REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 14/10-21 om kast af objekter mod studentervogne, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. oktober 2021

Politikontoret

Alexander Langgaard

Olesen

2021-0035-0236

2054222

UDKAST TIL TALE

Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BG

fra Folketingets Retsudvalg den 14. oktober 2021

Samrådsspørgsmål BG:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen i fremtiden vil stoppe kast

af forskellige objekter mod studentervogne, og vil ministeren derudover mi-

nisteren redegøre for: – hvem der har brugt kasteskyts mod studentervogne

henover sommeren 2021? – om regeringen mener, at det er et strukturelt og

mere generelt problem i visse områder? – om ministeren vil skærpe straffen

for at bruge kasteskyts mod studentervogne?

Idet der henvises til artiklerne ”Stenkast mod studentervogn i Aalborg – po-

litiet efterlyser vidner” fra tv2.dk den 1. juli 2021, ”Studentervogne angre-

bet med æg – måtte flygte ud af boligområde” fra tv2.dk den 29. juni 2021

og ”Studentervogne bombarderet med æg og kanonslag i København – er

det en ny, kedelig tradition?” fra Berlingske.dk den 29. juni 2021.”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 14/10-21 om kast af objekter mod studentervogne, jf. REU alm. del - samrådsspm. A, til justitsministeren

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet.

Studenterkørslen er en flot dansk tradition, som hvert år

spreder sommerglæde og godt humør – både blandt stu-

denterne selv og i gadebilledet.

Derfor blev jeg også vred, da jeg i sommer kunne læse

historier om, at studentervogne var blevet angrebet med

æg – og i nogle tilfælde sten og kanonslag – mens stu-

denterne var ude og fejre deres eksamen.

Det er udtryk for en helt afskyelig opførsel, som i værste

fald kan føre til, at uskyldige mennesker kommer alvor-

ligt til skade.

Derfor er det også godt, at vi i dag får lejlighed til at tale

om nogle af de problemer, vi kunne læse om i sommer.

For selvom glade studenter i gaderne kan virke som en

svunden tid en kold efterårsdag som i dag, er de sager,

som ligger til grund for samrådet, et udtryk for et generelt

problem, som ligger mig meget på sinde.

Jeg vil indledningsvis sætte nogle ord på politiets indsats

i forhold til angreb mod studentervogne.

Herefter vil jeg komme ind på, hvad regeringen vil gøre

– og har gjort – for at gøre op med de problemer, som

angreb mod studentervogne er udtryk for.

[Om politiets indsats]

Som jeg tidligere har oplyst til Retsudvalget [ved besva-

relsen af 4. oktober 2021 af spørgsmål nr. 1561], har alle

landets politikredse haft fokus på problemstillingen om

angreb mod studentervogne.

Der har bl.a. været øget opmærksomhed og tilstedevæ-

relse i de områder, hvor udfordringer med studenterkør-

sel kunne tænkes at opstå.

Københavns Politi har f.eks. indsat tryghedsskabende og

præventive patruljer i de områder, hvor der har været en

formodning om, at der kunne forekomme chikane af stu-

dentervogne.

Københavns Politis gadeplansteams har gennem de sene-

ste tre til fire år iværksat målrettede indsatser i forbin-

delse med studenterkørsel.

En af indsatserne har haft fokus på boligområderne i Hør-

gården og Urbanplanen, fordi der i de områder tidligere

har været episoder, der har skabt utryghed for studen-

terne.

Jeg har forud for samrådet i dag bedt Rigspolitiet om at

sikre, at studenterkørsler også fremadrettet kommer til at

indgå i politikredsenes lokale planlægning med henblik

på at sikre fokus på problemstillingen.

På den måde kan der under hensyntagen til det lokale si-

tuationsbillede og på baggrund af erfaringer fra tidligere

år iværksættes forebyggende indsatser.

[Om det er et strukturelt problem i visse områder]

Med samrådsspørgsmålet bliver jeg også spurgt til, om

regeringen mener, at angreb mod studentervogne er et

strukturelt og mere generelt problem i visse områder.

Som det vil være udvalget bekendt, har Rigspolitiet i for-

bindelse med min besvarelse til Retsudvalget den 31. au-

gust 2021 af spørgsmål nr. 1325 oplyst, at samtlige poli-

tikredse har vurderet, at der ikke findes bestemte områder

eller steder, hvor der på grund af risiko for angreb eller

chikane ikke kan eller bør gennemføres studenterkørsel.

Det ændrer dog ikke på, at svaret er, at der ER områder i

Danmark, hvor vi har problemer med unge, der ikke øn-

sker at indordne sig under samfundets spilleregler og

som i visse tilfælde bekæmper danske værdier og tradi-

tioner.

Det er jo ikke uden grund, at der ifølge Rigspolitiet har

været øget opmærksomhed i politikredsene på at forhin-

dre angreb mod studentervogne i visse områder. Og vi

kan jo konstatere, at disse helt uacceptable problemer i

flere tilfælde viser sig i områder, hvor vi i forvejen ser

problemer med parallelsamfund.

Derfor er angreb mod studentervogne for mig at se også

et symptom på et generelt problem, vi har i vores sam-

fund.

For den kedelige sandhed er, at trygheden er udfordret i

nogle områder i Danmark. Det gælder særligt, fordi

grupper af især unge mænd dominerer i det offentlige

rum og skaber utryghed med deres opførsel.

Det skal vi ikke finde os i. Det er en hån mod fællesska-

bet og danske værdier og traditioner. Og det skal stoppes.

[Om regeringens tryghedsdagsorden]

Derfor har regeringen – som udvalgsmedlemmerne alle-

rede er

bekendt

med –

præsenteret

en lang række

initiati-

ver,

der sætter hårdt ind mod utryghedsskabende adfærd.

Lad mig bare opsummere helt kort:

Vi har givet kommunerne langt bedre mulighed for at

sætte kameraer op for at fremme trygheden.

Vi har skærpet straffene for vanvidskørsel.

Vi har sammen med et meget bredt flertal i Folketinget

indgået en

flerårsaftale

for politiet og

anklagemyndighe-

den,

der

bl.a.

øger

politiets tilstedeværelse

i hele

Danmark

med 20 nye nærpolitienheder og 110 ekstra lokalbetjente

frem mod 2023.

I efteråret 2020 præsenterede regeringen også en tryg-

hedspakke, som indeholdt en række markante initiativer

mod utryghedsskabende adfærd i visse områder og i nat-

telivet. Blandt andet et forslag om at give politiet mulig-

hed for at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud,

som

var rettet mod steder, hvor grupper af især af unge

mænd dominerede, og hvor almindelige borgere derfor

ikke kunne opholde sig.

Forslaget handlede om at vinde de her områder tilbage og

give almindelige borgere frihed til igen at opholde sig der.

Men regeringens forslag blev beklageligvis ikke vedtaget

i Folketinget. Blandt andet på grund af manglende op-

bakning fra Dansk Folkeparti, hvilket jeg selvfølgelig er

ærgerlig over.

Regeringen har med andre ord allerede taget væsentlige

skridt mod at sikre danskernes tryghed. Men vi er ikke i

mål endnu, og Retsudvalget kan forvente yderligere ini-

tiativer fra regeringen, der skal sikre danskernes tryghed.

[Om strafskærpelser]

Endelig er jeg konkret blevet spurgt til, om jeg vil være

med til at skærpe straffen for at bruge kasteskyts mod

studentervogne.

Som jeg flere gange har understreget i skriftlige besva-

relser til Retsudvalget, deler jeg spørgerens holdning om,

at angreb mod studentervogne bør straffes hårdt.

Beskydning af privatpersoner med fyrværkeri og kast af

genstande som sten og flasker, f.eks. ind i menneske-

mængder, er alvorlige og hensynsløse forbrydelser, der

kan føre til alvorlige skader på uskyldige mennesker.

Derfor har regeringen også allerede skærpet straffen på

området.

Den 3. december sidste år vedtog et bredt flertal i Folke-

tinget regeringens forslag om bl.a. at skærpe straffen for

forsætlig fareforvoldelse [straffelovens § 252, stk. 1].

Med lovændringen er det forudsat, at straffen forhøjes

med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil

har været fastsat af domstolene, når faren er forvoldt ved

kast eller affyring af genstande.

Det fremgår i den forbindelse eksplicit af bemærknin-

gerne til loven, at affyring af fyrværkeri mod privatper-

soner eller kast med sten eller flasker ind i en gruppe af

mennesker vil være omfattet af strafskærpelsen.

Men det er vigtigt at huske på, at sager om angreb mod

studentervogne kan have meget forskellig karakter, hvil-

ket selvsagt vil få betydning for strafudmålingen.

Rigsadvokaten har oplyst, at sager, hvor der forsætligt

anvendes kasteskyts mod personer i en studentervogn, vil

kunne straffes efter flere forskellige bestemmelser i straf-

feloven afhængigt af sagens konkrete omstændigheder.

Strafudmålingen vil i alle tilfælde skulle ske efter en helt

konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder.

Og efter min mening kan strafskærpelser for brug af ka-

steskyts under alle omstændigheder ikke stå alene.

Mit udgangspunkt er, at vi skal tage fat ved nældens rod

og gribe ind med markante tiltag, der skal sikre, at vi også

mere generelt gør op med den uacceptable adfærd, som

angreb mod studentervogne er udtryk for.

[Afrunding]

Det er derfor, regeringen allerede har taget væsentlige

skridt i kampen mod utrygheden, som jeg har været inde

på i min tale.

Og det er derfor, vi også fremover vil have stor fokus på

tryghedsdagsordenen.

Og jeg vil gerne understrege, at regeringen er åben for

alle gode idéer, der kan give politiet flere og mere effek-

tive redskaber mod den utryghedsskabende adfærd.

Tak for ordet.