REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om, hvorfor indførelsen af videoafhøring af voldtægtsofre har medført, at ofrene nu skal sidde i retssalen sammen med den tiltalte, hvor offeret tidligere kunne føres ind i et andet lokale og undgå at være sammen med overgrebsmanden, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. marts 2022

Strafferetskontoret

Rune Kistrup

2022-0030-7272

2337375

Besvarelse af spørgsmål nr. 613 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 613 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Thomas Jørn Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om, hvorfor indførelsen af videoafhøring af voldtægtsofre har medført, at ofrene nu skal sidde i retssalen sammen med den tiltalte, hvor offeret tidligere kunne føres ind i et andet lokale og undgå at være sammen med overgrebsmanden, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 613 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor indførelsen af videoaf-

høring af voldtægtsofre har medført, at ofrene nu skal sidde i

retssalen sammen med den tiltalte, hvor offeret tidligere kunne

føres ind i et lokale ved siden af og undgå at være sammen med

overgrebsmanden. Ministeren bedes ligeledes redegøre for,

hvordan han vil rette op på den tilstand, således at offeret igen

beskyttes ved ikke at skulle være til stede i lokalet sammen med

tiltalte. Dette betyder nemlig, at bistandsadvokater er begyndt at

fraråde videoafhøring, hvilket giver lidt af en symbolsk ret til

videoafhøring, idet det beskytter offeret dårligere.”

Svar:

Mødet med retssystemet vil for de fleste danskere være noget, der kun

sker én gang i løbet af et liv, hvis nogensinde. Det er derfor vigtigt for rege-

ringen, at dette møde bliver så vellykket som muligt, så tilliden til retssyste-

met opretholdes. Retssystemet må ikke stå i vejen for, at ofre for kriminalitet

kan komme videre i livet. Danskernes møde med retssystemet skal være en

tryg og tillidsfuld oplevelse, og både ofre og vidner skal føle sig set, hørt og

taget alvorligt.

Den 1. januar 2022 trådte en ændring af retsplejelovens § 745 e i kraft, sådan

at voldtægtsofre nu tilbydes, at politiets afhøring af forurettede optages på

video med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under retssagens

hovedforhandling. Forurettede vil som udgangspunkt fortsat have pligt til at

afgive en supplerende forklaring, jf. retsplejelovens § 168, stk. 1, om vidne-

pligt. Forslaget byggede på en anbefaling fra det af justitsministeren ned-

satte ekspertpanel, der i 2018-2019 så nærmere på bl.a. voldtægtsofres vej

gennem retssystemet og forebyggelse af voldtægter.

Ekspertpanelet pegede bl.a. på, at den første afhøring af forurettede og til-

strækkelig dokumentation heraf har en vigtig betydning for sagens efterføl-

gende behandling og vurdering. Samtidig har psykologer og flere ofre for

voldtægt i offentligheden peget på, at gentagne afhøringer, herunder navnlig

vedrørende de seksuelle handlinger i voldtægten, har virket traumatiserende.

Det følger bl.a. af retsplejelovens § 856, stk. 1, at retten kan beslutte, at til-

talte skal forlade retslokalet, mens et vidne afhøres, når særegne grunde taler

for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås. Udvidelsen af rets-

plejelovens § 745 e til at omfatte mulighed for videoafhøringer af

Side 2/3

forurettede i voldtægtssager medførte ikke ændringer i adgangen efter § 856,

stk. 1, til, at retten kan beslutte, at den tiltalte skal forlade retslokalet, mens

et vidne afhøres. Retten kan derfor også i straffesager, hvor forurettedes for-

klaring afgives med udgangspunkt i en afspilning af den optagede afhøring

hos politiet, efter en konkret vurdering træffe afgørelse om, at den tiltalte

skal forlade retslokalet, imens afhøringen afspilles, og forurettede afgiver

forklaring.

Efter retsplejelovens § 845, stk. 1, nr. 6, kan retten desuden efter anmodning

fra anklagemyndigheden, forsvareren eller et vidne forud for hovedforhand-

lingen træffe afgørelse om, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne

afhøres, jf. § 856, stk. 1, 4 eller 8. Det er op til retsformanden at vurdere, om

der på dette tidspunkt forud for hovedforhandlingen er grundlag for at fast-

slå, at tiltaltes tilstedeværelse i retten vil kunne afholde vidnet fra at afgive

en sandfærdig forklaring. Det betyder, at forurettede efter anmodning i prak-

sis i nogle tilfælde vil kunne få afklaret på forhånd, om tiltalte vil være til

stede under forurettedes supplerende afhøring under hovedforhandlingen.

Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 2, 1. pkt., at retten beskikker en

bistandsadvokat for forurettede i voldtægtsager, medmindre den pågæl-

dende efter at være vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig

det. Bistandsadvokaten vil bl.a. kunne hjælpe med at fremsætte begæring

efter retsplejelovens § 845, stk. 1, om forhåndsafgørelse om, at tiltalte skal

forlade retslokalet, mens et vidne afhøres.

Jeg er meget optaget af, at voldtægtsofre får den beskyttelse og støtte,

som de har brug for. Jeg har derfor bedt mit embedsværk om at tage initiativ

til at invitere repræsentanter for bistandsadvokaterne til en drøftelse, hvor

bistandsadvokaterne bl.a. vil få lejlighed til at uddybe de betænkeligheder,

de tilsyneladende har over for brugen af videoafhøringer i voldtægtssager.

Side 3/3