Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2546926_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
22. marts 2022
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Mia Bülow Schumacher
Sagsnr.: 2022-0030-7284
Dok.:
2339135
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 619 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 619 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. februar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Britt Bager (KF).
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Funck Hansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 619: Spm. om uhensigtsmæssigheder ved udvælgelsesmetode blandt lægdommere ifm. retssager ved landsretten, og om, hvordan der undgås ressourcespild blandt de allerede udpegede domsmænd til landsretten, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 619 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for eventuelle uhensigtsmæssigheder
og problemstillinger ved denne udvælgelsesmetode eksempel-
vis i tilfælde af afbud blandt lægdommere i forbindelse med
retssager ved landsretten? Og vil ministeren være med til at se
på, hvordan reglerne eventuelt kan ændres, så der undgås res-
sourcespild blandt de allerede udpegede domsmænd til landsret-
ten?”
Svar:
1.
Rettidig og effektiv sagsbehandling, herunder i straffesager, er en grund-
læggende forudsætning for et retssamfund og dermed noget, jeg ser på med
alvor. Når en straffesag udsættes, øges den generelle sagsbehandlingstid ved
retten, hvilket har betydning for både forurettede og tiltalte, men også for
den generelle retsfølelse i samfundet. Det er derfor vigtigt, at strafferetsple-
jelen er indrettet hensigtsmæssigt og tidssvarende. Det er samtidig vigtigt,
at eventuelle effektiviseringstiltag ikke går på kompromis med retssikker-
heden.
2.
Det følger af grundlovens § 65, stk. 2, at der i strafferetsplejen skal med-
virke lægmænd. De nærmere regler om, i hvilke sager og under hvilke for-
mer denne medvirken skal finde sted, findes i retsplejeloven.
Lægdommeres deltagelse i straffesager i landsretten er reguleret i retspleje-
lovens § 689. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at nævninger medvirker
i straffesager, hvor byrettens afgørelse er truffet under medvirken af næv-
ninger, og hvor anken omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.
Af bestemmelsens stk. 3, fremgår det, at domsmænd medvirker i 1) straffe-
sager, hvor byrettens afgørelse er truffet under medvirken af nævninger, og
hvor anken ikke omfatter bedømmelsen er beviserne for tiltaltes skyld, 2)
straffesager, hvor byrettens afgørelse er truffet under medvirken af doms-
mænd og 3) straffesager, hvor der for landsretten bliver spørgsmål om hø-
jere straf end bøde, eller som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende
betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse.
Efter retsplejelovens § 214, stk. 3, er det en forudsætning for at kunne del-
tage i afgørelsen af en retssag
eksempelvis en straffesag
at man som
dommer, domsmand, nævning eller sagkyndig har overværet de mundtlige
Side 2/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 619: Spm. om uhensigtsmæssigheder ved udvælgelsesmetode blandt lægdommere ifm. retssager ved landsretten, og om, hvordan der undgås ressourcespild blandt de allerede udpegede domsmænd til landsretten, til justitsministeren
forhandlinger i retten i deres helhed, dvs. at man har deltaget i hele sagen
fra begyndelse til ende. Justitsministeriet bemærker, at bestemmelsen har en
tæt sammenhæng med bl.a. princippet om bevisumiddelbarhed i retsplejen,
dvs. princippet om, at beviser som udgangspunkt skal føres i retten under
hovedforhandlingen, således at rettens medlemmer har mulighed for at
danne sig et selvstændigt indtryk af beviserne, inden sagen optages til dom.
Reglen i § 214, stk. 3, værner derved bl.a. om retssikkerheden.
Hvis en dommer, en nævning eller en domsmand i en nævningesag, i en
domsmandssag ved landsret eller i en sag af længere varighed om økono-
misk kriminalitet får forfald eller af andre grunde må fratræde, efter at ho-
vedforhandlingen er begyndt, kan forhandlingen i medfør af retsplejelovens
§ 214, stk. 4, fortsætte, hvis højst 1 dommer og 1 nævning eller 1 domsmand
mangler.
3.
Justitsministeriet har for så vidt angår den praktiske udmøntning af rets-
plejeloves regler om lægdommeres medvirken i straffesager ved landsretten
indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen har til brug for
bidraget indhentet en udta-
lelse fra Østre og Vestre Landsret.
Idet der til den konkrete sag i almindelighed alene er udtaget det
antal lægdommere, der skal deltage i afgørelsen, er sagens gen-
nemførelse afhængig af, at alle de indkaldte møder og ikke har
forfald. Ved forfald meddelt forud for retsmødets begyndelse
indkaldes en anden lægdommer. Ved manglende fremmøde el-
ler forfald meddelt med kort varsel kan der ofte indkaldes læg-
dommere, som kan møde med kort varsel og således sikre sa-
gens gennemførelse samme dag. Hvis dette ikke er muligt, må
sagens udsættes med deraf følgende forsinkelse. I langvarige sa-
ger indkaldes der suppleanter, jf. retsplejelovens § 79 (§ 88, jf.
§ 79 i domsmandssager).”
4.
Som Domstolsstyrelsen anfører i sin udtalelse, der er baseret på udtalelser
fra henholdsvis Østre og Vestre Landsret, kan der ved en lægdommers
manglende fremmøde eller i tilfælde af forfald meddelt med kort varsel ofte
indkaldes lægdommere, som kan møde med kort varsel. Endvidere indkal-
des der i langvarige sager suppleanter, som overværer retsmøderne, og som
kan tiltræde retten, hvis en lægdommer undervejs i forløbet bliver forhindret
i at medvirke ved sagens videre behandling og pådømmelse.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 619: Spm. om uhensigtsmæssigheder ved udvælgelsesmetode blandt lægdommere ifm. retssager ved landsretten, og om, hvordan der undgås ressourcespild blandt de allerede udpegede domsmænd til landsretten, til justitsministeren
Henset hertil og til det forhold, at ordningen for udvælgelse af lægdommere
og indkaldelse af suppleanter i forbindelse med straffesager ved landsretten
bl.a. skal værne om retssikkerheden ved at sikre, at de lægdommere, som
skal deltage i sagens afgørelse, har overværet hele sagen fra begyndelse til
ende, finder jeg ikke anledning til at iværksætte tiltag med det formål at
ændre ordningen.
Side 4/4