REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 653: Spm. om det er hensigtsmæssigt, at Kriminalforsorgen ikke følger loven om at sætte gang i udslusningsforløb for livstidsdømte/forvaringsdømte, således at man risikerer, at retten underkender Kriminalforsorgen for ikke rettidigt at have gjort nok f.eks. som i sagen om Seth Sethsen, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

28. marts 2022

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Mikkel Hartz Reenberg

Sagsnr.: 2022-0030-7321

Dok.:

2355383

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 653 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 653 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. marts 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Patrick Kofod Holm Schack

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 653: Spm. om det er hensigtsmæssigt, at Kriminalforsorgen ikke følger loven om at sætte gang i udslusningsforløb for livstidsdømte/forvaringsdømte, således at man risikerer, at retten underkender Kriminalforsorgen for ikke rettidigt at have gjort nok f.eks. som i sagen om Seth Sethsen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 653 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, om det er hensigtsmæssigt, at Kri-

minalforsorgen ikke følger loven om at sætte gang i udslus-

ningsforløb for livstidsdømte/forvaringsdømte, således at man

risikerer, at retten underkender Kriminalforsorgen for ikke ret-

tidigt at have gjort nok f.eks. som i sagen om Seth Sethsen, hvor-

efter retten prøveløslader den dømte, som ikke har gennemgået

et forløb, der viser, om vedkommende er klar til friheden? Mi-

nisteren bedes ligeledes redegøre for, hvad han vil gøre for at

rette op på, at der løslades mennesker, som ikke har gennemgået

udslusningsforløb.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1.

Direktoratet for Kriminalforsorgen forstår spørgsmålet såle-

des, at det i spørgsmålet er forudsat, at der foreligger en endelig

domstolsafgørelse vedrørende prøveløsladelse i den konkrete

sag, som er omtalt i spørgsmålet, og som ses at danne udgangs-

punkt for spørgsmålet. Direktoratet for Kriminalforsorgen skal

i den forbindelse bemærke, at

Procesbevillingsnævnet den 23.

februar 2022 gav tilladelse til, at Østre Landsrets kendelse af 23.

december 2021 kan kæres til Højesteret. Landsrettens afgørelse

omgjorde Retten i Glostrups kendelse af 21. maj 2021, der stad-

fæstede direktoratets afslag på prøveløsladelse i den konkrete

sag.

Direktoratet har derfor den 8. marts 2022 kæret landsrettens

kendelse af 23. december 2021 til Højesteret.

Der foreligger således ikke en endelig domstolsafgørelse i den

konkrete sag.

Der henvises i øvrigt til justitsministerens fortrolige besvarelse

af 14. marts 2022 af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 601

(Alm. del) af 17. februar 2022.

Nedenfor følger desuden en beskrivelse af regler og praksis for

udslusning af livstidsdømte i relation til udgang og prøveløsla-

delse, da disse forhold er relevante i den konkrete sag, som er

omtalt i spørgsmålet.

For så vidt angår udslusning af livstidsdømte i relation til ud-

gang kan Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyse, at det

Side 2/4

følger af straffuldbyrdelseslovens § 46 og udgangsvejlednin-

gens kapitel 7 og 9, at det beror på en konkret og individuel vur-

dering, hvornår en livstidsdømt, der opfylder de tidsmæssige be-

tingelser for at få tilladelse til udgang, kan påbegynde udgang.

Det er en forudsætning, at der ikke skønnes at foreligge risiko

for misbrug af udgangen, og at hensynet til retshåndhævelsen

ikke taler imod en tilladelse til udgang.

Det kan endvidere oplyses, at der i praksis foretages en skærpet

vurdering af misbrugsrisikoen og hensynet til retshåndhævel-

sen, da livstidsdømte afsoner straf for meget alvorlig personfar-

lig kriminalitet.

I praksis er det forskelligt fra sag til sag, hvornår der gives tilla-

delse til udgang. Det beror bl.a. på karakteren af og omstændig-

hederne i forbindelse med den pådømte kriminalitet, eventuel

tidligere kriminalitet og karakteren heraf samt eventuelt tidli-

gere udgangsmisbrug. Den livstidsdømte skal herudover have

en problemfri afsoning og medvirke til f.eks. samtaler og be-

handlingsforløb med henblik på at nedsætte risikoen for recidiv,

ligesom den dømte skal være indforstået med at undergive sig

relevante særvilkår for udgang.

Det fremgår af udgangsbekendtgørelsens § 19, stk. 2, at der

forud for, at en indsat, som udstår fængselsstraf, får tilladelse til

regelmæssig udgang, herunder uledsaget udgang, indhentes en

erklæring fra en speciallæge i psykiatri, hvis forholdene taler

derfor. I praksis indhentes en sådan erklæring typisk, forinden

en livstidsdømt får tilladelse til regelmæssig udgang. Der ind-

hentes en psykiatrisk erklæring forud for hvert udslusnings-

skridt, der medfører yderligere frihedsgrader. Formålet med er-

klæringerne er at vurdere den livstidsdømtes farlighed forud for

hvert trin i et regelmæssigt udslusningsforløb.

Det kan om udslusning af livstidsdømte i relation til prøve-

løsladelse oplyses, at det følger af straffelovens § 41, stk. 1, at

når 12 år af en straf af fængsel på livstid er udstået, afgør justits-

ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, om den

dømte skal løslades på prøve. Løsladelse på prøve forudsætter

efter straffelovens § 41, stk. 2, at den dømtes forhold ikke gør

løsladelse utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende

ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende

erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fast-

sættes.

I utilrådelighedsvurderingen skal efter løsladelsesvejledningens

pkt. 18 bl.a. indgå oplysninger om risikoen for recidiv til krimi-

nalitet og oplysninger om den dømtes farlighed. Desuden skal

oplysninger om det hidtidige afsoningsforløb, herunder om den

indsatte har været i stand til at administrere de lempelser i

Side 3/4

afsoningsforløbet, som den pågældende har fået, herunder ud-

gang, ophold i åbent eller halvåbent fængsel, frigang m.v., indgå

i vurderingen.

Der indhentes desuden en udtalelse fra Retslægerådet og ankla-

gemyndigheden til brug for utilrådelighedsvurderingen i sager

om tilladelse til prøveløsladelse af livstidsdømte. Til brug ved

forelæggelse for Retslægerådet indhentes en erklæring fra en

speciallæge i psykiatri om den indsatte. Dette følger af løsladel-

sesbekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 1, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 1,

nr. 1.

Et udslusningsforløb for en livstidsdømt er efter praksis ken-

detegnet ved, at den indsatte gradvist og kontrolleret tildeles

flere og flere frihedsgoder, således at kriminalforsorgen har mu-

lighed for at vurdere, hvorledes den indsatte agerer uden for in-

stitutionen, inden løsladelse finder sted.

Udslusning af livstidsdømte med henblik på prøveløsladelse

forudsætter således, at der ikke skønnes at foreligge risiko for

misbrug af udgang, herunder uledsaget udgang, eksempelvis

fordi den dømte ikke vil samarbejde omkring udarbejdelse af

psykiatriske speciallægeundersøgelser til brug for vurdering af

den dømtes farlighed eller undergive sig relevante særvilkår.”

Side 4/4