Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2552476_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. marts 2022
Strafferetskontoret
Pernille Kloster
2022-0030-7318
2353640
Besvarelse af spørgsmål nr. 650 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 650 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. marts 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 650: Spm. om kommentar til artiklen "Mindreårig anholdt i sag om betonklods, bt.dk, den 12. januar 2022, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 650 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen
”Mindreårig
anholdt i sag
om betonklods”, bt.dk, den 12. januar 2022, og vil ministeren
redegøre for alder og nationalitet for den pågældende, der er an-
holdt og sigtet for at have opstillet en betonklods, som en mor,
der havde sin døtre med i bilen, bragede ind i lørdag den 8. ja-
nuar 2022 på Sundvejen i Faaborg? Endvidere bedes ministeren
redegøre for strafniveauet i den slags sager, herunder om rege-
ringen med støtte fra Dansk Folkeparti er indstillet på en tryg-
hedspakke, der beskytter danske trafikanter mod den slags an-
greb, bestående af f.eks. skærpet straf, øget videoovervågning,
samt målrettet brug af droner hos politiet, så det kan handle re-
solut og hurtigt eftersætte og forfølge gerningsmændene ved den
slags anmeldelser?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1.
Rigsadvokaten har til brug for besvarelse af spørgsmålet an-
modet Statsadvokaten i Viborg om at indhente en udtalelse om
sagen fra Fyns Politi.
Det fremgår af udtalelsen, at Fyns Politi den 8. januar 2022 kl.
ca. 00.10 modtog en anmeldelse om et færdselsuheld på Sund-
vejen i Faaborg, hvor en bil ført af en kvinde med hendes to
døtre som passagerer havde påkørt en ”betonklods”. Det har ef-
terfølgende vist sig, at klodsen ikke bestod af beton, men af ca.
20 kg. sammenpresset hård plast. Påkørslen medførte alene ma-
teriel skade.
Den efterfølgende efterforskning identificerede tre 17-årige
danske statsborgere, der blev sigtet henholdsvis den 11. januar,
den 20. januar og den 4. februar 2022 for overtrædelse af straf-
felovens § 252 om forsætlig fareforvoldelse.
De pågældende er ikke
og har ikke været
varetægtsfængs-
lede.
Fyns Politi har oplyst, de pågældende den 25. marts 2022 bl.a.
blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, ved
efter forudgående aftale eller fælles forståelse i forening, af grov
kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have placeret en
genstand på ca. 20 kg. på kørebanen, hvilket forvoldte nærlig-
gende fare for en kvinde og hendes døtres liv eller førlighed, idet
Side 2/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 650: Spm. om kommentar til artiklen "Mindreårig anholdt i sag om betonklods, bt.dk, den 12. januar 2022, til justitsministeren
kvinden med døtrene kom kørende i en personbil og ramte gen-
standen.
2.
For så vidt angår strafniveauet i sager om overtrædelse af
straffelovens § 252 kan Rigsadvokaten oplyse, at strafudmålin-
gen i sådanne sager
som i andre sager
vil være baseret på en
konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på kriminalitetens
omfang og grovhed, gerningsmandens tilregnelighed, omstæn-
dighederne omkring den begåede kriminalitet, eventuelle tidli-
gere straffe samt gerningsmandens generelle personlige forhold.
Fra retspraksis kan Rigsadvokaten nævne følgende eksempler
på afgørelser om overtrædelse af straffelovens § 252:
-
Vestre Landsrets dom af 6. marts 2018, hvor tiltalte, der var
15 år på gerningstidspunktet, blev idømt 20 dages betinget
fængsel for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, ved i
forening med sin bror at have kastet tyggegummi fra en mo-
torvejsbro mod biler, hvorved bl.a. forurettedes bil blev
ramt. Der blev ved strafudmålingen lagt vægt på forholdets
karakter og tiltaltes unge alder. Dommen er trykt i TfK
2018.594 V.
Vestre Landsrets dom af 23. maj 2011, hvor tiltalte, der var
17 år på gerningstidspunktet, blev idømt 60 dages betinget
fængsel for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, og §
291, stk. 1 (hærværk), ved fra en motorvejsbro at have kastet
3-4 sten med en diameter på ca. 2 cm mod en lastbil, hvorved
der kom lakskader på lastbilens sidedør. Der blev i skær-
pende retning lagt vægt på forholdets alvorlige karakter og i
formildende retning på tiltaltes unge alder. Dommen er trykt
i TfK 2011.770 V.
Østre Landsrets dom af 22. september 2021, hvor tiltalte
blev idømt 3 måneders fængsel for overtrædelse af straffe-
lovens § 252, stk. 1, og § 291, stk. 1 (hærværk), ved at have
kastet en sten igennem ruden på en café, hvorved to foruret-
tede, som befandt sig bag ruden, blev ramt af stenen, alt
hvorved han forvoldte nærliggende fare for de tilstedevæ-
rende personers liv eller førlighed, og hvorved der skete
skade for ca. 10.000 kr. Tiltalte var tidligere straffet for §
245-vold. Der var ikke grundlag for at gøre straffen helt eller
delvist betinget, ej heller med vilkår om samfundstjeneste.
Dommen er trykt i TfK 2021.1292 Ø.”
-
-
Det er helt afgørende for mig som justitsminister, at borgerne skal kunne
færdes trygt på de danske veje. Det er bl.a. også derfor, at vi har skærpet
lovgivningen over for vanvidsbilister sidste år. Jeg ser derfor med stor alvor
på sager som den i artiklen omtalte, da de risikerer at medføre fatale
Side 3/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 650: Spm. om kommentar til artiklen "Mindreårig anholdt i sag om betonklods, bt.dk, den 12. januar 2022, til justitsministeren
konsekvenser, og jeg er samtidig optaget af, at politiet skal have de bedst
mulige efterforskningsværktøjer til rådighed. Derfor lytter jeg også, hvis po-
litiet vurderer, at der er behov for yderligere tiltag til at komme denne slags
sager til livs.
Side 4/4