Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2540955_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. marts 2022
Formueretskontoret
Rune Bæk Krogh
2022-0030-7256
2335297
Besvarelse af spørgsmål nr. 591 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 591 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. februar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Helene Bendtsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 591: Spm. om, i hvilket omfang man som offer hæfter for aftaler, der er indgået ved, at en gerningsmand ulovligt har misbrugt oplysninger om NemID el. lign., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 591 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang man som offer
hæfter for aftaler, der er indgået ved, at en gerningsmand ulov-
ligt har misbrugt oplysninger om NemID el. lign.?”
Svar:
De almindelige hæftelsesregler hører under mit område som justitsminister.
Herefter er det klare udgangspunkt i dansk ret, at man ikke bliver forpligtet
af aftaler, som man ikke selv har indgået. Man hæfter således ikke for lån
eller køb, man ikke selv har foretaget. Det gælder naturligvis også, hvis man
uforskyldt har været udsat for misbrug af ens identitetsoplysninger, f.eks.
NemID, til at indgå sådanne aftaler. Sådan mener jeg også, at det bør være.
Undtagelsesvist kan udgangspunktet fraviges afhængigt af de konkrete om-
stændigheder i den enkelte sag. Om en borger undtagelsesvist kan blive af-
taleretligt forpligtet ved misbrug af vedkommendes identifikationsoplysnin-
ger, herunder NemID-oplysninger, beror på en konkret vurdering af de in-
dividuelle omstændigheder i den enkelte sag. I denne vurdering kan det efter
retspraksis bl.a. indgå, under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet
i besiddelse af borgerens identifikationsoplysninger, om borgeren har haft
kendskab til, at tredjemand er kommet i besiddelse af oplysningerne, og om
borgeren har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug. Denne vur-
dering – og altså om det almindelige udgangspunkt i dansk ret skal fraviges
– hører i sidste ende under domstolene.
Jeg kan hertil oplyse, at finansministeren i efteråret 2021 nedsatte en ar-
bejdsgruppe, som skulle afdække de gældende hæftelsesregler og type-svin-
deltilfælde i forhold til NemID samt komme med anbefalinger for at sikre,
at borgere, der har været udsat for misbrug af NemID, ikke hæfter eller lider
et økonomisk tab, hvis de ikke har handlet uagtsomt. Justitsministeriet
deltog i dette arbejde. Finansministeren sendte den 26. januar 2022 arbejds-
gruppens afrapportering til Folketingets Retsudvalg. Heraf fremgår det bl.a.,
at arbejdsgruppen ikke fandt anledning til at foreslå ændringer om de almin-
delige hæftelsesregler, som hører under mit område.
For en nærmere gennemgang af de almindelige regler om hæftelse kan jeg i
øvrigt henvise til min besvarelse af 15. marts 2021 af spørgsmål nr. 666
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 591: Spm. om, i hvilket omfang man som offer hæfter for aftaler, der er indgået ved, at en gerningsmand ulovligt har misbrugt oplysninger om NemID el. lign., til justitsministeren
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg og leverance 1 i arbejdsgruppens af-
rapportering af 26. januar 2022 (REU, 2021-22, Alm. del, bilag 139).
Side 3/3