REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 627: Spm. om talepapir fra lukket samråd den 24/2-22 om de væsentligste punkter på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3. og 4. marts 2022, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. februar 2022

Internationalt kontor

Sani Sogliano

2022-0030-7292

2342539

UDKAST TIL TALE

til brug for samråd AE i Folketingets Retsudvalg

den 24. februar 2022 med henblik på forelæggelse af

RIA-rådsmødet den 3.-4. marts 2022

Side 1/8

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 627: Spm. om talepapir fra lukket samråd den 24/2-22 om de væsentligste punkter på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3. og 4. marts 2022, jf. REU alm. del - samrådsspm. AE, til justitsministeren

[Indledning]

I næste uge [den 3.-4. marts] afholdes der rådsmøde for

retlige og indre anliggender i Bruxelles.

Der er tale om det første formelle rådsmøde under det

franske formandskab.

På nuværende tidspunkt indeholder rådsmødedagsorde-

nen syv punkter på Justitsministeriets område. Udvalget

har fået tilsendt et samlenotat om sagerne forud for mø-

det i dag.

[Gennemgang af dagsordenen for RIA-rådsmødet]

[Dagsordenspunkt 1a) Grundlæggende rettigheder:

Drøftelse med direktøren for Den Europæiske Unions

Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og 1b)

Grundlæggende rettigheder: Rådskonklusioner om kam-

pen mod racisme og antisemitisme]

Det første punkt, som jeg i dag vil gennemgå for udval-

get, angår en politisk drøftelse med direktøren for Den

Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder

[Michael O’Flaherty] – der i daglig tale går under forkor-

telsen FRA.

Jeg forventer, at drøftelsen overordnet set vil sætte sce-

nen for behandlingen af det efterfølgende dagsordens-

Side 2/8

punkt, der handler om godkendelse af et sæt rådskonklu-

sioner om kampen mod racisme og antisemitisme.

Min forventning er derfor, at drøftelsen vil kredse om rå-

dskonklusionerne og muligvis med afsæt i den seneste

årsrapport fra FRA komme ind på de udfordringer, som

EU og EU-medlemsstaterne har stået overfor på området

for racisme og antisemitisme.

Personligt ser jeg drøftelsen som en oplagt mulighed for

også at sætte fokus på behovet for at sikre den rette ba-

lance i forhold til fortolkningen af de grundlæggende ret-

tigheder, så de retshåndhævende myndigheder kan råde

over de værktøjer, som tilgodeser de reelle behov for ef-

fektiv kriminalitetsbekæmpelse.

Min pointe skal ses i lyset af, at EU-retten – desværre –

sætter nogle begrænsninger for, hvor langt vi kan gå i for-

hold til at sikre politi og anklagemyndighed vide mulig-

heder for fortsat at anvende loggede teleoplysninger.

Med andre ord synes jeg ikke, at de rammer, som EU-

Domstolen har sat, matcher det reelle behov, vi har for at

kunne sætte effektivt ind over for kriminelle kræfter.

Hvis vi holder os ved logning, mener jeg ikke, at der er

overensstemmelse mellem EU-Domstolens og Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstols forståelse af de

grundlæggende rettigheder. Her synes jeg, at FRA kan

spille en oplagt rolle i forhold til at afdække de uoverens-

Side 3/8

stemmelser, der er mellem de to institutioners praksis på

logningsområdet.

Jeg ser derfor frem til drøftelsen på rådsmødet.

For at vende tilbage til rådskonklusionerne om kampen

mod racisme og antisemitisme er der tale om et initiativ,

der udspringer af, at det franske formandskab har be-

kæmpelse af had og alle former for diskrimination som

en af sine prioriteter på området for retlige og indre an-

liggender.

Rådskonklusionerne indeholder en række opfordringer

til EU-medlemsstaterne om at styrke forebyggelsen og

bekæmpelsen af racisme og antisemitisme på en række

områder.

Eksempelvis opfordres medlemsstaterne til at styrke un-

dervisning og dataindsamling om racisme og antisemi-

tisme, styrke koordinationen mellem myndigheder og in-

teressenter på området og sikre, at medarbejdere i politi

og retsvæsen har fokus på området.

Vi deler fra regeringens side det franske formandskabs

syn på behovet for at styrke kampen imod racisme og an-

tisemitisme – og derfor bakker vi også op om rådskon-

klusionerne.

Side 4/8

[Dagsordenspunkt 2 – Rådsafgørelse om optagelse af

hadforbrydelser og hadefuld tale på listen over krimi-

nelle områder i EU]

Foruden rådskonklusionerne kommer det franske for-

mandskabs fokus på bekæmpelse af alle former for had

også til udtryk i det næste dagsordenspunkt om vedta-

gelse af en generel indstilling eller en politisk drøftelse

vedrørende Kommissionens forslag til rådsafgørelse om

optagelse af hadefuld tale og hadforbrydelser på listen

over kriminelle områder i EU.

Rådsafgørelsen har til formål at skabe basis for, at Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet på et senere tidspunkt – på

baggrund af et forslag fra Kommissionen – har mulighed

for at vedtage direktiver om definitionen af de handlin-

ger, der udgør strafbar hadefuld tale og hadforbrydelser,

samt sanktioner for disse handlinger.

Rådsafgørelsen er retsforbeholdsramt, og Danmark del-

tager derfor ikke i vedtagelsen af afgørelsen. Ikke desto

mindre bakker regeringen op om intentionerne bag initi-

ativet og følger udviklingerne på området tæt.

I Danmark har vi taget initiativ til en række tiltag med

henblik på at styrke kampen mod disse hadefulde fæno-

mener.

Jeg vil bl.a. gerne fremhæve, at der med flerårsaftalen for

politiet og anklagemyndigheden er lanceret en række

Side 5/8

indsatser mod hadforbrydelser. Samtidig præsenterede

regeringen i januar en handlingsplan mod antisemitisme,

ligesom regeringen er blevet enig med partierne bag fi-

nanslovsaftalen for 2022 om at anvende finanslovsmidler

til at udarbejde en handlingsplan mod racisme.

Med disse initiativer er der derfor lagt fra land med kurs

mod en styrket indsats på området. Personligt glæder jeg

mig til at se de langsigtede resultater af disse indsatser.

Og derfor hilser vi også velkommen, at det franske for-

mandskab tager drøftelsen op i EU-sammenhæng.

[Dagsordenspunkt 3 – Spørgsmål vedrørende adgang til

advokatbistand]

Det næste dagsordenspunkt handler om advokatbistand

og er en udløber af de bredere drøftelser om retsstatsprin-

cippet. Disse drøftelser finder som udgangspunkt i råds-

formationen for almindelige anliggender (GAC), men

suppleres fra tid til anden af temaspecifikke drøftelser i

RIA-sammenhæng.

Der vil således på rådsmødet være en temaspecifik rets-

statsdrøftelse om spørgsmål vedrørende advokatbistand

med fokus på navnlig beskyttelsen af advokaterhvervet.

Drøftelsen skal ses i lyset af den rolle, som advokater-

hvervet spiller i forhold til sikring af retsstatsprincippet,

og de udfordringer, som måtte forhindre erhvervet i ef-

fektivt at bidrage til opretholdelsen af retsstatsprincippet.

Side 6/8

Formålet med den politiske drøftelse vil særligt være at

afdække behovet for fælles EU-regler om advokaterhver-

vet, eller om EU eventuelt på anden vis kan beskytte er-

hvervet mod de udfordringer, som det måtte stå overfor.

Regeringen anser beskyttelsen af advokater og advokat-

erhvervet for en vigtig dagsorden. Det spiller selvsagt en

afgørende rolle for retssikkerheden i et samfund, at ad-

vokater kan agere frit uden frygt for trusler og angreb.

Derfor ser vi positivt på en indledende drøftelse af even-

tuelle tiltag, som kan styrke beskyttelsen af advokater og

advokaterhvervet. Ny EU-lovgivning om advokaterhver-

vet vil dog muligvis være omfattet af retsforbeholdet.

[Dagsordenspunkt 4 – Rådserklæring om red notices fra

Interpol]

Dernæst har vi et punkt om godkendelse af en rådserklæ-

ring om Interpols såkaldte ”red notices”.

Red notices dækker over internationale efterlysninger,

som udsendes gennem Interpols varslingssystem. Inter-

pol har i de seneste par år gennemført et arbejde for at

imødegå risikoen for misbrug af dets varslingssystem.

Rådserklæringen har fokus på det løbende samarbejde

mellem EU og Interpol, og der er overordnet set lagt op

til at anerkende Interpols udførte arbejde.

Side 7/8

Regeringen er generelt positivt indstillet over for rådser-

klæringen, og det er min forventning, at den vil blive

godkendt på mødet.

[Dagsordenspunkt 5 a og b – Forslag til e-Bevisforord-

ning og -direktiv – Kontoret for Organiseret Kriminali-

tet]

Til sidst er der lagt op til en statusorientering om de ver-

serende forhandlinger vedrørende Kommissionens for-

slag til en e-bevisforordning og -direktiv.

[Afslutning]

Det var det hele.

Tak for ordet.

Side 8/8