Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2546769_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. marts 2022
Strafferetskontoret
Anne Sofie Brix
2022-0030-7313
2350290
Besvarelse af spørgsmål nr. 646 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 646 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. marts 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 646: Spm. om kommentar til artiklen "21-årig døde efter slag med hammer: Nu er svensk mand blevet idømt fængsel, tv2lorry.dk/Roskilde, den 27. januar 2022, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 646 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen "21-årig døde efter slag
med hammer: Nu er svensk mand blevet idømt fængsel”,
tv2lorry.dk/Roskilde, den 27. januar 2022, herunder afsnittet
"Anklagemyndigheden valgte ikke at rejse tiltale for manddrab,
selv om offeret døde kort efter voldsudøvelsen. Afgørende for
den rejste tiltale var en retsmediciners udtalelse om, at læsio-
nerne næppe skønnedes at have haft betydning for dødens ind-
træden, og at der ingen holdepunkter var for, at den udøvede
vold havde været
dødelig”, og vil ministeren på den baggrund
redegøre for, at en 20-årig mand slap med fem måneders fæng-
sel og udvisning i seks år, efter at have slået en 21-årig mand
ihjel med en hammer i Køge den 29. januar 2021? Og vil mini-
steren samtidig redegøre for, hvordan det 21-årige offer døde,
hvis ikke det var pga. de læsioner, vedkommende pådrog sig i
forbindelse med overfaldet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har anmodet Statsadvokaten i København om
en udtalelse. Statsadvokaten i København har anmodet Midt- og
Vestsjællands Politi om udtalelse. Midt- og Vestsjællands Politi
har bl.a. oplyst følgende:
”Retten i Roskilde idømte den 25.
januar 2022 en svensk
statsborger 5 måneders fængsel og udvisning med indrej-
seforbud i 6 år for grov vold efter straffelovens § 245, stk.
1, ved den 29. januar 2021 i Køge at have tildelt en 21-
årig mand ét hårdt slag i hovedet med en lægtehammer
samt 2-3 knytnæveslag i hovedet.
Den forurettede afgik ved døden efter voldsudøvelsen, og
der blev herefter foretaget obduktion af pågældende. Af
en obduktionserklæring dateret 1. februar 2021 fremgår
det, at der ikke var holdepunkter for, at den udøvede vold
havde været dødelig. Der var ingen kraniebrud. Dødsårsa-
gen blev ikke oplyst. Af en efterfølgende supplerende ob-
duktionserklæring af 10. marts 2021 fremgår det, at døds-
årsagen fortsat ikke var oplyst, og at der fortsat ikke var
holdepunkter for, at den udøvede vold havde været døde-
lig. Af en efterfølgende endelig supplerende obduktions-
erklæring af 16. juli 2021 fremgår det, at der er foretaget
yderligere mikroskopisk undersøgelse af afdødes hjerte,
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 646: Spm. om kommentar til artiklen "21-årig døde efter slag med hammer: Nu er svensk mand blevet idømt fængsel, tv2lorry.dk/Roskilde, den 27. januar 2022, til justitsministeren
og at en påvist hjertelidelse blandt andet kan have haft be-
tydning for dødsårsagen.
Der var således ikke efter de retsmedicinske konklusioner
grundlag for at rejse tiltale for hverken vold med døden til
følge i medfør af straffelovens § 246, eller manddrab efter
straffelovens § 237, da det ikke kunne lægges til grund, at
den udøvede vold havde udløst dødens indtræden. Den
idømte straf og udvisning var i overensstemmelse med
Midt- og Vestsjællands Politis påstand i sagen.
Den udmålte straf på 5 måneders fængsel er efter Midt- og
Vestsjællands Politis opfattelse i overensstemmelse med
retspraksis for sager af lignende karakter, hvor der dom-
fældes for grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1.
Om straffens længde fremgår følgende af dombogen fra
Retten i Roskilde:
“Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på
voldens
farlige karakter, herunder navnlig at tiltalte anvendte en
hammer, med hvilken han initierede volden, og omfanget
af den skade, som forurettede blev påført.”
For så vidt angår den idømte udvisning afhænger indrej-
seforbuddets længde af udlændingens opholdsgrundlag og
den konkret udmålte straf. Domfældte blev derfor udvist
med indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelovens § 24, nr.
1, jf. § 22, nr. 4 og 6, og § 24, nr. 2, jf. § 32, stk. 4, nr. 4
og 5.
Domfældte blev efter domsafsigelsen den 25. januar 2022
varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 769, stk.
1, jf. hjemrejselovens § 14, under anke eller indtil fuldbyr-
delsen af dommen kan iværksættes.
Domfældte ankede dommen i forbindelse med domsafsi-
gelsen, men har senere frafaldet anken. Statsadvokaten i
København har i den forbindelse vurderet, at kontraanken
ligeledes kunne frafaldes.”
Statsadvokaten i København har henholdt sig til Midt- og Vest-
sjællands Politis udtalelse. Rigsadvokaten kan ligeledes hen-
holde sig til Midt- og Vestsjællands Politis udtalelse.”
Side 3/3