Folketingets Retsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. marts 2022
Besvarelse af spørgsmål 600 alm. del stillet af udvalget den 17. februar
2022 efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere
artiklen ”Louisas mor kæmper mod Facebook”
bragt på www.dr.dk den 10. januar 2022 og i forlængelse heraf tilkende-
give, om ministeren mener, at de sociale medier i tilstrækkelig grad lever
op til deres ansvar om at fjerne ulovligt indhold, eller om
–
og i så fald
hvordan
–
regeringen har tænkt sig at sætte ind over for problemet?
Svar:
Ingen mor bør opleve det, som Louisas mor har været udsat for. Desværre
er det sådan, at der bliver delt videoer og billeder på de sociale medier, som
så absolut ikke bør deles. Ofte på platforme, der ikke er registreret i Dan-
mark og af personer, som befinder sig uden for Danmark. Og som erhvervs-
minister ville jeg ønske, at jeg kunne sige, at nu har vi sat en stopper for
det. Men desværre er det ikke så let. Der er ingen tvivl om, at regeringen
vil gøre, hvad vi kan for at forhindre denne forkastelige behandling.
Jeg mener ikke, at tech-giganterne i tilstrækkelig grad lever op til deres
ansvar om at fjerne ulovligt indhold fra deres platforme. Tech-giganterne
skal tage et langt støtte ansvar for at sådanne situationer ikke opstår. De bør
udvikle teknologier og investere i personale, der kan sikre, at ingen nogen-
sinde skal opleve noget lignende.
Netop fordi tech-giganterne ikke lever op til det ansvar, som de uden tvivl
har, har regeringen bl.a. lanceret en hvidbog, som identificerer en række
samfundsmæssige udfordringer og opstiller ni principper om et mere an-
svarligt og retfærdigt samfund med tech-giganter. Hvidbogen skal således
være med til at sætte gang i debatten, for der er brug for en diskussion af,
hvilket samfund vi gerne vil have, og hvordan tech-giganterne skal regule-
res.
I forlængelse af hvidbogen har regeringen lanceret to udspil om hhv. tech-
giganter og sociale medier. De to udspil strammer kravene til både tech-
giganter og sociale medier i lyset af, at det uden tvivl er et område, hvor
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk