbejderne i psykiatrien er trygge ved FUT-
sygeplejerskens vurdering og nemmere kan igangsætte
relevante tiltag. En anden fordel ved den sundheds-
faglige vurdering på stedet er, at der tidligere i forløbet
foretages en vurdering af borgeren og vedkommendes
udfordringer og problematikker. Den sundhedsfaglige
vurdering på stedet er medvirkende til, borgeren ender
det rigtige sted og hurtigere får den rette hjælp.
Endelig har den tættere kontakt mellem politi, psykiatri
og samarbejdspartnere givet FUT-personalet en større
indsigt i de tilbud og løsningsmuligheder, der eksiste-
rer på tværs af instanser og myndigheder. Det gør, at
FUT har bedre mulighed for at igangsætte den rette
indsats for borgeren og få etableret længevarende
løsninger. Under deltagerobservation fortalte en FUT-
sygeplejerske, hvordan de mærkede en klar forskel når
de som FUT- patrulje ønskede hjælp fra fx kommunen
eller et socialt tilbud. FUT-sygeplejersken mente, at
den fælles faglighed og mulighed for at kunne forklare
uddybende om borgerens udfordringer, gjorde, at de
blev taget mere alvorligt.
”Det var bare helt igennem professionelt og trygt i
den her meget kedelige situation, man står i. De
gjorde sig meget umage med at snakke med os, og
blide stemmer. Det var ikke hvem som helst, der lige
blev sendt ud. Det var nogle, der var klædt på til den
her opgave. Altså de ved jo ikke hvilken opgave, de
kommer ud til.”
(Pårørende F)
I flere kredse har FUT-patruljen også ydet psykisk
førstehjælp til pårørende. Denne funktion var ikke
oprindeligt tænkt som en opgave for de fælles udryk-
ningsteams, men er et behov, der er opstået i deres
daglige arbejde. En FUT-betjent fortæller, at han og
sine to kolleger ydede omsorg og hjælp til en kvinde,
hvis mand havde taget sit eget liv. Han fremhæver, at
de som FUT-patrulje havde kompetencerne og tiden
til at yde den ekstra hjælp. FUT-betjenten oplevede, at
kvinden blev meget rørt og taknemmelig over den tid
og omsorg, som patruljen kunne give hende.
En pårørende beskriver en episode, hvor FUT ydede
psykisk førstehjælp i kølvandet på et selvmordsfor-
søg. Han fortæller, at hans mor var vidne til sin mands
selvmordsforsøg. Mens manden var indlagt kørte FUT-
patruljen ud til moren og fulgte op på hendes situation:
”Jeg syntes det var voldsomt positivt […] at man følger
op på det i forhold til min mor. Hun var meget positiv.”
(Pårørende H).
04.8
Smidigere adgang til
sundhedsmyndighederne
På tværs af faggrupperne fremhæves det, at en af
fordelene ved FUT er den smidige adgang til sund-
hedsvæsenet, som muliggøres af sygeplejerskens
04.9
Hensigtsmæssige
overleveringer
På tværs af de interviewede sundhedsmedarbejdere
er der en opfattelse af, at FUT-patruljerne bidrager til
rolige og velkoordinerede overleveringer, hvilket skaber
grobund for et godt behandlingsforløb. Borgeren er
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0037.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
35
mere behandlingsklar og får en mindre konfliktfyldt
indlæggelse, når FUT-patruljen har været involveret.
Betydningen af de fælles udrykningsteams rolige og
hensigtsmæssige overleveringer fremhæves af mange
sundhedsmedarbejdere:
”[FUT] har været utrolig fantastiske i overleveringen af
patienter. Har fulgt opgaven helt til dørs. [...] det [er]
gået stille og roligt og uden konflikt og uden brug for
ballade. Og det gør en verden til forskel også for
patienterne.”
(Sundhedsmedarbejder B)
Blandt de interviewede faggrupper er der bred enighed
om, at de fælles udrykningsteams formår at skabe
ro og tryghed for borgeren, hvilket nedbringer kon-
fliktniveauet. En god overlevering er vigtig i forhold til
et forestående behandlingsforløb og kan også have
betydning for borgerens tillid til politiet og psykiatrien.
Tilliden til politi og psykiatri kan øge graden af frivillig-
hed i forbindelse med eventuelle genindlæggelser:
”Det er svært at motivere patienterne til en
behandling, hvis de har haft en dårlig start på
indlæggelsen. Det er svært at vende tilliden om igen.
Så derfor synes jeg, det er rigtig vigtigt, at vi giver dem
en god start, fordi så en anden gang kan vi måske
undgå at lave papirer, men overtale dem til at køre
med frivilligt.”
(FUT-sygeplejerske J)
Roligere overleveringer har ikke kun betydning for den
patient, der skal indlægges, men også for den gene-
relle stemning på afdelingen og de patienter, der alle-
rede er indlagt. En sundhedsmedarbejder forklarer, at
borgere, der er udadreagerende ved ankomst, skaber
uro og utryghed for de andre patienter, særligt dem der
ikke tidligere har været indlagt. Rolige overleveringer
mindsker derved risikoen for affektsmitte, hvor bor-
gerne påvirkes negativt af de andre patienters følelser
og adfærd.
Fra deltagerobservationer og interviews bemærkes
det, at FUT-sygeplejersken primært står for den
mundtlige overlevering til psykiatrien. Her fremhæves
det sundhedsfaglige sprog og brugen af fagtermer som
en fordel. Denne type overlevering giver en helheds-
forståelse af patienten til brug i det videre forløb. En
medarbejder i psykiatrien fortæller, at FUT-patruljen
også kan give indsigt i patientens hjem og nærmiljø
og øge bevidstheden om patientens generelle trivsel.
Flere sundhedsmedarbejdere påpeger betydningen af
indsigten i borgerens hjem, og at denne viden anven-
des i behandlingen og i det videre forløb:
”Jeg synes, det er rigtig fint, når vi har haft at gøre
med FUT, så har de ofte været hjemme i folks hjem og
kan gøre sig gode observationer der, og det har vi jo
rigtig meget brug for at vide. Og så taler vi jo i et andet
sprog, når det er en sundhedsfaglig person, vi taler
med. Så der oplever jeg at få en rigtig god og grundig
beskrivelse der – hvad det er for et hjem, de har været
ude i og situationen.”
(Sundhedsmedarbejder A)
Sammen med FUT-patruljens viden og observa-
tioner giver fagsproget en relevant og dækkende
overlevering til medarbejderne i psykiatrien.
Sundhedsmedarbejdere i psykiatrien drager også
fordel af, at FUT-sygeplejerskerne har et mere ind-
gående kendskab til visse patienter, som de både
kender fra de fælles udrykningsteams og deres vagter
i psykiatrien.
04.10
Et bedre samarbejde
39% af de fælles udrykningsteams opgaver løses i
samarbejde med en eller flere aktører. Der kan være
tale om alt fra assistance til tvangsindlæggelser og
transport af psykiatriske patienter til dialog og sam-
arbejde om en borgers videre forløb med fx bostøtter,
misbrugskonsulenter eller gadeplansmedarbejdere. Et
godt samarbejde på tværs af fagligheder og myndighe-
der er således af stor betydning for det daglige arbejde
i FUT-patruljen.
Alle de interviewede faggrupper mener, at de fælles
udrykningsteams har skabt en bedre forståelse for de
forskellige myndigheders kompetencer, ressourcer
og handlerum. Dette gælder særligt mellem politi og
psykiatri. Selvom de fleste mener, at samarbejdet
mellem de to myndigheder var godt, inden FUT kom til,
har det tættere samarbejde skabt et bedre kendskab
og indblik i de forskellige myndigheders arbejde og
begrænsninger. En samarbejdspartner fra retspsykia-
trien forklarer erfaringerne med FUT således:
”Jeg synes, der er kommet gensidigt mere forståelse
for hinandens både evner og begrænsninger. […] Der
er kommet en bedre forståelse for, hvad det er, vi kan,
og hvad det er, vi ikke kan - og også omvendt […] Den
relationelle kapacitet, der er i FUT, er kæmpe stor. Vi
forstår hinanden lidt bedre.”
(Samarbejdspartner A)
Kendskabet til hinanden på tværs af fagligheder og
myndigheder kommer blandt andet til udtryk ved, at
både kommunale og regionale samarbejdspartnere
efterspørger FUT-patruljen, når de har behov for hjælp
til eksempelvis at vurdere en borger med henblik på
en tvangsindlæggelse, håndtere en udadreagerende
borger eller er bekymret for en borgers tilstand. Det
vidner om, at der blandt FUTs samarbejdspartnere er
opnået et kendskab til patruljen, og hvordan FUT kan
bruges.
Sundhedsmedarbejdere og beredskabsbetjente ople-
ver, at de fælles udrykningsteams har skabt en bedre
dialog mellem faggrupperne, hvilket har haft en positiv
indflydelse på samarbejdet. Flere beredskabsbetjente
og sundhedsmedarbejder mener, at FUT har bygget
bro mellem politi og psykiatri i hverdagen. Også FUT-
personalet peger på, at kommunikationen i hverdagen
er forbedret, og at mange problematikker løses mere
gnidningsfrit.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0038.png
36
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
Som led i arbejdet med de fælles udrykningsteams
har sygeplejerskerne skulle vænne sig til arbejdet på
en politistation. Der har været et særligt fokus på, at
politiet skulle tage godt imod sygeplejerskerne. FUT-
sygeplejerskerne fortæller, at der er blevet taget godt
i mod dem i politiet, og at de generelt oplever, at FUT-
betjentene er lydhøre over for deres input og betragt-
ninger. Betjentene giver udtryk for, at de to fagligheder
supplerer hinanden godt, og at der i samarbejdet gives
plads til forskellige tilgange og løsningsforslag.
Som interviewene understreger, resulterer et bedre
samarbejde på tværs af fagligheder i et ændret syn
på andre faggrupper gennem øget respekt og erken-
delse af betydningen af samarbejde. I FUT-regi har
medarbejdere på tværs af faggrupper lært af hinanden
og fået en øget viden om de forskellige faggruppers
roller og ansvarsområder. Dette er ikke kun positivt for
de involverede medarbejdere, men også for borgerne,
da koordinering på tværs af fagligheder kan bidrage til
kvaliteten af patientplejen og øge patienttilfredsheden
(Holtzmann, 2011).
Erfaringer fra projektet viser, at der mellem politi og
psykiatri er skabt en bedre koordinering og samar-
bejde på tværs. Endvidere giver flere af de intervie-
wede faggrupper udtryk for, at der også er skabt en
bedre kontakt til kommunale aktører som gadeplans-
medarbejdere og bostøtter. Flere FUT-betjente og
–sygeplejersker har dog efterspurgt en fast kontaktper-
son i kommunen, som kan understøtte et mere koor-
dineret samarbejde. Flere af de borgere, som FUT-
patruljen er i kontakt med, har udfordringer, der kræver,
at kommunen involveres, såfremt varige løsninger skal
iværksættes.
En vigtig fordel ved de fælles udrykningsteams er
deres evne til at skabe en god relation til borgere og
pårørende. Muligheden for at opbygge en god rela-
tion til borgergruppen skyldes blandt andet, at FUT-
patruljerne har tid og ro til opgaven. Tid er en væsent-
lig faktor og giver borgeren mulighed for at fortælle om
deres situation og få skabt tillid til FUT-patruljen.
Personer, der befinder sig i gråzonen, kan være svære
at vurdere og placere. Det kan kræve tid at finde ud
af, hvilken hjælp der er relevant. Tid og ro bliver også
konfliktnedtrappende, da der bliver plads til en anden
form for omsorg. Dette kan til dels aflæses af antallet
af arbejdsskader, hvor der i forbindelse med de fælles
udrykningsteams ikke er set arbejdsskader relateret
til konflikter med borgere. De fælles udrykningsteams
er en særlig håndsrækning til denne persongruppe og
sørger for, at de får hjælp før sygdommen udvikler sig
fx ved at sætte dem i kontakt med kommunen eller
frivilligt få dem kørt til psykiatrien.
Blandt de fordele, der kan gøre en forskel, er den
fælles faglighed på stedet. FUT-sygeplejerskerne har
mulighed for at tænke i behandling og hjælp, mens
FUT-betjentene sikrer, at personen ikke er til fare for
sig selv eller andre. Øvrige fordele ved de fælles udryk-
ningsteams arbejde er det sundhedsfaglige sprog i
kontakten med sundhedsvæsenet, en bedre og mere
smidig koordination med kommunale aktører og myn-
digheder og en bedre forståelse for sundhedssyste-
met opbygning. I praksis har det betydet, at de fælles
udrykningsteams har bedre mulighed for at igangsætte
den rette indsats for borgeren og få etableret løsninger
på et tidligere tidspunkt.
04.11
Opsummering
De fælles udrykningsteams har gennem interviews,
gennemgang af sager og observationer vist sig at have
en række fordele, der øger kvaliteten af den hjælp,
der ydes til personer med psykiske lidelser og andre
udsatte borgere i svære livssituationer. Dette kapitel
peger på, at der er en række fordele, der har betydning
for den øgede kvalitet og hjælp til borgerne.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0039.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
37
05 Reduktion i
anvendelse af
magt og tvang
Dette kapitel omhandler, hvorvidt de fælles udrykning-
steam kan bidrage til at reducere anvendelsen af magt
og tvang. Kapitlet fokuserer på tvangsindlæggelser og
de faktorer, der har betydning for tvangsindlæggelses-
processen. Det skyldes, at der fra politisk side er et
stort fokus på nedbringelse af tvangsindlæggelser, og
at tvangsindlæggelser kræver involvering af både politi
og sundhedsmyndigheder. Tvangsindlæggelser er en
opgave, der fylder meget hos både politi og psykiatri
og kræver et godt samarbejde på tværs.
Tvang er et alvorligt indgreb i et menneskes liv og har
potentiale til at forårsage psykisk, fysisk og social
skade (Norvoll, Moss, Litleré, 2018). Tvang og anven-
delse af magt kan i mange tilfælde være den eneste
mulighed for at hjælpe borgeren, men bør anvendes
som sidste udvej. Politi og regioner vægter mind-
ste-middels-princippet højt i deres arbejde, hvilket
betyder, at der efterstræbes anvendelse af mindst
mulig magt og tvang.
I sundhedssektoren har en lang række projekter og
forskning vist, at forebyggelse af psykiske lidelser,
deeskalering og nedbringelse af tvang kræver res-
sourcer, ledelsesmæssig opbakning og inddragelse
af borgeren (En moderne, åben og inkluderende
indsats for mennesker med psykiske lidelser, 2013;
Holtzmann, 2011). Flere studier har med succes vist,
at stærke relationer og alliancedannelse kan medvirke
til nedbringelsen af tvang. Et satspuljeprojekt i Region
Sjælland nedbragte ved hjælp af koordineringsplaner
og tvungen opfølgning antallet af tvangsindlæggelser
med 45% (Stranges, Berring, & Nørmark Vistisen,
2016). En god relation til patienten fra starten samt
frie rammer og tid til den enkelte patient blev set som
medvirkende årsager til projektets succes.
Blandt de meste kendte negative effekter af tvang
ses vrede, hjælpeløshed, isolation, krænkelse og frygt
(Bedre Psykiatri, 2021). På baggrund af evalueringen
kan det ikke påvises, hvorvidt de fælles udrykning-
steams har kunne nedbringe antallet af tvangsindlæg-
gelser i projektperioden. Evalueringen viser dog, at
de fælles udrykningsteams har haft en betydning for
borgerne og har kunne bidrage til mere ro og tryghed i
tvangsindlæggelsessituationer.
Kapitlet omfatter en gennemgang af den nuværende
udvikling i antallet af tvangsindlæggelser og ser på,
hvordan de fælles udrykningsteams kan have en
betydning for at mindske kompleksiteten af tvangsind-
læggelser. Derudover afdækkes det, hvordan de fælles
udrykningsteams kan være med til at reducere magt
og tvang.
05.1
Udviklingen i
tvangsindlæggelser
Der har fra projektets start været en viden om, at
tvangsindlæggelser i mange år har været stigende.
En opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at
antallet af tvangsindlæggelser er steget med 12,7 % i
perioden 2017-2020. I absolutte tal er der tale om en
stigning fra 4.386 tvangsindlæggelser i 2017 til 4.943
tvangsindlæggelser i 2020. Særligt interessant for
udviklingen er, at den særligt bæres af de røde tvangs-
indlæggelser, hvor der ses en stigning på 18,9 % i
perioden 2017-2020. Til sammenligning er antallet af
gule tvangsindlæggelser steget med 2,4 % i samme
periode. I tabel 5.1 ses antallet af tvangsindlæggelser
på landsplan i perioden 2017-2020 fordelt på gule
og røde tvangsindlæggelser samt det samlede antal
pr. år.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0040.png
38
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
Tabel 5.1: Antal tvangsindlæggelser fordelt på røde og gule papirer
Antal tvangsindlæggelser
2017
Gul
Rød
Begge
1647
2739
4386
2018
1639
2720
4359
2019
1579
2907
4486
2020
1686
3257
4943
%-vis ændring i antallet af tvangsindlæggelser
2017-2018
-0,5%
-0,7%
-0,6%
2018-2019
-3,7%
6,9%
2,9%
2019-2020
6,8%
12,0%
10,2%
2017-2020
2,4%
18,9%
12,7%
Note: Procentvise ændringer er beregnet af projektgruppen på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Tabel 5.1 viser en tendens, der også kan aflæses
af politiets egne opgørelser af tvangsindlæggelser.
Politiets opgørelser viser, at antallet af tvangsindlæg-
gelser er steget med 60% i perioden 2010-2020
21
.
Det er værd at bemærke, at udviklingen i antallet af
røde tvangsindlæggelser er den primære årsag til det
stigende antal tvangsindlæggelser. Ved røde tvangs-
indlæggelser har politiet 24 timer til at gennemføre
tvangsindlæggelsen. En fortsat stigning i røde tvangs-
indlæggelser vil kræve, at både politi, psykiatri og
praktiserende læger øger deres koordinerende indsats
for at kunne få tilpasset indlæggelsen med antallet
af sengepladser, ledige patruljer og lægens øvrige
arbejdsopgaver.
Interviews med sundhedspersonale og betjente viser,
at en tvangsindlæggelse kan foregå på mange for-
skellige måder. Selvom røde tvangsindlæggelser skal
ske inden for 24 timer, er mange af indlæggelserne af
en så alvorlig eller akut karakter, at der skal reageres
hurtigt som fx ved selvmordsforsøg og selvskadende
personer.
Som hovedregel er gule tvangsindlæggelser ofte
nemmere at gennemføre, da borgeren sjældent skal
indlægges akut, men kan gøres inden for syv dage
fra papirerne er udfyldt. Det giver både borgere, politi
og sundhedsmyndigheder mulighed for at koordinere
og planlægge. Det er dog ikke sikkert, at borgeren har
sygdomsindsigt i situationen, hvorfor politiets tilstede-
værelse både kan undre borgeren eller skabe uro, hvis
de ikke ønsker at blive indlagt.
05.2
Faktorer, der har
indflydelse på antallet af
tvangsindlæggelser
Projektgruppen har foretaget en undersøgelse af en
række faktorer, der har betydning for udviklingen i
antallet af tvangsindlæggelser. Undersøgelsen tager
udgangspunkt i 90 personer, der er blevet gennem-
gået fem år tilbage fra deres tvangsindlæggelse i
andet halvår 2019. Den undersøgte periode er derfor
2014-2019 i alle tilfælde. Undersøgelsens formål
er at få større indblik i, hvilken type af borgere, der
bliver tvangsindlagt. Gennemgangen viser, at særligt
fire faktorer har en signifikant indflydelse på antallet
af tvangsindlæggelser. Det drejer sig om alder, køn,
socialt udsathed samt antallet af straffesager.
Alder
Vores data viser, at yngre personer har flere tvangsind-
læggelser end ældre. En rapport fra Danske Regioner
viser, at unge i aldersgruppen 19-29 år udgør den
største andel af personer, der får deres første kontakt
til psykiatrien (Danske Regioner, 2020).
Selvom de fælles udrykningsteams målgruppe
er personer over 18 år, er det værd at bemærke,
at udviklingen i antallet af psykiatriske diagnoser
blandt børn og unge også er stigende (Økonomi- og
Indenrigsministeriet, 2019; Sundhedsstyrelsen,
2018)
22
. En opgørelse fra 2021 foretaget af Indenrigs-
og Boligministeriet viser, at hvert tredje barn med
21
22
Sundhedsdatastyrelsens og politiets tal afviger en smule fra hinanden, da politiet også registrerer sager, hvor patruljen bliver
aflyst, tvangsindlæggelses afvises eller ender med frivillig indlæggelse. Sundhedsdatastyrelsens tal viser det reelle antal
personer, der bliver indlagt, mens politiets tal viser omfanget af frihedsberøvelser, der bliver udøvet i forbindelse med tvangs-
indlæggelser samt de situationer, hvor politiet har assisteret i sager, der ved begyndelsen havde karakter af en tvangsindlæg-
gelse.
Antallet af unge i alderen 18-29 år, der lever med en psykisk lidelse, er steget med næsten 20.000 personer i perioden
2013-2019, svarende til en stigning på 33 % (Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2019).
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0041.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
39
kontakt til psykiatrien også har et forløb som voksen.
Andelen af unge voksne, der har været i psykia-
trien som barn, udgør altså en stigende andel af
de unge voksne, der er i psykiatrien (Indenrigs- og
Boligministeriets Benchmarkenhed, 2021). At unge
har flere tvangsindlæggelser ses der ikke en entydig
forklaring på.
Køn
Vores gennemgang af 90 tvangsindlæggelser viser,
at kvinder har flere tvangsindlæggelser end mænd.
En vidensoversigt over forebyggende indsatser til
unge i psykisk mistrivsel udarbejdet af VIVE påpe-
ger, at særligt ældre piger og unge kvinder i større
omfang har psykiske lidelser (VIVE, 2018). Ifølge tal
fra Psykiatrifonden er andelen af kvinder med dårligt
mentalt helbred dobbelt så stort i alderen 16-24 år
(23,8 %) sammenlignet med mænd i samme alder
(12,9 %) (Psykiatrifonden, 2019). Dette stemmer
overens med evalueringens fund om alder og de gene-
relle erfaringer i politi og de fælles udrykningsteams,
hvor særligt unge kvinder med selvskadende adfærd
er blandt de opgaver, der både er komplekse og fylder
meget.
Socialt udsathed
Vores gennemgang viser, at personer med én eller
flere socialrapporter, hjemløshed, misbrugsproblemer
og lignende typer af socialt udsathed har større sand-
synlighed for at have flere tvangsindlæggelser. Dette
er måske ikke overraskende, da særligt personer med
dobbeltdiagnoser (misbrug og psykisk sygdom) er en
velkendt og veldokumenteret udfordring.
23
For politiet
er dette ligeledes en udfordring og politiets temaana-
lyse om beredskabets arbejde med personer med
psykiske lidelser (2018) påpeger også, at personer,
der ikke entydigt kan placeres som misbruger eller
med en psykisk lidelse, øger udfordringerne for politiet
i at kunne yde den rette hjælp til borgeren.
Tidligere domme
Gennemgangen af tvangsindlæggelser viste yder-
ligere, at personer, der tidligere har fået en dom for
overtrædelse af straffeloven har større sandsynlighed
for at blive tvangsindlagt. I gennemgangen af sager
har vi ikke undersøgt de enkelte domme for yderligere
oplysninger såsom hændelsesforløb, skadesomfang,
mv., men kun forholdt os til, hvorvidt der er tale om en
strafferetslig overtrædelse, og hvorvidt personen tidli-
gere har været dømt for vold.
Dette fund skal dog ses i lyset af, at udadreagerende
adfærd, fx ødelæggelse af inventar i psykiatrien, kan
medføre en sigtelse og muligvis dom. Da vores gen-
nemgang har set på historiske data (perioden 2014-
2019), kan det ikke fastlægges, hvorvidt det er per-
soner med straffesager, der har større sandsynlighed
for at blive tvangsindlagt eller personer med psykiske
lidelser, der har større sandsynlighed for at blive sigtet
og dømt for overtrædelse af straffeloven.
Sjældent én forklarende faktor
Antallet af tvangsindlæggelser er ofte betinget af flere
faktorer. Dette øger kompleksiteten i både borgerens
situation og behandlingen af de underliggende årsager
til de psykiske lidelser. I forhold til politiets arbejde
kan ovenstående faktorer anvendes til at påvise kom-
pleksiteten i opgaver, der omhandler personer med
psykiske lidelser. Det er ikke altid, at denne komplek-
sitet ses i form af et sikkerhedsmæssigt problem, når
politiet kaldes ud til en opgave, der involverer personer
med psykiske lidelser. I mange tilfælde kan politiet
ikke gøre andet end at sikre ro og orden. Dog kan den
forkerte eller manglende henvisning til enten psykiatri,
egen læge eller øvrig hjælp forværre personens situa-
tion og i værste tilfælde ende i skade på sig selv eller
andre.
Genindlæggelser
Nationale tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at
andelen er personer, der er førstegangsindlagt er
faldende. I 2017 var 63,3 % af de indlagte første-
gangsindlæggelser, mens det i 2020 var 59,7 %.
I samme periode er det gennemsnitslige antal
tvangsindlæggelser pr. person pr. år steget fra
1,38 indlæggelser i 2017 til 1,51 indlæggelser
i 2020. Tallene fra Sundhedsdatastyrelsen indike-
rer, at flere personer bliver genindlagt i psykiatrien.
Førstegangsindlæggelser står dog fortsat for største-
delen af indlæggelserne.
Omfanget af gengangere, der skal indlægges, er et
tema, der går igen i interviewene. Flere beredskabsbe-
tjente nævner, at arbejdet med personer med psykiske
lidelser er præget af frustration og magtesløshed, da
de ofte ikke føler, at de kan hjælpe borgeren tilstrække-
ligt. Dette gør sig særligt gældende, når det kommer til
gengangere:
”Nogle gange kan jeg godt blive lidt frustreret og ked
af det eller træt af, at man har sat en masse i gang, og
så er vi bare tilbage på 0. så bliver de udskrevet for
tidligt, og så er der ikke kommet den opfølgning. […]
så er borgeren lidt tabt på gulvet igen […] og så starter
møllen forfra. Det, synes jeg, er lidt frustrerende.”
(Beredskabsbetjent B)
Foruden Sundhedsdatastyrelsens tal har projektgrup-
pen undersøgt udviklingen i antallet af gengangere
(recidiv) for de tvangsindlæggelser, som de fælles
udrykningsteams har bistået. Undersøgelsen viser,
at udviklingen i antallet af genindlæggelser særligt
drives af enkelte svært belastede personer, som har
stort recidiv. I de perioder hvor disse personer er i en
forværring, vil de fylde meget og have stor recidiv,
der påvirker undersøgelsens resultater. Der kan på
baggrund af projektgruppens undersøgelse af recidiv
for personer, der tvangsindlægges med hjælp fra de
23
Se blandt andet (Nilsen, Laursen, Hjorthøj, & Nordentoft, 2019; Region Hovedstadens Psykiatri, 2017).
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0042.png
40
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
fælles udrykningsteams, ikke påvises eller afvises,
hvorvidt de fælles udrykningsteams bidrager til færre
tvangsindlæggelser i den undersøgte periode andet
halvår 2019 til 1. kvartal 2021.
24
På trods af at der ikke ses et egentlig fald i antallet af
tvangsindlæggelser, tyder meget på, at de fælles udryk-
ningsteams kan reducere anvendelsen af magt i forbin-
delse med tvangsindlæggelser. Erfaringer fra de fælles
udrykningsteams, der er fremhævet i kapitel 4, viser,
at der er særlige kvalitative og praktiske fordele ved de
fælles udrykningsteams, som kan bidrage til at en mere
rolig og behandlingsklar overlevering til psykiatrien.
05.3
Typer af
tvangsindlæggelser
I sundhedssystemets og politiets data er tvangsind-
læggelser behandlet som én størrelse og én slags
proces. I praksis kan der dog være stor forskel på,
hvordan en tvangsindlæggelse opfattes, foregår og
udføres. Til brug for evalueringen, er der foretaget et
tidsstudie på tværs af landets 12 politikredse for at få
mere viden om processerne i en tvangsindlæggelse.
Tidsstudiet er baseret på 108 tvangsindlæggelser.
Vi har blandt andet kigget nærmere på antallet af
patruljer, der blev anvendt, ventetid hos borgeren,
transporttid, ventetid i psykiatrien, hvorvidt personen
ville frivilligt med og hvorvidt der blev anvendt magt-
midler mv. Hver variabel er blevet tildelt point ud fra
de givne vilkår. I metoderapporten kan der læses mere
om tidstudierne. Vores tidsstudie viser, at tvangsind-
læggelser, lettere forenklet, kan opdeles i tre scenarier:
nemme, moderate og komplekse tvangsindlæggel-
ser. Nedenfor beskrives eksempler på de tre typer af
tvangsindlæggelser baseret på vores tidstudier.
Nemme tvangsindlæggelser
Tvangsindlæggelser, der er defineret i denne kategori,
foregår oftest på formiddags- eller eftermiddagsvag-
ten. Opgaven kommer fra en læge, der ønsker hjælp
til en tvangsindlæggelse. I nogle tilfælde vil lægen
allerede være på stedet og ellers er der en forholdsvis
kort ventetid på lægen, cirka 10 minutter. I de nemme
indlæggelser klarer patruljen opgaven uden yderligere
assistance, og de bruger ca. 30 minutter hos borgeren.
Når de ankommer til den psykiatrisk akutmodtagelse
vil der som regel være ca. 15 minutters ventetid og
derefter tager vurdering af borgeren og papirer omkring
10 minutter. Der er ikke materielle skader og borgeren
tager som regel med uden anvendelse af magt (der
anvendes magt i 5 % af de nemme sager).
Nemme tvangsindlæggelser kan både være gule og
røde tvangsindlæggelser, men som hovedregel er der
tale om en rød tvangsindlæggelse (68 % røde og 32 %
gule).
Moderate tvangsindlæggelser
Tvangsindlæggelser, der er defineret som moderate,
foregår oftest på eftermiddagsvagten (59%) og opkald
kommer primært fra læger, der har behov for politiets
assistance. Der er ofte længere ventetid på lægen,
hvor patruljen er alene med borgeren. I gennemsnit
er der tale om ca. 45 minutters ventetid. Processen
hos borgeren tager ofte længere tid, hvilket både kan
skyldes mere komplicerede diagnoser eller manglende
rutine i at udfylde tvangsindlæggelsespapirer. I halv-
delen af tvangsindlæggelserne tager borgeren ikke
frivilligt med og der bruges i gennemsnit 1 time og 6
minutter i hjemmet. I psykiatrien er ventetiden i gen-
nemsnit ca. 30 minutter og vurdering tager 21 minutter
i gennemsnit. Dette er mere end dobbelt så langt tid
som i de nemme tilfælde. I 22 % af tilfældene kræver
tvangsindlæggelsen, at der aflægges et besøg på ska-
destuen eller en anden somatisk afdeling først. Dette
kan være på grund af selvskade eller andre forhold
som lægen eller patruljen vurderer kræver somatisk
behandling. I de tilfælde, hvor der skal aflægges besøg
i en somatisk skadestue, tager vurdering og eventuel
behandling ca. 90 minutter. I moderate tvangsindlæg-
gelser er der ikke materielle skader og i størstedelen af
tilfældene ikke anvendt magt. Kun i 16 % af tvangsind-
læggelserne anvendes magtmidler. I de tilfælde, hvor
der anvendes magtmidler, er det fysisk fastholdelse,
transportbælte eller håndjern.
Moderate tvangsindlæggelse kan både være gule og
røde tvangsindlæggelser, men som hovedregel er der
tale om en rød tvangsindlæggelse (70% røde og 30 %
gule).
Komplekse tvangsindlæggelser
Komplekse tvangsindlæggelser foregår oftest på
eftermiddagsvagten (63 %). Anmeldelserne kommer
fra både læger og kategorien ”anden”, som omfatter
samarbejdspartnere på bosteder eller andre kommu-
nale tilbud som gadeplansmedarbejdere. Der vil i cirka
9 ud af 10 tilfælde være tale om en rød tvangsindlæg-
gelse og ventetiden på lægen er omkring 45 minutter.
Ventetiden opstår særligt i sager, hvor det ikke er
lægen, der kontakter politiet, men i stedet borgere
eller samarbejdspartnere. Det tager i gennemsnit 30
minutter at få papirerne godkendt og som hovedregel
tager borgeren ikke frivilligt med (75%). I denne type
af tvangsindlæggelser ses også eksempler på borgere,
der forsøger at flygte fra politiet eller hvor, der foregår
en eftersøgning. I 25 % af tilfældene er der behov
for flere patruljer til at bistå ved tvangsindlæggelsen.
Det kan skyldes, at personen er fysisk stor og svær
at håndtere, eller at der er tale om en person, der er
eftersøgt, hvor flere patruljer afsøger et område. I gen-
nemsnit bruger patruljen 1 time og 45 minutter hos
borgeren før de kører til den psykiatriske afdeling til
tvangsindlæggelse. Der er i gennemsnit 39 minutters
ventetid og vurderingen tager ca. 25 minutter. Ofte vil
akutte tvangsindlæggelser, hvor psykiatrien ikke kan
underrettes i god tid betyde, at der vil være længere
24
For uddybning, se metoderapport
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0043.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
41
Tabel 5.2: Andel af tvangsindlæggelser fordelt på nemme, moderate og komplekse tvangsindlæggelser i procent
Type tvangsindlæggelse
Nem
Moderat
Kompleks
Andel i procent
25%
53%
22%
Andel røde og gule tvangs-
indlæggelser (R/G)
68/32%
70/30%
88/12%
Andel med anvendelse af
magtmidler
5%
16%
42%
Faktor
1
3,1
4,6
Kilde: Stikprøveundersøgelse af 108 tvangsindlæggelser fra Danmarks 12 politikredse foretaget af projektgruppen i 2020.
ventetid på en modtagende læge, særligt om aftenen.
I halvdelen af de komplekse tvangsindlæggelser skal
patruljen til en somatisk skadestue eller afdeling for
at få behandlet patienten inden indlæggelse. Det kan
være selvmordstruede personer, der har slugt piller
eller har skåret i sig selv, der kræver akut behandling. I
42% af tvangsindlæggelserne skal patruljen anvende
magt i form af transportbælter, håndjern eller lignende.
I tidsstudiet har vi ikke set sager, hvor der er anvendt
peberspray, stav eller trukket våben.
Tidsstudiet viser, at et væsentlig del af de mode-
rate og komplekse tvangsindlæggelser involverer
et somatisk forløb. Samme tendens kan aflæses
af Sundhedsdatastyrelsens opgørelse, der viser, at
omkring 45 % af røde tvangsindlæggelser har et
somatisk forløb, mens det gælder for omkring 38 % af
de gule tvangsindlæggelser.
25
Antallet af somatiske
forløb har været stabilt i perioden 2018-2020.
Omkostninger ved de forskellige
typer af tvangsindlæggelser
Tidsstudiet viser, at der er stor forskel på tvangsind-
læggelsesforløb. Tabel 5.2 nedenfor viser fordelingen
mellem nemme, moderate og komplekse tvangsind-
læggelser. Fordelingen er fordelt med 25 % nemme
tvangsindlæggelser, 53 % moderate tvangsindlæggel-
ser og 22 % komplekse.
Sammenlignes tidsstudiet med vores gennemgang af
sager, som de fælles udrykningsteams har kørt til, er
der kun få sager, hvor der bliver anvendt magt. I alt der
er fundet 29 sager, hvor det af sagens resume er angi-
vet, at de fælles udrykningsteam har anvendt magt.
Dette stemmer overens med interviews med FUT-
personale, der oplever, at der sjældent anvendes magt.
Der er stor forskel på omkostningerne forbundet med
de forskellige typer af tvangsindlæggelser. I udreg-
ningen af omkostningerne for tvangsindlæggelser har
vi regnet på prisen for de forskellige processer med
udgangspunkt i direkte omkostninger forbundet ved
patruljens og vagtcentralens arbejde. Disse omkost-
ninger dækker ikke lægens tid på stedet, somatisk
behandling eller psykiatriens indlæggelsesforløb.
Beregninger foretaget af projektgruppen estimerer, at
en kompleks tvangsindlæggelse i gennemsnit er 4,6
gange så omkostningstung som en nem tvangsind-
læggelse. En moderat tvangsindlæggelse er i gen-
nemsnit 3,1 gange så omkostningstung som en nem.
Merudgiften skal hovedsageligt tilskrives den ekstra
tid, som bruges på moderate og svære tvangsindlæg-
gelser, hvor der kan være flere patruljer på en opgave,
ligesom der er mere ventetid på læge og i psykiatrien.
Meget tyder på, at ligesom politiet har et større res-
sourceforbrug jo kompleks tvangsindlæggelsen bliver,
at det samme gør sig gældende for ressourceforbruget
i de øvrige myndigheder. Der er derfor et stort poten-
tiale i at få komplekse tvangsindlæggelser deeskaleret
til moderate eller nemme tvangsindlæggelser.
At få en tvangsindlæggelse deeskaleret fra en kom-
pleks til en moderat eller nem tvangsindlæggelse kan
også have stor betydning for borgerens relation til politi
og psykiatri. Erfaringer fra interviews med de forskel-
lige faggrupper viser, at indsatsen på stedet kan få stor
betydning for borgerens efterfølgende forløb i psykia-
trien. Kapitel 4 viser, at et roligt og relationsskabende
møde med myndighederne kan have en positiv indfly-
delse på borgerens videre behandlingsforløb.
Sundhedsmedarbejderne fremhæver særligt betydning
af en hensigtsmæssig overleveringen til psykiatrien
og af interviewene fremgår det, at indsatsen på stedet
kan have betydning for graden af frivillighed og brugen
af tvang (se kapitel 4). FUT-betjentene mener, at syge-
plejerskens tilstedeværelse har en stor indvirkning på
situationen på stedet og kan have en deeskalerende
effekt. En FUT-betjent beskriver det således:
25
Sundhedsdatastyrelsens opgørelse omfatter somatiske forløb både før, under og efter en tvangsindlæggelse, så længe der
er overlappende dage mellem tvangsindlæggelsen og det somatiske ophold. Politiets tidsstudie omfatter hovedsageligt
somatiske ophold ved tvangsindlæggelsens begyndelse.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0044.png
42
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
”Jeg tror, at sygeplejersken kan være med til at
deeskalere mange situationer. [Borgerne] får bare
en bedre oplevelse, et bedre produkt, en bedre
service, fordi vi har flere kompetencer at give af […]
Jeg tror, det er godt givet ud.”
(FUT-betjent L)
vanskeligheder med at sikre behandling af høj kvalitet
i den ambulante psykiatri og under indlæggelse, samt
at sikre en tidlig og forebyggende indsats forud for
indlæggelse og efter udskrivelse i både kommunalt og
regionalt regi (ibid).
Tal fra Sundhedsdatastyrelsens register over tvang i
psykiatrien viser, at der i perioden 2015 - til 2020 har
været en stigning i antallet af frihedsberøvelser (7%)
og tvangsbehandlinger (15%) og et mindre fald i antal-
let af fikseringer (4%) (Sundhedsdatastyrelsen, 2021).
Den samme tendens ses af Sundhedsstyrelsens
monitoreringsrapport, der viser, at selvom der ses et
fald i antallet af personer, der bæltefikseres, så er
anvendelsen af akut beroligende medicin, fasthol-
delser, tvangsmedicinering og tvangsindlæggelser
af både børn og unge samt voksne steget i perioden
(Sundhedsstyrelsen, 2020).
Det har ikke været muligt at afgøre om de fælles udryk-
ningsteams har haft en effekt i forhold til yderligere
tvangsindgreb foretaget i psykiatrien. Flere sundheds-
medarbejderne nævner, at fx ro i overleveringen har
betydning for den efterfølgende brug af tvangsindgreb.
Når FUT formår at skabe ro og tryghed ved ankomst i
psykiatrien, skabes nogle gode rammer for borgerens
videre behandlingsforløb. Det kan mindske brugen af
tvang, idet de fleste tvangsindgreb sker i forbindelse
med indlæggelsen eller umiddelbart herefter. Som en
sundhedsmedarbejder uddyber:
”[Vi] tager […] jo så over på en patient der er mindre
opkørt og allerede mere tryg og en bedre start på en
indlæggelse – min egen oplevelse er at det giver en
bedre start på et forløb og mindre tvang og vi ved jo,
at det i de første 24 timer, at der mest tvang og bælte,
så hvis man kan give patienten en god start, så tror
jeg at det kan give mindre tvang og et bedre forløb.”
(Sundhedsmedarbejder A)
Citatet underbygges af flere sundhedsmedarbejdere
og af et interview med afstigmatiseringsindsatsen ”EN
AF OS”, der har en klar holdning til, at en rolig og sam-
arbejdsvillig begyndelse på en indlæggelse kan have
stor betydning for behandlingsforløbet og behovet for
yderligere tvangsindgreb under en indlæggelse.
Relationen mellem borgere og FUT, den ekstra tid
samt sygeplejerskens indsigt og forståelse i psykiatri-
ske problemer kan føre til mere frivillighed og mindre
tvang. Tilsammen kan disse forhold bidrage til, at det
indledende forløb i psykiatrien bliver mere roligt og
trygt, hvorved behovet for magt og tvang mindskes.
En samarbejdspartner i sundhedsvæsnet beretter om
en konkret situation, hvor FUT-sygeplejersken kendte
borgeren i forvejen og derfor var en stor støtte og
hjælp, da borgeren følte sig tryg ved sygeplejersken.
Det havde i følge samarbejdspartneren betydning for,
at de fik løst situationen uden anvendelse af magt og
tvang.
Måden hvorpå borgeren mødes og håndteres har stor
indvirkning på det videre forløb. Af interviews og sager
ses der flere eksempler på, at borgeren overtales til at
komme med ”frivilligt”, eller at borgere, der plejer at
blive indbragt i bælte, kan tages med uden:
”... der er heller ikke nær så mange der kommer med
bælte. Med en almindelig patrulje, så ser jeg dem ofte
komme i transportbælte, hvor med FUT så er der ikke
noget. Jeg har nogle gange studset over, gud kommer
han ikke i bælte, det plejer han da, og så er det fordi
han er kommet med FUT.”
(Sundhedsmedarbejder I)
Ovenstående citat er ikke enestående og flere sund-
hedsmedarbejdere i psykiatrien fortæller, at de ople-
ver, at de fælles udrykningsteams anvender mindre
magt, når de kommer med en borger sammenlignet
med beredskabspatruljer. Sygeplejersker og betjente
fra de fælles udrykningsteams fortæller, at de kun
sjældent har behov for at lægge borgeren i transport-
bælte eller håndjern. De nævner, at de både ser det
som en tillidserklæring til borgeren, men også som en
måde at vise borgeren, at de ikke bliver kriminalise-
rede, blot fordi de har behov for hjælp. En FUT-betjent
forklarer, at den erfaring, FUT-patruljen opbygger
med denne borgergruppe, gør, at de bedre kan aflæse
borgerens signaler og dermed får mere ”is i maven”.
Dette betyder, at de sjældent finder det nødvendigt at
anvende magt.
Udviklingen i øvrige typer af tvangsindgreb
I Sundhedsstyrelsens rapport ”Monitorering af tvang
i psykiatrien” (2020) bemærkes det, at der overord-
net set er sket en stigning i den samlede anvendelse
af tvang, og at antallet af personer, der er berørt
af tvang er langt højere end det ønskede niveau
(Sundhedsstyrelsen, 2020). Sundhedsstyrelsen
påpeger, at udfordringerne blandt andet kan skyldes
Opsummering
Antallet af tvangsindlæggelser og tvangsindgreb er
fortsat stigende. Tvangsindlæggelser kan foregå på
mange forskelige måder og kan variere i alvorligheds-
grad og akuthed. Ses der nærmere på et udsnit af de
personer, der bliver tvangsindlagt viser det sig, at sær-
ligt fire faktorer har indflydelse på antallet af tvangs-
indlæggelser: alder, køn, socialt udsathed og tidligere
strafferetslige domme. En persons antal af tvangsind-
læggelser er ofte betinget af flere faktorer, hvilket kan
øge kompleksiteten af politiets og psykiatriens opgave.
Kompleksiteten af borgerens situation opdages ikke i
alle tilfælde af politiet, hvilket kan forværre borgerens
situation.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0045.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
43
Tidstudiet af tvangsindlæggelsesprocessen viser
at 25% af de undersøgte tvangsindlæggelse kate-
goriseres som nemme, 53% som moderate og 22%
som komplekse tvangsindlæggelser. Komplekse
tvangsindlæggelser er i gennemsnit 4,6 gange mere
omkostningstunge end nemme tvangsindlæggel-
ser, hvilket hovedsageligt skyldes, at der anvendes
mere tid og magt. Det kan ikke påvises, at de fælles
udrykningsteams har reduceret eller forebygget en
stigning i tvangsindlæggelser i projektperioden, men
de skaber gode vilkår for at nedbringe anvendelsen
af magt og tvangsindgreb i det efterfølgende indlæg-
gelsesforløb. Dette understøttes både af interviews
og gennemgang af sager. I kun 29 af ca. 3500 sager,
er det angivet, at de fælles udrykningsteams har
anvendt magt.
De fælles udrykningsteams arbejde er dog ikke kun
relevant i forbindelse med tvangsindlæggelser, men
for en række opgaver med personer med psykiske
lidelser og andre former for socialt udsathed. De
samme tiltag og værktøjer, der virker i forbindelse med
tvangsindlæggelser, anvendes i mange andre typer af
opgaver, som de fælles udrykningsteams løser. Blandt
de interviewede faggrupper er der en klar mening om,
at de fælles udrykningsteams tilgang har en betydning
for borgerens oplevelse af situationen og kan mindske
anvendelsen af magt.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0046.png
44
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
06 Konklusion
Forventningerne til pilotprojektet for de fælles udryk-
ningsteams har været todelte. Der har været en
forventning om, at de fælles udrykningsteams kan
deeskalere konfliktniveauet mellem borgere med psy-
kiske lidelser og politiet og dermed mindske omfanget
af skader hos både personer med psykiske lidelser og
ansatte i beredskabet. For det andet var der en for-
ventning om, at personer med psykiske lidelser får den
rette hjælp og oplever en professionel, velkoordineret
og målrettet håndtering (Satspuljepartierne, 2018).
Styregruppen for de fælles udrykningsteams har i
forlængelse af satspuljepartiernes forventninger haft
et ønske om at skabe en helhedsorienteret indsats for
den enkelte borger og undersøge hvorvidt de fælles
udrykningsteams kan reducere anvendelsen af magt
og tvang i arbejdet med borgere med psykiske lidelser.
Forventningerne var, at de fælles udrykningsteams kan
bidrage til:
Et bedre samarbejde på tværs af politi, kommune
og sundhedsmyndigheder
En helhedsorienteret forståelse og tilgang til
borgeren
Bedre visitering og håndtering af borgere med
psykiske lidelser
Et forsøg på nedbringelse af magt og tvang ved
tidligere indsats på stedet
borgergruppen. Det styrkede samarbejde afspejler
sig i det daglige arbejde med personer med psykiske
lidelser, hvor både FUT og samarbejdspartnere over
en bred kam gør brug af hinanden i forsøget på at give
den rette hjælp til borgeren.
Det er værd at fremhæve, at den tværfaglige indsats
styrkes af, at patruljen har ro og tid til at håndtere og
snakke med borgeren. Muligheden for at kunne skabe
en dialog på borgerens præmisser betyder, at der er
mindre sandsynlighed for konflikter både på stedet og
ved en eventuel indlæggelse. Det er FUT-personalets
oplevelse, at de sjældent har behov for anvendelse af
fx transportbælte eller håndjern.
De fælles udrykningsteams har været begrænset
af den manglende juridiske afklaring af journalfø-
ringspligten og deling af informationer mellem politi
og sundhedspersonale. Ligeledes har flere FUT-
sygeplejersker og -betjente problematiseret, at de
ikke har mulighed for at foretage sundhedsfaglige
opslag inden mødet med borgeren. Disse udfordringer
har fx betydet, at der ikke kan ske en klarlægning af
borgerens situation på tværs af de to myndigheder,
og at sygeplejerskerne oftest ikke har sundhedsfaglig
information om den borger, de skal besøge. Hertil bør
det nævnes, at tre ud af fire politikredse og regioner
har ønsket at fortsætte de fælles udrykningsteams,
såfremt der kommer afklaring på de juridiske retnings-
linjer og fortolkninger.
Fordelene ved de fælles udrykningsteams må derfor
anses at være mange og bør afvejes i forhold til den
lønomkostning, der er ved at stille en FUT-patrulje til
rådighed i politikredsene.
Nedenfor vil de enkelte målkriterier blive gennemgået:
Et bedre samarbejde på tværs af politi,
kommune og sundhedsmyndigheder
De fælles udrykningsteams har på tværs af politi, psy-
kiatri og forskellige kommunale instanser styrket hver-
dagens samarbejde om personer med psykiske lidel-
ser og personer i andre former for socialt udsathed.
Evalueringen viser, at der på tværs af de involverede
myndigheder er kommet en bedre forståelse for hinan-
dens fagligheder og kompetencer, og hvordan de bedst
muligt anvendes. De gode erfaringer gælder særligt
mellem politi og psykiatri. Erfaringer fra projektet viser,
at det koordinerende samarbejde med kommunale
aktører med fordel kan styrkes.
Overordnet vurderes det, at de fælles udrykningsteams
er et kvalitativt løft af politiets indsats for personer
med psykiske lidelser, der kommer i kontakt med
politiet. De fælles udrykningsteams løser en udfor-
drende opgave, der kræver koordination og samar-
bejde på tværs af myndigheder og aktører, herunder
politi, psykiatri, kommune, socialtilbud og egen læge.
Det kvalitative løft gør sig gældende på flere niveauer.
Først og fremmest opleves der en bedre og mere hel-
hedsorienteret opgaveløsning med borgeren i fokus.
Evalueringens fund er, at de fælles udrykningsteams
har haft bedre mulighed for at vurdere borgerens psy-
kiske og fysiske tilstand, skaffe den rette hjælp ude på
stedet og foretage mere hensigtsmæssige overleverin-
ger af borgeren til psykiatrien.
Herudover ses der med de fælles udrykningsteams
et forbedret samarbejde på tværs af de forskellige
samarbejdsmyndigheder, der oftest har kontakt med
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0047.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
45
En helhedsorienteret forståelse
og tilgang til borgeren
I praksis har de fælles udrykningsteams haft et todelt
fokus på, hvorvidt personen er til fare for sig selv eller
andre, samt hvilke behandlingsmuligheder, der bedst
kan hjælpe borgeren i situationen. De to fagligheders
tilstedeværelse i situationen har muliggjort, at der
tænkes i andre og mere helhedsorienterede løsninger
på tværs af myndigheder og tilbud. En klar fordel ses
ved, at FUT-sygeplejerskerne har indsigt i sundheds-
væsenet opbygning, og kan gøre sig observationer
om borgerens hjem og nærmiljø. I kombination med
FUT-betjentenes engagement og rummelighed i svære
situationer har FUT-patruljens viden bidraget til mere
hensigtsmæssige opgaveløsninger, hvor psykiatri og
samarbejdspartnere får et mere fyldestgørende billede
af borgerens udfordringer og livssituation. Dette er
opnået ved at have to fagligheder på stedet med hvert
deres fokus i situationen.
Bedre visitering og håndtering af
borgere med psykiske lidelser
De fælles udrykningsteams har betydet, at der er
mulighed for at foretage sundhedsfaglige observati-
oner og vurderinger på stedet. Den sundhedsfaglige
vurdering af borgerens situation, den styrkede relation
til sundhedsvæsenet og det sundhedsfaglige sprog i
overleveringen har medvirket til at borgeren kan place-
res tidligere og mere korrekt.
For borgere og pårørende har de fælles udrykning-
steams haft en positiv betydning ved at skabe ro i
situationen, give sig tid til at gå i dialog og skabe en
relation. En god relation skaber mere tryghed, ligesom
roen og tiden på stedet betyder, at borgeren fx kan
få afklaret, hvordan en psykiatrisk indlæggelse fore-
går, eller hvilke tiltag det fælles udrykningsteam kan
hjælpe borgeren med. Erfaringerne fra de fælles udryk-
ningsteams viser, at tid og ro til opgaven er afgørende
faktorer for en god håndtering af borgeren. Den gode
relation kan også mærkes hos de pårørende og sam-
arbejdspartnere, der oplever, at de fælles udrykning-
steams har en empatisk tilgang, der skaber tryghed og
mere behandlingsklare borgere.
Et forsøg på nedbringelse af magt og
tvang ved tidligere indsats på stedet
Med en generel stigning i antallet af tvangsindlæg-
gelser og antal sager hos politiet, der omfatter perso-
ner med psykiske lidelser, har det været relevant at
undersøge, hvorvidt de fælles udrykningsteams kan
bidrage til at nedbringe anvendelsen af magt og tvang
ved en tidligere indsats på stedet. Evalueringen viser,
at de fælles udrykningsteams formår at skrive sig ind
i de faktorer, som skaber gode vilkår for at nedbringe
anvendelsen af magt og tvang. Ro og tid på stedet
har i særdeleshed givet nye muligheder for at skabe
en relation til borgeren for både politi og psykiatri.
Evalueringens undersøgelse af tvangsindlæggelser
viser, at de fælles udrykningsteam kan skabe langt
mindre omkostningstunge tvangsindlæggelsesforløb,
hvilket bidrager til mere hensigtsmæssige overleverin-
ger og mere behandlingsklare patienter.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0048.png
46
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
07 Anbefaling af
modeller for de
fælles udryknings-
teams
I kapitel 3 blev anvendelsen af de fælles udrykning-
steams kortlagt, og erfaringer, data og observationer
om de fire teams organisering og arbejde blev sam-
menlignet. På denne baggrund kan der gives en række
anbefalinger til videre drift og udvikling af de fælles
udrykningsteams.
Disse anbefalinger er kun relevante, såfremt det
ønskes at etablere eller videreføre fælles udrykning-
steams. Det er derfor vigtigt at bemærke, at dette
afsnit er en anbefaling af, hvordan de fælles udryk-
ningsteams bør udformes, såfremt man ønsker at
etablere eller videreføre fælles udrykningsteams.
Projektgruppen skitserer og anbefaler to mulige
modeller for fælles udrykningsteams, men understre-
ger, at de enkelte fælles udrykningsteams udform-
ning sagtens kan befinde sig et sted mellem disse to
yderpunkter.
Udrykningsmodellen
Udrykningsmodellens fokus er særligt på håndtering af
de daglige hændelser og sager, der kommer til politiets
vagtcentral, og disponeres derfor delvist af vagtcen-
tralen. Udrykningsmodellen er delvist prioriteret til at
håndtere sager fra vagtcentralen, såsom tvangsind-
læggelser, akutte hændelser og øvrige opgaver, der
relaterer sig til det fælles udrykningsteams kompe-
tencer. Patruljen har yderligere en række opfølgnings-
opgaver, som kommer på baggrund af tidligere sager
og fra beredskabspatruljer og samarbejdspartnere.
Patruljens køretid anbefales at være 8 timer pr dag i
tidsperioden 10-23 på hverdage.
Det anbefales, at udrykningsmodellen organiseres,
så de har et tæt samarbejde og daglig kontakt med
politiets vagtcentral. Projektgruppen vurderer, at
denne model særligt egner sig til områder og poli-
tikredse med høj befolkningstæthed og større byer,
hvor der kan være mange opgaver inden for en kortere
køredistance.
På trods af at denne model omtales som en udryk-
ningsmodel, anbefales det ikke, at de fælles udryk-
ningsteams skal leve op til kravene for responstider
eller indgå som en del af patruljedækningsplanen.
Forebyggelsesmodellen
Forebyggelsesmodellens fokus er særligt på hånd-
tering af personer i gråzonen (se afsnit 4.2) og
personer med højt recidiv hos politi, kommuner og
psykiatri. De fælles udrykningsteams, der kører efter
forebyggelsesmodellen, har et prioriteret fokus på
opfølgningsopgaver og egne udfundne sager fra fx
døgnrapporter. Opgaverne omfatter blandt andet
koordinering af aftaler på tværs af myndigheder og at
To modeller for fælles
udrykningsteams
Projektgruppen vurderer, at det er mest hensigts-
mæssigt at tale om to modeller for udformningen af
de fælles udrykningsteams for at tage højde for de
socio-demografiske og organisatoriske forhold, der
gør sig gældende i den kreds og den region, de fælles
udrykningsteams implementeres i. På den måde kan
man imødekomme udfordringer med lange køretider
mellem opgaver og skærpe fokus for FUT-patruljens
arbejde.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale
om to fast definerede modeller, men at de fælles
udrykningsteams kan udformes med elementer fra
begge modeller. Det kan være en fordel at fastlægge,
hvilke problematikker og opgavetyper man ønsker
at håndtere og målrette de fælles udrykningsteams
mod. Herudover må man afklare, hvilke samarbejds-
partnere der er relevante at inddrage i etableringen
af fælles udrykningsteams. Med udgangspunkt
i disse faktorer skal der tages stilling til, hvor de
fælles udrykningsteams organisatorisk bør placeres i
politikredsen.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0049.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
47
reagere på bekymringshenvendelser, der muligvis er
stillet fra andre patruljer, hvor der kan være udfordrin-
ger, som kræver et sundhedsfagligt skøn. Formålet
bliver dermed i højere grad at forebygge yderligere
forværring af borgerens tilstand og få dem ud af grå-
zonen. Patruljens køretid anbefales så vidt muligt at
være inden for åbningstiderne af øvrige kommunale og
regionale tilbud (fx 8-16), så der kan afholdes møder
og tages kontakt til samarbejdspartnere, såsom egen
læge og botilbud.
Det anbefales, at forebyggelsesmodellen organiseres
i tæt samarbejde med øvrige forebyggelsesinitiativer
i politiet, fx i en forebyggelsessektion. Projektgruppen
vurderer, at forebyggelsesmodelen særligt egner sig
til områder og politikredse med lav befolkningstæthed
og mange mindre og mellemstore byer, hvor der kan
forekomme længere køretid, og hvor opgaverne kræver
mere planlægning på forhånd.
Tilknytning af fagkoordinator
Det anbefales, at der tilknyttes en fagkoordinator til
det fælles udrykningsteam. En faglig koordinator kan
bidrage til den generelle tilfredshed blandt medarbej-
dere og være indgangsvinkel for udfordringer blandt
medarbejdere og derudover være kontaktperson for de
lokale ledelser i politiet og psykiatrien.
Kontaktperson i kommunen
Selvom samarbejdet med kommunale aktører er styr-
ket med de fælles udrykningsteams, anbefales det,
at der tilknyttes en fast kontaktperson i kommunen,
sådan at et koordineret og formaliseret samarbejde
med kommunen kan etableres. Formålet er at styrke
den koordinerede indsats og understøtte varige løsnin-
ger, der kræver involvering af kommunen.
Civil påklædning
Siden projektets opstart og udrulning har der været en
anbefaling om, at FUT-betjene kørte i civilt, ligesom
FUT-sygeplejerskerne også er civilt klædt. Erfaringerne
for anvendelse af uniform eller civilt er ikke enty-
dige, og uniformens påvirkning er på mange måder
situationsbestemt. Blandt samarbejdspartnere fore-
trækkes civil påklædning af FUT-betjentene, ligesom
Bekendtgørelsen om fremgangsmåden ved gennem-
førelse af tvangsindlæggelser
foreskriver, at betjente,
der yder bistand under en tvangsindlæggelse, for
så vidt muligt skal være klædt civilt og i civilt køretøj
(Sundheds og Ældreministeriet, 2010). Det anbefales
dermed, at man overvejer, hvorvidt civil beklædning
er muligt for FUT-betjente, eller at der stilles en civil
jakke til rådighed, som kan anvendes i tilfælde, hvor
der er behov for diskretion.
Anvendelse af civilt køretøj
Det anbefales, at de fælles udrykningsteams kører i
et civilt køretøj indrettet til deres hverdag. De fælles
udrykningsteams har i projektperioden kørt i en
Volkswagen Caravelle ombygget med skuffesystemer,
BI-FROST (politiets disponeringsplatform til køretø-
jer) samt mulighed for magnetpåsætning af skilte, så
køretøjet kan identificeres, såfremt det vurderes nød-
vendigt. Det anbefales, at de fælles udrykningsteams
kører i et lignende indrettet køretøj, der indkøbes og
ombygges til formålet.
Frivillig rekruttering
Det anbefales, at rekruttering til de fælles udrykning-
steams så vidt muligt foregår frivilligt og efter aftale
med de involverede betjente og sygeplejersker. De
personer, der har meldt sig til de fælles udrykning-
steams, har vist en særlig interesse for at hjælpe
borgergruppen, ligesom de tager mere initiativ, finder
løsninger og tager ejerskab. Projektgruppen ser
ligeledes en mulighed for at inddrage interesserede
socialsygeplejersker fra kommuner og regionale
tilbud, der har erfaring med psykiatrien og psykiatri-
ske patienter.
Generelle anbefalinger
De to modeller har en række ligheder, som anbefa-
les for dem begge. Nedenfor gennemgås de fælles
anbefalinger.
Opstart og uddannelse
Det anbefales, at der ved opstart af fælles udrykning-
steams afholdes et opstartsseminar, hvor repræsen-
tanter fra både politi og psykiatri deltager. Formålet er
at give faggrupperne en bedre forståelse af hinandens
kompetencer og organisatoriske ophav og skabe gro-
bund for et bedre samarbejde på tværs. I flere kredse
har der i opstartsfasen været et særligt fokus på at
skabe et trygt arbejdsmiljø for at styrke samarbejdet
mellem de to fagligheder og den fælles opgaveløsning.
Endvidere bør det overvejes, hvordan nye medarbej-
dere i FUT løbende introduceres til teamet og deres
arbejde.
Mindre og tætte personalegrupper
Det anbefales, at størrelsen på de fælles udrykning-
steams holdes til en mindre skare af medarbejdere i
både politiet og psykiatrien. Større personalegrupper
betyder, at der kan gå lang tid mellem vagter, hvilket
kan udfordre muligheden for at skabe en relation til det
øvrige personale og borgerne. Yderligere er kendska-
bet til procedurer og opfølgning på borgere nemmere
i mindre personalegrupper. Det anbefales, at både
betjente og sygeplejersker har minimum én vagt om
ugen. Enkelte kredse har haft gode erfaringer med
sammenhængende dage, hvor der køres vagter i FUT
i fx tre dage og så normale arbejdsdage i en til to uger.
Sammenhængende dage kan blandt andet medvirke
til, at sager, der kræver opfølgning fx en til to dage
efter, løses af det samme personale.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0050.png
48
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
08 Litteraturliste
Bedre Psykiatri. (02. 07. 2021).
Bedre Psykiatri.
Hentet
fra www.bedrepsykiatri.dk: https://www.bedrepsykia-
tri.dk/tvang
Bekendtgørelse om politiets anvendelse af visse
magtmidler m.v. (2004).
Bekendtgørelse om politiets
anvendelse af visse magtmidler m.v. (BEK nr. 978 af
21/09/2004).
København: Justitsministeriet.
Cordner, G. (2006).
People with Mental Illness.
U.S.
Department of Justice Office of Community Oriented
Policing Services.
Danske Regioner. (2020).
Analyse af psykiatriområdet.
København: Danske Regioner.
Forvaltningsloven. (2014).
Bekendtgørelse om forvalt-
ningsloven (LBLK nr 433 af 22/04/2014).
København:
Justitsministeriet.
Holihen, K., Stamps, J., & Loutfi, S. (2018).
Park
Ridge’s Success Story on Going Beyond Crisis
Intervention Team Training.
Office of Community
Oriented Policing Services.
Holtzmann, J. S. (06. 2011). Relationel koordinering
øger kvaliteten.
Fagbladet Sygeplejersken.
Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkenhed.
(2021).
Fra barn til voksen i psykiatrien.
København:
Indenrigs- og Boligministeriet.
Københavns Kommune. (2018).
Den Københavnske
Socialpsykiatri: faglig guide.
København: Københavns
Kommune.
Lamanna, D., Shapiro, G. K., Kirst, M., Matheson, F. I.,
Nakhost, A., & Stergiopoulos, V. (2018). Co-responding
police–mental health programmes: Service user expe-
riences and outcomes in a large.
International Journal
of Mental Health Nursing.
Moore, R. (2012). Current trends in policing and the
mentally ill in Europe: a review of the literature. I
Chappell, & Duncan, Police
Responses to People with
Mental illnesses.
Morabito, M., Savage, J., Sneider, L., & Wallace,
K. (2018). Police Response to People with Mental
Illnesses in a Major U.S. City: The Boston Experience
with the.
Victims & Offenders.
Nilsen, S. F., Laursen, T. M., Hjorthøj, C., & Nordentoft,
M. (11. 2019). Risk of homelessness after discharge
from psychiatric wards in Denmark: a nationwide
register-based cohort study.
Acta Psychiatr Scand.,
s.
477-489.
Psykiatrifonden. (16. 09. 2019).
www.psykiatrifonden.
dk.
Hentet fra Psykiatrifonden: www.psykiatrifonden.
dk/viden/fakta.aspx
Psykiatriloven. (2019).
Bekendtgørelsen om
anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (LBK nr
936 af 02/09/2019).
København: Sundheds- og
Ældreministeriet.
Region Hovedstadens Psykiatri. (2017).
Dobbeltdiagnose og bæltefiksering.
Roskilde:
Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser.
Rigspolitiet. (2015).
National Strategisk Analyse.
Glostrup: Rigspolitiet.
Rigspolitiet. (2018).
Temaanalyse: Beredskabets
arbejde med personer med psykiske lidelser.
Glostrup:
Rigspolitiet.
Satspuljepartierne. (2018).
Aftale om satspuljen
på sundhedsområdet for 2019-2022.
København:
Folketinget.
Stranges, P., Berring, L., & Nørmark Vistisen, K. (2016).
Stærke relationer forebygger indlæggelser og tvang.
Fag & Forskning,
s. 60-65.
Sundheds og Ældreministeriet. (02. 12. 2010).
Bekendtgørese om fremgangsmåden ved gen-
nemførelse af tvangsindlæggelser.
BEK nr. 1340 af
0212/2010.
Sundheds og Ældreministeriet.
Sundheds- og Ældreministeriet. (2018).
Indblik i psyki-
atrien og sociale indsatser.
København: Sundheds- og
Ældreministeriet.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren
2551513_0051.png
FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS
49
Sundhedsloven. (26. 08. 2019). Bekendtgørelse
af sundhedsloven.
LBK nr. 903 af 26/08/2019.
København: Sundheds- og Ældreministeriet.
Sundhedsstyrelsen. (2018).
Indblik i psykiatrien og
sociale indsatser.
København: Sundhedsdatastyrelsen.
Sundhedsstyrelsen. (2020).
Monitorering af tvang i
psykiatrien.
København: Sundhedsstyrelsen.
VIVE. (2018).
Forebyggende indsatser til unge i psy-
kisk mistrivsel - en vidensoversigt.
København K: VIVE.
Økonomi- og Indenrigsministeriet. (2019).
Tilknytning
til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge
med psykisk sygdom.
København: Økonomi- og
Indenrigsminiseriet.