Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2550041_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. marts 2022
Strafferetskontoret
Pernille Kloster
2022-0030-7311
2350208
Besvarelse af spørgsmål nr. 643 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 643 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. marts 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 643: Spm. om kommentere artiklen "To dømt for røveriforsøg mod taxachauffør, bragt på sn.dk, den 21. februar 2022, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 643 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen
”To
dømt for røveriforsøg
mod taxachauffør”, bragt på sn.dk, den 21. februar 2022, og vil
ministeren på baggrund af artiklen tilkendegive, om ministeren
synes, at det er rimeligt, at en 24-årig udlænding kun idømmes
et års fængsel og udvises i seks år efter at have truet en taxa-
chauffør med kniv, samt udført et groft overfald i et arresthus?
Og vil ministeren samtidig redegøre for, at den dømte blev løs-
ladt efter domsafsigelsen på trods af dommen til udvisning, og
oplyse, hvornår myndighederne sikrer, at den pågældende sen-
des ud af landet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har anmodet Statsadvokaten i København om
en udtalelse. Statsadvokaten i København har anmodet Midt- og
Vestsjællands Politi om en udtalelse.
Midt- og Vestsjællands Politi har bl.a. oplyst følgende:
”Ved Retten i Holbæks dom af 21. februar
2022 blev en
24-årig somalisk statsborger (T1) og en 20-årig dansk
statsborger (T2) dømt for overtrædelse af straffelovens §
288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, og knivlovens § 7 ved i forening
at have forsøgt at begå røveri mod en taxachauffør ved
bl.a. at have holdt en kniv op foran taxachaufførens hals
og kortvarigt at have lagt en arm om hans hals, imens de
tiltalte sagde, at de ville have taxachaufførens penge, hvil-
ket dog mislykkedes, idet taxachaufføren kørte fra stedet.
T1 var desuden tiltalt for overtrædelse af straffelovens §
245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. til dels § 21, men retten
henførte forholdet under straffelovens § 244, stk. 1, jf. §
247, stk. 1, jf. til dels § 21, om vold og til dels forsøg på
vold i gentagelsestilfælde ved som varetægtsfængslet at
have slået og forsøgt at slå en medindsat i arresten i hove-
det med en sok indeholdende en tom konservesdåse.
Anklagemyndigheden nedlagde under sagen påstand om,
at T1 blev idømt fængsel i 1 år og 9 måneder samt udvis-
ning efter udlændingelovens § 22, nr. 6 og nr. 8, med et
indrejseforbud i et af retten nærmere fastsat tidsrum. An-
klagemyndigheden nedlagde påstand om, at T2 blev idømt
fængsel i 1 år og 3 måneder.
Side 2/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 643: Spm. om kommentere artiklen "To dømt for røveriforsøg mod taxachauffør, bragt på sn.dk, den 21. februar 2022, til justitsministeren
Retten idømte T1 1 års fængsel og T2 9 måneders fængsel.
Ved strafudmålingen lagde retten vægt på, at der var tale
om et kortvarigt røveriforsøg begået af to i forening, hvor
der blev holdt en kniv op foran taxachaufførens hals. Ret-
ten lagde desuden vægt på, at T1 tidligere var dømt for
lignende kriminalitet, og at T2 tidligere var dømt for beri-
gelseskriminalitet.
Retten i Holbæk udviste herudover T1 med et indrejsefor-
bud i 6 år, jf. udlændingelovens § 22, nr. 6 og nr. 8, jf. §
32, stk. 4, nr. 4.
Ved vurderingen af udvisningsspørgsmålet foretog retten
en afvejning af på den ene side oplysningerne om den på-
dømte kriminalitets grovhed og pågældendes forstraffe og
på den anden side hans tilknytning til det danske samfund
over for tilknytningen til Somalia.
Bl.a. følgende fremgår af Retten i Holbæks dom:
”Henset til (T1’s) forstraffe sammenholdt med den aktu-
elle kriminalitet må det antages, at der består en betydelig
risiko for, at (T1) også fremover vil begå personfarlig kri-
minalitet, hvis han ikke udvises.
(…)
Efter karakteren og grovheden af den aktuelle kriminalitet
og set i lyset af tiltaltes tidligere kriminalitet og betingede
udvisning finder retten efter en samlet vurdering, at de
hensyn, der taler for udvisning af (T1), er så tungtvejende,
at de har større vægt end de hensyn, der på baggrund af
hans stærke tilknytning til Danmark og svage tilknytning
til Somalia taler imod udvisning. Det bemærkes, at (T1)
og hans familie i Danmark vil kunne opretholde kontakten
med hinanden herunder via telefon og internet. På den an-
førte baggrund finder retten, at udvisning med et indrejse-
forbud i 6 år ikke er et uproportionalt indgreb i strid med
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
8.”
T1 ankede dommen til frifindelse, herunder for påstanden
om udvisning.
T2 udbad sig betænkningstid, men besluttede efterføl-
gende ikke at anke dommen. Dommen er for hans ved-
kommende heller ikke anket af anklagemyndigheden.
Side 3/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 643: Spm. om kommentere artiklen "To dømt for røveriforsøg mod taxachauffør, bragt på sn.dk, den 21. februar 2022, til justitsministeren
Det kan i øvrigt oplyses, at anklagemyndigheden ved
Midt- og Vestsjællands Politi i forbindelse med domsafsi-
gelsen fremsatte begæring om fortsat varetægtsfængsling
med henvisning til, at hensynet til retshåndhævelsen skøn-
nedes at kræve, at de tiltalte forblev varetægtsfængslede
efter dom, jf. retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, jf. § 769,
stk. 1. De pågældende havde været varetægtsfængslet i ca.
6 måneder.
Retten løslod de domfældte med følgende begrundelse:
”Under hensyn til grovheden af de forhold, som de tiltalte
hver især er dømt for, sammenholdt med længden af de
idømte straffe og varigheden af varetægtsfængslingen ind-
til nu, skønnes hensynet til retshåndhævelsen ikke på nu-
værende tidspunkt at kræve, at de tiltalte ikke er på fri fod.
Betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, jf. §
769, stk. 1, er derfor ikke opfyldt.”
Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi
kærede kendelsen vedrørende T1. Østre Landsret stadfæ-
stede imidlertid ved kendelse af 1. marts 2022 Retten i
Holbæks kendelse om løsladelse.”
Statsadvokaten i København har henholdt sig til Midt- og Vest-
sjællands Politis udtalelse og har supplerende bemærket bl.a., at
Statsadvokaten i København den 3. marts 2022 kontraankede
dommen mod T1 med påstand om domfældelse i overensstem-
melse med den i byretten rejste tiltale samt skærpelse. Ankesa-
gen vil således også omfatte indrejseforbuddets længde.
Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvokaten i Køben-
havns og Midt- og Vestsjællands Politis udtalelser.”
Justitsministeriet har desuden indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet, der har oplyst følgende:
”Det bemærkes
indledningsvist, at ministeriet ikke ønsker at ud-
tale sig om den konkrete sag, da det fremgår af den artikel, som
spørgeren henviser til, at den pågældendes udvisningsdom er
anket til Østre Landsret. Ministeriet kan dog oplyse, Hjemrejse-
styrelsen er ansvarlig for at tage de fornødne sagsskridt for at
sikre, at udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, herunder
udvisningsdømte udlændinge, forlader Danmark, hvis de ikke
udrejser frivilligt. Hvad angår udvisningsdømte udlændinge,
overgår ansvaret for hjemrejsen til Hjemrejsestyrelsen forud for
eller i forbindelse med straffens fuldbyrdelse, og det er en kon-
kret vurdering, hvornår udsendelsesarbejdet for den enkelte
Side 4/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 643: Spm. om kommentere artiklen "To dømt for røveriforsøg mod taxachauffør, bragt på sn.dk, den 21. februar 2022, til justitsministeren
udlænding påbegyndes. Det kan dog oplyses, at planlægningen
som udgangspunkt påbegyndes seks måneder før halvdelen af
straffen er afsonet (halvtid), idet det bl.a. indgår i kriminalfor-
sorgens vurdering af mulighederne for prøveløsladelse på halv-
tid, om der er reel udsigt til udsendelse.”
Som det fremgår af Rigsadvokatens bidrag og den artikel, som spørgeren
henviser til, er den pågældende dom anket til Østre Landsret. Jeg er af prin-
cipielle grunde meget tilbageholdende med at udtale mig om konkrete sager,
som er under behandling ved domstolene.
Side 5/5