Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2543269_0001.png
Ministeren
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har den 17. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 594 (alm. del)
efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 594:
Vil ministeren redegøre for medgerningsmændenes (angiveligt under den krimi-
nelle lavalder) nationaliteter i sagen mod en 16-årig, der blev dømt for ildspåsæt-
telse på sin skole og – for så vidt at de er udlændinge – redegøre for, hvorvidt de
fremover kan opnå permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret på lovforslag,
som Socialdemokratiet vil støtte? Der henvises til artiklen "Elev dømt for at sætte
ild til sin skole: Skader for 725.000 kroner” fra sn.dk den 4. januar 2022.
Svar:
1.
Den ene af de to medgerningsmænd har erhvervet dansk statsborgerskab ved
fødslen som efterkommer af danske statsborgere af dansk herkomst.
Den anden medgerningsmand er statsborger i Syrien.
2.
Jeg kan ikke udtale mig om de konkrete sager. Men jeg kan generelt oplyse, at
udlændinge skal opfylde en række forskellige krav for at opnå tidsubegrænset op-
holdstilladelse. Bl.a. stilles der krav vedrørende vandel.
En udlænding kan således være helt udelukket fra at få tidsubegrænset opholdstil-
ladelse, hvis udlændingen er idømt en ubetinget frihedsstraf. Endvidere kan en ud-
lænding, der er idømt en frihedsstraf – betinget eller ubetinget – være udelukket
fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse i en periode (karensperiode). Det gælder,
uanset hvilken kriminalitet udlændingen er dømt for at have begået.
Udlændinge, der er idømt en ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel, er ude-
lukket fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Det samme gælder udlændinge,
der er idømt en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af mindst
6 måneders fængsel. Det bemærkes, at udlændinge, der er dømt for overtrædelse
straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216 eller
Side
1/3
15. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 3013
1909184
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm. om medgerningsmændenes nationaliteter i sagen mod en 16-årig, der blev dømt for ildspåsættelse på sin skole, og om, hvorvidt de fremover kan opnå permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret på lovforslag, til udlændinge- og integrationsministeren
§§ 243-246, er udelukket fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis de idøm-
mes en ubetinget straf af mindst 60 dage fængsel.
Dette følger af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2 og 3.
Udlændinge, der idømmes en ubetinget frihedsstraf i under 60 dage, vil ikke kunne
opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i 12 år, dog 18 år hvis der er tale om over-
trædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13. Udlændinge, der er idømt ubetinget
frihedsstraf i 60 dage eller mere, men under 6 måneder, vil ikke kunne opnå tids-
ubegrænset opholdstilladelse i 15 år. Karensperioderne regnes fra tidspunktet for
løsladelse.
Udlændinge, der idømmes en betinget frihedsstraf med vilkår om samfundstjene-
ste, vil ikke kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i 7 år og 6 måneder. An-
den betinget frihedsstraf er til hinder for tidsubegrænset opholdstilladelse i 6 år.
Karensperioderne regnes fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom.
Dette følger af udlændingelovens § 11 a, stk. 1 og 2.
Udlændingeloven indeholder endvidere regler om karensperioder i forhold til op-
nåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ved dom til ambulant behandling med
mulighed for hospitalsindlæggelse, dom til behandling, dom til anbringelse i hospi-
tal og dom til forvaring, jf. udlændingelovens § 11 a, stk. 6, og dom til ungdoms-
sanktion, jf. § udlændingelovens 11 a, stk. 8.
3.
Det kan ligeledes oplyses, at udlændinge skal opfylde en række krav for at er-
hverve dansk statsborgerskab ved naturalisation. Der stilles også her et vandels-
krav. Betingelserne for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse frem-
går af cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation. Vandelskravet
fremgår af cirkulæreskrivelsens § 19.
En udlænding er helt udelukket fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets med-
delelse, hvis den pågældende er idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf eller
foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, er straffet for overtrædelse af straf-
felovens kapitel 12 og 13, straffelovens § 136, stk. 2 eller 3, er udvist for bestandig
eller er idømt skærpet straf med henvisning til straffelovens § 81 a, jf. cirkulære-
skrivelsens § 19, stk. 2 og 3.
En udlænding er endvidere udelukket fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, hvis den pågældende er straffet for overtrædelse af straffelovens ka-
pitel 24 eller er straffet for overtrædelse af straffelovens kapitel 25 begået mod
børn under 18 år, medmindre den pågældende var under 18 år på gerningstids-
punktet jf. cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 4.
En udlænding, der er straffet for overtrædelse af straffelovens kapitel 24, eller an-
søgere, der er straffet for overtrædelse af straffelovens kapitel 25 begået mod børn
under 18 år, og som var under 18 år på gerningstidspunktet, ikke kan optages på et
Side
2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm. om medgerningsmændenes nationaliteter i sagen mod en 16-årig, der blev dømt for ildspåsættelse på sin skole, og om, hvorvidt de fremover kan opnå permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret på lovforslag, til udlændinge- og integrationsministeren
lovforslag om indfødsrets meddelelse i 8 år fra afgørelsestidspunktet, jf. cirkulære-
skrivelsens § 19, stk. 4, jf. bilag 2.
Det fremgår af § 19, stk. 5, jf. bilag 2, i cirkulæreskrivelsen, at ansøgere, der i øvrigt
er straffet, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse før udløbet
af en vis karenstid, medmindre forholdet ikke er karensgivende.
Det følger af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 6 og 7, at såfremt en ansøger om ind-
fødsret har været straffet flere gange, vil den samlede karenstid blive forlænget
(gentagelsesvirkning).
Herudover fremgår det af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 8, at ansøgere, der er sigtet
for en lovovertrædelse, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets medde-
lelse.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
3/3