REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

FÆLLES

UDRYKNINGSTEAMS

Evaluering

Pilotprojekt for fælles udrykningsteams

mellem politi- og sundhedsmyndigheder

September 2021

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om at redegøre for status for evalueringsrapporten om Det Fælles Udrykningsteam og oversende denne til Folketinget, til justitsministeren

Fælles udrykningsteams

Evaluering: Pilotprojekt for fælles udrykningsteams

mellem politi- og sundhedsmyndigheder

Udgivelsen kan frit refereres med tydelig

kildeangivelse.

Udgiver:

Nationalt Beredskabscenter, Rigspolitiet

Ejby Industrivej 125-135

2600 Glostrup

Kontakt

[email protected]

www.politi.dk

Udarbejdet af:

Marc Theis Bærentzen

Anne Emily Arup

Amalie Korsgaard Rasmussen

Rebecca Toftgård Laursen

Med bidrag fra:

Angelica Christensen

Torben Damgaard Krog

Lars Nørr Mikkelsen

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Indholdsfortegnelse

02.1

02.2

02.3

02.4

02.5

02.6

Opsummering

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indledning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Baggrund

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Projektets opbygning

Evalueringens målkriterier

Metode og datagrundlag

Begrebsafklaring

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Afgrænsning af evaluering

03.1

Kortlægning af de fælles udrykningsteams

Organisering og opgaver

Østjyllands fælles udrykningsteam

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Midt- og Vestjyllands fælles udrykningsteam

Fyns fælles udrykningsteam

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sydsjællands og Lollands-Falsters fælles udrykningsteam

03.2

03.3

Persongruppen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tværgående emner

Køretid og tidspunkter for vagt

Sammensætning af personale

Frivillighed

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Uddannelse

Fagkoordination og ledelse

Uniformering af politiet

Vagtcentralens rolle

Innovative tiltag

Økonomi

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Behov for juridisk afklaring

04.1

04.2

04.3

04.4

04.5

04.6

04.7

04.8

04.9

Erfaringer og oplevelser med de fælles udrykningsteams

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

De fælles udrykningsteams som ny ressource

Et arbejde i gråzonen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sundhedsfagligheden på stedet

Politifagligheden på stedet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

At skabe en god relation og godt indtryk

Ro og tid til opgaven

Hjælp til pårørende

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Smidigere adgang til sundhedsmyndighederne

Hensigtsmæssige overleveringer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

04.10 Et bedre samarbejde

04.11 Opsummering

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

05.1

05.2

05.3

Reduktion i anvendelse af magt og tvang

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Udviklingen i tvangsindlæggelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Faktorer, der har indflydelse på antallet af tvangsindlæggelser

Typer af tvangsindlæggelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Konklusion

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anbefaling af modeller for de fælles udrykningsteams

To modeller for fælles udrykningsteams

Generelle anbefalinger

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Litteraturliste

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

01 Opsummering

Satspuljepartierne afsatte i efteråret 2018 midler til et

pilotprojekt om fælles udrykningsteams med et ønske

om at styrke samarbejdet mellem politi og sundheds-

sektoren. Pilotprojektet er et samarbejde mellem

Østjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Fyns

Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Region

Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland.

De fælles udrykningsteams består af to politibetjente

og en psykiatrisk sygeplejerske, der kører ud til opga-

ver, som involverer personer med psykiske lidelser.

Pilotprojektet har kørt i perioden august 2019 til og

med juni 2021.

Af satspuljeinitiativet og styregruppen for pilotprojektet

forventes det, at de fælles udrykningsteams kan få

betydning for personer med psykiske lidelser, blandt

andet ved at kunne deeskalere konfliktniveauet og

mindske anvendelsen af magt, tvangsindlæggelser og

tvangsindgreb. Endvidere forventes det, at personer

med psykiske lidelser i højere grad får den rette hjælp

og oplever en professionel og tilpasset håndtering.

Evalueringen viser, at de fælles udrykningsteams løfter

kvaliteten af politiets indsats for personer med psyki-

ske lidelser. De fælles udrykningsteams løser en udfor-

drende opgave, der kræver koordination og samarbejde

på tværs af flere myndigheder. Blandt de mest frekven-

terede samarbejdsmyndigheder ses politi, psykiatri,

kommune, socialtilbud og egen læge. Evalueringen

viser, at samarbejdet mellem politi og psykiatri er

styrket, og at der foretages en mere helhedsorienteret

opgaveløsning med borgeren i fokus. De fælles udryk-

ningsteams muliggør mindre komplekse tvangsind-

læggelsesforløb med mindre anvendelse af magt og

tvangsindgreb i det efterfølgende indlæggelsesforløb.

Evalueringen konkluderer, at de fælles udryk-

ningsteams har levet op til satspuljeinitiativets

forventninger.

•

Tid og ro til opgaven er afgørende faktorer for en

god håndtering af borgeren. Det giver mulighed

for at skabe dialog på borgerens præmisser og

opbygge tillid, hvilket betyder, at der er mindre

sandsynlighed for konflikter både på stedet og ved

en eventuel indlæggelse.

De fælles udrykningsteams skaber gode vilkår

for at nedbringe anvendelsen af magt i mødet

med personer med psykiske lidelser. Vores

gennemgang af sager og interviews viser, at de

fælles udrykningsteams sjældent har behov for at

anvende fx transportbælte eller håndjern.

Den sundhedsfaglige vurdering af borgerens situa-

tion på stedet, den styrkede relation til sundheds-

væsenet og det sundhedsfaglige sprog i kontakten

til samarbejdspartnere medvirker til, at borgeren

kan få den rette hjælp tidligere.

De fælles udrykningsteams foretager rolige og hen-

sigtsmæssige overleveringer til psykiatrien, hvilket

skaber mere behandlingsklare borgere.

På tværs af politi, psykiatri og kommunale instan-

ser styrker de fælles udrykningsteams hverdagens

samarbejde om personer med psykiske lidelser og

personer i andre former for socialt udsathed. De

involverede myndigheder opnår en bedre forstå-

else for hinandens fagligheder og kompetencer, og

hvordan de bedst muligt tages i brug.

Arbejdet i de fælles udrykningsteams er begræn-

set af den manglende juridiske afklaring af,

hvorvidt sygeplejerskens arbejde betegnes som

behandling. Den manglende afklaring betyder, at

det er uklart hvornår og hvordan journalisering og

deling af informationer mellem politi og sundheds-

personale skal foregå. Dette betyder eksempelvis,

at sygeplejerskerne ikke kan dele sundhedsfaglige

oplysninger om borgerens tilstand med betjentene.

Evalueringen anbefaler, at der overvejes to for-

skellige modeller for fælles udrykningsteams:

en forebyggelsesmodel og en udrykningsmo-

del. Evalueringen peger på en række generelle

anbefalinger ved implementeringen af et fælles

udrykningsteam, herunder frivillighed i rekruttering,

mindre personalegrupper, civilt køretøj og et tæt

samarbejde med vagtcentralen.

•

Hovedresultater

•

Betjente og sygeplejersker i de fælles udrykning-

steams supplerer hinanden betydeligt, idet sygeple-

jersken har mulighed for at tænke i behandling og

hjælp til borgeren, mens betjentene sikrer, at borge-

ren ikke er til fare for sig selv eller andre. Tilsammen

gør tilstedeværelsen af de to fagligheder i mødet

med borgeren, at der tænkes i mere helhedsoriente-

rede løsninger på tværs af myndigheder.

•

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

02 Indledning

02.1

Baggrund

Politiet varetager til dagligt en stor opgave med at

håndtere hændelser, der involverer personer med

psykiske lidelser og er ofte den første myndighed på

stedet. På cirka hver anden vagt har en beredskabs-

betjent en opgave, der involverer personer med psy-

kiske lidelser. Tidligere erfaringer viser, at politiet ofte

befinder sig i situationer, hvor der kan være behov for

sundhedsfaglige kompetencer for at sikre, at der tages

bedst muligt hånd om borgeren (Rigspolitiet, 2018).

Politiet har længe haft et ønske om en bedre hånd-

tering af denne borgergruppe. I politiet opleves disse

opgaver som komplekse og fylder meget både mentalt

og i praksis (Rigspolitiet, 2015).

I Danmark er omfanget af psykisk sygdom steget

over de senere år. I 2016 var der ca. 148.500 per-

soner, der modtog behandling på psykiatriske syge-

huse i Danmark. Ud af disse har ca. 24.500 haft

mindst én psykiatrisk indlæggelse (Sundheds- og

Ældreministeriet, 2018). De hyppigst optrædende

diagnoser blandt de personer, der modtager behand-

ling i psykiatrien, er angst, depression og skizofreni

(Sundheds- og Ældreministeriet, 2018). Psykiatrien

har længe haft et ønske om nye tiltag til borgere med

psykiske lidelser i den akutte fase. Det er ofte i denne

fase, at politiet inddrages i forbindelse med tvangsind-

læggelser og øvrige tvangsindgreb. Psykiatriudvalget

beskriver i deres rapport ”En moderne, åben og inklu-

derende indsats for mennesker med psykiske lidelser”

(2013), at der skal undersøges mindre indgribende

tiltag til hjælp i den akutte behandling af borgere med

psykiske lidelser.

På den baggrund afsatte satspuljepartierne i efter-

året 2018 midler til at styrke samarbejdet mellem

politi og sundhedssektoren. Med satspuljeinitiativ

1.17 ønskede satspuljepartierne gennemførelsen af

et pilotprojekt om fælles udrykningsteams. De fælles

udrykningsteams (FUT) er et forsøg på et nyt slags

samarbejde på tværs af politi og sundhedsmyndig-

heder, hvor betjente og sygeplejersker i samarbejde

rykker ud til hændelser, der involverer personer med

psykiske lidelser. Med initiativet er der udarbejdet en

ny model for en tidlig fælles indsats for personer med

psykiske lidelser, der kommer i kontakt med politiet.

De fælles udrykningsteams kan ses som et supple-

ment til hjælp i den akutte fase i psykiatrien og en

hjælp til politiets opgavevaretagelse med personer

med psykiske lidelser.

Satspuljeinitiativet om fælles udrykningsteams er

udviklet i samarbejde med fire politikredse og tre

regioner.

Projektet er inspireret af lignende forsøg i

blandt andet USA, England og Australien, hvor man

med forskellige modeller for samarbejde og udrykning

med politi og socialfaglig ekspertise løser opgaver,

der kommer til politiets kendskab.

I et land som

Danmark, hvor en stærk velfærdsstat ofte betyder, at

der er mange institutioner og myndigheder, der har

kontakt og berøring med de samme personer med

psykiske lidelser, kan de fælles udrykningsteams

være særlige relevante. Her kan et fælles udryk-

ningsteam potentielt have et større udbytte for både

borgere og involverede myndigheder end de øvrige

modeller.

Det forventes dermed, at de fælles udrykningsteams

kan bidrage til at sikre, at personer med psykiske lidel-

ser tidligst muligt får den rette hjælp og oplever en tryg

og tilpasset håndtering.

02.2

Projektets opbygning

Fra den 1. januar 2019 og frem mod udrulningen af de

fælles udrykningsteams i august 2019 har Rigspolitiet

i samarbejde med deltagende regioner og politikredse

udviklet en fælles ramme for projektet, der beskriver

den overordnede retning og struktur for samarbejdet.

Projektet er inddelt i tre faser:

•

Konceptudvikling (1. halvår 2019)

Nedsættelse af styregruppe og følgegruppe

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti

Politikredse: Østjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Fyns Politi, Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi – Regioner:

Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland.

Der ses i overordnede træk tre forskellige modeller: Crisis Intervention Teams (Holihen, Stamps & Loutfi 2018; Cordner

2006), Hotline (fjernsupport fx via telefon eller video) (Moore 2012) og Co-Response (fælles udrykning) (Holihen, Stamps

& Loutfi 2018; Morabito et. Al. 2018; Lamanna et al. 2018). Litteraturgennemgangen viser, at der er flest fordele for både

borger, politi og psykiatri ved Co-Response modellen.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Afholdelse af arbejdsgruppe om løn, klagein-

stans og forsikringsforhold

Afholdelse af arbejdsgruppe om køretøj og

materiel

Afholdelse af arbejdsgruppe om vidensdeling

mellem myndigheder

Indkøb af køretøj og materiel

Nedsættelse af lokale projektgrupper

Rekruttering og ansættelse af FUT-personale

Planlægning og afvikling af opstartsseminar for

betjente og sygeplejersker

•

Pilotprojekt (2. halvår 2019 – 1. halvår 2021)

De fælles udrykningsteams i drift

Løbende dataindsamling om de fælles udryk-

ningsteams’ opgaver, erfaringer og forbrug

•

Afrapportering (2. halvår 2021)

Projektgruppen udarbejder evaluering på bag-

grund af indsamlet data

Tidligt i projektet blev der nedsat en styregruppe, der

har sat den overordnede retning for projektet. Der blev

ligeledes nedsat en følgegruppe, som løbende har

fulgt projektet og er kommet med relevante input. Der

har under udvikling af projektet været nedsat arbejds-

grupper og lokale projektgrupper i de fire pilotkredse.

Organisering af projektets grupper er visualiseret i

figur 2.1:

Styregruppen har, med udarbejdelsen af et ramme-

dokument, sat de overordnede retningslinjer for de

fælles udrykningsteams med udgangspunkt i sats-

puljeinitiativet. Rammedokumentet er løbende blevet

udviklet og beskriver blandt andet bemandings- og

kompetenceprofilen for betjente og sygeplejersker

til de fælles udrykningsteams, kommandolinje, logi-

stik, forsikringsforhold, dokumentationsforpligtelser

mv.

Der har i politikredse og regioner været et ønske om

hensynstagen til lokale organisatoriske forhold, hvor-

for der har været delvis selvbestemmelse i forhold til

den organisatoriske placering af de fælles udrykning-

steams. Selvbestemmelsen har betydet, at de fælles

udrykningsteams er forankret forskelligt inden for

lokale rammer. Styregruppen, følgegruppen og projekt-

gruppen har anerkendt denne forskellighed, der giver

mulighed for at teste forskellige måder at arbejde med

de fælles udrykningsteams på.

Figur 2.1: Diagram over pilotprojektets aktører og interessenter

Styregruppe

•

Følgegruppe

•

Rigspolitiet

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands politi

Fyns politi

Sydsjællands og

Lolland-Falsters politi

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Aarhus Kommune

•

Kommunernes

Landsforening

Psykiatrialliancen

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

•

Dansk Sygeplejeråd

Politiforbundet

•

Arbejds-

grupper

Projektgruppe

•

Programleder

•

Sundhedsfaglig projektmedarbejder

•

Politifaglig projektmedarbejder

Lokal projektgruppe

Østjylland

Lokal projektgruppe

Midt og Vestjylland

Lokal projektgruppe

Fyn

Lokal projektgruppe

Sydsjælland og Lolland-

Falster

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

02.3

Evalueringens

målkriterier

Af satspuljeinitiativ 1.17 ”Et bedre samarbejde mellem

politi og sundhedssektoren” forventes det, at pilot-

projektet om fælles udrykningsteams vil få betydning

for personer med psykiske lidelser, blandt andet ved

at kunne deeskalere konfliktniveauet for at mindske

omfanget af skader hos både personer med psykiske

lidelser og ansatte i beredskabet. Ligeledes er der en

forventning om, at personer med psykiske lidelser i

højere grad får den rette hjælp og oplever en professio-

nel og tilpasset håndtering (Satspuljepartierne 2018).

Styregruppen for de fælles udrykningsteams har i

forlængelse af forventningerne til satspuljeinitiativet

et ønske om at skabe en helhedsorienteret indsats for

den enkelte borger. Hertil har styregruppen et ønske

om, at projektgruppen undersøger, om de fælles udryk-

ningsteams kan have en effekt på anvendelsen af

magt og antallet af tvangsindlæggelser.

Der er overordnet set en forventning om, at de fælles

udrykningsteams skal kunne bidrage til:

Et bedre samarbejde på tværs af politi,

kommune og sundhedsmyndigheder

En sammenhængende myndighedsindsats skal være

til gavn for borgerne. Dette kræver et stærkt samar-

bejde på tværs af de involverede myndigheder. De

fælles udrykningsteams forventes at kunne styrke

samarbejde på tværs af politi, kommune og sund-

hedsmyndigheder til gavn for nogle af de mest udsatte

borgere i samfundet.

En helhedsorienteret forståelse

og tilgang til borgeren

De fælles udrykningsteams er et tværgående myn-

dighedssamarbejde og skal være med til at give et

mere fyldestgørende billede af borgerens situation.

Betjentenes og sygeplejerskernes kompetencer på

stedet skal bidrage til en forbedret forståelse for bor-

gerens situation og tilstand. Det er forventningen, at

de fælles udrykningsteams muliggør nye former for

opgaveløsning og skaber større kvalitet for den enkelte

borger.

Bedre visitering og håndtering af

borgere med psykiske lidelser

Det er forventningen, at de fælles udrykningsteams

skal bidrage til en bedre visitering og håndtering af

personer med psykiske lidelser, når de kommer i kon-

takt med politiet. Betjentenes og sygeplejerskernes

samlede tilstedeværelse skal kunne skabe tryghed og

sikkerhed for borgeren i situationen. En bedre håndte-

ring af borgeren forventes at føre til færre konflikter og

eskaleringer.

Et forsøg på nedbringelse af magt og

tvang ved tidligere indsats på stedet

I styregruppen for de fælles udrykningsteams er der

yderligere en forventning om, at de fælles udrykning-

steams kan være med til at reducere anvendelsen af

magt og antallet af tvangsindlæggelser ved blandt

andet at sikre en bedre indsats på stedet for personer

med psykiske lidelser.

02.4

Metode og

datagrundlag

Evalueringen er baseret på et trianguleret metodedes-

ign bestående af statistik, interviews og observationer.

I praksis kan de forskellige datakilders resultater testes

ved at krydstjekke dem med de øvrige observationer,

statistik og interviews fx ved at undersøge, om spør-

geskemaets fund stemmer overens med erfaringer fra

interviews. I de tilfælde hvor resultater kan bekræftes

på tværs af forskellige metoder, kan det styrke under-

søgelsernes fund. I de tilfælde hvor resultaterne ikke

underbygger hinanden, kan det give anledning til

yderligere analyse af data. Evalueringen er baseret på

følgende metoder:

Statistik og spørgeskemaundersøgelse

Som led i udviklingen af projektet blev der udarbejdet

en rapport, der trækker data om de fælles udrykning-

steams på baggrund af Politiets Sagsstyringssystem

(POLSAS). Der er trukket data for køretid, dage og

opgaver. Alle opgaver (ca. 8.397 opgaver) er blevet

manuelt gennemgået og kodet for at sikre et mere kva-

lificeret datagrundlag. På baggrund af data fra POLSAS

er der ligeledes foretaget undersøgelser af de borgere,

der har været i kontakt med de fælles udrykning-

steams for at sammenligne opgaver, tidsforbrug og

borgeres recidiv. Endvidere er der gennemført et tid-

studie af politiets tidsforbrug ved tvangsindlæggelser.

Undersøgelsen er foretaget i alle landets politikredse

med 108 besvarelser. Projektgruppen har ligeledes

rekvireret tal fra Sundhedsdatastyrelsen i forhold til

antallet af tvangsindlæggelser, antal indlæggelses-

dage mv. i perioden 2017-2020.

Interviews

Projektgruppen har siden september 2020 foretaget

interviews med FUT-personale, beredskabsbetjente,

sygeplejersker og andre medarbejdere fra psykia-

trien, borgere og pårørende samt samarbejdspart-

nere fra særligt kommunale tilbud. Der er i perioden

foretaget 94 interviews samt et enkelt ekspertinter-

view med afstigmatiseringsindsatsen ”EN AF OS”

vedrørende tematikker fra interviews med borgere og

pårørende.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Observationer

I efteråret 2019 og i de første måneder 2020 blev der

gennemført deltagerobservationer, hvor repræsen-

tanter fra projektgruppen fulgte de fælles udrykning-

steams daglige arbejde. Projektgruppen har besøgt

alle kredse nogenlunde ligeligt fordelt på 11 vagter og

i alt cirka 90 timers deltagerobservation. Der var plan-

lagt yderligere deltagerobservation i foråret 2021, men

dette kunne ikke gennemføres på grund af Covid-19.

Der vil i forbindelse med denne evaluering blive udar-

bejdet en metoderapport, der beskriver de forskellige

metoders tilgang og processer samt eksempler på

interviewguides, spørgeskemaer mv.

Covid-19 påvirkning på projektet

Både tal fra politiets databaser og oplevelser fra FUT-

personalet og andre relevante fagpersoner understre-

ger, at der på trods af Covid-19 har været opgaver nok

for patruljen. Det har i forbindelse med evalueringen

ikke været muligt at afgøre, om typen af opgaver eller

borgergruppen, som patruljen har haft kontakt med,

har ændret sig på grund af Covid-19.

På trods af Covid-19 har patruljerne med få undtagel-

ser kørt under hele projektperioden fra august 2019 til

og med juni 2021. Det er projektgruppens opfattelse,

at Covid-19 har haft begrænset betydning for FUT-

patruljernes drift og dermed formålet med projektet.

Under samfundets nedlukning i foråret 2020 blev

kørslen med de fælles udrykningsteams indstillet i ca.

to måneder i tre af kredsene, indtil omfanget og alvor-

ligheden af Covid-19 var klarlagt. For at undgå yderli-

gere smittespredning har de enkelte patruljer siden da

haft kortere perioder, hvor de ikke har kørt, eller hvor

patruljen har kørt under andre rammer. I Sydsjælland

og Lolland-Falster har det fælles udrykningsteam

ikke kørt i første kvartal af 2021, da Region Sjælland

besluttede, at sygeplejerskerne ikke skulle deltage i

tværsektorielle samarbejder for at undgå smittespred-

ning. Regionen har i denne periode stillet en telefon

til rådighed til brug for hjælp og sparring for politiet.

Det er projektgruppens indtryk, at denne ikke er blevet

anvendt i praksis. Data for første kvartal af 2021 i

Sydsjælland og Lolland-Falster er derfor udeladt, da

samarbejdet ikke vurderes at have levet op til kravene

for de fælles udrykningsteams.

Covid-19 har betydet, at projektgruppen ikke har haft

mulighed for at udføre observationer og interviews i

samme omfang og format, som der blev lagt op til i

evalueringsdesignet. I november 2020 godkendte sty-

regruppen et revideret evalueringsdesign, hvor delta-

gerobservation var udskudt – og senere udeladt – lige-

som interviews blev afholdt telefonisk. Ændringerne

har imidlertid ikke påvirket evalueringens tidsramme

og afslutning.

Som en del af projektet blev der afsat midler til afhol-

delse af et erfaringsseminar, hvor politi, psykiatri og

andre relevante samarbejdspartnere skulle udveksle

erfaringer og oplevelser med de fælles udrykning-

steams. Dette seminar var planlagt i efteråret 2020,

men blev efter en række udskydelser aflyst i foråret

2021, da de daværende Covid-19 restriktioner ikke

tillod afholdelse af arrangementet. De enkelte patruljer

har efterfølgende fået tildelt midler til afholdelse af

lokale seminarer, der forventes afholdt i sommeren og

efteråret 2021.

02.5

Begrebsafklaring

I evalueringen anvender vi en række begreber om og

definitioner af personer, handlinger, organisationer og

ansatte i politi og sundhedsmyndigheder. Nedenfor

er der en kort begrebsafklaring for nogle af de mest

anvendte begreber i evalueringen.

Psykisk sygdom og personer

med psykiske lidelser

Begreberne ”personer med psykiske lidelser” og ”psy-

kisk sygdom” er vanskelige at definere og afgrænse

entydigt. I evalueringen skelnes der ikke mellem de

enkelte psykiske lidelser, diagnoser og adfærdsmæs-

sige forstyrrelser, men der ses i stedet på den samlede

gruppe af personer.

Når politiet modtager en anmeldelse, har de i mange

tilfælde ikke nok information til at vide, hvorvidt der

er tale om en borger med en diagnosticeret psykisk

lidelse. Det vil ofte være vagtcentralen eller den

enkelte betjents skøn, som er udslagsgivende for, om

det fælles udrykningsteam bliver sendt til en opgave.

I visse tilfælde vil der ikke være tvivl om, at der er tale

om en person med psykiske lidelser, fx ved tvangsind-

læggelser eller assistance til fx tvangsmedicinering

eller bæltefiksering i psykiatrien.

Tvangsindlæggelser

Politiet skal jf. Psykiatrilovens §§6-7 være til-

stede, yde bistand og træffe bestemmelse om,

hvorvidt en tvangsindlæggelse kan iværksættes.

Tvangsindlæggelse sker, når en patient er sindssyg

eller befinder sig i en tilstand, der kan sidestilles

hermed, hvor det vil være uforsvarligt ikke at fri-

hedsberøve personen med henblik på behandling

(Psykiatriloven, 2019)

. Begrebet frihedsberøvelse

anvendes i evalueringen, når der er tale om politiets

frihedsberøvende indgreb i forbindelse med en psykia-

trisk tvangsindlæggelse.

På det planlagte tidspunkt for deltagerobservationer havde Rigspolitiet en politik om ikke aktivt at bidrage til mulig smitte-

spredning, hvorfor al unødig kontakt på tværs af politikredse blev suspenderet.

Psykiatrilovens §5.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

En tvangsindlæggelse kan ske på ”gule” eller ”røde”

papirer, der beskriver de kriterier, der skal være til-

stede, for at en tvangsindlæggelse kan finde sted. Ved

indlæggelse på helbredsindikationer (gul tvang) er der

tale om en patient, hvor udsigten til helbredelse og

afgørende bedring vil blive væsentligt forringet, hvis

patienten ikke bliver indlagt. En indlæggelse ved fare-

indikation (rød tvang) sker, når patienten er i væsentlig

fare for sig selv eller andre. Det er politiet, der træffer

beslutningen om, hvorvidt en tvangsindlæggelse kan

iværksættes, og politiet yder som regel bistand, indtil

patienten er indlagt. Politiets rolle er dermed at sikre,

at patienten kun bliver frihedsberøvet og tvangsindlagt,

når enten helbredsindikationer eller fareindikationer

taler herfor.

Tvangsindgreb

Anvendelse af tvangsindgreb sker som udgangs-

punkt i det efterfølgende indlæggelsesforløb - når en

borger er blevet indlagt i psykiatrien. Tvangsindgreb

i forbindelse med indlæggelse, ophold og behand-

ling på psykiatriske afdelinger må kun ske i henhold

til psykiatriloven. Tvangsindgreb betegner en række

indgreb som afskærmning, fastholdelse, fiksering,

tvangsbehandling og tvangsmedicinering. Politiet kan

yde assistance ved anvendelse af tvangsindgreb i

psykiatrien såfremt en patient er udadreagerende og

voldsom. Størstedelen af disse indgreb foregår dog

uden politiets hjælp. Politiets rolle og tilstedeværelse

ved tvangsindgreb er beskrevet i psykiatriloven.

Tvang

Definitionen af tvang er anvendelsen af foranstaltnin-

ger, for hvilke der ikke foreligger et informeret sam-

tykke (Psykiatriloven, 2019)

. I evalueringen anvender

vi begrebet tvang som en overordnet betegnelse for

tvangsindlæggelser og tvangsindgreb i det efterføl-

gende indlæggelsesforløb.

Politiets anvendelse af magt

Politiet har beføjelse til at anvende den fornødne

magt med henblik på at forebygge og afværge fare

for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare

for enkeltpersoner eller den offentlige sikkerhed

(Bekendtgørelse om politiets anvendelse af visse

magtmidler m.v., 2004). Magtanvendelse omfatter

blandt andet fastholdelse, anholdelse, frihedsbe-

røvelse og anvendelse af magtmidler. Når politiet

anvender magt over for personer med psykiske lidelser

i tilfælde, hvor psykiatriloven ikke finder anvendelse, er

det politiloven og bekendtgørelsen om politiets anven-

delse af visse magtmidler mv., der sætter rammen for,

hvornår og hvordan politiet kan anvende magt.

Beredskabsbetjent og -patrulje

Begrebet beredskabsbetjent beskriver de politibe-

tjente, som arbejder i politiets beredskab. Der er tale

om de betjente, der som en del af deres arbejde kører

ud til opgaver og indgår i hverdagens beredskab. I

evalueringen har vi blandt andet interviewet en række

beredskabsbetjente for at få deres holdning til de

fælles udrykningsteams rolle i forhold til det øvrige

beredskab.

Der anvendes begrebet beredskabspatrulje om de

øvrige kørende politipatruljer, som de fælles udrykning-

steams kommer i kontakt med. I visse tilfælde får de

fælles udrykningsteams fx støtte fra en beredskabspa-

trulje eller overtager en opgave fra en sådan patrulje.

FUT-betjent

Begrebet FUT-betjent anvendes til at beskrive de

politibetjente, der indgår i de fælles udrykningsteams.

Betjentene kan både være fra beredskabet, forebyg-

gelse eller vagtcentralen alt efter den lokale organise-

ring af FUT-patruljen.

FUT-sygeplejersker

Begrebet FUT-sygeplejersker anvendes til at beskrive

de sygeplejersker, der indgår i de fælles udrykning-

steams. Sygeplejerskerne kommer fra forskellige psy-

kiatriske afdelinger, afsnit og tilbud i den deltagende

region.

Sundhedsmedarbejdere i psykiatrien

Begrebet sundhedsmedarbejdere i psykiatrien anven-

des om personale med forskellige faglig baggrund,

som arbejder på den psykiatriske akutmodtagelse eller

øvrige afdelinger. I forbindelse med evalueringen er en

række psykiatriske sygeplejersker, læger, psykiatere,

social-og sundhedsassistenter samt fysioterapeuter

blevet interviewet for at få et indblik i de arbejds-

gange og processer, der foregår når en beredskabs-

patrulje eller en FUT-patrulje overdrager en borger til

psykiatrien.

Samarbejdspartnere

Begrebet samarbejdspartnere anvendes om en række

personer og organisationer, der har kontakt med politi,

regionerne og FUT-patruljerne. Ofte er der tale om

medarbejdere fra kommunale tilbud, fx gadeplans-

medarbejdere, social- og sundhedsmedarbejdere,

praktiserende læger, bosteder og støttekontaktperso-

ner mv.

02.6

Afgrænsning af

evaluering

Evalueringen af de fælles udrykningsteams tager

udgangspunkt i et omfattende dataindsamlings- og

metodearbejde. For visse resultater, eksempelvis

vedrørende forbedring af borgeres tilstand eller signi-

fikante ændringer i antallet af sager og tvangsindlæg-

gelser, er der tale om langvarige effekter, som først vil

kunne måles efter en længere tidsperiode. De fælles

udrykningsteams har kørt fra august 2019 til og med

juni 2021.

Psykiatrilovens §1 stk. 3

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Projektgruppen er bekendt med, at der sideløbende

med de fælles udrykningsteams har været andre

initiativer, der arbejder i samme krydsfelt og med

samme borgergruppe. I de seneste år er andre akutte

psykiatriske udrykningsteams (APU/AAU) blevet

afprøvet og er blandt andet blevet gjort permanente

i Region Syddanmark. I Region Sjælland er projektet,

”Advanced Paramedics”, hvor paramedicinere har fået

et kursus i håndtering af personer med psykiatriske

diagnoser, ligeledes blevet afprøvet.

Projektgruppen er opmærksom på, at andre initiativer

kan have haft en effekt på antallet af opgaver for de

fælles udrykningsteams. Når der kører flere initiativer,

der har til formål at hjælpe den samme persongruppe,

bliver det mere vanskeligt at sige noget definitivt om

effekten af de fælles udrykningsteams’ nedbringelse

af fx anvendelse af magt og tvang, da det ikke kan

udelukkes, at enkelte borgere har været i kontakt med

flere initiativer i perioden.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

03 Kortlægning

af de fælles

udrykningsteams

De fælles udrykningsteams er forskelligt opbygget

efter lokale hensyn og praksisser. De organisatoriske

forskelle, herunder placering af patruljen, anvendelse

af personale, tidspunkter for kørsel og opgaver, har

betydet, at de fælles udrykningsteams arbejder for-

skelligt og løser forskelligartede opgaver.

I dette kapitel er der fokus på at kortlægge de organi-

satoriske forskelle i FUT og at vise, hvor FUT-patruljen

kører samt omfanget og karakteren af FUTs opgaver.

Hver FUT-patrulje har et selvstændigt afsnit, hvori

deres organisering og opgavetyper præsenteres.

De fælles udrykningsteams: fokus

på hjælpen til borgeren

De fælles udrykningsteams har et bredt arbejdsfelt i

forhold til opgavetyper og kontaktflader. En arbejdsdag

for en FUT-patrulje kan fx omfatte et netværksmøde

med et botilbud for socialt udsatte unge efterfulgt af et

opkald om en udadreagerende mand i et lokalt super-

marked, der ender med et besøg i psykiatrisk akut-

modtagelse. Afsluttende kan patruljen få en bekym-

ringshenvendelse fra en pårørende, der har modtaget

et afskedsbrev, hvilket kræver, at FUT kører forbi den

suicidale borger.

Figur 3.1 viser de mange berøringsflader, som de

fælles udrykningsteams har. I øverste venstre side ses

de akutte opgaver, hvor de fælles udrykningsteams er

tilstede, skaber ro og kan bygge bro mellem psykiatrisk

faglighed og sikkerhed i situationen. Opgaverne omfat-

ter blandt andet tvangsindlæggelser, selvskadende

adfærd eller adfærd til fare for andre personer. Det er

disse type opgaver, som politiet oftest reagerer på, når

der er tale om personer med psykiske lidelser.

I øverste højre side er behandlings- og rehabiliterings-

opgaver. Dette vil typisk omfatte somatisk behandling

og øvrige akutte rehabiliteringstilbud i regionerne.

Opgaverne kan fx være assistance til psykiatrien ved

transport eller vilkårsovertrædelser eller et besøg på

eget initiativ efter en tvangsindlæggelse. Her har de

fælles udrykningsteams vist sig at være en hjælp i

form af dialog med samarbejdspartnere og behandlere

om erfaringer, de har gjort sig med borgeren.

Nederste højre hjørne i figur 3.1 er de socialstøttende

opgaver. Disse opgaver løses særligt af de kommunale

tilbud og af borgerens egen læge. De fælles udryk-

ningsteams har oplevet, at der med tiden er kommet

en større efterspørgsel på deres hjælp inden for dette

område, der i særdeleshed omhandler assistance til

besøg med egen læge, samtaler og hjælp til socialpæ-

dagogiske botilbud mv. De socialstøttende opgaver

er kendetegnet ved, at der ikke er tale om decideret

behandling eller rehabilitering, men i højere grad støtte

i hverdagen til forskellige udsatte borgere.

Nederste venstre hjørne i figuren er gråzoneområdet.

Dette område er kendetegnet ved, at der ikke er en

klar ansvarsfordeling, og at flere myndigheder ofte har

berøring med borgeren. Denne kontakt er dog langt

fra koordineret i alle tilfælde. Det kan fx være borgere

med forskellige typer af udsathed, der både kræver

behandling i psykiatrien og anvendelse af et tilbud hos

kommunen (fx afvænning af alkoholmisbrug). Hvis ikke

det er klart for borgeren og de involverede myndighe-

der, hvem der har ansvaret, kan borgeren risikere at

befinde sig længe i gråzonen uden den rette behand-

ling og hjælp. I tilfælde af generende eller utrygheds-

skabende adfærd (fx på åben gade) vil politiet blive

tilkaldt. Politiet har sjældent kendskab til borgerens

sygdomsbillede eller behandlingsmuligheder og kan

derfor ikke henvise borgeren, men blot sikre, at situati-

onen er sikkerhedsmæssigt under kontrol.

Formålet med de fælles udrykningsteams er at kunne

agere i alle fire områder, hvor personer med psykiske

lidelser og øvrige typer af udsathed kommer i kontakt

med myndighederne. Det specialiserede fokus i FUT

giver mulighed for at bevæge sig på tværs af de fire

opgaveområder og har skabt et god samarbejde og en

god koordinering mellem politi og sundhedsmyndighe-

der til gavn for borgeren. Denne proces er visualiseret

ved FUTs centrering i midten af figur 3.1.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Figur 3.1: De fælles udrykningsteams berøringsflader

Politi og

akutberedskab

Politi og

akutberedskab

Akut

hjælp

Akut

hjælp

Behandling og

rehabilitering

Behandling og

rehabilitering

Regioner og øvrige

behandlingstilbud

Regioner og øvrige

behandlingstilbud

FUT

Gråzone

Socialstøttende

tiltag

Socialstøttende

tiltag

Kommunale tilbud,

egen læge og

Kommunale tilbud,

frivillige tiltag

egen læge og

frivillige tiltag

Kilde: Figuren er udarbejdet af projektgruppen til evalueringen, 2021

03.1

Organisering og

opgaver

Dette afsnit beskriver opbygning, organisering og

opgaveportefølje for de fælles udrykningsteams. De

enkelte politikredse og regioner har i samarbejde fast-

lagt rammerne for de fælles udrykningsteams i deres

område, herunder køretid, rekruttering og organisering.

Udover at beskrive de enkelte teams’ organisering

indeholder afsnittet også en beskrivelse af antallet

og typer af opgaver og den gennemsnitlige tid, der er

blevet brugt pr. opgave.

Afsnittet viser, at der er forskelle i antallet og typen af

opgaver der løses, hvilket blandt andet kan tilskrives

de enkelte teams’ organisatoriske forankring og model.

Østjyllands fælles

udrykningsteam

Organisering

Det fælles udrykningsteam i Østjylland er organiseret

i Sags- og patruljeenheden, og sygeplejerskerne er

tilknyttet Psykiatriens Hus i Aarhus. I Psykiatriens Hus

er nogle af de regionale og kommunale tilbud til psy-

kiatriske patienter samlet, hvilket giver gode samar-

bejdsmuligheder på tværs af de forskellige tilbud. Det

fælles udrykningsteam i Østjylland har otte politibe-

tjente og seks psykiatrisygeplejesker tilknyttet. De har

alle frivilligt valgt at deltage i FUT.

I Østjylland er FUT tilgængelig alle hverdage fra 10-18

bortset fra torsdag, hvor FUT kører fra 15-23. Ønsket

om en aftenvagt kom fra Østjyllands Politi, der har erfa-

ringer med, at der i de sene eftermiddags- og aftenti-

mer er flere sager, der involverer borgere med psykiske

lidelser. Betjentene i det fælles udrykningsteam kører i

civil, men har fortsat alle magtmidler på sig i et diskret

bælte.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Tabel 3.1: Organisering af Østjyllands fælles udrykningsteam

Organisering

Ansættelse

Mandskab

Politiets påklædning

Køretid

Tildeling af opgaver

Politi: Sags- og patruljeafdelingen

Psykiatri: Psykiatriens Hus, Aarhus

Frivillig

14 (otte betjente og seks sygeplejersker)

Uniformeret

10-18 (torsdag 15-23)

Både fra politiets vagtcentral og selvvalgte opgaver

Figur 3.2: Kommunal fordeling af opgaver for Østjyllands fælles udrykningsteam

83,9%

5,3%

3,3%

2,4%

1,8%

1,7%

1,4%

0,1%

Uk k

en n

dtdt

Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021

I Østjylland løser det fælles udrykningsteam både

akutte opgaver og foretager forebyggende og opsø-

gende arbejde. Patruljen disponeres primært af vagt-

centralen, men servicecenteret og andre patruljer kan

sende en mail til FUTs funktionspostkasse, hvis de har

opgaver, de mener er relevante for FUT. FUT-betjente

fortæller, at cirka halvdelen af sagerne kommer fra

vagtcentralen, mens de selv udvælger den anden

halvdel. I Østjylland har de en fagkoordinator, som er

repræsenteret i PSP-samarbejdet, hvorfor man i FUT

kan følge op på de personer, der drøftet i PSP-regi.

Opgaver

I den undersøgte periode – fra august 2019 til og med

juni 2021 – har FUT-patruljen haft 434 vagter. Figur

3.2 viser, at 84 % af opgaverne er i Aarhus kommune.

Dette skyldes, at antallet af opgaver omkring storbyer

traditionelt set er højere, og at der er flere tilbud for

personer med psykiske lidelser.

Figur 3.3 viser fordelingen af opgavetyper, som patrul-

jen løser, mens figur 3.4 viser det problem, som bor-

geren har, eller den underliggende årsag til, at politiet

er kontaktet. Eksempelvis kan de fælles udrykning-

steams både deltage i en tvangsindlæggelse, hvor

personen er suicidal, men også lave opfølgende eller

forebyggende arbejde på baggrund af en henvendelse,

hvor en borger har udtrykt tanker om selvmord.

arar

iaia

ge e

rfjrfj

oror

Sk k

an n

de e

rbrb

oror

Aa a

rhrh

us s

NNo

or r

dd d

juju

rsrs

Ra a

nd d

erer

Sy y

dd d

juju

rsrs

Fa a

vrvr

sk k

ov v

Sa a

sø ø

Od d

de e

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Figur 3.3: Opgavetyper i Østjyllands fælles udrykningsteam

Tvangsindlæggelse

Bekymringshenvendelse

Forebyggelsesindsats

Eftersøgning

Flytning/transport

Uro og uorden

Andet/Øvringe

Forkyndelse

Bortvisning

Bæltefiksering

Psykisk førstehjælp

Transport/flytning

26,3%

20,8% 26,3%

20,8%

17,1%

10,8% 17,1%

10,8%

9,2%

7,6%

2,9% 7,6%

2,9%

2,3%

2,2%

0,4%

0,3%

0,2%

Figur 3.4: Årsag til henvendelse i Østjyllands fælles

udrykningsteam

Ukendt

Suicidal

Udadreagerene adfærd

Bekymrende adfærd i eget hjem

Vilkårsovertrædelse

Bekymrende adfærd generelt

Trusler

Vold

Socialt udsat

39,9%

12,5%

12,2%

11,6%

8,7%

8,6%

5,4%

1,1%

0,1%

Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.

Figur 3.3 viser, at tvangsindlæggelser er den opgave,

som patruljen oftest løser. Tvangsindlæggelser er et

emne, der optager både politi og psykiatri og udgør et

fælles fokus. Østjyllands fokus på tvangsindlæggelser

skal ses i lyset af, at der ønskes en bedre overgang fra

politiet til psykiatrien, så der skabes ro og tid, der skal

sikre en god indlæggelse.

Ud over tvangsindlæggelser kommer en del af patrul-

jens opgaver fra bekymringshenvendelser. Det kan

være borgere eller naboer, som ringer til politiet, fordi

de er bekymrede for en persons velbefindende, eller

det kan være samarbejdspartnere, som ønsker hjælp

til en borger. Forebyggelsesindsatser er den tredje

mest hyppige opgave. Denne type opgave har ofte

mindre akut karakter og omhandler fx opsøgende og

opfølgende besøg hos borgere, som har en bekym-

rende eller udadreagerende adfærd, hvad enten det er

i det offentlige rum eller i eget hjem.

Af figur 3.4 fremgår det, at problemet ikke kan fast-

lægges i 40 % af opgaverne. Det skyldes, at største-

delen af deres opgaver er tvangsindlæggelser. Her er

der i politiets systemer sjældent beskrevet, hvad der

er årsagen til, at borgeren indlægges. Som det ses

af figur 3.4, håndterer det fælles udrykningsteam i

Østjylland en del sager, der omhandler henvendelser

om selvmordsforsøg eller bekymring for selvmord.

Oftest bliver politiet kontaktet, hvis der er fare for, at en

person vil begå selvmord eller har ytret en hensigt om

selvmord. Der kan fx være tale om personer, der har

lagt et afskedsbrev, sendt sms til deres partner om,

at de tager livet af sig selv eller begår selvskade af en

sådan karakter, at deres liv er i fare. Udover suicidale

personer håndterer patruljen også en del opgaver

omhandlende udadreagerende adfærd samt bekym-

rende adfærd i eget hjem. Det omhandler fx borgere,

som ødelægger deres indbo og larmer i deres hjem

eller borgere, som giver udtryk for, at de føler sig for-

fulgt eller overvåget.

Midt- og Vestjyllands fælles

udrykningsteam

Organisering

I Midt- og Vestjylland er det fælles udrykningsteam

organiseret i Forebyggelse, Nærhed og Tryghed (FNT),

mens sygeplejerskerne er tilknyttet psykiatrisk akut-

modtagelse i Herning.

Det fælles udrykningsteam i Midt-og Vestjylland

består af fem betjente og seks sygeplejersker.

Sygeplejerskerne har meldt sig til projektet, mens opga-

ven er blevet pålagt betjentene. Køretiderne er 9-17

mandag til torsdag og fredag 7-15. Patruljen har valgt

at køre tidligere om fredagen, så de har mulighed for at

komme i kontakt med samarbejdspartnere, inden de

lukker ned til weekenden. Betjentene er uniformerede,

men kan tage en civil jakke på, når de møder borgere.

Administrative registreringer, dubletter samt annullerede og irrelevante opgaver som Covid-19-tilsyn, færdselsopgaver

mv. er fjernet. Se metoderapport for yderligere.

Ibid.

Forklaring og definition af alle kategorier kan findes i evalueringens metoderapport.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Tabel 3.2: Organisering af Midt- og Vestjyllands fælles udrykningsteam

Organisering

Ansættelse

Mandskab

Politiets påklædning

Køretid

Tildeling af opgave

Politi: Forebyggelse, Nærhed og Tryghed

Psykiatri: Psykiatrisk akutmodtagelse, Herning

Pålagt betjentene, men frivillig for sygeplejersker

11 (fem betjente og seks sygeplejersker)

Uniformeret

9-17 (fredag 7-15)

FUT-patruljen udvælger selv opgaver på baggrund af fx døgnrapporten. Vagcentralen tildeler

opgaver vedrørende tvangsindlæggelser

Figur 3.5: Kommunal fordeling af opgaver for Midt- og Vestjyllands fælles udrykningsteam

28,1%

12,3%

11,2%

10,9%

9,4%

8,5%

6,1%

5,9%

4,8%

2,9%

0,0%

RRi

in n

gk k

øb b

inin

g-g-

Sk k

jeje

rnrn

UUk

ke e

nd d

Sk k

ivie e

Le e

vivig

Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021

Det fælles udrykningsteam i Midt- og Vestjylland

kører efter prioriterede sager, hvilket vil sige, at FUT-

personalet udvælger opgaver, når de møder ind på

dagens vagt. Her gennemgår de døgnrapporten,

ligesom de modtager henvendelser fra kollegaer

og samarbejdspartnere på mail eller telefon. FUT-

patruljen indgår også i vagtcentralens patruljeoversigt,

så de kan holde øje med patruljens position og har

mulighed for at sende FUT til relevante nærliggende

opgaver.

Grundet det store geografiske område som FUT-

patruljen i Midt- og Vestjylland dækker, bliver der ofte

udvalgt et optageområde, hvor dagens opgaver bliver

udvalgt fra. På denne måde sikrer patruljen sig en

IkIk

as s

t-B-B

rara

nd d

HHo

ol l

stst

eb b

roro

HHe

er r

nini

ng g

SiSi

lklk

eb b

oror

tilstedeværelse i hele kredsen og optimerer tidsfor-

brug og køretid. Organiseringen betyder, at det fælles

udrykningsteam har en del selvbestemmelse i deres

opgaveudvælgelse, og at opgaverne i høj grad er fore-

byggende og opfølgninger på tidligere anmeldelser,

hændelser og sager.

Siden 1. januar 2020 har Midt- og Vestjyllands fælles

udrykningsteam kørt til tvangsindlæggelser dispone-

ret af politiets vagtcentral. Det gælder hovedsageligt

gule tvangsindlæggelser, som kan planlægges efter

patruljen øvrige opgaver. Det betyder, at det fælles

udrykningsteam både aflaster beredskabet, samt yder

en forebyggende og tryghedsskabende service til den

enkelte borger og lokalområde.

AAa

ar r

hu u

VVi

ib b

oror

StSt

ruru

erer

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Figur 3.6: Opgavetyper i Midt- og Vestjyllands fælles

udrykningsteam

36,3%

Forebyggelsesindsats

36,3%

Forebyggelsesindsats

31,1%

Bekymringshenvendelse

31,1%

Bekymringshenvendelse

11,5%

Tvangsindlæggelse

11,5%

Tvangsindlæggelse

Uro og uorden

10,6%

Uro og uorden

10,6%

3,6%

Andet/øvrige

3,6%

Andet/øvrige

Flytning/transport

3,3%

Flytning/transport

3,3%

2,4%

Eftersøgning

2,4%

Eftersøgning

0,8%

Bortvisning

0,8%

Bortvisning

Transport/flytning 0,2%

Vilkårsovertrædelse 0,1%

Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.

Figur 3.7: Årsag til henvendelse i Midt- og Vestjyllands

fælles udrykningsteam

Bekymrende adfærd i eget hjem

Udadreagerende adfærd

Ukendt

Suicidal

Bekymrende adfærd generelt

Socialt udsat

Trusler

Vold

Vilkårsovertrædelse

43,4%

16,0%

11,0%

9,4%

7,6%

5,5%

4,0%

1,7%

1,3%

Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.

Opgaver

I den undersøgte periode – fra august 2019 til og med

juni 2021 – har FUT-patruljen i Midt- og Vestjylland

haft 379 vagter. Patruljen havde officielt første køredag

den 2. september 2019.

Figur 3.5 viser en relativ jævn fordeling af opgaver på

tværs af politikredsens kommuner i forhold til de øvrige

fælles udrykningsteams. Den jævne kommunale for-

deling og store optageområde betyder, at der er større

afstand mellem opgaverne, hvilket giver en del køretid

og kræver mere planlægning i starten af vagten.

Da FUT-patruljen i Midt- og Vestjylland er organisa-

torisk forankret i politikredsens forebyggelsesenhed

(FNT), registreres der ikke efter samme praksis med

fx situationsmeldinger, patrulje til stedet, sagsbehand-

lingstid og andre dispositioner, som må forventes af en

beredskabspatrulje. Disse registreringer foretages pri-

mært af politiets vagtcentral, når opgaverne kommer

ind. Da FUT-patruljen ofte kører opfølgningsbesøg på

sager fra andre patruljer, registreres der i mindre grad

nye sager og i stedet opdateringer på andre patruljers

sager. Der kan derfor være en række sager og opgaver,

som ikke umiddelbart kan aflæses statistisk.

Figur 3.6 viser, at forebyggelsesindsatser og bekym-

ringshenvendelser er de to opgavetyper, der køres mest

til i Midt- og Vestjylland. Til sammen dækker de cirka

69 % af patruljens opgaver. Forebyggelsesindsatser

omfatter besøg og opfølgning af personer enten på

baggrund af bekymringshenvendelser fra fx samar-

bejdspartnere eller andre patruljer, men det kan også

være efter aftale med pårørende eller borgeren selv. Uro

og uorden er den tredje mest hyppige opgave og drejer

sig oftest om borgere med udadreagerende adfærd.

Det kan fx være borgere, som råber og ødelægger ting

i det offentlige rum eller på bosteder eller psykiatriske

afdelinger. Af figur 3.7 fremgår det, at det mest hyppige

problem, som patruljen rykker ud til, er bekymrende

adfærd i eget hjem. Det kan være borgere, som ødelæg-

ger deres indbo og larmer i deres lejlighed, men det kan

også omfatte opkald fra borgere, som giver udtryk for, at

de føler sig forfulgt, overvåget eller har andre vrangfore-

stillinger som talende vægge, rumvæsner i haven mv.

Fyns fælles udrykningsteam

Organisering

I Fyns politikreds er det fælles udrykningsteam orga-

nisatorisk placeret i vagtcentralen, men kører i praksis

med én betjent fra vagtcentralen og én betjent fra

beredskabet. De psykiatriske sygeplejesker kommer

fra psykiatrisk akutmodtagelse i Odense. Det fælles

udrykningsteam på Fyn består af 26 betjente og 15

sygeplejersker. Sygeplejerskerne har meldt sig til pro-

jektet, mens deltagelsen for betjentene som udgangs-

punkt er valgfri. Betjentene kan blive tildelt vagter,

såfremt det ikke lykkes at dække vagtplanen på frivillig

basis. FUT-patruljen har vagter mandag til fredag fra

12-20, og betjentene bærer uniform. I tilfælde, hvor der

er oprettet visitationszoner i et område, har de fælles

udrykningsteams båret sikkerhedsvest, hvis de har

haft en opgave inden for visitationszonen.

Administrative registreringer, dubletter samt annullerede og irrelevante opgaver som Covid-19-tilsyn, færdselsopgaver

mv. er fjernet. Se metoderapport for yderligere.

Ibid.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Tabel 3.3: Organisering af Fyns fælles udrykningsteam

Organisering

Ansættelse

Mandskab

Politiets påklædning

Køretid

Tildeling af opgaver

Politi: Vagtcentralen (1 betjent fra vagtcentralen og 1 betjent fra beredskabet)

Psykiatri: Psykiatrisk Akutmodtagelse Odense

Frivillig

41 (26 politibetjente og 15 sygeplejersker)

Uniformeret

12-20

Både fra politiets vagtcentral og selvvalgte opgaver

Figur 3.8: Kommunal fordeling af opgaver for Fyns fælles udrykningsteam

51,2%

11,7%

6,5%

5,9%

4,7%

4,1%

1,9%

1,8%

0,4%

0,1%

OdOd

en en

se se

Fa Fa

ab ab

or or

g- g-

id id

tfy tfy

n n

Sv Sv

en en

db db

or or

g g

As As

se se

ns ns

id id

de de

lfa lfa

rt rt

NoNo

rd rd

fy fy

ns ns

KeKe

rterte

in in

de de

La La

ng ng

el el

an an

d d

UkUk

en en

dt dt

Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021

Patruljen kører ud fra Odense, men løser opgaver på

hele Fyn. Patruljen bliver disponeret af vagtcentralen,

men patruljen har også et system, hvori kollegaer

kan overdrage opgaver, som er relevante for FUT.

Dette omfatter blandt andet forebyggelsessager som

bekymringshenvendelser samt opgaver fra weeken-

den eller nattevagterne, hvor FUT ikke er til rådighed.

FUT-patruljen løser både akutte opgaver og foretager

forebyggende og opsøgende arbejde.

Ny Ny

bo bo

rg rg

Sygeplejerskerne har tre vagter i træk og kan

derfor følge op på sager fra dagen forinden. Region

Syddanmark har foruden deres deltagelse i det fælles

udrykningsteam på Fyn også et Akut Psykiatrisk

Udrykningsteam (APU), der dækker hele regionen. På

Fyn dækker APU i de timer i døgnet, hvor det fælles

udrykningsteam ikke kører og består af den samme

personalegruppe af psykiatriske sygeplejesker,

som indgår i det fælles udrykningsteam. Det Akut

Psykiatriske Udrykningsteam er ligeledes tænkt som

en hjælp og understøttelse til politi og andre samar-

bejdspartnere, der har behov for akut hjælp til borgere

med psykiske lidelser.

Øv Øv

rig rig

e e

ÆÆ

rø rø

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Figur 3.9: Opgavetyper i Fyns fælles udrykningsteam

Forebyggelsesindsats

Bekymringshenvendelse

Tvangsindlæggelse

Uro og uorden

Eftersøgning

Flytning/transport

Andet/øvrige

Psykisk førstehjælp

Bortvisning

Bæltefiksering

Forkyndelse

41,0%

36,0%

Figur 3.10: Årsag til henvendelse i Fyns fælles

Figur 3.10: Årsag

udrykningsteam til henvendelse i Fyns fælles

udrykningsteam

Bekymrende adfærd i eget hjem

Ukendt

Bekymrende adfærd generelt

Suicidal

Udadreagerende adfærd

Trusler

Vold

Vilkårsovertrædelse

28,6%

19,7%

15,9%

14,6%

13,6%

6,1%

0,9%

0,6%

8,0%

7,2%

2,0%

1,8%

1,5%

1,4%

1,1%

0,2%

0,1%

Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.

Opgaver

I den undersøgte periode – fra august 2019 til

og med juni 2021 – har FUT-patruljen haft 413

vagter. Patruljen havde officielt første køredag den

5. august 2019. Patruljen kører mandag til fredag fra

kl. 12-20.

Figur 3.8 viser, at 51 % af det fælles udrykningsteams

opgaver på Fyn foregår i Odense kommune. Ca.

12 % foregår i Svendborg og i Faaborg-Midtfyn. FUT-

patruljen på Fyn har derved halvdelen af deres opga-

ver i Odense. Det ses generelt, at opgaverne centrerer

sig i de kommuner, hvor der er psykiatriske behand-

lingsmuligheder, herunder Odense, Faaborg-Midtfyn

og Svendborg.

Som det fremgår fra figur 3.9 løser patruljen på Fyn

oftest opgaver relateret til forebyggelsesindsatser

og bekymringshenvendelser. Endvidere kører patrul-

jen på Fyn også til en del tvangsindlæggelser. Figur

3.10 viser, at langt størstedelen af sagerne vedrører

bekymrende adfærd, enten i eget hjem eller generelt.

Dette omfatter både upassende og uhensigtsmæssig

adfærd i det offentlige, som andre borgere eller samar-

bejdspartnere finder bekymrende, men kan også være

personer, der har en bekymrende adfærd i hjemmet

fx sundhedsskadelige leveforhold, chikane af naboer

eller utroværdige opkald til fx politi og psykiatri, hvor

vedkommende giver udtryk for vrangforestillinger mv.

I cirka 20 % af sagerne kan der ikke fastlægges en klar

årsag eller problem bag henvendelsen.

Sydsjællands og

Lollands-Falsters fælles

udrykningsteam

Organisering

I Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds er det

fælles udrykningsteam organiseret i beredskabet. De

psykiatriske sygeplejersker er tilknyttet Psykiatrisk

akutmodtagelse eller et intensivt sengeafsnit i

Psykiatrien Syd, Vordingborg.

Patruljen kører ud fra Næstved og kører alle hverdage

fra 10-18. For betjentene er arbejdet i FUT en pålagt

opgave, mens sygeplejerskerne selv har meldt sig til

projektet. Betjentene er uniformerede, men har mulig-

hed for at iføre sig en civil jakke til de opgaver, hvor

patruljen vurderer, at det er relevant med civil beklæd-

ning. I Sydsjælland og Lolland-Falster har man valgt at

indkøbe jakker til sygeplejerskerne, så det er synligt, at

sygeplejersken er en del af politiets arbejde på stedet.

Administrative registreringer, dubletter samt annullerede og irrelevante opgaver som Covid-19-tilsyn, færdselsopgaver

mv. er fjernet. Se metoderapport for yderligere.

Ibid.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Tabel 3.4: Organisering af Sydsjællands og Lolland-Falsters fælles udrykningsteam

Organisering

Ansættelse

Mandskab

Politiets påklædning

Køretid

Tildeling af opgaver

Politi: Beredskabet (indgår i patruljedækningsplan)

Psykiatri: Psykiatrisk Akutmodtagelse Vordingborg

Pålagt for betjente og frivillig for sygeplejersker

48 (8 sygeplejersker og 40 betjente)

Uniformeret

10-18

Politiets vagtcentral og selvvalgte opgaver

Figur 3.11: Kommunal fordeling af opgaver for Sydsjællands og Lolland-Falsters fælles udrykningsteam

52,8%

18,1%

9,0%

8,9%

7,9%

1,2%

1,1%

0,9%

0,1%

Næ æ

st st

ve ve

d d

Lo Lo

lla lla

nd nd

GuGu

ld ld

bo bo

rg rg

su su

nd nd

VoVo

rd rd

in in

gb gb

or or

g g

Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021

Det fælles udrykningsteam kører i et begrænset

område af politikredsens optageområde for at mindske

tid anvendt på kørsel. Fra 2. september til 12. decem-

ber 2019 tog patruljen kun opgaver i Næstved, Faxe og

Vordingborg kommune. Siden den 12. december 2019

besluttede politikredsen og regionen at udvide det

fælles udrykningsteams dækning til også at omfatte

Slagelse og Guldborgsund kommune. Årsagen til den

udvidede dækning er, at personalet i det fælles udryk-

ningsteam oplevede mange dage med få opgaver og

stille perioder.

FUT-patruljen indgår som en del af beredskabet, hvor-

for der blandt betjente og ledelse er et ekstra fokus på

sikkerhed, hvilket blandt andet ses ved, at både FUT-

betjente og –sygeplejersker er iført sikkerhedsveste,

når det øvrige beredskab pålægges det. Vagtcentralen

disponerer over det fælles udrykningsteam til alle

typer opgaver, der involverer personer med psykiske

lidelser.

Opgaver

I den undersøgte periode – fra august 2019 til og

med juni 2021 – har FUT-patruljen i Sydsjælland og

Lolland-Falster haft 355 vagter. Patruljen havde offi-

cielt første køredag den 2. september 2019. Patruljen

kører mandag til fredag fra kl. 10-18.

OdOd

sh sh

er er

re re

d d

Sl Sl

ag ag

el el

se se

Fa Fa

xe xe

So So

rø rø

UkUk

en en

dt dt

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Figur 3.12: Opgavetyper i Sydsjælland og Lolland-Falsters

fælles udrykningsteam

Bekymringshenvendelse

Forebyggelsesindsats

Uro og uorden

Flytning/transport

Tvangsindlæggelse

Eftersøgning

Andet/øvrige

Bortvisning

Forkyndelse

25,7%

23,9%

21,3%

10,3%

8,9%

4,6%

2,7%

2,5%

0,2%

Figur 3.13: Årsag til henvendelse i Sydsjælland- og

Lolland-Falsters fælles udrykningsteam

Udadreagerende adfærd

Ukendt

Bekymrende adfærd generelt

Suicidal

Bekymrende adfærd i eget hjem

Trusler

Vilkårsovertrædelse

Vold

Socialt udsat

uro og uorden

25,2%

20,2%

13,7%

13,0%

12,8%

6,6%

4,4%

2,7%

1,2%

0,2%

Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021.

Figur 3.11 viser, at størstestedelen af det fælles udryk-

ningsteams opgaver i Sydsjælland og Lolland-Falster

foregår i Næstved og Vordingborg. Selvom patruljens

kørselsområde blev udvidet til at dække Slagelse og

Guldborgsund kommune, viser den kommunale for-

deling af opgaver, at 70% af opgaverne fortsat ses i

Næstved og Vordingborg.

Figur 3.12 viser, at 71 % af opgaver i Sydsjælland og

Lolland-Falster består af bekymringshenvendelser,

forebyggelsesindsatser og uro og uorden. Sager om

uro og uorden omfatter situationer og hændelser, hvor

personer med psykiske lidelser er udadreagerende,

chikanerer eller på anden måde er til gene for andre

eller den offentlige ro og orden. Sager om uro og

uorden kan til tider minde om bekymrende adfærd

i eget hjem dog med den forskel, at der er tale om

adfærd i det offentlige, der er til gene eller til fare for

andre. Det fælles udrykningsteam i Sydsjælland- og

Lolland-Falster løser jf. figur 3.12 også en del trans-

portopgaver, hvor FUT-patruljen assisterer andre

myndigheder ved f.eks. flytning af borgere mellem

psykiatriske afdelinger eller transport mellem psy-

kiatri og domstole. Endvidere rykker de ud til en del

sager omhandlende udadreagerende adfærd samt

bekymrende adfærd, både generelt og i eget hjem (se

figur 3.13). I cirka 20 % af sagerne kan der ikke fast-

lægges en klar årsag eller problem bag henvendelsen.

03.2

Persongruppen

Som led i evalueringen er FUTs sager gennemgået

med det formål at afdække, hvilke typer af borgere de

fælles udrykningsteams kører til. Borgergruppen er

blevet opdelt i forskellige kategorier, der kan forklare

noget om borgerens situation eller udfordring. Figur

3.14 viser de forskellige persontyper.

Figuren viser, at i 46 % af sagerne har FUT-patruljerne

hjulpet psykiatriske patienter, altså personer der

allerede har et forløb eller tidligere har haft et forløb i

psykiatrien. I 46 % af sagerne er der tale om personer,

som skønnes psykisk uligevægtige. Dermed er 92%

af de sager, som de fælles udrykningsteams kører

til, enten psykiatriske patienter eller personer med

psykiske lidelser. De sidste 8% består af 3% socialt

udsatte, 2% misbrugere, 1% pårørende og 2% anden

persontype.

Administrative registreringer, dubletter samt annullerede og irrelevante opgaver som Covid-19-tilsyn, færdselsopgaver

mv. er fjernet. Se metoderapport for yderligere.

Ibid.

I en række tilfælde vil en person kunne passe på flere persontyper. I disse tilfælde er der kodet efter, hvilken problemstilling

der i sagen har været mest fremtræden. Eksempelvis er en misbruger i hjemløshed, hvor patruljen har hjulpet i forbindelse

med en narkotikapsykose, blevet kodet som misbruger.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Figur 3.14: Fordeling af persontyper de fælles udrykningsteams har kontakt til

2,19%

0,45%

Psykiatrisk patient

Psykisk uligevægtig

Socialt udsat

Misbruger

45,76%

Anden persontype

Pårørende

3,18%

2,44%

45,98%

Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021

Gennemgangen af persongruppen viser, at de fælles

udrykningsteams håndterer den borgergruppe, som er

tiltænkt med projektet.

Patruljernes anvendelse af tid

Erfaringer fra projektet viser, at de fælles udrykning-

steams løser opgaver i spændingsfeltet mellem fore-

byggelse og beredskab. Da de fælles udrykningsteams

i de fleste politikredse er undtaget fra at skulle leve op

til responstider og deltage i øvrige politiopgaver, har

de mere tid og selvbestemmelse over opgaveløsnin-

gen. Der har fra starten af projektet været et fokus på,

at FUT-patruljerne skal bruge den tid, som opgaven

kræver. Idéen har været at fordre helhedsorienterede

og tværsektorielle løsninger for borgeren. Dette afspej-

les også i den tid, som FUT-patruljerne bruger pr.

opgave.

En analyse af FUT-patruljernes anvendelse af tid viser,

at sager, hvor FUT har været involveret, i gennemsnit

tager mellem 3 timer og 24 minutter og 4 timer og 33

minutter pr. sag.

I gennemsnit løser teamene mellem

2,1 og 2,6 sager pr. vagt (se tabel 3.5). Dette omfatter

både sager, som FUT løser alene, men også de opga-

ver, hvor FUT overtager fra en anden beredskabspa-

trulje enten undervejs eller ved opfølgning eller fore-

byggelsesbesøg i tiden efter.

Til sammenligning bruger en beredskabspatrulje i gen-

nemsnit 1 time og 22 minutter på en sag, hvor søge-

nøglen ”psykisk uligevægtig” er tilknyttet. Søgenøglen

er et administrativt og analytisk værktøj, der kan til-

knyttes en sag i politiets sagsstyringssystem, med det

formål at registere hændelser og strafbare forhold, der

involverer personer med psykiske lidelser.

Udgangspunktet for de to opgørelsesmetoder er

forskellig, og der bør tages forbehold for tallenes

sammenlignelighed. Endvidere bør der tages for-

behold for, at sammenligningen sidestiller FUT-

patruljen med en beredskabspatrulje, selvom de

fælles udrykningsteams ikke løser opgaver inden

for de samme rammer og krav, der gælder for en

beredskabspatrulje.

Til beregningen er der taget udgangspunkt i dispositioner, der varer under 1080 minutter. Der skal tages forbehold for fejlregi-

streringer og dobbeltdisponeringer i datagrundlaget. Vi har frasorteret alle opgaver over 1080 minutter i et forsøg på at fjerne

de største registrerings- og datafejl. Fem administrative gerningskoder og en dispositionskode er fjernet. Se mere i metode-

rapporten.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Tabel 3.5: Gennemsnitsligt tidsforbrug for opgaver, der involverer personer med psykiske lidelser.

Fælles Udrykningsteam

Østjylland

Midt- og Vestjylland

Fyn

Sydsjælland og Lolland-Falster

Antal vagter

434

379

413

355

Antal sager

1062

796

1061

746

Gns. antal sager pr. vagt

2,4

2,1

2,6

2,1

Gns. Tid pr. sag

3 timer og 52 minutter

3 timer og 40 minutter

4 timer og 33 minutter

3 timer og 24 minutter

Gnms. for beredskabspatruljer

Kilde: POLSAS. Dataudtræk foretaget 1. juli 2021

1 time og 22 minutter

Som det fremgår af tabel 3.5 bruger de fælles udryk-

ningsteams væsentlig længere tid pr. sag end en

beredskabspatrulje. I flere politikredse er der opbygget

et stort kendskab til FUT-patruljerne og deres ressour-

cer og kompetencer. Det betyder, at vagtcentralen og

beredskabspatruljer videregiver sager til FUT, som, de

mener, er relevante for patruljen. Det kan være sager,

som en beredskabspatrulje har løst uden for det fælles

udrykningsteams køretid, men hvor de vurderer, at bor-

geren vil have godt af et besøg af det fælles udrykning-

steam. I politiets systemer vil opfølgende besøg blive

registreret på den oprindelige sag. Dette betyder, at det

samlede tidsforbrug for opgaven stiger, da der er brugt

flere ressourcer på at håndtere sagen. Et eksempel på

et længere tidsforbrug for en FUT-patrulje, kan ses af

nedenstående sag:

Politiet modtog en anmeldelse fra en borger, der

oplyste, at der var tre piger på hans adresse, hvoraf

den ene var voldelig. De tre piger fulgte konstant

efter anmelderen. Anmelderen var kendt med flere

lignende anmeldelser hos politiet. Sagen blev sendt

til det fælles udrykningsteam, der besøgte bopælen.

Borgeren var kendt med paranoid skizofreni og havde

en bostøtte tilknyttet. FUT-patruljen tog kontakt til

bostøtten, der var alvorligt bekymret for hans sindstil-

stand, og hvorvidt han kunne finde på at begå alvorlig

kriminalitet. Borgeren var ikke set i flere dage, hvorfor

FUT-patruljen aftalte med bostøtten, at denne skulle

få fat i en nøgle til lejligheden, hvis ikke borgeren

gav lyd fra sig. Nogle dage efter fik FUT-patruljen og

bostøtten hjælp fra viceværten til at åbne op til lejlighe-

den. Borgeren var ikke hjemme, men lejligheden frem-

stod uhygienisk med affald, døde fluer og tilstoppet

toilet. Sygeplejersken kontaktede borgerens egen

læge for at informere om deres observationer. Det blev

aftalt med egen læge, at FUT-patruljen skulle forsøge

at få borgeren frivilligt indlagt, og hvis dette ikke var

muligt, ville lægen udfærdige gule papirer på borgeren.

FUT-patruljen ville forsøge med et opfølgende besøg

en af de kommende dage. Det lykkedes ved næste

opfølgningsbesøg at træffe borgeren, der ikke ønskede

at blive frivilligt indlagt. FUT-patruljen gav egen læge

besked, der udfærdigede gule papirer på borgeren.

Ovenstående sag foregår over flere dage og involverer

både egen læge og en bostøtte for en person med

psykiske lidelser. Det høje tidsforbrug skyldes blandt

andet, at en væsentlig del af patruljens arbejde går

med forebyggende og opfølgende arbejde, herunder

genbesøg og koordinering med andre myndigheder

med det formål at skabe bedre og mere helhedsorien-

terede løsninger for borgeren.

03.3

Tværgående emner

De fælles udrykningsteams er en ny måde at sam-

arbejde på mellem politi og psykiatri, hvilket har

givet anledning til en række spørgsmål om fx uni-

formering, organisering af personale, tidspunkter

for vagt og deling af viden mellem myndigheder. De

enkelte kredse og regioner har haft en vis grad af lokal

frihed til organisering af deres FUT-patruljer, hvilket

tilsammen har skabt en række erfaringer om den

mest optimale udformning og organisering af fælles

udrykningsteams.

Beregningen tager udgangspunkt i sager, hvor søgenøglen ”psykisk uligevægtig” er tilknyttet. Der taget udgangspunkt i dispo-

sitioner, der varer under 1080 minutter. Der skal tages forbehold for fejlregistreringer og dobbeltdisponeringer i datagrundla-

get. Vi har frasorteret alle opgaver over 1080 minutter i et forsøg på at fjerne de største registrerings- og datafejl. Fem admi-

nistrative gerningskoder og en dispositionskode er fjernet. Se mere i metoderapporten.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Køretid og tidspunkter for

vagt

Opgaver, der involverer personer med psykiske

lidelser, anmeldes på alle tider af døgnet. Der vil

derfor altid være relevante opgaver for de fælles

udrykningsteams.

Planlægningen af FUTs vagtskema skal ses i lyset af

patruljens organisatoriske placering og deres opga-

veportefølje. I kredse, hvor FUT bruges som en del

af beredskabet og løser flere akutte opgaver, kan det

være relevant at køre både eftermiddags- og aftenvag-

ter, mens det i kredse med forankring i forebyggelse

er nemmere at planlægge og løse opgaver inden for

almindelig arbejdstid fx morgen- og eftermiddags-

vagter. Der er ved kørsel i dagstimerne mulighed for

at kontakte kommuner, egen læge mv. Hvornår FUT

bruges bedst, kommer derfor an på patruljens organi-

satoriske placering og formålet med patruljen.

Mange samarbejdspartnere, herunder gadeplansmed-

arbejdere og kommunale og sociale tilbud, har sat

pris på FUTs tilstedeværelse og den hjælp, de tilbyder.

Derfor har mange af de samarbejdspartnere, som

jævnligt er i kontakt FUT, haft et ønske om, at patruljen

er til rådighed i weekend og helligdage, hvor der kan

opstå spidsbelastning, da mange offentlige og sociale

tilbud er lukket.

I tidligere afsnit beskrev vi, at Midt- og Vestjylland og

Sydsjælland og Lolland-Falster dækker et større geo-

grafisk område, hvilket betyder, at der kan gå mere tid

på kørsel. Kredse med et større geografisk område

kræver derfor en større grad af opgaveplanlægning for

at undgå spildtid på landevejen. Derfor har Midt- og

Vestjylland valgt at prioritere forebyggelsesopgaver

frem for akutte opgaver, da patruljen sjældent er den

tætteste patrulje til stedet. Da patruljen hovedsageligt

løser ikke-akutte opgaver, er det muligt at planlægge

opgaver og borgerbesøg efter geografi og derved

undgå unødig kørsel på tværs af kredsen.

Kredsens størrelse bør derfor indgå i overvejelserne

om FUTs organisatoriske placering og dets opgave-

portefølje for at udnytte patruljens ressourcer bedst

muligt.

af personer med psykiske lidelser. FUT-betjente, der

jævnligt har vagter i FUT, oplever, at de har opbygget

en større rutine samt fået en bedre forståelse og ind-

sigt i både diagnoser og borgergruppen. Denne ople-

velse deles af flere FUT-sygeplejersker, som fremhæ-

ver, at betjentene har fået større erfaring og gåpåmod.

I takt med at betjentene får større erfaring, jo mere

byder de ind. Dette gælder både i de konkrete situa-

tioner hos borgeren, men også i forhold til at foreslå

opsøgende besøg hos borgere.

En anden fordel ved mindre personalegrupper er, at

der skabes et større kollegialt kendskab og bedre

relationer i personalegruppen. Når betjente og syge-

plejersker kender hinanden, bliver opgaveløsningen

mere smidig. FUT-personalet forklarer, at der over

tid opnås en større vished og afstemning omkring

opgavefordelingen mellem betjent og sygeplejerske,

herunder hinandens styrker og svagheder. De mindre

grupper betyder, at betjente og sygeplejersker kender

hinandens reaktionsmønstre og nemmere kan afkode

situationerne sammen.

Enkelte sygeplejersker fra ét af de fælles udrykning-

steams påpeger, at der er enkelte betjente, der ikke

finder opgaven interessant eller relevant. De oplever,

at betjentene hellere vil bruge tid på fx sagsbehandling

af øvrige sager. Det er derfor sygeplejerskerne, der skal

tage initiativ til opgaverne i FUT. Erfaringer fra projektet

viser, at større praktisk erfaring og flere vagter gavner

opgaveløsningen og medfører, at begge fagligheder

bringes i spil.

Flere vagter skaber også et større kendskab til bor-

gerne, særligt de gengangere som patruljen ofte har

kontakt til. Det gør det nemmere at finde en løsning

på borgerens problemer, da patruljen kender vedkom-

mendes historik og reaktionsmønstre. En FUT-betjent

beskriver betydningen af faste vagter i FUT og relatio-

nen til borgerne:

”Det er rart, at der er noget kontinuitet ift. dem, der

kører, for det er rigtig, rigtig afvæbnende for noget, der

måske kunne have været en konflikt, at man kender

personen. Det løser opgaverne meget nemmere, når

man har en relation til borgerne.”

(FUT-betjent I)

Kendskabet til borgerne gør, at de fælles udrykning-

steams ved, hvordan borgeren skal håndteres, og

hvordan vedkommende hjælpes bedst videre. Det

skaber en bedre oplevelse for borgeren og mindsker

den usikkerhed, som flere beredskabsbetjente beskri-

ver, der er forbundet med arbejdet med personer med

psykiske lidelser.

Vagtplanlægningen har ligeledes en betydning for

opgaveløsningen. På Fyn kører den samme FUT-

sygeplejerske tre dage i træk. Denne kontinuitet

fremhæves som en fordel, da patruljen ofte skal

koordinere med samarbejdspartnere, kommuner eller

andre myndigheder, hvilket ikke altid er muligt inden

for samme vagt. Ligeledes viser erfaringerne fra pro-

jektet, at der ikke er en opfattet gavnlig effekt af at

Sammensætning af

personale

Politikredse og regioner har selv bestemt den organi-

satoriske placering af teamene, herunder størrelsen

på personalegruppen og om arbejdet i FUT er frivilligt

eller pålagt.

Erfaringer fra de fælles udrykningsteams har vist, at

der er en række fordele ved mindre personalegrupper.

En af de klare fordele er, at den enkelte medarbejder

oftere vil have en vagt i FUT. Herved opnår særligt

betjentene mere praktisk erfaring med håndteringen

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

have kørt i FUT en eller to gange om måneden, da der

ikke opbygges den relevante erfaring og kendskab til

borgergruppen.

Samlet set opfattes mindre personalegrupper, og deraf

flere FUT-vagter, generelt som positivt for opgaveløs-

ningen. Flere FUT-medarbejdere beskriver, at flere

vagter giver en bedre forståelse af, hvilke borgere der

går igen, og hvem der er relevante at besøge. FUT-

personalet opnår en større føling med, hvad der sker,

hvilket gør opfølgning nemmere.

formater: Uddybende træningsprogram (1-2 timer) og

et mikrotræningsprogram (5-10 minutter). Formålet

med det uddybende træningsprogram var at sikre,

at der i opstartsfasen forelå konkrete teknikker og

øvelser, som personalet i de fælles udrykningsteams

kunne lave for at sikre, at de føler sig komfortable med

hinanden og opgaven. Formålet med mikrotrænings-

programmet var at sikre, at der løbende kan trænes og

evalueres på de enkelte indsatser og personalet har

en fælles forståelse for opgaven og hinandens kompe-

tencer. Det er ikke projektgruppens opfattelse, at dette

blev brugt i nævneværdigt omfang.

For at sikre den fortsatte udvikling af tværfagligheden

samt vidensdelings på tværs af kredse var der plan-

lagt et midtvejs-seminar i efteråret 2020. Seminaret

blev dog aflyst grundet Covid-19, og der blev i stedet

afholdt lokale seminarer som afslutning på projektet i

sommeren og efteråret 2021.

Frivillighed

Erfaringer fra projektet understreger, at frivillighed har

stor betydning for de fælles udrykningsteams arbejde.

Frivillig deltagelse har vist sig at have betydning for

sygeplejerskernes og betjentenes engagement og

ansvarsfølelse over for de opgaver, som de fælles

udrykningsteams løser.

Flere samarbejdspartnere og sygeplejersker, både i

og uden for FUT, oplever, at de betjente, som frivilligt

har valgt at arbejde i FUT, ofte har en særlig interesse

for borgergruppen og brænder for at hjælpe borgerne

med deres problematikker. Betjentene opleves at være

mere engagerede, men også at være mere forstående

og tålmodige over for borgergruppen. Samtidig er der

en oplevelse af, at betjente, som synes at arbejdsom-

rådet er spændende, tager mere initiativ og er bedre til

at byde ind med relevante betragtninger og løsninger.

Sygeplejerskerne oplever, at de frivillige betjente tager

mere ejerskab over opgaveløsning, hvilket skaber

et bedre og mere konstruktivt samarbejde omkring

borgeren.

Fagkoordination og ledelse

Flere kredse har valgt at udpege en fagkoordinator.

Fagkoordinatoren fungerer som indgangsvinkel for det

øvrige personale i det fælles udrykningsteam. Lokal

ledelse bidrager til at skabe ejerskab om projektet

både lokalt og blandt de deltagende FUT-betjente og

sygeplejersker.

Da de fælles udrykningsteams består af personale fra

politikredse og psykiatrien, er der behov for et fagligt

knudepunkt, der kan hjælpe til, når der er behov for

rekruttering og oplæring af nye medarbejdere til patrul-

jen, sikring af materiel til bilen og personalespørgsmål.

Ligeledes kan fagkoordinatoren anvendes af ledelsen

og øvrige samarbejdspartnere til sparring og status på

FUTs arbejde.

Uddannelse

Som led i opstarten med de fælles udrykningsteams

blev der i kredsene afholdt seminarer, hvor både ledere

og medarbejdere fra politi og psykiatri deltog. Formålet

var at skabe en bedre forståelse for det kommende

samarbejde og hinandens fagligheder.

Seminarerne indeholdte forskellige oplæg fra både

politi og psykiatri, hvor deltagerne fik viden om hin-

andens organisationer, og hvor emner i relation til det

kommende samarbejde blev diskuteret. Derudover var

der et oplæg med en tidligere psykiatrisk patient, der

fortalte om mødet med både politi og psykiatri. Særligt

oplægget med den tidligere patient blev af deltagerne

fremhævet som et positivt indspark, der satte ansigt

på borgergruppen og understregede formålet med pro-

jektet og samarbejdet. På alle seminarer blev dagen

afsluttet med samtræningsøvelser.

Som opfølgning på seminarerne havde projektgrup-

pen udviklet materiale, der skulle bidrage til en bedre

forståelse af hinandens kompetencer i forbindelse

med den enkelte vagt. Materialet blev udarbejdet i to

Uniformering af politiet

I Østjylland kører FUT-betjentene i civilt, mens FUT-

betjentene i Midt- og Vestjylland, Fyn og Sydsjælland

og Lolland-Falster er uniformerede. Fælles for dem

alle er, at de kører i en civil patruljebil uden lysbro og

staffering på siden.

I Østjylland oplever FUT-personalet, at politiets civile

beklædning udgør et vigtigt element i deres mulighed

for at møde borgerne på en god måde og dermed

undgå konflikt og magtanvendelse. Deres opfattelse

er, at uniformering er konfliktoptrappende og skaber en

distance mellem FUT-personalet og borgeren. Blandt

de interviewede faggrupper er der en fælles opfattelse

af, at politiuniformen kan være

”en rød klud i ansigtet”

for de borgere, der i forvejen har et dårligt indtryk af

politiet. Uniformen betragtes blandt størstedelen af de

interviewede som mulig årsag til uro og konflikt.

Det civilt klædte FUT-personale oplever, at borgerne er

glade for, at de kommer civilt, da det tiltrækker mindre

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

opmærksomhed fra fx naboer. Den civile fremtoning

fremhæves af flere af de interviewede samarbejds-

partnere, som forklarer, at hjemløse og socialt udsatte

borgere ofte har kontakt med politiet i det offentlige

rum, hvor andre mennesker til stede. Her kan den civile

påklædning skabe mere ro omkring arbejdet med bor-

geren, da borgeren ikke i samme grad føler sig udstillet

eller kriminaliseret. Enkelte af de interviewede borgere

bekræfter, at det kan være stigmatiserende at blive

mødt af betjente i uniform, mens andre af de intervie-

wede borgere ikke mener, at det har nogen betydning,

om FUT-patruljen kommer i civil eller ej.

Udover i Østjylland, hvor der udelukkende er gode

erfaringer med den civile påklædning, er der blandt

FUT-personalet i de tre andre kredse mere varierende

opfattelser. Nogle kunne godt tænke sig at være civilt

klædt, da de er af den opfattelse, at civil påklædning

skaber bedre grobund for en god relation til borgeren.

En FUT-betjent forklarer:

”Jeg havde jo gerne set, at vi var i civil i stedet for. […]

jeg har bare et indtryk af, at nogle af de her, hvis de er

psykisk syge og har haft mange dårlige oplevelser

med politiet før, så kan det være svært at skabe en ny

relation, når de ser politiet […] Jeg har en idé om, at

det kunne være et bedre udgangspunkt for at skabe

en god relation til borgeren.”

(FUT-betjent J)

Andre FUT-betjente mener ikke, at uniformen skaber

unødig konflikt eller uro. Flere betjente fremhæver, at

de føler sig tilpas i uniformen, og at en af fordelene ved

uniformen er, at borgerne ikke er tvivl om, at det er poli-

tiet, der er tilstede. Dog har de civilklædte betjente ikke

oplevet, at den civile påklædning skaber usikkerhed

om, hvem de er. Ifølge nogle af de uniformerede FUT-

betjente kan uniformen for borgere med visse syg-

domsbilleder (som fx forfølgelsesvanvid) give en ro, da

de netop ønsker, at det er politiet, der skal hjælpe dem.

Samtidig kan uniformen være velegnet i de situationer,

hvor der er behov for at signalere autoritet.

Erfaringer fra projektet viser, at der ikke kan fastsæt-

tes klare anbefalinger for, hvorvidt uniformering eller

civil påklædning er mest velegnet, da det kommer

an på den konkrete situation og den enkelte borger.

Fra et borgerperspektiv antages der dog at være flere

fordele ved civil påklædning. Hvis der ikke ønskes

civil beklædning, kan en civil jakke være en løsning.

Jakken kan betjentene tage på over deres uniform,

hvis de befinder sig i et tætbefolket boligområde eller

skal besøge en borger, som skønnes at have et dårligt

forhold til politiet.

er derfor dem, der vurderer de enkelte sager og dispo-

nerer over patruljerne.

De fælles udrykningsteams’ organisatoriske place-

ring har ikke betydning for, hvor tæt en tilknytning

FUT-patruljerne har til vagtcentralen i praksis. Mens

Midt- og Vestjylland kun sjældent bliver disponeret

til opgaver af vagtcentralen, er Østjylland, Fyn og

Sydsjælland og Lolland-Falster organisatorisk tættere

på vagtcentralen. Erfaringer fra projektet viser, at en

god og tæt dialog med vagtcentralen er vigtigere end

den organisatoriske placering i fx forebyggelse eller

beredskabet.

Erfaringer fra projektet viser, at FUT-patruljens res-

sourcer udnyttes bedst, når vagtcentralen har viden

om FUT-patruljens kompetencer og tilstedeværelse.

FUTs succes styrkes af, at der opstår en sparring og

vidensdeling mellem FUT og resten af organisationen.

På den måde bliver resten af organisationen bekendt

med FUTs kompetencer og inddrager FUT i de opga-

ver, der er relevante for dem.

På Fyn består FUT-patruljen af én medarbejder fra

beredskabet og én medarbejder fra vagtcentralen.

Denne kombination skaber en vigtig vidensdeling på

tværs af politiets organisation, ligesom der i vagtcen-

tralen opstår et større kendskab til FUTs kompetencer

og de enkelte borgere. Når vagtcentralsoperatørerne

kender borgerne, har de bedre forudsætninger for at

hjælpe dem når de ringer ind. Det er også gavnligt

for FUT-patruljens arbejde at have en medarbejder

fra vagtcentralen med i FUT-patruljen, da medarbej-

dernes kendskab til konkrete borgere også kan lette

kommunikationen og kan være medvirkende til, at

borgeren får den rigtige hjælp.

Innovative tiltag

Samspillet mellem betjente og sygeplejersker har givet

en markant indsigt i hinandens hverdag og organisati-

oner. Personalet i de fælles udrykningsteams har flere

steder taget ved lære af hinanden og skabt nye og

innovative tiltag og løsninger.

På Fyn har de psykiatriske sygeplejersker iagttaget

og italesat behovet for psykisk førstehjælp i andre af

beredskabets opgaver, såsom vidner til selvmord og i

særlige tilfælde af anmeldere af dødfundne personer.

Dette skete i lyset af et voldsomt selvmord, hvor det

fælles udrykningsteam blev enige om, at det kunne

give mening med psykisk førstehjælp til anmelderen,

der havde fundet den afdøde person. På baggrund af

denne hændelse har det fælles udrykningsteam på

Fyn i flere tilfælde været et værdifuldt bidrag i situati-

oner, hvor anmeldere eller vidner har oplevet en vold-

som hændelse. Efterfølgende har flere FUT-patruljer

inddraget psykisk førstehjælp i deres opgaveportefølje.

I Østjylland og Midt- og Vestjylland har man igangsat

forebyggende ”netværksmøder” med udvalgte bor-

gere, der går igen i politiet og psykiatrien. Møderne

Vagtcentralens rolle

Når en borger ringer til politiet, viderestilles opkaldet til

nærmeste vagtcentral. Her tager vagtcentralsoperatø-

rer i mod opkaldet og vurderer situationens omfang og

alvorlighed. Vagtcentralen har det overordnede ansvar

for politiets patruljer og de opgaver, de kører ud til. Det

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

har forskellig karakter, men ofte deltager borgerens

støtte-kontaktpersoner eller personale på bosted samt

borgeren. Formålet med møderne er at styrke samar-

bejdet og alliancen med borgeren, så de i samarbejde

kan forebygge mulige hændelser og få en bedre for-

ståelse for borgerens mentale tilstand. I hverdagen

foregår det blandt andet ved, at de fælles udrykning-

steams aftaler opfølgende besøg med fx borgere, der

ikke er syge nok til indlæggelse, men stadig har behov

for opfølgning og hjælp.

I praksis har omkostningerne været lavere end budget-

teret i satspuljeinitiativet. Årsagen til de lavere omkost-

ninger skyldes hovedsageligt, at de fælles udrykning-

steams ikke kører lørdage og søndage som planlagt

ved satspuljeansøgningens udarbejdelse.

Rigspolitiet har været projektejer af satspuljeiniti-

ativet og har dermed forvaltet økonomien til både

politikredse og regioner. Forvaltningen af de økono-

miske midler har været bestemt af styregruppen i

samarbejde med følgegruppen, hvor blandt andet

Politiforbundet og Dansk Sygeplejeråd har indgået

i arbejdet. De økonomiske rammer samt aftaler for

udbetaling er beskrevet i et rammedokument for de

fælles udrykningsteams, der fungerer som styregrup-

pens vejledning til projektet.

De fælles udrykningsteams har fået samme udbeta-

lingsmodel på tværs af regioner og sygeplejersker. Af

nedenstående tabel 3.7 ses en oversigt over omkost-

ninger for et fælles udrykningsteam baseret på de

udbetalte midler:

Økonomi

De fælles udrykningsteams er et satspuljeinitiativ, der

i november 2018 blev bevilget 37,9 millioner fordelt

over en treårig periode fra 2019-2021. Økonomien er

fordelt på 5,1 millioner til projektgruppen og etablering

af projektet samt 32,8 millioner til etablering og løn

af fælles udrykningsteams. Fordelingen kan ses af

nedenstående tabel 3.6.

Tabel 3.6: Økonomi for pilotprojekt for de fælles udrykningsteams (inkl. projektgruppe)

Mio. kr., 2019-pl

Politifagligt FUT-personale*

- heraf løn og adm. overhead

- heraf driftsoverhead

Sundhedsfagligt FUT-personale**

Køretøjer inkl. særindretninger

2019

7,7

6,2

1,5

2,3

0,2

2020

9,4

7,5

1,9

4,6

0,3

2021

5,7

4,6

1,1

2,3

0,3

Projektgruppe

Politifaglig projektmedarbejdere

- heraf løn og adm. overhead

- heraf driftsoverhead

Sundhedsfaglig projektmedarbejder

I alt

1,4

1,1

0,3

0,4

1,2

0,2

0,3

15,8

1,4

1,1

0,3

0,4

10,1

*Under forhandlingerne flyttede man 2 mio. fra 2020 til 2019 ift. budgettet. I indbudgetteringen på finansloven er bevillingen til sundhedsmyndighederne

den samme, som blev forudsat i det oprindelige budget. Derfor påvirker fremrykningen af de 2,0 mio. kr. (hhv. 1,6 mio. kr. i løn og adm. overhead samt

0,4 mio. kr. i driftsoverhead) alene politiet. I ovenstående opgørelse er det lagt til grund, at forskydningen på de 2 mio. kr. påvirker den økonomiske ramme

til politiets udrykningspersonale.

** Der er i budgettet medregnet overhead på sundhedspersonalet. På finansloven er alle midler til sundhedspersonalet dog indbudgetteret på ”Overførsels-

udgifter til kommuner og regioner”. Derfor er der ikke differentieret på løn og driftsoverhead i ovenstående opgørelse.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Af tabel 3.7 ses det, at der på en 40 timers arbejds-

uge, hvoraf økonomien er beregnet ud fra en vagt i

tidsrummet 10-20, er tale om en årsværksomkostning

på 1,44 sygeplejersker og 3,33 politibetjente. Som det

ses af tabellen, er omkostningerne primært løn og et

overhead, der omfatter afskrivning af indkøbt køretøj til

patruljerne, generel vedligeholdelse og øvrige driftsud-

gifter. Overheadet anses som et standardoverhead for

politibetjente.

Køretøjer er specifikt indkøbt til de fælles udrykning-

steams for ikke at skulle ændre på den eksisterende

bilpark i de enkelte politikredse. Bilerne er købt i

samarbejde med Rigspolitiets Center for Flåde- og

Materielstyring.

I forbindelse med behov og ønsker til køretøj blev der

nedsat en arbejdsgruppe i foråret af 2019 vedrørende

køretøjstype og opbygning til de fælles udrykning-

steams. Blandt kravene var en rummelig bil med plads

til dialog samt et neutralt udtryk, så den ikke vækker

opsigt. Der blev valgt en civil Volkswagen Caravelle

med en række ombygninger, herunder opsætning af

politiets BIFROST-system (politiets disponerings-

platform til køretøjer) og et skuffesystem til udstyr for

sygeplejersker og betjente bag i bilen. Køretøjerne

afskrives over en 8-årig periode, hvorfor de involve-

rede politikredse har godkendt, at de efter projektets

afslutning overtager afskrivningen af bilen. Af tabel 3.8

nedenfor ses den årlige udgift for køretøjet fordelt på

første år og efterfølgende syv år.

De økonomiske omkostninger ved de fælles udrykning-

steams er forholdsvist begrænsede, i det der, ud over

indkøb af bilen, ikke skal udvikles nye systemer eller

indkøbes særligt materiel eller genstande. Udgifter for-

bundet med etableringen af et fælles udrykningsteam

vedrører hovedsageligt udgifter til indkøb af bilen,

mens driftsomkostninger primært går til løn.

Behov for juridisk afklaring

Siden projektets start har der været behov for afklaring

på, hvorvidt og hvornår det er tilladt for sygeplejer-

skerne at foretage sundhedsfaglige opslag i borgerens

patientjournal, og hvornår denne viden må deles med

politiet. Udfordringen skyldes, at politiet og sundheds-

myndigheder som udgangspunkt arbejder ud fra for-

skellige lovgrundlag. For projektet om de fælles udryk-

ningsteams er det essentielt, at der kan videregives

Tabel 3.7: Årlige omkostninger for drift at et fælles udrykningsteam

Løn

Politibetjente

Sygeplejersker

Samlet udgift pr. team

Årsværkspris

689.538*

550.652

Antal årsværk**

3,33 (4160 timer)

1,44 (2074 timer)

Pris pr. år

2.296.161,54

792.938,88

3.094.100,42

*Politiets løn omfatter også overhead, herunder afskrivning på køretøj benzin, materiel, lokaler, IT-udstyr og øvrige indirekte omkostninger. Overhead med

denne type udgifter er kun beregnet for politiårsværk.

**Årsværkstimer er udregnet til 1250 for beredskabsbetjente (et beredskabsårsværk i effektive timer) og 1440 for psykiatriske sygeplejesker. Der er taget

udgangspunkt i årsværksberegninger fra politiet og Dansk Sygeplejeråd.

Tabel 3.8: Økonomi for de fælles udrykningsteams køretøj

Genstand

Grundkøretøj

Opbygning af køretøj

(straksbetaling)

Inkl. skuffesystem

(straksbetaling)

BIFROST

I alt

Pris total

215.400

79.683

295.083

Pris første år

(inkl. straksbetalinger)

26.925

79.683

106.608

26.925

Pris pr. efterfølgende år

(afskrivning af 8 årig periode)

26.925

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

oplysninger på tværs af betjente og sygeplejersker, så

FUT-patruljerne har en ensartet forståelse af borgeren

og kan koordinere en fælles indsats.

På denne baggrund initierede projektgruppen et møde

med regionerne og Styrelsen for Patientsikkerhed i

efteråret 2019, hvor de juridiske udfordringer blev

adresseret og afstemt på tværs. Udfordringerne er af

flere omgange blevet bragt til Justitsministeriet med

henblik på afklaring, og der blev ligeledes afholdt

møde mellem Rigspolitiet og Justitsministeriet i som-

meren 2020. Ved evalueringens afslutning i august

2021 var der fortsat ingen afklaring.

Problematikken deler sig på tre områder: 1) sund-

hedsfaglige opslag i sundhedsfaglige systemer, 2)

journaliseringspligt og 3) deling af viden mellem politi

og sygeplejesker i de fælles udrykningsteams. Disse

problemstillinger er beskrevet nedenfor.

Sundhedsfaglige opslag til aktuel behandling

For at en sundhedsperson kan foretage et opslag i

sundhedsfaglige systemer til aktuel behandling, skal

der forelægge et informeret samtykke til behandling

fra patienten. I praksis sker dette, når en patient fx

henvender sig på en psykiatrisk akutmodtagelse eller

på anden måde henvender sig til psykiatrien. Det er

således samtykket til behandling, der muliggør opslag

i systemerne.

Behandling er defineret af Sundhedslovens §5 og

omfatter ”undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbe-

handling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig

pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i for-

hold til den enkelte patient” (Sundhedsloven, 2019).

Hvorvidt der er tale om en behandling, baseres på en

vurdering fra en sundhedsfaglig person, såsom en

sygeplejerske.

I praksis betyder det, at hvis de fælles udrykning-

steams har kontakt til en borger eller patient, skal der

foreligge informeret samtykke til behandling fra bor-

geren, før der kan foretages opslag i patientjournalen.

Denne praksis har været anvendt i projektperioden,

hvor FUT-sygeplejerskerne har spurgt om borgerens

samtykke på stedet.

Sundhedsfaglige opslag til andre

formål end behandling

I en række tilfælde kan det være en fordel at kunne

foretage opslag på borgere, før patruljen kører ud til

dem for at se, hvorvidt de i forvejen er i behandling

eller har særlige behov, som patruljen kan prøve at

tilgodese. I disse tilfælde foreligger der ikke et sam-

tykke fra borgeren til at foretage opslag i patientjourna-

len, og FUT-sygeplejerskerne kan kun slå borgere op

såfremt opslaget er nødvendigt af hensyn til borgeren,

sundhedspersonen eller andre. I disse tilfælde skal der

ske en afvejning af hensyn efter værdispringsreglen

Hensynet til opslag og videregivelse af oplysninger

uden samtykke skal klart overstige vedkommendes

ret til tavshed. I forhold til de opgaver, der løses i de

fælles udrykningsteams vil værdispringsreglen kun i få

tilfælde kunne anvendes.

Med de nuværende regler er det derfor vurderet af

regionerne og styregruppen, at eventuelle opslag før

besøg af de fælles udrykningsteams ikke forekommer

proportionelt, da det skønnes, at der vil være opslag,

hvor borgeren ikke vil eller skal i psykiatrisk behandling

og betingelserne for at lave opslag til andre formål end

behandling, uden borgerens samtykke, ikke er opfyldt.

Udfordringen med sundhedsfaglige opslag til andre

formål end behandling har særligt haft en påvirkning

på det sundhedsfaglige personale, der indgår i de

fælles udrykningsteams, der oplever, at de ikke har

mulighed for at skabe sig en helhedsforståelse for

opgaven og borgeren. Af vores interviews med FUT-

personalet fremgår det, at den manglende mulighed

for at foretage opslag før mødet med borgeren kan føre

til, at der er symptomer og diagnoser, som overses.

Kendskab til borgerens sygdomshistorik er vigtig for

FUT-sygeplejerskerne for at kunne hjælpe borge-

ren bedst muligt. Det har eksempelvis betydning for

måden, hvorpå FUT-patruljen håndterer en suicidal

borger, hvis de fx har kendskab til tidligere selvmords-

forsøg, da et alvorligt selvmordsforsøg inden for det

seneste år øger borgerens risiko for nyt selvmords-

forsøg. Når FUT-sygeplejersken ved, hvad der går

forud for den aktuelle situation, har patruljen bedre

forudsætninger for at vide, hvad de skal være opmærk-

somme på og kan dermed handle ud fra borgerens

situation. Uden adgang til borgerens sygdomshistorik

må sygeplejerskerne reagere udelukkende på deres

viden fra politiets systemer samt deres egen forståelse

af borgeren i situationen.

Journaliseringspligt

Såfremt der er tale om en sundhedsperson

, såsom

en sygeplejerske, der udøver sundhedsfaglig behand-

ling jf. Sundhedslovens §5, vil autorisationsloven,

sundhedslovens og journalføringsbekendtgørelsens

regler finde anvendelse, selvom der er tale om en

virksomhed uden for sygehuset, herunder også pligten

til at journalføre. Når kravet om journalføring er hos

regionen vil dokumentationen ske i den Elektroniske

Patient Journal (EPJ). Journaliseringspligten betyder,

at FUT-sygeplejerskens skal dokumentere besøg, hvor

der er foretaget behandling. I en række tilfælde kan

dette medføre, at personer, der kommer i kontakt med

politiet og de fælles udrykningsteams, fx personer i en

Værdispringsreglen omhandler de situationer, hvor der skal foretages en afvejning af på den side den interesse, som den

oplysningen vedrører, har i, at oplysningen hemmeligholdes, og på den anden side karakteren og betydning af de private

eller offentlige interesser, der kan begrunde, at oplysningen videregives til en anden forvaltningsmyndighed (Sundhedsloven,

2019) §43 stk. 2 nr.2.

Defineret af Sundhedslovens §6.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

svær livskrise, får oprettet en journal i EPJ. Oprettelsen

af en psykiatrisk journal som led i en politiopgave kan

for nogle typer af udfordringer, som de fælles udryk-

ningsteams håndterer, virke disproportionalt på trods

af, at der givet informeret samtykke til behandling.

Deling af viden

Såfremt ovenstående udfordringer om sundhedsfag-

lige opslag og journalføring løses, vil der fortsat mangle

afklaring om, hvilke oplysninger der egentlig må deles

på tværs af politiet og sygeplejersken. Sygeplejersker,

der indgår i de fælles udrykningsteams, er blevet

sikkerhedsgodkendt og kan få informationer om de

opgaver, der tilgår de fælles udrykningsteams. De

nuværende regler på sundhedsområdet betyder, at

såfremt sygeplejersken vurderer, at der er behov for at

dele oplysninger om en borger med politikollegaerne,

skal der i hvert enkelt tilfælde ske en afvejning i forhold

til værdispringsreglen.

Det har i projektperioden været uklart, hvordan smidig

deling af oplysninger mellem FUT-sygeplejerskerne

og FUT-betjente kan ske. Denne uklarhed er fortsat

gældende. Den manglende afklaring er grobund for

frustration hos personalet i de fælles udrykningsteams

og ledelsen i regionerne og politikredsene.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

04 Erfaringer og

oplevelser

med de fælles

udrykningsteams

Dette kapitel fokuserer på de praktiske erfaringer med

de fælles udrykningsteams. Kapitlet er struktureret ud

fra en række emner om de fælles udrykningsteams

arbejde, begyndende med FUTs adgang til borgeren,

patruljens indsats på stedet og overlevering til sund-

hedsvæsenet. Afslutningsvis fremlægges de fælles

udrykningsteams’ betydning for det generelle samar-

bejde mellem fagligheder og myndigheder.

en tryghed ved at vide, at FUT tager sig af borgerne.

Overordnet set er der blandt både beredskabsbetjente

og vagtcentraloperatører en opfattelse af, at FUT-

patruljen er et godt supplement til beredskabet og kan

nå ud til de borgere, der kan være svære at håndtere i

den almindelige patruljekørsel.

Beredskabsbetjentene finder opgaver med personer

med psykiske lidelser tidskrævende og frustrerende,

da der sjældent kan findes en tilstrækkelig løsning

for borgeren. Opgaverne fylder både mentalt og i det

daglige arbejde:

”Man skal forberede sig lidt mere, man er lidt mere

oppe på dupperne, når man kører ud til psykisk syge,

end man er til almindelige borgere. Fordi der er sådan

et usikkert element i det, ift. hvem man kommer ud til

[...] jeg tænker meget sikkerhed, når jeg er i de her

opgaver her. Så mentalt fylder det jo at skulle ud til

psykisk syge, det er der ikke tvivl om.”

(Beredskabsbetjent B)

Ovenstående citat er ikke enestående og flere bered-

skabsbetjente forklarer, at de ofte er mere ”på”, når

opgaver involverer personer med psykiske lidelser,

da der er en høj grad af uforudsigelighed og fokus på

egen sikkerhed. Mange beredskabsbetjente fortæller,

at det kan være svært at yde den nødvendige hjælp

til borgere med psykiske lidelser, da deres problemer

enten kræver involvering fra flere myndigheder, eller

fordi problemerne opstår i et tidsrum, hvor sociale og

offentlige tilbud er lukket.

De manglende løsningsmuligheder for borgerens

problemer kompliceres af, at borgergruppen ofte er

præget af flere typer af udsathed og et komplekst

sygdomsbillede, der kræver større sundhedsfaglig

indsigt. Denne oplevelse deles af flere af de intervie-

wede beredskabsbetjente, som fremhæver behovet

for sundhedsfaglig indsigt i mødet med borgeren.

Problematikken er tidligere belyst i Rigspolitiets

temaanalyse om beredskabets arbejde med personer

04.1

De fælles

udrykningsteams som ny

ressource

Med de fælles udrykningsteams blev der etableret en

ny ressource med det formål at yde en bedre hjælp

til personer med psykiske lidelser på stedet. Generelt

oplever de interviewede beredskabsbetjente, at FUT

er et relevant tiltag, der er med til at løfte en tung og

krævende opgave. Der lægges vægt på, at beredska-

bet aflastes, når FUT-patruljen kører, hvilket frigiver tid

til andre opgaver. En beredskabsbetjent formulerer det

på følgende måde:

”Det er klart, hvis man er på vagt samtidig med, at der

er en FUT-bil […] så kan man godt mærke, at man

bliver aflastet […] Så man ved, de [psykisk syge] er i

trygge hænder den anden vej, så man kan lave noget

andet politiarbejde, og der er frigivet til andre opgaver.

Så på den måde kan man sagtens mærke, at de er

der […] når de ikke er der og det begynder at vælte ind

med psykisk syge, så kan man tydeligt mærke, hvilken

forskel det har gjort, når de er der.”

(Beredskabsbetjent H)

Citatet er et udtryk for en oplevelse, der går igen

hos mange af de interviewede beredskabsbetjente.

Flere nævner, at de kan mærke en forskel, når de

fælles udrykningsteams er på arbejde, og at de føler

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

med psykiske lidelser. Her fremgår det, at politiet ofte

befinder sig i situationer, hvor der kan være behov

for sundhedsfaglige kompetencer for at sikre, at der

bedst muligt tages hånd om borgeren, og at der sker

mindst mulig magtanvendelse i den givne situation

(Rigspolitiet, 2018).

04.2

Et arbejde i gråzonen

”Vi får patienterne ind, inden det er kørt af sporet. Vi

får dem i tide, inden de kommer alt for langt ud i deres

sygdom. Så det er nemmere for os at begynde

behandling og opnå alliance med patienten allerede,

når FUT kommer med dem, fremfor at det skal køre af

sporet, at det bliver opdaget i samfundet, og at det

først er der, de kommer ind. Men at de ligesom bliver

fundet i tide.”

(Sundhedsmedarbejder I)

Ovenstående citat kommer fra en sygeplejerske i psy-

kiatrien, der fortæller om hendes oplevelser med de

patienter, som det fælles udrykningsteam har fået ind

i psykiatrien. Citatet er et eksempel på den gråzone,

hvor mange af de fælles udrykningsteams har en

række af deres opgaver. Dette fremgår også af afsnit

4.2, der beskriver, hvordan der kan opstå tvivl om

hvilken myndighed, der har ansvaret, og hvad der kan

gøres for borgeren.

Af vores interviews og deltagerobservation fremgår

det, at FUT-personalet gennem deres opsøgende

arbejde når ud til borgere, der ellers ikke ville have fået

hjælp. Det er som udgangspunkt borgere, der ikke er

voldsparate eller farlige, men som eksempelvis har

vrangforestillinger, er suicidale eller barrikaderer sig i

hjemmet. Typisk vil naboer eller pårørende rette hen-

vendelse til politiet om bekymrende adfærd, men ofte

vurderes det, at opgaven ikke kræver politiets hjælp.

Her har FUT-patruljen tiden og kompetencerne til at

opsøge borgeren, foretage en vurdering og få igangsat

de rette tiltag. En FUT-sygeplejerske fortæller, at der er

en gruppe af borgere, der tabes af systemet, som de

fælles udrykningsteams kan få kontakt til:

”Jeg synes, vi har været ude ved nogen, som ingen

rigtig har været opmærksomme på, og som har det

rigtig skidt, hvor vi så enten får sat egen læge ind i

problemstillingen eller kommunen, hvis det er det, der

er brug for. Sådan at de ligesom bliver samlet op og

får den målrettede hjælp, de har brug for.”

(FUT-sygeplejerske A)

Den opsøgende og forebyggende indsats, som de

fælles udrykningsteams tilbyder, kan være med til

at sikre fokus på borgerens situation, ligesom FUT-

patruljen har mulighed for at følge op, såfremt borge-

rens sygdom udvikler sig. FUT-betjente og sygeplejer-

sker vurderer, at en række af disse borgeres sygdom vil

kunne forværres i en grad, at de kan udgøre en fare for

sig selv eller andre:

”De har jo ikke indsigt i, at det ikke er virkeligt det her,

så de kan jo finde på at gå ud og gøre det værste mod

andre mennesker og deres familier, fordi de ikke er

klar over, hvor syge og dårlige, de er. Og når det ender

helt derude, så er det jo en fare for alle. Også dem

selv. Og der mener jeg, at vi kan gå ind meget

hurtigere og lige mærke efter ved dem, man er ude at

besøge. Er det rigtig slemt det her? Og der føler jeg, at

vi når at fange rigtig, rigtig mange.”

(FUT-betjent H)

Det er FUT-personalets opfattelse, at de i flere tilfælde

afværger personligfarlig kriminalitet. Omkring halv-

delen af de interviewede beredskabsbetjente mener

også, at de fælles udrykningsteams kan være med til

at forebygge udadreagerende og farlig adfærd.

Beredskabsbetjente, sundhedsmedarbejdere i psy-

kiatrien og samarbejdspartnere giver udtryk for, at de

fælles udrykningsteams kan mindske mængden af

gengangere. Det skyldes, at FUT har tiden til at køre

ud og får taget hånd om dem, inden de bliver rigtig

dårlige.

I vagtcentralen erfares det, at de fælles udrykning-

steams kan reagere på nogle af de bekymringshen-

vendelser, som normalt ikke vil blive håndteret, fx

hvis der ikke er tale om en kriminel handling eller hvor

kriterierne for en tvangsindlæggelse ikke er opfyldt. I

disse sager kan vagtcentralen sende FUT-patruljen,

der kan opsøge borgeren, vurdere situationen og få

igangsat hjælp. Operatørerne i vagtcentralen oplever,

at de fælles udrykningsteams får hjulpet de borgere,

som ellers ville være blevet tabt.

I forbindelse med den psykiatriske behandling, er det

en fordel at få borgerne ind, før de kommer for langt

ud i deres sygdom, da en tidlig kontakt til borgeren

har flere positive effekter for borgerens efterfølgende

behandlingsforløb. Som vi uddyber i kommende

afsnit kan en tidlig indsats blandt andet føre til frivillig

behandling og skabe et godt udgangspunkt for en

alliance mellem borgeren og personalet:

”Det gør det nemmere for os herinde, gør

behandlingen nemmere, fordi det er nemmere at få

alliance med patienten, fordi de ikke er kommet så

langt ud i sygdommen. [...] Hvis FUT ikke er ude at

opdage dem, så er det først, når de render rundt med

en pind nede i Brugsen – når det bliver så ekstremt, at

man ikke kan snakke med dem – og så bliver det en

rød tvang med en almindelig patrulje.”

(Sundhedsmedarbejder I)

Begrebet alliance beskriver en særlig samarbejdsrela-

tion, der har til formål at overkomme borgerens proble-

mer og udfordringer (Københavns Kommune, 2018).

Flere sundhedsmedarbejdere og samarbejdspartnere

italesætter, at de fælles udrykningsteams med en tidlig

indsats kan være med til at nedbringe anvendelsen

af tvang. En gadeplansmedarbejder forklarer, at med

de fælles udrykningsteams

”får [vi] taget nogle ting i

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

opløbet, inden borgeren bliver så syg, at der skal tvang

ind over.”

(Samarbejdspartner S). En anden fordel ved

at få borgerne ind tidligere er, at borgeren får den nød-

vendige hjælp, før de ender i en situation, der kan have

en strafferetlig konsekvens for dem.

udtryk for, at sygeplejerskens tilstedeværelse gjorde

situationen mere tryg. Flere pårørende nævner fx, at

sygeplejerskens empatiske tilgang til borgerne har stor

betydning:

”Hun vidste også lige, hvordan hun skulle snakke med

[borgeren]. Meget professionelt og veluddannet. Og

[borgeren] følte sig også meget tryg, det sagde han

efterfølgende.”

(Pårørende F)

FUT-sygeplejerskerne og det øvrige sundhedsperso-

nale i psykiatrien har også erfaret, at mange borgere,

særligt dem der er kendt i psykiatrien, oplever det som

en tryghed at møde en velkendt faglighed, når de står

i en svær situation. Når borgeren føler sig tryg, kan det

lede til en større grad af frivillighed på stedet og i et

senere behandlingsforløb.

For samarbejdspartnere har det været værdifuldt at

få FUT-sygeplejerskens faglige input til en borger, når

de fx truer med selvmord eller skaber uro. Samtidig

har FUT-sygeplejerskerne en forståelse for, hvordan

borgeren oplever sin egen situation, og

”[…] hvordan

borgeren nogle gange føler sig mødt i samfundet.”

(Samarbejdspartner Q).

FUT-sygeplejerskernes kompetencer vurderes at være

velmodtaget blandt borgere, pårørende, politi og sam-

arbejdspartnere. Fordelen viser sig ikke kun ved en

større faglighed på stedet, men også i form af et større

udbytte med samarbejdspartnere, koordinationen med

psykiatrien og en generel forståelse for sundhedssy-

stemets opbygning. Dette er også givtig, når borgeren

spørger til indlæggelser og beder om hjælp.

04.3

Sundhedsfagligheden

på stedet

FUT-personalet italesætter sygeplejerskens kompeten-

cer som et helt centralt element i de fælles udrykning-

steams arbejde. Særligt fremhæver FUT-betjentene

sygeplejerskens faglige viden om psykiatriske diagno-

ser og borgergruppen som essentiel. Der lægges vægt

på sygeplejerskernes erfaring med at håndtere borger-

gruppen og deres hensynsfulde tilgang til borgerne:

”Der er ikke nogen tvivl om, at det er mere skånsomt,

og at det er mere menneskeligt at have en

sygeplejerske med, der er vant til at arbejde med de

her mennesker […]. De har nogle helt andre

kompetencer og værktøjer.”

(FUT-betjent A)

Erfaringer fra de interviewede faggrupper på tværs

af politi og sundhedssektoren samt borgere og pårø-

rende er, at sygeplejerskens tilstedeværelse bidrager

med noget nyt i forhold til et normalt møde med en

beredskabspatrulje. Sygeplejersken kan bidrage til at

skabe mere ro på stedet, idet kommunikationen med

borgeren lettes, og borgeren generelt føler sig tryg i

sygeplejerskens nærvær. En af de interviewede sund-

hedsmedarbejdere beskriver, hvordan den særlige

faglighed og ikke mindst sygeplejerskens kommunika-

tive evner kan være en afgørende faktor for mødet med

borgeren:

”… politiet jo er mere all around og jo ikke er uddannet

i at håndtere de her skæve mennesker i en

krisetilstand. Der kan vi måske byde ind med noget

andet, en anden kommunikation, skabe mere ro, lave

en anden form for kontakt. Det er min fulde

overbevisning, at det er det, der sker.”

(Sundhedsmedarbejder F)

Der er generelt en opfattelse af, at sygeplejerskens

faglige kendskab til både borgergruppen, diagnoser

og sundhedssystemet betyder, at de fælles udryk-

ningsteams foretager en anden type indsats. FUT-

betjentene peger blandt andet på, at færre borgere

bliver kørt forgæves til psykiatrisk akutmodtagelse,

men i stedet bliver henvist korrekt og får den rette

hjælp tidligere i forløbet.

Sygeplejerskens tilstedeværelse er blandt flere af de

interviewede grupper nævnt som et trygt element,

der ofte har en konfliktnedtrappende effekt på bor-

gerne. Flere pårørende og borgere italesætter syge-

plejerskens tilstedeværelse som værdifuld og giver

04.4

Politifagligheden på

stedet

Betjentene sørger for sikkerheden omkring sygeple-

jerskens arbejde og sikrer, at borgeren hverken er til

fare for sig selv eller andre. På den måde har syge-

plejersken de optimale forudsætninger for at fokusere

på behandling og hjælp til borgeren. Således løser

betjentene den politifaglige opgave det er, at sørge for

både borgeren og sygeplejerskernes sikkerhed, men

arbejdet i FUT styrker også politiets forståelse af mål-

gruppen og sikrer et bedre overblik over og adgang til

de forskellige psykiatriske tilbud.

FUT-betjentene karakteriseres ved, at der ses en

klar interesse for at hjælpe borgergruppen og deres

evne til at skabe klare rammer for situationen. FUT-

betjentenes evne til at indgå i dialog med borgeren,

opnå tillid og skabe ro er vigtig for at kunne løse opga-

verne uden brug af magtanvendelse. Mange borgere,

og særligt personer med psykiske lidelser, der ofte har

kontakt med politiet, kan have opbygget en forestilling

om, hvad der sker, når politiet rykker ud. De fælles

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

udrykningsteams kan være med til at nedbryde nega-

tive forestillinger om politiets indsats på stedet, og

interessen for borgergruppen er et centralt element til

at opnå dette.

FUT-sygeplejersker, sundhedsmedarbejdere og sam-

arbejdspartnerne oplever, at FUT-betjentene har en

særlig interesse for borgergruppen, hvilket har en afgø-

rende betydning for opgaveløsningen og borgerens

oplevelse af situationen:

”De har stor interesse for det, de betjente, der kører

det her, de brænder for det […] De har en interesse i at

have dialogen med de her mennesker, og at det ikke

foregår med magt, for det er ikke det, vi prioriterer, når

vi kommer ud, ikke på nogen som helst vis, og det er

de med på.”

(FUT-sygeplejerske G)

Samarbejdspartnere bemærker, at FUT-betjentene har

opbygget mere erfaring med at håndtere psykiatriske

patienter og fremstår rummelige og tålmodige i deres

tilgang til borgerne. Alle interviewede borgere har haft

en god oplevelse med de fælles udrykningsteams, og

halvdelen af de adspurgte gav udtryk for, at de havde

en bedre oplevelse med FUT-betjentene sammenlig-

net med andre møder med politiet.

Selvom betjentene i de fælles udrykningsteams

som udgangspunkt har samme faglige og praktiske

baggrund som beredskabsbetjente, fortæller FUT-

personalet, at samarbejdet med sygeplejerskerne har

gjort, at betjentene har fået en bedre forståelse for og

viden om diagnoser, herunder hvordan psykiatriske

patienter bedst håndteres.

FUT-betjentene fortæller, at de har lært meget af at

køre i de fælles udrykningsteams og har fået en langt

større erfaring med at løse opgaver med personer med

psykiske lidelser. De fortæller, at de lader sig inspirere

af sygeplejerskernes tilgang til borgergruppen, og at

kombinationen af fagligheder på stedet er vigtig for

opgaveløsningen. En FUT-betjent beskriver, hvordan

arbejdet med de fælles udrykningsteams har ændret

hans tilgang til borgergruppen:

Citatet beskriver en generel holdning, som ses hos

flere af de interviewede FUT-betjente: Med de fælles

udrykningsteams er der mulighed for at sætte poli-

tifagligheden i spil på en ny måde. Der sættes en

anden ramme for, hvordan opgaven skal løses med

større fokus på borgerens situation som helhed.

Samarbejdet med FUT-sygeplejerskerne giver betjen-

tene en bedre indsigt i og adgang til de tilbud, der

er for borgergruppen i social- og sundhedssektoren.

Politifagligheden på stedet styrkes, og betjentene har

bedre forudsætninger for at give borgeren den hjælp,

der er behov for.

04.5

At skabe en god

relation og godt indtryk

Blandt alle interviewede faggrupper er der bred enig-

hed om, at en god relation mellem borger og fagperso-

ner bidrager positivt til opgaveløsningen. FUT-patruljen

har gode forudsætninger for at opbygge relationer,

da de ofte besøger den samme borger gentagene

gange, eller hvis borgeren kender sygeplejersken fra

psykiatrien. En FUT-sygeplejerske fortæller følgende

om betydningen af genkendelighed og relationen til

borgeren:

”[…] De kan kende mig fra skadestuen af, og det er et

kendt ansigt, og det kender vi jo alle sammen, at hvis

man ser et kendt ansigt, så er der nogle ting, der

falder stille og roligt til ro igen. Jeg kan også have

noget baggrundsviden om, hvordan vi kan håndtere

den her patient, hvordan kan det være vigtigt at gå til

vedkommende, frem for at det kører lidt op, så kender

vi nogle gange til, hvad der giver god mening, og

hvordan vi kan gribe dem an.

(FUT-sygeplejerske G)

En etableret relation kan være med til at skabe tryghed

for borgeren. Som sygeplejersken i ovenstående citat

fortæller, gør FUT-patruljens kendskab til borgerne og

deres historik det nemmere at håndtere situationerne

mere hensigtsmæssigt. De ved, hvilken borger de skal

ud til, hvordan deres reaktionsmønster er, og hvordan

de bedst håndteres og tackles. Det skaber ikke kun ro

for borgeren, men også for FUT-personalet, som føler

sig bedre klædt på til opgaven, der venter dem. Med

andre ord mindskes den uforudsigelighed, som mange

betjente forbinder med opgaver, der involverer perso-

ner med psykiske lidelser.

At en god relation har betydning for borgerens ople-

velse underbygges af dataudtræk foretaget som led

i evalueringen og fra interviews med FUT-personale.

Her er der indikationer på, at borgere, der tidligere

har haft kontakt med FUT, specifikt efterspørger at

få besøg af FUT-patruljen igen, når de har det skidt

og ringer til politiets servicecenter eller vagtcentral.

Enkelte samarbejdspartnere oplever også, at nogle

borgerne er begyndt at kende til de fælles udrykning-

steams, og at de efterspørger patruljen direkte. Et

eksempel herpå er en borger, der rettede henvendelse

”

”Jeg har ændret indstilling, og det har ændret

resultatet. Når man kommer som beredskab,

kommer man for at løse en opgave. Når man

kommer med FUT, kommer man med en anden

agenda og i et andet ærinde. Og det er jo at hjælpe

borgeren. Og det er ikke fordi, man ikke vil det

i beredskabet, men man har måske bare ikke

kompetencerne eller viden om mulighederne. Så

det er ligeså meget den mentale indstilling og den

viden man har om mulighederne eller opgaven.”

(FUT-betjent L)

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

til politiet, da han kæmpede med depression, angst og

selvmordstanker. Borgeren havde haft gavn af et FUT-

besøg og ønskede deres hjælp igen. FUT-patruljen

aflagde borgeren et besøg og drøftede forskellige stra-

tegier og løsningsmuligheder med borgeren. Borgeren

ringede efterfølgende til politiet og roste patruljen, da

han efter besøget havde haft en god dag, hvilket han

ikke havde haft i lang tid.

Der kan opstå situationer, hvor borgeren har en

dårlig oplevelse eller relation til enten politi eller psyki-

atri. Her er det en fordel, at de fælles udrykningsteams

består af både politifaglige og sundhedsfaglige kom-

petencer. Hvis borgeren ikke ønsker kontakt med enten

psykiatrien eller politiet, kan den anden part tage over

i dialogen. Værdien af tværfaglighed oplever særligt

gadeplansmedarbejdere, som tilkalder de fælles

udrykningsteams i situationer, hvor gadeplansmedar-

bejderens egen relation til borgeren er kørt fast.

at den ekstra tid giver mulighed for at snakke bor-

geren til ro og yde den nødvendige omsorg, der kan

være med til at deeskalere situationen. Tilsvarende

beskriver flere sundhedsmedarbejdere, at det har stor

betydning for borgeren, når personalet har tiden til

at sætte sig ned og lytte til, hvad der fylder hos dem.

Samarbejdspartnere, borgere og pårørende fortæller,

at tid er med til at skabe en tryggere situation, og flere

af dem oplever, at de fælles udrykningsteams har den

nødvendige tid til borgerne.

Selv om ro og tid er helt centrale elementer for at

skabe en god oplevelse for borgeren, er det ikke

alle borgere, der oplever, at den ekstra tid gør, at der

igangsættes en langsigtet løsning på deres problemer.

Mange interviewede borgere fortæller, at de har haft

en god oplevelse i mødet med FUT-patruljen, men

giver samtidig udtryk for, at de fælles udrykningsteams

ikke kan hjælpe dem med deres sygdom og grundlæg-

gende udfordringer på et mere generelt plan.

Roligere og mindre konfliktfyldte situationer har ikke

kun betydning for den involverede borger, men også for

de betjente og sygeplejersker, der er tilstede. I hverken

regioner eller politiet findes der konkrete opgørelser af

omfanget af arbejdsskader i arbejdet med personer

med psykiske lidelser, men blandt fagpersoner er der

en oplevelse af, at arbejdsskader er særligt udbredt

ved opgaver, der involverer personer med psykiske

lidelser. Det skyldes, at borgergruppen ofte er mere

udadreagerende, har ringere sygdomsindsigt og hand-

ler i affekt.

I projektperioden har der kun været kendskab til to

arbejdsskader, henholdsvis en sygeplejeske, der slog

hånden ved et fald og en betjent, der har skåret sig på

et barberblad under visitering af en borger. Selvom der

på baggrund af disse tilbagemeldinger ikke kan siges

noget konkret om FUTs betydning for arbejdsskader,

er der en opfattelse af, at mere rolige forløb påvirker

måden, hvorpå borgeren reagerer over for FUT-

personalet og dermed graden af konflikt og magt, som

personalet må gøre brug af. Dette kan have betydning

for omfanget og alvorligheden af arbejdsskader.

04.6

Ro og tid til opgaven

Flere af de adspurgte faggrupper pointerer, at de

fælles udrykningsteams har bedre tid til opgaverne,

og at den ekstra tid har afgørende betydning for opga-

veløsningen. FUT-personalet lægger vægt på, at den

ekstra tid skal ses som en investering, da tiden giver

mulighed for at få indkredset borgerens problematik,

få kontaktet relevante samarbejdspartnere og aktø-

rer og få afklaret, hvordan borgeren hjælpes bedst.

Dermed giver den ekstra tid mulighed for at etablere

mere langsigtede løsninger.

Muligheden for at anvende den ekstra tid ses særligt

i de forebyggende indsatser. Vores gennemgang af

sager viser, at FUT-patruljen ofte kører ud til borgere,

der løbende har behov for opfølgning for at sikre, at

deres sygdomsbillede ikke forværres. Det er særligt

borgere, hvor man er bekymret for, at deres tilstand

kan blive til fare for dem selv eller andre.

FUT-personalet peger på, at især de borgere, der

befinder sig i gråzoneområdet, kan være svære at

vurdere og kræver tid at finde passende hjælp til. På

denne måde løses opgaven i højere grad på borgerens

præmisser, hvilket skaber tryghed og øger graden af

dialog og frivillighed:

”

04.7

Hjælp til pårørende

”[FUT] var der hele vejen igennem. Både for

[borgeren], men også for min mand og jeg. De

informerede rigtig meget og godt. Man var helt tryg og

rolig. […] Vi er dybt taknemmelige for, at de kom, og

jeg har simpelthen så mange roser til de tre

mennesker.”

(Pårørende F)

En god relation til de pårørende på stedet er vigtig, da

de ofte befinder sig i en svær situation. En vigtig faktor

er den empati, FUT-patruljen udviser. Den gode tid,

som FUT-patruljen har i mødet med borgeren, værd-

sættes også af de pårørende, der ofte er tilstede i de

konkrete situationer eller på anden vis følger med på

sidelinjen.

”Vi tager den tid, der skal til og får beroliget

borgeren og prøver at gøre det i frivillighedens tegn

[…] det optrapper en konflikt, hvis man skynder

på dem, det er der ingen tvivl om.”

(FUT-sygeplejerske J)

Som det ses af ovenstående citat, vurderes den ekstra

tid at være et konfliktnedtrappende værktøj. FUT-

personale og samarbejdspartnere oplever generelt,

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

I et interview med afstigmatiseringsindsatsen ”EN AF

OS” fremhæves det, at måden, hvorpå man bliver mødt,

er af stor betydning for de pårørende, der ofte befinder

sig i en svær og følelsesmæssig belastende situation.

Pårørende til personer med psykiske lidelser er i risi-

kozonen for selv at opleve psykisk overbelastning og

udvikle stress som konsekvens af det pres, de er under.

De fælles udrykningsteams har i praksis også været en

støtte for de pårørende. En pårørende beskriver, at hun

blev mødt på en helt anden måde, end hun var vant

til. Hun oplevede det som rigtig rart, at sygeplejersken

ringede tilbage og gav en opdatering på borgerens til-

stand og videre forløb, da hun ikke selv var til stede. En

anden pårørende fortæller, at FUT-patruljen var både

søde og forstående, og hun oplevede, at de hjalp både

borgeren og hende selv som pårørende:

viden om systemet og de relationer, hun eller han har

til medarbejdere i psykiatrien. Det kan lette nogle af de

ellers tunge processer, der kan forsinke og komplicere

opgaveløsningen. FUT-betjentene beskriver, hvordan

sygeplejerskerne kender sundhedssystemet, og at de

ved, hvem de kan ringe til, og hvilke muligheder der er

for den enkelte borger.

Når FUT-sygeplejersken er ude hos borgeren foretages

en vurdering af borgerens psyke, situation og behov.

FUT-sygeplejerskens observationer kan formidles til

psykiatrisk akutmodtagelse (PAM), egen læge eller

vagtlæge, såfremt der er behov for en lægefaglig

vurdering af borgeren. Sundhedsmedarbejdere i psy-

kiatrien oplever, at FUT-sygeplejerskens kendskab

til både sundhedssystemet, psykiatriens medarbej-

dere og arbejdsgange styrker kommunikationen og

koordineringen ved borgerens overgang til psykia-

trisk behandling. En sundhedsmedarbejder forklarer

samarbejdet mellem de fælles udrykningsteams og

indlæggelsessted:

”Det er jo en kollega, jeg kender. Så det er nemmere at

kommunikere med hinanden, fordi vi kender

hinanden, og min kollega kender afdelingen og

rutinerne [...]. Man stoler på sin kollegas vurdering, så

det gør jo meget for kommunikationen og den

overgang, der er fra politiet til vores varetægt.”

(Sundhedsmedarbejder J)

Fælles faglighed og kollegiale relationer gør, at

medarbejderne i psykiatrien er trygge ved FUT-

sygeplejerskens vurdering og nemmere kan igangsætte

relevante tiltag. En anden fordel ved den sundheds-

faglige vurdering på stedet er, at der tidligere i forløbet

foretages en vurdering af borgeren og vedkommendes

udfordringer og problematikker. Den sundhedsfaglige

vurdering på stedet er medvirkende til, borgeren ender

det rigtige sted og hurtigere får den rette hjælp.

Endelig har den tættere kontakt mellem politi, psykiatri

og samarbejdspartnere givet FUT-personalet en større

indsigt i de tilbud og løsningsmuligheder, der eksiste-

rer på tværs af instanser og myndigheder. Det gør, at

FUT har bedre mulighed for at igangsætte den rette

indsats for borgeren og få etableret længevarende

løsninger. Under deltagerobservation fortalte en FUT-

sygeplejerske, hvordan de mærkede en klar forskel når

de som FUT- patrulje ønskede hjælp fra fx kommunen

eller et socialt tilbud. FUT-sygeplejersken mente, at

den fælles faglighed og mulighed for at kunne forklare

uddybende om borgerens udfordringer, gjorde, at de

blev taget mere alvorligt.

”

”Det var bare helt igennem professionelt og trygt i

den her meget kedelige situation, man står i. De

gjorde sig meget umage med at snakke med os, og

blide stemmer. Det var ikke hvem som helst, der lige

blev sendt ud. Det var nogle, der var klædt på til den

her opgave. Altså de ved jo ikke hvilken opgave, de

kommer ud til.”

(Pårørende F)

I flere kredse har FUT-patruljen også ydet psykisk

førstehjælp til pårørende. Denne funktion var ikke

oprindeligt tænkt som en opgave for de fælles udryk-

ningsteams, men er et behov, der er opstået i deres

daglige arbejde. En FUT-betjent fortæller, at han og

sine to kolleger ydede omsorg og hjælp til en kvinde,

hvis mand havde taget sit eget liv. Han fremhæver, at

de som FUT-patrulje havde kompetencerne og tiden

til at yde den ekstra hjælp. FUT-betjenten oplevede, at

kvinden blev meget rørt og taknemmelig over den tid

og omsorg, som patruljen kunne give hende.

En pårørende beskriver en episode, hvor FUT ydede

psykisk førstehjælp i kølvandet på et selvmordsfor-

søg. Han fortæller, at hans mor var vidne til sin mands

selvmordsforsøg. Mens manden var indlagt kørte FUT-

patruljen ud til moren og fulgte op på hendes situation:

”Jeg syntes det var voldsomt positivt […] at man følger

op på det i forhold til min mor. Hun var meget positiv.”

(Pårørende H).

04.8

Smidigere adgang til

sundhedsmyndighederne

På tværs af faggrupperne fremhæves det, at en af

fordelene ved FUT er den smidige adgang til sund-

hedsvæsenet, som muliggøres af sygeplejerskens

04.9

Hensigtsmæssige

overleveringer

På tværs af de interviewede sundhedsmedarbejdere

er der en opfattelse af, at FUT-patruljerne bidrager til

rolige og velkoordinerede overleveringer, hvilket skaber

grobund for et godt behandlingsforløb. Borgeren er

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

mere behandlingsklar og får en mindre konfliktfyldt

indlæggelse, når FUT-patruljen har været involveret.

Betydningen af de fælles udrykningsteams rolige og

hensigtsmæssige overleveringer fremhæves af mange

sundhedsmedarbejdere:

”[FUT] har været utrolig fantastiske i overleveringen af

patienter. Har fulgt opgaven helt til dørs. [...] det [er]

gået stille og roligt og uden konflikt og uden brug for

ballade. Og det gør en verden til forskel også for

patienterne.”

(Sundhedsmedarbejder B)

Blandt de interviewede faggrupper er der bred enighed

om, at de fælles udrykningsteams formår at skabe

ro og tryghed for borgeren, hvilket nedbringer kon-

fliktniveauet. En god overlevering er vigtig i forhold til

et forestående behandlingsforløb og kan også have

betydning for borgerens tillid til politiet og psykiatrien.

Tilliden til politi og psykiatri kan øge graden af frivillig-

hed i forbindelse med eventuelle genindlæggelser:

”Det er svært at motivere patienterne til en

behandling, hvis de har haft en dårlig start på

indlæggelsen. Det er svært at vende tilliden om igen.

Så derfor synes jeg, det er rigtig vigtigt, at vi giver dem

en god start, fordi så en anden gang kan vi måske

undgå at lave papirer, men overtale dem til at køre

med frivilligt.”

(FUT-sygeplejerske J)

Roligere overleveringer har ikke kun betydning for den

patient, der skal indlægges, men også for den gene-

relle stemning på afdelingen og de patienter, der alle-

rede er indlagt. En sundhedsmedarbejder forklarer, at

borgere, der er udadreagerende ved ankomst, skaber

uro og utryghed for de andre patienter, særligt dem der

ikke tidligere har været indlagt. Rolige overleveringer

mindsker derved risikoen for affektsmitte, hvor bor-

gerne påvirkes negativt af de andre patienters følelser

og adfærd.

Fra deltagerobservationer og interviews bemærkes

det, at FUT-sygeplejersken primært står for den

mundtlige overlevering til psykiatrien. Her fremhæves

det sundhedsfaglige sprog og brugen af fagtermer som

en fordel. Denne type overlevering giver en helheds-

forståelse af patienten til brug i det videre forløb. En

medarbejder i psykiatrien fortæller, at FUT-patruljen

også kan give indsigt i patientens hjem og nærmiljø

og øge bevidstheden om patientens generelle trivsel.

Flere sundhedsmedarbejdere påpeger betydningen af

indsigten i borgerens hjem, og at denne viden anven-

des i behandlingen og i det videre forløb:

”Jeg synes, det er rigtig fint, når vi har haft at gøre

med FUT, så har de ofte været hjemme i folks hjem og

kan gøre sig gode observationer der, og det har vi jo

rigtig meget brug for at vide. Og så taler vi jo i et andet

sprog, når det er en sundhedsfaglig person, vi taler

med. Så der oplever jeg at få en rigtig god og grundig

beskrivelse der – hvad det er for et hjem, de har været

ude i og situationen.”

(Sundhedsmedarbejder A)

Sammen med FUT-patruljens viden og observa-

tioner giver fagsproget en relevant og dækkende

overlevering til medarbejderne i psykiatrien.

Sundhedsmedarbejdere i psykiatrien drager også

fordel af, at FUT-sygeplejerskerne har et mere ind-

gående kendskab til visse patienter, som de både

kender fra de fælles udrykningsteams og deres vagter

i psykiatrien.

04.10

Et bedre samarbejde

39% af de fælles udrykningsteams opgaver løses i

samarbejde med en eller flere aktører. Der kan være

tale om alt fra assistance til tvangsindlæggelser og

transport af psykiatriske patienter til dialog og sam-

arbejde om en borgers videre forløb med fx bostøtter,

misbrugskonsulenter eller gadeplansmedarbejdere. Et

godt samarbejde på tværs af fagligheder og myndighe-

der er således af stor betydning for det daglige arbejde

i FUT-patruljen.

Alle de interviewede faggrupper mener, at de fælles

udrykningsteams har skabt en bedre forståelse for de

forskellige myndigheders kompetencer, ressourcer

og handlerum. Dette gælder særligt mellem politi og

psykiatri. Selvom de fleste mener, at samarbejdet

mellem de to myndigheder var godt, inden FUT kom til,

har det tættere samarbejde skabt et bedre kendskab

og indblik i de forskellige myndigheders arbejde og

begrænsninger. En samarbejdspartner fra retspsykia-

trien forklarer erfaringerne med FUT således:

”Jeg synes, der er kommet gensidigt mere forståelse

for hinandens både evner og begrænsninger. […] Der

er kommet en bedre forståelse for, hvad det er, vi kan,

og hvad det er, vi ikke kan - og også omvendt […] Den

relationelle kapacitet, der er i FUT, er kæmpe stor. Vi

forstår hinanden lidt bedre.”

(Samarbejdspartner A)

Kendskabet til hinanden på tværs af fagligheder og

myndigheder kommer blandt andet til udtryk ved, at

både kommunale og regionale samarbejdspartnere

efterspørger FUT-patruljen, når de har behov for hjælp

til eksempelvis at vurdere en borger med henblik på

en tvangsindlæggelse, håndtere en udadreagerende

borger eller er bekymret for en borgers tilstand. Det

vidner om, at der blandt FUTs samarbejdspartnere er

opnået et kendskab til patruljen, og hvordan FUT kan

bruges.

Sundhedsmedarbejdere og beredskabsbetjente ople-

ver, at de fælles udrykningsteams har skabt en bedre

dialog mellem faggrupperne, hvilket har haft en positiv

indflydelse på samarbejdet. Flere beredskabsbetjente

og sundhedsmedarbejder mener, at FUT har bygget

bro mellem politi og psykiatri i hverdagen. Også FUT-

personalet peger på, at kommunikationen i hverdagen

er forbedret, og at mange problematikker løses mere

gnidningsfrit.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Som led i arbejdet med de fælles udrykningsteams

har sygeplejerskerne skulle vænne sig til arbejdet på

en politistation. Der har været et særligt fokus på, at

politiet skulle tage godt imod sygeplejerskerne. FUT-

sygeplejerskerne fortæller, at der er blevet taget godt

i mod dem i politiet, og at de generelt oplever, at FUT-

betjentene er lydhøre over for deres input og betragt-

ninger. Betjentene giver udtryk for, at de to fagligheder

supplerer hinanden godt, og at der i samarbejdet gives

plads til forskellige tilgange og løsningsforslag.

Som interviewene understreger, resulterer et bedre

samarbejde på tværs af fagligheder i et ændret syn

på andre faggrupper gennem øget respekt og erken-

delse af betydningen af samarbejde. I FUT-regi har

medarbejdere på tværs af faggrupper lært af hinanden

og fået en øget viden om de forskellige faggruppers

roller og ansvarsområder. Dette er ikke kun positivt for

de involverede medarbejdere, men også for borgerne,

da koordinering på tværs af fagligheder kan bidrage til

kvaliteten af patientplejen og øge patienttilfredsheden

(Holtzmann, 2011).

Erfaringer fra projektet viser, at der mellem politi og

psykiatri er skabt en bedre koordinering og samar-

bejde på tværs. Endvidere giver flere af de intervie-

wede faggrupper udtryk for, at der også er skabt en

bedre kontakt til kommunale aktører som gadeplans-

medarbejdere og bostøtter. Flere FUT-betjente og

–sygeplejersker har dog efterspurgt en fast kontaktper-

son i kommunen, som kan understøtte et mere koor-

dineret samarbejde. Flere af de borgere, som FUT-

patruljen er i kontakt med, har udfordringer, der kræver,

at kommunen involveres, såfremt varige løsninger skal

iværksættes.

En vigtig fordel ved de fælles udrykningsteams er

deres evne til at skabe en god relation til borgere og

pårørende. Muligheden for at opbygge en god rela-

tion til borgergruppen skyldes blandt andet, at FUT-

patruljerne har tid og ro til opgaven. Tid er en væsent-

lig faktor og giver borgeren mulighed for at fortælle om

deres situation og få skabt tillid til FUT-patruljen.

Personer, der befinder sig i gråzonen, kan være svære

at vurdere og placere. Det kan kræve tid at finde ud

af, hvilken hjælp der er relevant. Tid og ro bliver også

konfliktnedtrappende, da der bliver plads til en anden

form for omsorg. Dette kan til dels aflæses af antallet

af arbejdsskader, hvor der i forbindelse med de fælles

udrykningsteams ikke er set arbejdsskader relateret

til konflikter med borgere. De fælles udrykningsteams

er en særlig håndsrækning til denne persongruppe og

sørger for, at de får hjælp før sygdommen udvikler sig

fx ved at sætte dem i kontakt med kommunen eller

frivilligt få dem kørt til psykiatrien.

Blandt de fordele, der kan gøre en forskel, er den

fælles faglighed på stedet. FUT-sygeplejerskerne har

mulighed for at tænke i behandling og hjælp, mens

FUT-betjentene sikrer, at personen ikke er til fare for

sig selv eller andre. Øvrige fordele ved de fælles udryk-

ningsteams arbejde er det sundhedsfaglige sprog i

kontakten med sundhedsvæsenet, en bedre og mere

smidig koordination med kommunale aktører og myn-

digheder og en bedre forståelse for sundhedssyste-

met opbygning. I praksis har det betydet, at de fælles

udrykningsteams har bedre mulighed for at igangsætte

den rette indsats for borgeren og få etableret løsninger

på et tidligere tidspunkt.

04.11

Opsummering

De fælles udrykningsteams har gennem interviews,

gennemgang af sager og observationer vist sig at have

en række fordele, der øger kvaliteten af den hjælp,

der ydes til personer med psykiske lidelser og andre

udsatte borgere i svære livssituationer. Dette kapitel

peger på, at der er en række fordele, der har betydning

for den øgede kvalitet og hjælp til borgerne.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

05 Reduktion i

anvendelse af

magt og tvang

Dette kapitel omhandler, hvorvidt de fælles udrykning-

steam kan bidrage til at reducere anvendelsen af magt

og tvang. Kapitlet fokuserer på tvangsindlæggelser og

de faktorer, der har betydning for tvangsindlæggelses-

processen. Det skyldes, at der fra politisk side er et

stort fokus på nedbringelse af tvangsindlæggelser, og

at tvangsindlæggelser kræver involvering af både politi

og sundhedsmyndigheder. Tvangsindlæggelser er en

opgave, der fylder meget hos både politi og psykiatri

og kræver et godt samarbejde på tværs.

Tvang er et alvorligt indgreb i et menneskes liv og har

potentiale til at forårsage psykisk, fysisk og social

skade (Norvoll, Moss, Litleré, 2018). Tvang og anven-

delse af magt kan i mange tilfælde være den eneste

mulighed for at hjælpe borgeren, men bør anvendes

som sidste udvej. Politi og regioner vægter mind-

ste-middels-princippet højt i deres arbejde, hvilket

betyder, at der efterstræbes anvendelse af mindst

mulig magt og tvang.

I sundhedssektoren har en lang række projekter og

forskning vist, at forebyggelse af psykiske lidelser,

deeskalering og nedbringelse af tvang kræver res-

sourcer, ledelsesmæssig opbakning og inddragelse

af borgeren (En moderne, åben og inkluderende

indsats for mennesker med psykiske lidelser, 2013;

Holtzmann, 2011). Flere studier har med succes vist,

at stærke relationer og alliancedannelse kan medvirke

til nedbringelsen af tvang. Et satspuljeprojekt i Region

Sjælland nedbragte ved hjælp af koordineringsplaner

og tvungen opfølgning antallet af tvangsindlæggelser

med 45% (Stranges, Berring, & Nørmark Vistisen,

2016). En god relation til patienten fra starten samt

frie rammer og tid til den enkelte patient blev set som

medvirkende årsager til projektets succes.

Blandt de meste kendte negative effekter af tvang

ses vrede, hjælpeløshed, isolation, krænkelse og frygt

(Bedre Psykiatri, 2021). På baggrund af evalueringen

kan det ikke påvises, hvorvidt de fælles udrykning-

steams har kunne nedbringe antallet af tvangsindlæg-

gelser i projektperioden. Evalueringen viser dog, at

de fælles udrykningsteams har haft en betydning for

borgerne og har kunne bidrage til mere ro og tryghed i

tvangsindlæggelsessituationer.

Kapitlet omfatter en gennemgang af den nuværende

udvikling i antallet af tvangsindlæggelser og ser på,

hvordan de fælles udrykningsteams kan have en

betydning for at mindske kompleksiteten af tvangsind-

læggelser. Derudover afdækkes det, hvordan de fælles

udrykningsteams kan være med til at reducere magt

og tvang.

05.1

Udviklingen i

tvangsindlæggelser

Der har fra projektets start været en viden om, at

tvangsindlæggelser i mange år har været stigende.

En opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at

antallet af tvangsindlæggelser er steget med 12,7 % i

perioden 2017-2020. I absolutte tal er der tale om en

stigning fra 4.386 tvangsindlæggelser i 2017 til 4.943

tvangsindlæggelser i 2020. Særligt interessant for

udviklingen er, at den særligt bæres af de røde tvangs-

indlæggelser, hvor der ses en stigning på 18,9 % i

perioden 2017-2020. Til sammenligning er antallet af

gule tvangsindlæggelser steget med 2,4 % i samme

periode. I tabel 5.1 ses antallet af tvangsindlæggelser

på landsplan i perioden 2017-2020 fordelt på gule

og røde tvangsindlæggelser samt det samlede antal

pr. år.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Tabel 5.1: Antal tvangsindlæggelser fordelt på røde og gule papirer

Antal tvangsindlæggelser

2017

Gul

Rød

Begge

1647

2739

4386

2018

1639

2720

4359

2019

1579

2907

4486

2020

1686

3257

4943

%-vis ændring i antallet af tvangsindlæggelser

2017-2018

-0,5%

-0,7%

-0,6%

2018-2019

-3,7%

6,9%

2,9%

2019-2020

6,8%

12,0%

10,2%

2017-2020

2,4%

18,9%

12,7%

Note: Procentvise ændringer er beregnet af projektgruppen på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Tabel 5.1 viser en tendens, der også kan aflæses

af politiets egne opgørelser af tvangsindlæggelser.

Politiets opgørelser viser, at antallet af tvangsindlæg-

gelser er steget med 60% i perioden 2010-2020

Det er værd at bemærke, at udviklingen i antallet af

røde tvangsindlæggelser er den primære årsag til det

stigende antal tvangsindlæggelser. Ved røde tvangs-

indlæggelser har politiet 24 timer til at gennemføre

tvangsindlæggelsen. En fortsat stigning i røde tvangs-

indlæggelser vil kræve, at både politi, psykiatri og

praktiserende læger øger deres koordinerende indsats

for at kunne få tilpasset indlæggelsen med antallet

af sengepladser, ledige patruljer og lægens øvrige

arbejdsopgaver.

Interviews med sundhedspersonale og betjente viser,

at en tvangsindlæggelse kan foregå på mange for-

skellige måder. Selvom røde tvangsindlæggelser skal

ske inden for 24 timer, er mange af indlæggelserne af

en så alvorlig eller akut karakter, at der skal reageres

hurtigt som fx ved selvmordsforsøg og selvskadende

personer.

Som hovedregel er gule tvangsindlæggelser ofte

nemmere at gennemføre, da borgeren sjældent skal

indlægges akut, men kan gøres inden for syv dage

fra papirerne er udfyldt. Det giver både borgere, politi

og sundhedsmyndigheder mulighed for at koordinere

og planlægge. Det er dog ikke sikkert, at borgeren har

sygdomsindsigt i situationen, hvorfor politiets tilstede-

værelse både kan undre borgeren eller skabe uro, hvis

de ikke ønsker at blive indlagt.

05.2

Faktorer, der har

indflydelse på antallet af

tvangsindlæggelser

Projektgruppen har foretaget en undersøgelse af en

række faktorer, der har betydning for udviklingen i

antallet af tvangsindlæggelser. Undersøgelsen tager

udgangspunkt i 90 personer, der er blevet gennem-

gået fem år tilbage fra deres tvangsindlæggelse i

andet halvår 2019. Den undersøgte periode er derfor

2014-2019 i alle tilfælde. Undersøgelsens formål

er at få større indblik i, hvilken type af borgere, der

bliver tvangsindlagt. Gennemgangen viser, at særligt

fire faktorer har en signifikant indflydelse på antallet

af tvangsindlæggelser. Det drejer sig om alder, køn,

socialt udsathed samt antallet af straffesager.

Alder

Vores data viser, at yngre personer har flere tvangsind-

læggelser end ældre. En rapport fra Danske Regioner

viser, at unge i aldersgruppen 19-29 år udgør den

største andel af personer, der får deres første kontakt

til psykiatrien (Danske Regioner, 2020).

Selvom de fælles udrykningsteams målgruppe

er personer over 18 år, er det værd at bemærke,

at udviklingen i antallet af psykiatriske diagnoser

blandt børn og unge også er stigende (Økonomi- og

Indenrigsministeriet, 2019; Sundhedsstyrelsen,

2018)

. En opgørelse fra 2021 foretaget af Indenrigs-

og Boligministeriet viser, at hvert tredje barn med

Sundhedsdatastyrelsens og politiets tal afviger en smule fra hinanden, da politiet også registrerer sager, hvor patruljen bliver

aflyst, tvangsindlæggelses afvises eller ender med frivillig indlæggelse. Sundhedsdatastyrelsens tal viser det reelle antal

personer, der bliver indlagt, mens politiets tal viser omfanget af frihedsberøvelser, der bliver udøvet i forbindelse med tvangs-

indlæggelser samt de situationer, hvor politiet har assisteret i sager, der ved begyndelsen havde karakter af en tvangsindlæg-

gelse.

Antallet af unge i alderen 18-29 år, der lever med en psykisk lidelse, er steget med næsten 20.000 personer i perioden

2013-2019, svarende til en stigning på 33 % (Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2019).

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

kontakt til psykiatrien også har et forløb som voksen.

Andelen af unge voksne, der har været i psykia-

trien som barn, udgør altså en stigende andel af

de unge voksne, der er i psykiatrien (Indenrigs- og

Boligministeriets Benchmarkenhed, 2021). At unge

har flere tvangsindlæggelser ses der ikke en entydig

forklaring på.

Køn

Vores gennemgang af 90 tvangsindlæggelser viser,

at kvinder har flere tvangsindlæggelser end mænd.

En vidensoversigt over forebyggende indsatser til

unge i psykisk mistrivsel udarbejdet af VIVE påpe-

ger, at særligt ældre piger og unge kvinder i større

omfang har psykiske lidelser (VIVE, 2018). Ifølge tal

fra Psykiatrifonden er andelen af kvinder med dårligt

mentalt helbred dobbelt så stort i alderen 16-24 år

(23,8 %) sammenlignet med mænd i samme alder

(12,9 %) (Psykiatrifonden, 2019). Dette stemmer

overens med evalueringens fund om alder og de gene-

relle erfaringer i politi og de fælles udrykningsteams,

hvor særligt unge kvinder med selvskadende adfærd

er blandt de opgaver, der både er komplekse og fylder

meget.

Socialt udsathed

Vores gennemgang viser, at personer med én eller

flere socialrapporter, hjemløshed, misbrugsproblemer

og lignende typer af socialt udsathed har større sand-

synlighed for at have flere tvangsindlæggelser. Dette

er måske ikke overraskende, da særligt personer med

dobbeltdiagnoser (misbrug og psykisk sygdom) er en

velkendt og veldokumenteret udfordring.

For politiet

er dette ligeledes en udfordring og politiets temaana-

lyse om beredskabets arbejde med personer med

psykiske lidelser (2018) påpeger også, at personer,

der ikke entydigt kan placeres som misbruger eller

med en psykisk lidelse, øger udfordringerne for politiet

i at kunne yde den rette hjælp til borgeren.

Tidligere domme

Gennemgangen af tvangsindlæggelser viste yder-

ligere, at personer, der tidligere har fået en dom for

overtrædelse af straffeloven har større sandsynlighed

for at blive tvangsindlagt. I gennemgangen af sager

har vi ikke undersøgt de enkelte domme for yderligere

oplysninger såsom hændelsesforløb, skadesomfang,

mv., men kun forholdt os til, hvorvidt der er tale om en

strafferetslig overtrædelse, og hvorvidt personen tidli-

gere har været dømt for vold.

Dette fund skal dog ses i lyset af, at udadreagerende

adfærd, fx ødelæggelse af inventar i psykiatrien, kan

medføre en sigtelse og muligvis dom. Da vores gen-

nemgang har set på historiske data (perioden 2014-

2019), kan det ikke fastlægges, hvorvidt det er per-

soner med straffesager, der har større sandsynlighed

for at blive tvangsindlagt eller personer med psykiske

lidelser, der har større sandsynlighed for at blive sigtet

og dømt for overtrædelse af straffeloven.

Sjældent én forklarende faktor

Antallet af tvangsindlæggelser er ofte betinget af flere

faktorer. Dette øger kompleksiteten i både borgerens

situation og behandlingen af de underliggende årsager

til de psykiske lidelser. I forhold til politiets arbejde

kan ovenstående faktorer anvendes til at påvise kom-

pleksiteten i opgaver, der omhandler personer med

psykiske lidelser. Det er ikke altid, at denne komplek-

sitet ses i form af et sikkerhedsmæssigt problem, når

politiet kaldes ud til en opgave, der involverer personer

med psykiske lidelser. I mange tilfælde kan politiet

ikke gøre andet end at sikre ro og orden. Dog kan den

forkerte eller manglende henvisning til enten psykiatri,

egen læge eller øvrig hjælp forværre personens situa-

tion og i værste tilfælde ende i skade på sig selv eller

andre.

Genindlæggelser

Nationale tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at

andelen er personer, der er førstegangsindlagt er

faldende. I 2017 var 63,3 % af de indlagte første-

gangsindlæggelser, mens det i 2020 var 59,7 %.

I samme periode er det gennemsnitslige antal

tvangsindlæggelser pr. person pr. år steget fra

1,38 indlæggelser i 2017 til 1,51 indlæggelser

i 2020. Tallene fra Sundhedsdatastyrelsen indike-

rer, at flere personer bliver genindlagt i psykiatrien.

Førstegangsindlæggelser står dog fortsat for største-

delen af indlæggelserne.

Omfanget af gengangere, der skal indlægges, er et

tema, der går igen i interviewene. Flere beredskabsbe-

tjente nævner, at arbejdet med personer med psykiske

lidelser er præget af frustration og magtesløshed, da

de ofte ikke føler, at de kan hjælpe borgeren tilstrække-

ligt. Dette gør sig særligt gældende, når det kommer til

gengangere:

”Nogle gange kan jeg godt blive lidt frustreret og ked

af det eller træt af, at man har sat en masse i gang, og

så er vi bare tilbage på 0. så bliver de udskrevet for

tidligt, og så er der ikke kommet den opfølgning. […]

så er borgeren lidt tabt på gulvet igen […] og så starter

møllen forfra. Det, synes jeg, er lidt frustrerende.”

(Beredskabsbetjent B)

Foruden Sundhedsdatastyrelsens tal har projektgrup-

pen undersøgt udviklingen i antallet af gengangere

(recidiv) for de tvangsindlæggelser, som de fælles

udrykningsteams har bistået. Undersøgelsen viser,

at udviklingen i antallet af genindlæggelser særligt

drives af enkelte svært belastede personer, som har

stort recidiv. I de perioder hvor disse personer er i en

forværring, vil de fylde meget og have stor recidiv,

der påvirker undersøgelsens resultater. Der kan på

baggrund af projektgruppens undersøgelse af recidiv

for personer, der tvangsindlægges med hjælp fra de

Se blandt andet (Nilsen, Laursen, Hjorthøj, & Nordentoft, 2019; Region Hovedstadens Psykiatri, 2017).

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

fælles udrykningsteams, ikke påvises eller afvises,

hvorvidt de fælles udrykningsteams bidrager til færre

tvangsindlæggelser i den undersøgte periode andet

halvår 2019 til 1. kvartal 2021.

På trods af at der ikke ses et egentlig fald i antallet af

tvangsindlæggelser, tyder meget på, at de fælles udryk-

ningsteams kan reducere anvendelsen af magt i forbin-

delse med tvangsindlæggelser. Erfaringer fra de fælles

udrykningsteams, der er fremhævet i kapitel 4, viser,

at der er særlige kvalitative og praktiske fordele ved de

fælles udrykningsteams, som kan bidrage til at en mere

rolig og behandlingsklar overlevering til psykiatrien.

05.3

Typer af

tvangsindlæggelser

I sundhedssystemets og politiets data er tvangsind-

læggelser behandlet som én størrelse og én slags

proces. I praksis kan der dog være stor forskel på,

hvordan en tvangsindlæggelse opfattes, foregår og

udføres. Til brug for evalueringen, er der foretaget et

tidsstudie på tværs af landets 12 politikredse for at få

mere viden om processerne i en tvangsindlæggelse.

Tidsstudiet er baseret på 108 tvangsindlæggelser.

Vi har blandt andet kigget nærmere på antallet af

patruljer, der blev anvendt, ventetid hos borgeren,

transporttid, ventetid i psykiatrien, hvorvidt personen

ville frivilligt med og hvorvidt der blev anvendt magt-

midler mv. Hver variabel er blevet tildelt point ud fra

de givne vilkår. I metoderapporten kan der læses mere

om tidstudierne. Vores tidsstudie viser, at tvangsind-

læggelser, lettere forenklet, kan opdeles i tre scenarier:

nemme, moderate og komplekse tvangsindlæggel-

ser. Nedenfor beskrives eksempler på de tre typer af

tvangsindlæggelser baseret på vores tidstudier.

Nemme tvangsindlæggelser

Tvangsindlæggelser, der er defineret i denne kategori,

foregår oftest på formiddags- eller eftermiddagsvag-

ten. Opgaven kommer fra en læge, der ønsker hjælp

til en tvangsindlæggelse. I nogle tilfælde vil lægen

allerede være på stedet og ellers er der en forholdsvis

kort ventetid på lægen, cirka 10 minutter. I de nemme

indlæggelser klarer patruljen opgaven uden yderligere

assistance, og de bruger ca. 30 minutter hos borgeren.

Når de ankommer til den psykiatrisk akutmodtagelse

vil der som regel være ca. 15 minutters ventetid og

derefter tager vurdering af borgeren og papirer omkring

10 minutter. Der er ikke materielle skader og borgeren

tager som regel med uden anvendelse af magt (der

anvendes magt i 5 % af de nemme sager).

Nemme tvangsindlæggelser kan både være gule og

røde tvangsindlæggelser, men som hovedregel er der

tale om en rød tvangsindlæggelse (68 % røde og 32 %

gule).

Moderate tvangsindlæggelser

Tvangsindlæggelser, der er defineret som moderate,

foregår oftest på eftermiddagsvagten (59%) og opkald

kommer primært fra læger, der har behov for politiets

assistance. Der er ofte længere ventetid på lægen,

hvor patruljen er alene med borgeren. I gennemsnit

er der tale om ca. 45 minutters ventetid. Processen

hos borgeren tager ofte længere tid, hvilket både kan

skyldes mere komplicerede diagnoser eller manglende

rutine i at udfylde tvangsindlæggelsespapirer. I halv-

delen af tvangsindlæggelserne tager borgeren ikke

frivilligt med og der bruges i gennemsnit 1 time og 6

minutter i hjemmet. I psykiatrien er ventetiden i gen-

nemsnit ca. 30 minutter og vurdering tager 21 minutter

i gennemsnit. Dette er mere end dobbelt så langt tid

som i de nemme tilfælde. I 22 % af tilfældene kræver

tvangsindlæggelsen, at der aflægges et besøg på ska-

destuen eller en anden somatisk afdeling først. Dette

kan være på grund af selvskade eller andre forhold

som lægen eller patruljen vurderer kræver somatisk

behandling. I de tilfælde, hvor der skal aflægges besøg

i en somatisk skadestue, tager vurdering og eventuel

behandling ca. 90 minutter. I moderate tvangsindlæg-

gelser er der ikke materielle skader og i størstedelen af

tilfældene ikke anvendt magt. Kun i 16 % af tvangsind-

læggelserne anvendes magtmidler. I de tilfælde, hvor

der anvendes magtmidler, er det fysisk fastholdelse,

transportbælte eller håndjern.

Moderate tvangsindlæggelse kan både være gule og

røde tvangsindlæggelser, men som hovedregel er der

tale om en rød tvangsindlæggelse (70% røde og 30 %

gule).

Komplekse tvangsindlæggelser

Komplekse tvangsindlæggelser foregår oftest på

eftermiddagsvagten (63 %). Anmeldelserne kommer

fra både læger og kategorien ”anden”, som omfatter

samarbejdspartnere på bosteder eller andre kommu-

nale tilbud som gadeplansmedarbejdere. Der vil i cirka

9 ud af 10 tilfælde være tale om en rød tvangsindlæg-

gelse og ventetiden på lægen er omkring 45 minutter.

Ventetiden opstår særligt i sager, hvor det ikke er

lægen, der kontakter politiet, men i stedet borgere

eller samarbejdspartnere. Det tager i gennemsnit 30

minutter at få papirerne godkendt og som hovedregel

tager borgeren ikke frivilligt med (75%). I denne type

af tvangsindlæggelser ses også eksempler på borgere,

der forsøger at flygte fra politiet eller hvor, der foregår

en eftersøgning. I 25 % af tilfældene er der behov

for flere patruljer til at bistå ved tvangsindlæggelsen.

Det kan skyldes, at personen er fysisk stor og svær

at håndtere, eller at der er tale om en person, der er

eftersøgt, hvor flere patruljer afsøger et område. I gen-

nemsnit bruger patruljen 1 time og 45 minutter hos

borgeren før de kører til den psykiatriske afdeling til

tvangsindlæggelse. Der er i gennemsnit 39 minutters

ventetid og vurderingen tager ca. 25 minutter. Ofte vil

akutte tvangsindlæggelser, hvor psykiatrien ikke kan

underrettes i god tid betyde, at der vil være længere

For uddybning, se metoderapport

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Tabel 5.2: Andel af tvangsindlæggelser fordelt på nemme, moderate og komplekse tvangsindlæggelser i procent

Type tvangsindlæggelse

Nem

Moderat

Kompleks

Andel i procent

25%

53%

22%

Andel røde og gule tvangs-

indlæggelser (R/G)

68/32%

70/30%

88/12%

Andel med anvendelse af

magtmidler

16%

42%

Faktor

3,1

4,6

Kilde: Stikprøveundersøgelse af 108 tvangsindlæggelser fra Danmarks 12 politikredse foretaget af projektgruppen i 2020.

ventetid på en modtagende læge, særligt om aftenen.

I halvdelen af de komplekse tvangsindlæggelser skal

patruljen til en somatisk skadestue eller afdeling for

at få behandlet patienten inden indlæggelse. Det kan

være selvmordstruede personer, der har slugt piller

eller har skåret i sig selv, der kræver akut behandling. I

42% af tvangsindlæggelserne skal patruljen anvende

magt i form af transportbælter, håndjern eller lignende.

I tidsstudiet har vi ikke set sager, hvor der er anvendt

peberspray, stav eller trukket våben.

Tidsstudiet viser, at et væsentlig del af de mode-

rate og komplekse tvangsindlæggelser involverer

et somatisk forløb. Samme tendens kan aflæses

af Sundhedsdatastyrelsens opgørelse, der viser, at

omkring 45 % af røde tvangsindlæggelser har et

somatisk forløb, mens det gælder for omkring 38 % af

de gule tvangsindlæggelser.

Antallet af somatiske

forløb har været stabilt i perioden 2018-2020.

Omkostninger ved de forskellige

typer af tvangsindlæggelser

Tidsstudiet viser, at der er stor forskel på tvangsind-

læggelsesforløb. Tabel 5.2 nedenfor viser fordelingen

mellem nemme, moderate og komplekse tvangsind-

læggelser. Fordelingen er fordelt med 25 % nemme

tvangsindlæggelser, 53 % moderate tvangsindlæggel-

ser og 22 % komplekse.

Sammenlignes tidsstudiet med vores gennemgang af

sager, som de fælles udrykningsteams har kørt til, er

der kun få sager, hvor der bliver anvendt magt. I alt der

er fundet 29 sager, hvor det af sagens resume er angi-

vet, at de fælles udrykningsteam har anvendt magt.

Dette stemmer overens med interviews med FUT-

personale, der oplever, at der sjældent anvendes magt.

Der er stor forskel på omkostningerne forbundet med

de forskellige typer af tvangsindlæggelser. I udreg-

ningen af omkostningerne for tvangsindlæggelser har

vi regnet på prisen for de forskellige processer med

udgangspunkt i direkte omkostninger forbundet ved

patruljens og vagtcentralens arbejde. Disse omkost-

ninger dækker ikke lægens tid på stedet, somatisk

behandling eller psykiatriens indlæggelsesforløb.

Beregninger foretaget af projektgruppen estimerer, at

en kompleks tvangsindlæggelse i gennemsnit er 4,6

gange så omkostningstung som en nem tvangsind-

læggelse. En moderat tvangsindlæggelse er i gen-

nemsnit 3,1 gange så omkostningstung som en nem.

Merudgiften skal hovedsageligt tilskrives den ekstra

tid, som bruges på moderate og svære tvangsindlæg-

gelser, hvor der kan være flere patruljer på en opgave,

ligesom der er mere ventetid på læge og i psykiatrien.

Meget tyder på, at ligesom politiet har et større res-

sourceforbrug jo kompleks tvangsindlæggelsen bliver,

at det samme gør sig gældende for ressourceforbruget

i de øvrige myndigheder. Der er derfor et stort poten-

tiale i at få komplekse tvangsindlæggelser deeskaleret

til moderate eller nemme tvangsindlæggelser.

At få en tvangsindlæggelse deeskaleret fra en kom-

pleks til en moderat eller nem tvangsindlæggelse kan

også have stor betydning for borgerens relation til politi

og psykiatri. Erfaringer fra interviews med de forskel-

lige faggrupper viser, at indsatsen på stedet kan få stor

betydning for borgerens efterfølgende forløb i psykia-

trien. Kapitel 4 viser, at et roligt og relationsskabende

møde med myndighederne kan have en positiv indfly-

delse på borgerens videre behandlingsforløb.

Sundhedsmedarbejderne fremhæver særligt betydning

af en hensigtsmæssig overleveringen til psykiatrien

og af interviewene fremgår det, at indsatsen på stedet

kan have betydning for graden af frivillighed og brugen

af tvang (se kapitel 4). FUT-betjentene mener, at syge-

plejerskens tilstedeværelse har en stor indvirkning på

situationen på stedet og kan have en deeskalerende

effekt. En FUT-betjent beskriver det således:

Sundhedsdatastyrelsens opgørelse omfatter somatiske forløb både før, under og efter en tvangsindlæggelse, så længe der

er overlappende dage mellem tvangsindlæggelsen og det somatiske ophold. Politiets tidsstudie omfatter hovedsageligt

somatiske ophold ved tvangsindlæggelsens begyndelse.

”

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

”Jeg tror, at sygeplejersken kan være med til at

deeskalere mange situationer. [Borgerne] får bare

en bedre oplevelse, et bedre produkt, en bedre

service, fordi vi har flere kompetencer at give af […]

Jeg tror, det er godt givet ud.”

(FUT-betjent L)

vanskeligheder med at sikre behandling af høj kvalitet

i den ambulante psykiatri og under indlæggelse, samt

at sikre en tidlig og forebyggende indsats forud for

indlæggelse og efter udskrivelse i både kommunalt og

regionalt regi (ibid).

Tal fra Sundhedsdatastyrelsens register over tvang i

psykiatrien viser, at der i perioden 2015 - til 2020 har

været en stigning i antallet af frihedsberøvelser (7%)

og tvangsbehandlinger (15%) og et mindre fald i antal-

let af fikseringer (4%) (Sundhedsdatastyrelsen, 2021).

Den samme tendens ses af Sundhedsstyrelsens

monitoreringsrapport, der viser, at selvom der ses et

fald i antallet af personer, der bæltefikseres, så er

anvendelsen af akut beroligende medicin, fasthol-

delser, tvangsmedicinering og tvangsindlæggelser

af både børn og unge samt voksne steget i perioden

(Sundhedsstyrelsen, 2020).

Det har ikke været muligt at afgøre om de fælles udryk-

ningsteams har haft en effekt i forhold til yderligere

tvangsindgreb foretaget i psykiatrien. Flere sundheds-

medarbejderne nævner, at fx ro i overleveringen har

betydning for den efterfølgende brug af tvangsindgreb.

Når FUT formår at skabe ro og tryghed ved ankomst i

psykiatrien, skabes nogle gode rammer for borgerens

videre behandlingsforløb. Det kan mindske brugen af

tvang, idet de fleste tvangsindgreb sker i forbindelse

med indlæggelsen eller umiddelbart herefter. Som en

sundhedsmedarbejder uddyber:

”[Vi] tager […] jo så over på en patient der er mindre

opkørt og allerede mere tryg og en bedre start på en

indlæggelse – min egen oplevelse er at det giver en

bedre start på et forløb og mindre tvang og vi ved jo,

at det i de første 24 timer, at der mest tvang og bælte,

så hvis man kan give patienten en god start, så tror

jeg at det kan give mindre tvang og et bedre forløb.”

(Sundhedsmedarbejder A)

Citatet underbygges af flere sundhedsmedarbejdere

og af et interview med afstigmatiseringsindsatsen ”EN

AF OS”, der har en klar holdning til, at en rolig og sam-

arbejdsvillig begyndelse på en indlæggelse kan have

stor betydning for behandlingsforløbet og behovet for

yderligere tvangsindgreb under en indlæggelse.

Relationen mellem borgere og FUT, den ekstra tid

samt sygeplejerskens indsigt og forståelse i psykiatri-

ske problemer kan føre til mere frivillighed og mindre

tvang. Tilsammen kan disse forhold bidrage til, at det

indledende forløb i psykiatrien bliver mere roligt og

trygt, hvorved behovet for magt og tvang mindskes.

En samarbejdspartner i sundhedsvæsnet beretter om

en konkret situation, hvor FUT-sygeplejersken kendte

borgeren i forvejen og derfor var en stor støtte og

hjælp, da borgeren følte sig tryg ved sygeplejersken.

Det havde i følge samarbejdspartneren betydning for,

at de fik løst situationen uden anvendelse af magt og

tvang.

Måden hvorpå borgeren mødes og håndteres har stor

indvirkning på det videre forløb. Af interviews og sager

ses der flere eksempler på, at borgeren overtales til at

komme med ”frivilligt”, eller at borgere, der plejer at

blive indbragt i bælte, kan tages med uden:

”... der er heller ikke nær så mange der kommer med

bælte. Med en almindelig patrulje, så ser jeg dem ofte

komme i transportbælte, hvor med FUT så er der ikke

noget. Jeg har nogle gange studset over, gud kommer

han ikke i bælte, det plejer han da, og så er det fordi

han er kommet med FUT.”

(Sundhedsmedarbejder I)

Ovenstående citat er ikke enestående og flere sund-

hedsmedarbejdere i psykiatrien fortæller, at de ople-

ver, at de fælles udrykningsteams anvender mindre

magt, når de kommer med en borger sammenlignet

med beredskabspatruljer. Sygeplejersker og betjente

fra de fælles udrykningsteams fortæller, at de kun

sjældent har behov for at lægge borgeren i transport-

bælte eller håndjern. De nævner, at de både ser det

som en tillidserklæring til borgeren, men også som en

måde at vise borgeren, at de ikke bliver kriminalise-

rede, blot fordi de har behov for hjælp. En FUT-betjent

forklarer, at den erfaring, FUT-patruljen opbygger

med denne borgergruppe, gør, at de bedre kan aflæse

borgerens signaler og dermed får mere ”is i maven”.

Dette betyder, at de sjældent finder det nødvendigt at

anvende magt.

Udviklingen i øvrige typer af tvangsindgreb

I Sundhedsstyrelsens rapport ”Monitorering af tvang

i psykiatrien” (2020) bemærkes det, at der overord-

net set er sket en stigning i den samlede anvendelse

af tvang, og at antallet af personer, der er berørt

af tvang er langt højere end det ønskede niveau

(Sundhedsstyrelsen, 2020). Sundhedsstyrelsen

påpeger, at udfordringerne blandt andet kan skyldes

Opsummering

Antallet af tvangsindlæggelser og tvangsindgreb er

fortsat stigende. Tvangsindlæggelser kan foregå på

mange forskelige måder og kan variere i alvorligheds-

grad og akuthed. Ses der nærmere på et udsnit af de

personer, der bliver tvangsindlagt viser det sig, at sær-

ligt fire faktorer har indflydelse på antallet af tvangs-

indlæggelser: alder, køn, socialt udsathed og tidligere

strafferetslige domme. En persons antal af tvangsind-

læggelser er ofte betinget af flere faktorer, hvilket kan

øge kompleksiteten af politiets og psykiatriens opgave.

Kompleksiteten af borgerens situation opdages ikke i

alle tilfælde af politiet, hvilket kan forværre borgerens

situation.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Tidstudiet af tvangsindlæggelsesprocessen viser

at 25% af de undersøgte tvangsindlæggelse kate-

goriseres som nemme, 53% som moderate og 22%

som komplekse tvangsindlæggelser. Komplekse

tvangsindlæggelser er i gennemsnit 4,6 gange mere

omkostningstunge end nemme tvangsindlæggel-

ser, hvilket hovedsageligt skyldes, at der anvendes

mere tid og magt. Det kan ikke påvises, at de fælles

udrykningsteams har reduceret eller forebygget en

stigning i tvangsindlæggelser i projektperioden, men

de skaber gode vilkår for at nedbringe anvendelsen

af magt og tvangsindgreb i det efterfølgende indlæg-

gelsesforløb. Dette understøttes både af interviews

og gennemgang af sager. I kun 29 af ca. 3500 sager,

er det angivet, at de fælles udrykningsteams har

anvendt magt.

De fælles udrykningsteams arbejde er dog ikke kun

relevant i forbindelse med tvangsindlæggelser, men

for en række opgaver med personer med psykiske

lidelser og andre former for socialt udsathed. De

samme tiltag og værktøjer, der virker i forbindelse med

tvangsindlæggelser, anvendes i mange andre typer af

opgaver, som de fælles udrykningsteams løser. Blandt

de interviewede faggrupper er der en klar mening om,

at de fælles udrykningsteams tilgang har en betydning

for borgerens oplevelse af situationen og kan mindske

anvendelsen af magt.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

06 Konklusion

Forventningerne til pilotprojektet for de fælles udryk-

ningsteams har været todelte. Der har været en

forventning om, at de fælles udrykningsteams kan

deeskalere konfliktniveauet mellem borgere med psy-

kiske lidelser og politiet og dermed mindske omfanget

af skader hos både personer med psykiske lidelser og

ansatte i beredskabet. For det andet var der en for-

ventning om, at personer med psykiske lidelser får den

rette hjælp og oplever en professionel, velkoordineret

og målrettet håndtering (Satspuljepartierne, 2018).

Styregruppen for de fælles udrykningsteams har i

forlængelse af satspuljepartiernes forventninger haft

et ønske om at skabe en helhedsorienteret indsats for

den enkelte borger og undersøge hvorvidt de fælles

udrykningsteams kan reducere anvendelsen af magt

og tvang i arbejdet med borgere med psykiske lidelser.

Forventningerne var, at de fælles udrykningsteams kan

bidrage til:

•

Et bedre samarbejde på tværs af politi, kommune

og sundhedsmyndigheder

En helhedsorienteret forståelse og tilgang til

borgeren

Bedre visitering og håndtering af borgere med

psykiske lidelser

Et forsøg på nedbringelse af magt og tvang ved

tidligere indsats på stedet

borgergruppen. Det styrkede samarbejde afspejler

sig i det daglige arbejde med personer med psykiske

lidelser, hvor både FUT og samarbejdspartnere over

en bred kam gør brug af hinanden i forsøget på at give

den rette hjælp til borgeren.

Det er værd at fremhæve, at den tværfaglige indsats

styrkes af, at patruljen har ro og tid til at håndtere og

snakke med borgeren. Muligheden for at kunne skabe

en dialog på borgerens præmisser betyder, at der er

mindre sandsynlighed for konflikter både på stedet og

ved en eventuel indlæggelse. Det er FUT-personalets

oplevelse, at de sjældent har behov for anvendelse af

fx transportbælte eller håndjern.

De fælles udrykningsteams har været begrænset

af den manglende juridiske afklaring af journalfø-

ringspligten og deling af informationer mellem politi

og sundhedspersonale. Ligeledes har flere FUT-

sygeplejersker og -betjente problematiseret, at de

ikke har mulighed for at foretage sundhedsfaglige

opslag inden mødet med borgeren. Disse udfordringer

har fx betydet, at der ikke kan ske en klarlægning af

borgerens situation på tværs af de to myndigheder,

og at sygeplejerskerne oftest ikke har sundhedsfaglig

information om den borger, de skal besøge. Hertil bør

det nævnes, at tre ud af fire politikredse og regioner

har ønsket at fortsætte de fælles udrykningsteams,

såfremt der kommer afklaring på de juridiske retnings-

linjer og fortolkninger.

Fordelene ved de fælles udrykningsteams må derfor

anses at være mange og bør afvejes i forhold til den

lønomkostning, der er ved at stille en FUT-patrulje til

rådighed i politikredsene.

Nedenfor vil de enkelte målkriterier blive gennemgået:

Et bedre samarbejde på tværs af politi,

kommune og sundhedsmyndigheder

De fælles udrykningsteams har på tværs af politi, psy-

kiatri og forskellige kommunale instanser styrket hver-

dagens samarbejde om personer med psykiske lidel-

ser og personer i andre former for socialt udsathed.

Evalueringen viser, at der på tværs af de involverede

myndigheder er kommet en bedre forståelse for hinan-

dens fagligheder og kompetencer, og hvordan de bedst

muligt anvendes. De gode erfaringer gælder særligt

mellem politi og psykiatri. Erfaringer fra projektet viser,

at det koordinerende samarbejde med kommunale

aktører med fordel kan styrkes.

•

Overordnet vurderes det, at de fælles udrykningsteams

er et kvalitativt løft af politiets indsats for personer

med psykiske lidelser, der kommer i kontakt med

politiet. De fælles udrykningsteams løser en udfor-

drende opgave, der kræver koordination og samar-

bejde på tværs af myndigheder og aktører, herunder

politi, psykiatri, kommune, socialtilbud og egen læge.

Det kvalitative løft gør sig gældende på flere niveauer.

Først og fremmest opleves der en bedre og mere hel-

hedsorienteret opgaveløsning med borgeren i fokus.

Evalueringens fund er, at de fælles udrykningsteams

har haft bedre mulighed for at vurdere borgerens psy-

kiske og fysiske tilstand, skaffe den rette hjælp ude på

stedet og foretage mere hensigtsmæssige overleverin-

ger af borgeren til psykiatrien.

Herudover ses der med de fælles udrykningsteams

et forbedret samarbejde på tværs af de forskellige

samarbejdsmyndigheder, der oftest har kontakt med

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

En helhedsorienteret forståelse

og tilgang til borgeren

I praksis har de fælles udrykningsteams haft et todelt

fokus på, hvorvidt personen er til fare for sig selv eller

andre, samt hvilke behandlingsmuligheder, der bedst

kan hjælpe borgeren i situationen. De to fagligheders

tilstedeværelse i situationen har muliggjort, at der

tænkes i andre og mere helhedsorienterede løsninger

på tværs af myndigheder og tilbud. En klar fordel ses

ved, at FUT-sygeplejerskerne har indsigt i sundheds-

væsenet opbygning, og kan gøre sig observationer

om borgerens hjem og nærmiljø. I kombination med

FUT-betjentenes engagement og rummelighed i svære

situationer har FUT-patruljens viden bidraget til mere

hensigtsmæssige opgaveløsninger, hvor psykiatri og

samarbejdspartnere får et mere fyldestgørende billede

af borgerens udfordringer og livssituation. Dette er

opnået ved at have to fagligheder på stedet med hvert

deres fokus i situationen.

Bedre visitering og håndtering af

borgere med psykiske lidelser

De fælles udrykningsteams har betydet, at der er

mulighed for at foretage sundhedsfaglige observati-

oner og vurderinger på stedet. Den sundhedsfaglige

vurdering af borgerens situation, den styrkede relation

til sundhedsvæsenet og det sundhedsfaglige sprog i

overleveringen har medvirket til at borgeren kan place-

res tidligere og mere korrekt.

For borgere og pårørende har de fælles udrykning-

steams haft en positiv betydning ved at skabe ro i

situationen, give sig tid til at gå i dialog og skabe en

relation. En god relation skaber mere tryghed, ligesom

roen og tiden på stedet betyder, at borgeren fx kan

få afklaret, hvordan en psykiatrisk indlæggelse fore-

går, eller hvilke tiltag det fælles udrykningsteam kan

hjælpe borgeren med. Erfaringerne fra de fælles udryk-

ningsteams viser, at tid og ro til opgaven er afgørende

faktorer for en god håndtering af borgeren. Den gode

relation kan også mærkes hos de pårørende og sam-

arbejdspartnere, der oplever, at de fælles udrykning-

steams har en empatisk tilgang, der skaber tryghed og

mere behandlingsklare borgere.

Et forsøg på nedbringelse af magt og

tvang ved tidligere indsats på stedet

Med en generel stigning i antallet af tvangsindlæg-

gelser og antal sager hos politiet, der omfatter perso-

ner med psykiske lidelser, har det været relevant at

undersøge, hvorvidt de fælles udrykningsteams kan

bidrage til at nedbringe anvendelsen af magt og tvang

ved en tidligere indsats på stedet. Evalueringen viser,

at de fælles udrykningsteams formår at skrive sig ind

i de faktorer, som skaber gode vilkår for at nedbringe

anvendelsen af magt og tvang. Ro og tid på stedet

har i særdeleshed givet nye muligheder for at skabe

en relation til borgeren for både politi og psykiatri.

Evalueringens undersøgelse af tvangsindlæggelser

viser, at de fælles udrykningsteam kan skabe langt

mindre omkostningstunge tvangsindlæggelsesforløb,

hvilket bidrager til mere hensigtsmæssige overleverin-

ger og mere behandlingsklare patienter.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

07 Anbefaling af

modeller for de

fælles udryknings-

teams

I kapitel 3 blev anvendelsen af de fælles udrykning-

steams kortlagt, og erfaringer, data og observationer

om de fire teams organisering og arbejde blev sam-

menlignet. På denne baggrund kan der gives en række

anbefalinger til videre drift og udvikling af de fælles

udrykningsteams.

Disse anbefalinger er kun relevante, såfremt det

ønskes at etablere eller videreføre fælles udrykning-

steams. Det er derfor vigtigt at bemærke, at dette

afsnit er en anbefaling af, hvordan de fælles udryk-

ningsteams bør udformes, såfremt man ønsker at

etablere eller videreføre fælles udrykningsteams.

Projektgruppen skitserer og anbefaler to mulige

modeller for fælles udrykningsteams, men understre-

ger, at de enkelte fælles udrykningsteams udform-

ning sagtens kan befinde sig et sted mellem disse to

yderpunkter.

Udrykningsmodellen

Udrykningsmodellens fokus er særligt på håndtering af

de daglige hændelser og sager, der kommer til politiets

vagtcentral, og disponeres derfor delvist af vagtcen-

tralen. Udrykningsmodellen er delvist prioriteret til at

håndtere sager fra vagtcentralen, såsom tvangsind-

læggelser, akutte hændelser og øvrige opgaver, der

relaterer sig til det fælles udrykningsteams kompe-

tencer. Patruljen har yderligere en række opfølgnings-

opgaver, som kommer på baggrund af tidligere sager

og fra beredskabspatruljer og samarbejdspartnere.

Patruljens køretid anbefales at være 8 timer pr dag i

tidsperioden 10-23 på hverdage.

Det anbefales, at udrykningsmodellen organiseres,

så de har et tæt samarbejde og daglig kontakt med

politiets vagtcentral. Projektgruppen vurderer, at

denne model særligt egner sig til områder og poli-

tikredse med høj befolkningstæthed og større byer,

hvor der kan være mange opgaver inden for en kortere

køredistance.

På trods af at denne model omtales som en udryk-

ningsmodel, anbefales det ikke, at de fælles udryk-

ningsteams skal leve op til kravene for responstider

eller indgå som en del af patruljedækningsplanen.

Forebyggelsesmodellen

Forebyggelsesmodellens fokus er særligt på hånd-

tering af personer i gråzonen (se afsnit 4.2) og

personer med højt recidiv hos politi, kommuner og

psykiatri. De fælles udrykningsteams, der kører efter

forebyggelsesmodellen, har et prioriteret fokus på

opfølgningsopgaver og egne udfundne sager fra fx

døgnrapporter. Opgaverne omfatter blandt andet

koordinering af aftaler på tværs af myndigheder og at

To modeller for fælles

udrykningsteams

Projektgruppen vurderer, at det er mest hensigts-

mæssigt at tale om to modeller for udformningen af

de fælles udrykningsteams for at tage højde for de

socio-demografiske og organisatoriske forhold, der

gør sig gældende i den kreds og den region, de fælles

udrykningsteams implementeres i. På den måde kan

man imødekomme udfordringer med lange køretider

mellem opgaver og skærpe fokus for FUT-patruljens

arbejde.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale

om to fast definerede modeller, men at de fælles

udrykningsteams kan udformes med elementer fra

begge modeller. Det kan være en fordel at fastlægge,

hvilke problematikker og opgavetyper man ønsker

at håndtere og målrette de fælles udrykningsteams

mod. Herudover må man afklare, hvilke samarbejds-

partnere der er relevante at inddrage i etableringen

af fælles udrykningsteams. Med udgangspunkt

i disse faktorer skal der tages stilling til, hvor de

fælles udrykningsteams organisatorisk bør placeres i

politikredsen.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

reagere på bekymringshenvendelser, der muligvis er

stillet fra andre patruljer, hvor der kan være udfordrin-

ger, som kræver et sundhedsfagligt skøn. Formålet

bliver dermed i højere grad at forebygge yderligere

forværring af borgerens tilstand og få dem ud af grå-

zonen. Patruljens køretid anbefales så vidt muligt at

være inden for åbningstiderne af øvrige kommunale og

regionale tilbud (fx 8-16), så der kan afholdes møder

og tages kontakt til samarbejdspartnere, såsom egen

læge og botilbud.

Det anbefales, at forebyggelsesmodellen organiseres

i tæt samarbejde med øvrige forebyggelsesinitiativer

i politiet, fx i en forebyggelsessektion. Projektgruppen

vurderer, at forebyggelsesmodelen særligt egner sig

til områder og politikredse med lav befolkningstæthed

og mange mindre og mellemstore byer, hvor der kan

forekomme længere køretid, og hvor opgaverne kræver

mere planlægning på forhånd.

Tilknytning af fagkoordinator

Det anbefales, at der tilknyttes en fagkoordinator til

det fælles udrykningsteam. En faglig koordinator kan

bidrage til den generelle tilfredshed blandt medarbej-

dere og være indgangsvinkel for udfordringer blandt

medarbejdere og derudover være kontaktperson for de

lokale ledelser i politiet og psykiatrien.

Kontaktperson i kommunen

Selvom samarbejdet med kommunale aktører er styr-

ket med de fælles udrykningsteams, anbefales det,

at der tilknyttes en fast kontaktperson i kommunen,

sådan at et koordineret og formaliseret samarbejde

med kommunen kan etableres. Formålet er at styrke

den koordinerede indsats og understøtte varige løsnin-

ger, der kræver involvering af kommunen.

Civil påklædning

Siden projektets opstart og udrulning har der været en

anbefaling om, at FUT-betjene kørte i civilt, ligesom

FUT-sygeplejerskerne også er civilt klædt. Erfaringerne

for anvendelse af uniform eller civilt er ikke enty-

dige, og uniformens påvirkning er på mange måder

situationsbestemt. Blandt samarbejdspartnere fore-

trækkes civil påklædning af FUT-betjentene, ligesom

Bekendtgørelsen om fremgangsmåden ved gennem-

førelse af tvangsindlæggelser

foreskriver, at betjente,

der yder bistand under en tvangsindlæggelse, for

så vidt muligt skal være klædt civilt og i civilt køretøj

(Sundheds og Ældreministeriet, 2010). Det anbefales

dermed, at man overvejer, hvorvidt civil beklædning

er muligt for FUT-betjente, eller at der stilles en civil

jakke til rådighed, som kan anvendes i tilfælde, hvor

der er behov for diskretion.

Anvendelse af civilt køretøj

Det anbefales, at de fælles udrykningsteams kører i

et civilt køretøj indrettet til deres hverdag. De fælles

udrykningsteams har i projektperioden kørt i en

Volkswagen Caravelle ombygget med skuffesystemer,

BI-FROST (politiets disponeringsplatform til køretø-

jer) samt mulighed for magnetpåsætning af skilte, så

køretøjet kan identificeres, såfremt det vurderes nød-

vendigt. Det anbefales, at de fælles udrykningsteams

kører i et lignende indrettet køretøj, der indkøbes og

ombygges til formålet.

Frivillig rekruttering

Det anbefales, at rekruttering til de fælles udrykning-

steams så vidt muligt foregår frivilligt og efter aftale

med de involverede betjente og sygeplejersker. De

personer, der har meldt sig til de fælles udrykning-

steams, har vist en særlig interesse for at hjælpe

borgergruppen, ligesom de tager mere initiativ, finder

løsninger og tager ejerskab. Projektgruppen ser

ligeledes en mulighed for at inddrage interesserede

socialsygeplejersker fra kommuner og regionale

tilbud, der har erfaring med psykiatrien og psykiatri-

ske patienter.

Generelle anbefalinger

De to modeller har en række ligheder, som anbefa-

les for dem begge. Nedenfor gennemgås de fælles

anbefalinger.

Opstart og uddannelse

Det anbefales, at der ved opstart af fælles udrykning-

steams afholdes et opstartsseminar, hvor repræsen-

tanter fra både politi og psykiatri deltager. Formålet er

at give faggrupperne en bedre forståelse af hinandens

kompetencer og organisatoriske ophav og skabe gro-

bund for et bedre samarbejde på tværs. I flere kredse

har der i opstartsfasen været et særligt fokus på at

skabe et trygt arbejdsmiljø for at styrke samarbejdet

mellem de to fagligheder og den fælles opgaveløsning.

Endvidere bør det overvejes, hvordan nye medarbej-

dere i FUT løbende introduceres til teamet og deres

arbejde.

Mindre og tætte personalegrupper

Det anbefales, at størrelsen på de fælles udrykning-

steams holdes til en mindre skare af medarbejdere i

både politiet og psykiatrien. Større personalegrupper

betyder, at der kan gå lang tid mellem vagter, hvilket

kan udfordre muligheden for at skabe en relation til det

øvrige personale og borgerne. Yderligere er kendska-

bet til procedurer og opfølgning på borgere nemmere

i mindre personalegrupper. Det anbefales, at både

betjente og sygeplejersker har minimum én vagt om

ugen. Enkelte kredse har haft gode erfaringer med

sammenhængende dage, hvor der køres vagter i FUT

i fx tre dage og så normale arbejdsdage i en til to uger.

Sammenhængende dage kan blandt andet medvirke

til, at sager, der kræver opfølgning fx en til to dage

efter, løses af det samme personale.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

08 Litteraturliste

Bedre Psykiatri. (02. 07. 2021).

Bedre Psykiatri.

Hentet

fra www.bedrepsykiatri.dk: https://www.bedrepsykia-

tri.dk/tvang

Bekendtgørelse om politiets anvendelse af visse

magtmidler m.v. (2004).

Bekendtgørelse om politiets

anvendelse af visse magtmidler m.v. (BEK nr. 978 af

21/09/2004).

København: Justitsministeriet.

Cordner, G. (2006).

People with Mental Illness.

U.S.

Department of Justice Office of Community Oriented

Policing Services.

Danske Regioner. (2020).

Analyse af psykiatriområdet.

København: Danske Regioner.

Forvaltningsloven. (2014).

Bekendtgørelse om forvalt-

ningsloven (LBLK nr 433 af 22/04/2014).

København:

Justitsministeriet.

Holihen, K., Stamps, J., & Loutfi, S. (2018).

Park

Ridge’s Success Story on Going Beyond Crisis

Intervention Team Training.

Office of Community

Oriented Policing Services.

Holtzmann, J. S. (06. 2011). Relationel koordinering

øger kvaliteten.

Fagbladet Sygeplejersken.

Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkenhed.

(2021).

Fra barn til voksen i psykiatrien.

København:

Indenrigs- og Boligministeriet.

Københavns Kommune. (2018).

Den Københavnske

Socialpsykiatri: faglig guide.

København: Københavns

Kommune.

Lamanna, D., Shapiro, G. K., Kirst, M., Matheson, F. I.,

Nakhost, A., & Stergiopoulos, V. (2018). Co-responding

police–mental health programmes: Service user expe-

riences and outcomes in a large.

International Journal

of Mental Health Nursing.

Moore, R. (2012). Current trends in policing and the

mentally ill in Europe: a review of the literature. I

Chappell, & Duncan, Police

Responses to People with

Mental illnesses.

Morabito, M., Savage, J., Sneider, L., & Wallace,

K. (2018). Police Response to People with Mental

Illnesses in a Major U.S. City: The Boston Experience

with the.

Victims & Offenders.

Nilsen, S. F., Laursen, T. M., Hjorthøj, C., & Nordentoft,

M. (11. 2019). Risk of homelessness after discharge

from psychiatric wards in Denmark: a nationwide

Acta Psychiatr Scand.,

477-489.

Psykiatrifonden. (16. 09. 2019).

www.psykiatrifonden.

dk.

Hentet fra Psykiatrifonden: www.psykiatrifonden.

dk/viden/fakta.aspx

Psykiatriloven. (2019).

Bekendtgørelsen om

anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (LBK nr

936 af 02/09/2019).

København: Sundheds- og

Ældreministeriet.

Region Hovedstadens Psykiatri. (2017).

Dobbeltdiagnose og bæltefiksering.

Roskilde:

Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser.

Rigspolitiet. (2015).

National Strategisk Analyse.

Glostrup: Rigspolitiet.

Rigspolitiet. (2018).

Temaanalyse: Beredskabets

arbejde med personer med psykiske lidelser.

Glostrup:

Rigspolitiet.

Satspuljepartierne. (2018).

Aftale om satspuljen

på sundhedsområdet for 2019-2022.

København:

Folketinget.

Stranges, P., Berring, L., & Nørmark Vistisen, K. (2016).

Stærke relationer forebygger indlæggelser og tvang.

Fag & Forskning,

s. 60-65.

Sundheds og Ældreministeriet. (02. 12. 2010).

Bekendtgørese om fremgangsmåden ved gen-

nemførelse af tvangsindlæggelser.

BEK nr. 1340 af

0212/2010.

Sundheds og Ældreministeriet.

Sundheds- og Ældreministeriet. (2018).

Indblik i psyki-

atrien og sociale indsatser.

København: Sundheds- og

Ældreministeriet.

FÆLLES UDRYKNINGSTEAMS

Sundhedsloven. (26. 08. 2019). Bekendtgørelse

af sundhedsloven.

LBK nr. 903 af 26/08/2019.

København: Sundheds- og Ældreministeriet.

Sundhedsstyrelsen. (2018).

Indblik i psykiatrien og

sociale indsatser.

København: Sundhedsdatastyrelsen.

Sundhedsstyrelsen. (2020).

Monitorering af tvang i

psykiatrien.

København: Sundhedsstyrelsen.

VIVE. (2018).

Forebyggende indsatser til unge i psy-

kisk mistrivsel - en vidensoversigt.

København K: VIVE.

Økonomi- og Indenrigsministeriet. (2019).

Tilknytning

til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge

med psykisk sygdom.

København: Økonomi- og

Indenrigsminiseriet.