Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2542199_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. marts 2022
Beredskabskontoret
Christoffer Jansø
2022-0030-7267
2337179
Besvarelse af spørgsmål nr. 609 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 609 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Christina Bach Harboe
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 609: Spm. om, hvordan Rigspolitiet har fulgt op overfor egne og eksterne medarbejdere i sagen om krænkelser i smitteopsporingen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 609 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan Rigspolitiet har fulgt op
overfor egne og eksterne medarbejdere i sagen om krænkelser i
smitteopsporingen? Der henvises til artiklen ”Politiet stod for at
lede smitteopsporingen: Nu rapporterer medarbejdere om kræn-
kelser, trusler og racisme” fra dr.dk den 18. februar 2022.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
skal indledningsvis understrege, at i politiet tole-
reres krænkende handlinger ikke, da det er uforeneligt med po-
litiets værdigrundlag om at være en arbejdsplads præget af et
respektfuldt samarbejde. Politiet gør derfor en aktiv indsats for
at forebygge og identificere krænkende adfærd, og politiet har
klare retningslinjer for forebyggelse og håndtering af sådanne
hændelser.
Rigspolitiets etablering af smitteopsporingen skete som en akut
bistand til Styrelsen for Patientsikkerhed i en periode, hvor
håndteringen af coronasituationen var en højt prioriteret kritisk
samfundsopgave. Derfor var det nødvendigt med en hurtig op-
skalering af området med rekruttering af et stort antal vikaran-
satte på meget kort tid.
Det kan i den forbindelse supplerende oplyses, at der i februar
2021 blev etableret en arbejdsmiljøorganisation og et samar-
bejdsudvalg i smitteopsporingen. Der blev afholdt valg til ud-
valgene på de tre lokationer Jonstruplejren, Lautruphøj og Øre-
staden.
De lokale møder på de tre lokationer fungerede som både ar-
bejdsmiljøudvalgsmøder og samarbejdsudvalgsmøder.
Derudover blev der etableret et Centralt Arbejdsmiljø- og Sam-
arbejdsudvalg (kaldet CAMSU). Formanden var den politiin-
spektør fra Rigspolitiet, der var overordnet ansvarlig for drifts-
ledelsen af smitteopsporingen, og efter sædvanlig praksis var
næstformanden en repræsentant for medarbejdersiden. På disse
møder var der deltagelse af repræsentanter fra de lokale arbejds-
miljø- og samarbejdsudvalg. Det første møde i CAMSU blev
afholdt den 28. april 2021.
Arbejdsmiljørepræsentanterne eller medarbejderrepræsentan-
terne har på ingen af de møder, der har været afholdt, refereret
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 609: Spm. om, hvordan Rigspolitiet har fulgt op overfor egne og eksterne medarbejdere i sagen om krænkelser i smitteopsporingen, til justitsministeren
til konkrete hændelser, hvor der skulle have fundet krænkelser
sted.
Politiet har derfor ikke kendskab til, at der hos medarbejdere var
en oplevelse af generelle problemer omkring krænkende adfærd.
Det er dog korrekt, at der var forskellige udfordringer med det
fysiske arbejdsmiljø
f.eks. manglende afstand mellem arbejds-
pladser, der bl.a. skyldtes den meget hurtige etablering af områ-
det. Disse udfordringer blev drøftet med medarbejderne og er
efter Rigspolitiets oplysninger løbende håndteret.
I forhold til opfølgningen på APV-rapporterne fra de tre lokati-
oner har politiet ikke været inddraget heri, idet arbejdsmiljøor-
ganisationerne for de tre lokationer samt CAMSU overgik til
Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med, at politiets bi-
stand til styrelsen ophørte med udgangen af august 2021. Politiet
har således ikke kendskab til det fulde indhold af rapporterne,
herunder hvilke konkrete arbejdsmiljøproblemer der er oplyst
om heri.”
Side 3/3