Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2544251_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. marts 2022
Politikontoret
Camilla Maria Andersen
2022-0030-7305
2348788
Besvarelse af spørgsmål nr. 636 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 636 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. februar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 636: Spm. om ministeren i forlængelse af REU alm. del - spørgsmål 500 vil svare på, hvorfor den tiltalte ad flere omgang ikke blev anholdt til retsmøderne, selvom Retten i Næstved besluttede, at den tiltalte skulle anholdes til det næste retsmøde? Og vil ministeren samtidig oplyse, hvornår regeringen forventer at kunne genoptage tvangsudsendelser til Syrien, så den udviste kan hjemsendes, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 636 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spørgs-
mål 500 redegøre for, hvorfor den tiltalte ad flere omgange ikke
blev anholdt til retsmøderne, selvom Retten i Næstved beslut-
tede, at den tiltalte skulle anholdes til det næste retsmøde? Og
vil ministeren samtidig oplyse, hvornår regeringen forventer at
kunne genoptage tvangsudsendelser til Syrien, så den udviste
kan hjemsendes?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan indledningsvis henvise til ministeriets besvarelse af
22. februar 2022 af spørgsmål nr. 500 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-
valg, hvor der er nærmere redegjort for sagsforløbet i den konkrete sag.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har anmodet Statsadvokaten i København om
en udtalelse. Statsadvokaten i København har anmodet Sydsjæl-
lands og Lolland-Falsters Politi om udtalelse.
Rigsadvokaten kan på dette grundlag oplyse, at den i spørgsmå-
let omtalte sag blev berammet til hovedforhandling den 10. ja-
nuar 2019. Idet den tiltalte ikke mødte op til hovedforhandlin-
gen, besluttede Retten i Næstved, at tiltalte skulle anholdes til
næste retsmøde, jf. retsplejelovens § 757, der blev berammet til
den 28. marts 2019.
Sagen blev herefter udsat fra den 28. marts 2019 til den 18. juni
2019, uden at dette skyldtes tiltaltes manglende fremmøde.
For så vidt angår retsmøderne den 18. juni 2019 og den 20. no-
vember 2019 har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyst,
at tiltalte ikke blev anholdt til retsmødet den 18. juni 2019. Po-
litiet søgte forud for retsmødet efter tiltalte på dennes daværende
folkeregisteradresse. Der blev ikke truffet personer på stedet.
Den 20. november 2019 søgte politiet ligeledes efter tiltalte på
dennes daværende folkeregisteradresse. Der blev ikke truffet
personer på stedet.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har herudover oplyst, at
søgningen er sket således, at der er størst mulighed for at træffe
den pågældende.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 636: Spm. om ministeren i forlængelse af REU alm. del - spørgsmål 500 vil svare på, hvorfor den tiltalte ad flere omgang ikke blev anholdt til retsmøderne, selvom Retten i Næstved besluttede, at den tiltalte skulle anholdes til det næste retsmøde? Og vil ministeren samtidig oplyse, hvornår regeringen forventer at kunne genoptage tvangsudsendelser til Syrien, så den udviste kan hjemsendes, til justitsministeren
Efterfølgende blev sagen berammet til den 17. marts 2020, hvor
den blev udsat pga. covid-19. Tiltalte blev anholdt og varetægts-
fængslet den 2. maj 2020 på grundlag af ny kriminalitet, hvor-
efter sagen blev gennemført ved Retten i Nykøbing Falster, der
afsagde dom i sagen den 10. september 2020.”
2.
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der handler om, hvornår rege-
ringen forventer at kunne genoptage tvangsudsendelser til Syrien, har
Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet, der har oplyst følgende:
”Udlændinge-
og Integrationsministeriet kan oplyse, at regerin-
gen som bekendt har besluttet, at der af udenrigspolitiske årsa-
ger indtil videre ikke gennemføres tvangsmæssige udsendelser
til Syrien.
Ligesom ligesindede lande afstår Danmark fra handlinger, der
kan tolkes som en normalisering af forholdet til det syriske re-
gime. Regeringen har på nuværende tidspunkt ingen intentioner
om at indgå en aftale med Assad-regimet med henblik på at
kunne tvangshjemsende personer til Syrien.”
Side 3/3