REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om kommentar til artiklen "Vold og voldtægt giver tre års fængsel og udvisning, www.tvmidtvest.dk, den 11. januar 2022, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. marts 2022

Strafferetskontoret

Freja Thorup Aahauge

2022-0030-7308

2349980

Besvarelse af spørgsmål nr. 638 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 638 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. marts 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om kommentar til artiklen "Vold og voldtægt giver tre års fængsel og udvisning, www.tvmidtvest.dk, den 11. januar 2022, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 638 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere artiklen "Vold og voldtægt giver

tre års fængsel og udvisning”, www.tvmidtvest.dk, den 11. ja-

nuar 2022, og vil ministeren på den baggrund redegøre for sa-

gen, herunder hvorfor den domfældte angiveligt først blev vare-

tægtsfængslet efter domsafsigelsen og ikke tidligere i forløbet?

Vil regeringen sikre, at der fremover skal ske varetægtsfængs-

ling langt tidligere i forløbet for at beskytte kvinder, der anmel-

der vold og voldtægt i samlivsforhold, og for at sikre retsfølel-

sen,

og i så fald redegøre for hvordan dette sikres fremadrettet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en ud-

talelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Midt- og Vestjyl-

lands Politi om en udtalelse. Midt- og Vestjyllands Politi har

bl.a. oplyst følgende:

”Sagen drejer sig om vold, psykisk vold og voldtægt be-

gået i perioden januar 2018 til november 2020 af en syrisk

mand over for dennes syriske ægtefælle.

Den syriske kvinde forlod manden den 18. november 2020

og flyttede på krisecenter. Parret blev efterfølgende skilt i

februar 2021. Sagen blev anmeldt til politiet i december

2020 og efterforsket frem til den 1. marts 2021.

Anklagemyndigheden forelagde den 9. marts 2021 sagen

for Statsadvokaten i Viborg, idet sagen blandt andet om-

handlede psykisk vold. Sagen blev herefter sendt til Ret-

ten i Viborg den 6. maj 2021.

Under hovedforhandlingen den 8. juni 2021 blev sagen

udsat på baggrund af forsvarerens ønske om personunder-

søgelse med henblik på mentalundersøgelse. Efter endt

mentalundersøgelse blev sagen på ny berammet til den 10.

januar 2022, hvor tiltalte på baggrund af forurettedes for-

klaring blev idømt 3 års fængsel og udvisning med indrej-

seforbud for bestandigt. Tiltalte ankede dommen og blev

dagen efter varetægtsfængslet under ankesagens behand-

ling af hensyn til retshåndhævelsen, jf. retsplejelovens §

769, stk. 1, jf. § 762 stk. 2, nr. 1.

Side 2/5

Fremstilling i grundlovsforhør med henblik på varetægts-

fængsling sker altid efter en konkret vurdering af sagens

omstændigheder. I den konkrete sag har Midt- og Vestjyl-

lands Politi ikke fundet grundlag for at fremstille den til-

talte i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængs-

ling under efterforskning af sagen, idet der ikke var grund

til at tro, at han på fri fod ville unddrage sig strafforfølg-

ningen, begå ny ligeartet kriminalitet eller påvirke efter-

forskningen, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1. Midt- og

Vestjyllands Politi har endvidere ikke fundet grundlag for

fremstilling i grundlovsforhør af hensyn til retshåndhæ-

velsen, jf. retsplejelovens § 762, stk. 2, idet der efter po-

litikredsens vurdering først var grundlag herfor, efter at

byretten havde haft lejlighed til at vurdere beviserne i sa-

gen under hovedforhandlingen.”

Statsadvokaten i Viborg har henholdt sig til Midt- og Vestjyl-

lands Politis udtalelse, herunder Midt- og Vestjyllands Politis

konkrete vurdering af, at grundlaget for varetægtsfængsling,

herunder retshåndhævelsesarrest, jf. retsplejelovens § 762, stk.

2, ikke var til stede forud for domfældelsen i byretten.

Statsadvokaten i Viborg har supplerende oplyst:

”Varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen efter

retsplejelovens § 762, stk. 2, kan alene ske, hvis retten fin-

der ”særligt bestyrket mistanke” om en forbrydelse, som

efter bestemmelsen kan udgøre grundlag for fængsling.

Det er ikke usædvanligt, at dette mistankegrundlag i sager

om vold og voldtægt først foreligger efter en fældende

dom i byretten, hvor retten har haft lejlighed til at vurdere

sagens samlede omstændigheder, herunder troværdighe-

den af parternes forklaring. Det vil særligt være tilfældet i

en sag som den foreliggende, hvor parterne kender hinan-

den, hvor forklaringerne er modsatrettede, og hvor forkla-

ringerne i begrænset omfang er støttet af andre beviser i

sagen.

Vestre Landsret har ved kendelse af 9. februar 2022 i for-

bindelse med ankesagen truffet afgørelse om, at tiltalte

skal forblive varetægtsfængslet frem til endelig dom, jf.

retsplejelovens § 769, stk. 3, jf. § 767, stk. 2. Ankesagen

er berammet til hovedforhandling i Vestre Landsret den

23. og 24. maj 2022.

Det bemærkes, at det fremgår af sagen, at Midt- og

Vestjyllands Politis anmodning om varetægtsfængsling,

uanset domfældtes tilstedeværelse, ikke blev fremsat

umiddelbart efter domsafsigelsen. Dette skete først dagen

efter domsafsigelsen, den 11. januar 2022, efter et forløb,

Side 3/5

hvor domfældte blev anholdt den 10. januar 2022 om af-

tenen.

Statsadvokaten har meddelt Midt- og Vestjyllands Politi,

at fængslingsanmodningen i en situation som den forelig-

gende burde være fremsat umiddelbart efter domsafsigel-

sen, og at forløbet var uhensigtsmæssigt.”

Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvokaten i Viborgs og

Midt- og Vestjyllands Politis udtalelser og kan tilslutte sig, at

anmodningen om varetægtsfængsling burde være fremsat umid-

delbart efter domsafsigelsen.”

Bortset fra tilfælde af overtrædelse af vilkår for prøveløsladelse, betinget

dom mv. bygger varetægtsfængslingsreglerne på to grundbetingelser, nem-

lig (1) at en person med en vis styrke kan mistænkes for et strafbart forhold,

og (2) at dette forhold er af en vis nærmere beskrevet grovhed, se herom

bl.a. Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 728/1974 om anholdelse og

varetægt, s. 21ff.

I retsplejelovens § 762, stk. 1, stilles således krav om, at der skal være en

begrundet mistanke (mistankekrav) om, at den sigtede har begået en lov-

overtrædelse, som er undergivet offentlig påtale, og som efter loven kan

medføre fængsel i 1 år og 6 måneder (kriminalitetskrav). Herudover stilles

krav om, at der i sagen foreligger en af følgende omstændigheder, der kon-

kret begrunder varetægtsfængsling: (1) unddragelsesfare, (2) gentagelses-

fare eller (3) kollusionsfare, dvs. grund til at antage, at den sigtede vil van-

skeliggøre efterforskningen.

Efter retsplejelovens § 762, stk. 2, er der dog efter omstændighederne mu-

lighed for varetægtsfængsling, selvom varetægtsfængslingen ikke er kon-

kret begrundet i efterforskningsmæssige hensyn, som det er tilfældet for va-

retægtsfængsling efter stk. 1. Adgangen til varetægtsfængsling efter retsple-

jelovens § 762, stk. 2, er derimod begrundet i hensynet til befolkningens

retsbevidsthed og den nødvendige alvor og konsekvens i retshåndhævelsen,

jf. betænkning nr. 728/1974, s. 27.

Efter denne bestemmelse kan en sigtet således varetægtsfængsles, når der

foreligger en særligt bestyrket mistanke (mistankekrav) om, at han har be-

gået en lovovertrædelse af en vis nærmere bestemt grovhed, herunder bl.a.

voldtægt og visse voldsforhold, (kriminalitetskrav), og hensynet til rets-

håndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.

Side 4/5

Om baggrunden for det skærpede mistankekrav i bestemmelsen i § 762, stk.

2, anførte flertallet i Strafferetsplejeudvalget følgende i betænkning nr.

728/1974, s. 27:

”Efter

den gældende formulering af retsplejelovens § 780 kan

varetægt efter nr. 2, d) kun iværksættes, når der foreligger for-

hold, der »i væsentlig grad bestyrker sigtelsen«. Udvalget har

overvejet, om der er grund til at opretholde dette krav. Man kan

gøre gældende, at når der er grundlag for en sigtelse for mand-

drab, voldtægt, røveri etc., er det af retshåndhævelsesmæssige

grunde uantageligt, at sigtede er på fri fod. I praksis vil man da

også næsten undtagelsesfrit træffe bestemmelse om varetægt i

disse sager. Dette beror dog oftest på, at en af de øvrige vare-

tægtsbetingelser vil være opfyldt. Hvis dette undtagelsesvis ikke

er tilfældet mener udvalget, at hensynet til den sigtede vejer tun-

gere end hensynet til retshåndhævelsen, medmindre sigtelsen er

»særligt bestyrket«.”

Som det fremgår af Statsadvokaten i Viborgs udtalelse, er det ikke usæd-

vanligt, at der i sager om vold og voldtægt først foreligger et tilstrækkeligt

mistankegrundlag efter en fældende dom i byretten. Mistankekravet i rets-

plejelovens § 762, stk. 2, sætter derfor visse grænser for muligheden for va-

retægtsfængsling i disse sager, hvis der ikke i sagen foreligger sådanne om-

stændigheder, som medfører, at varetægtsfængsling kan ske efter stk. 1

(unddragelsesfare, gentagelsesfare eller kollusionsfare).

Reglerne om retshåndhævelsesarrest efter retsplejelovens § 762, stk. 2, er

resultatet af en nøje foretaget afvejning mellem hensynet til retsfølelsen over

for hensynet til den sigtedes retssikkerhed. Det bemærkes i den forbindelse,

at det

–

særligt i sager, hvor der ikke er grund til at antage, at gerningsper-

sonen på fri fod vil unddrage sig strafforfølgning, begå ny ligeartet krimi-

nalitet eller påvirke efterforskningen

–

er afgørende, at reglerne sikrer, at

risikoen for, at uskyldige personer varetægtsfængsles, er så lille som muligt.

Side 5/5