REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om, hvilke initiativer artiklen: En betjent lurede på sin familie og naboer. Sådan misbruger politiet vores private data, bragt på www.Zetland.dk den 14/2-22, giver anledning til, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. marts 2022

Politikontoret

Emilie Glismand

2022-0030-7248

2334073

Besvarelse af spørgsmål nr. 582 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 582 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. februar 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om, hvilke initiativer artiklen: En betjent lurede på sin familie og naboer. Sådan misbruger politiet vores private data, bragt på www.Zetland.dk den 14/2-22, giver anledning til, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 582 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer artiklen: ”En be-

tjent lurede på sin familie og naboer. Sådan misbruger politiet

vores private data”, bragt på www.Zetland.dk den 14. februar

2022, giver anledning til?”

Svar:

Jeg ser naturligvis med stor alvor på sager, hvor medarbejdere i politiet ube-

rettiget har brugt politiets systemer til at fremsøge information om f.eks.

deres familiemedlemmer eller naboer. Det er uacceptabelt, hvis man som

medarbejder i politiet slår personer op i politiets systemer af egen interesse.

Sådanne sager skal undersøges grundigt, og medarbejderen skal i fornødent

omfang stilles til ansvar for sine handlinger. Det er også vigtigt, at politiet

yder en indsats for at sikre, at sådanne uberettigede registeropslag ikke sker

igen. Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Rigspolitiet har iværksat flere

tiltag, senest i januar 2022, der skal forebygge uberettigede registeropslag.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet ud-

talelser fra Rigspolitiet og Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politi-

klagemyndigheden).

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

kan indledningsvis oplyse, at politiets ansatte er

forpligtet til at følge politiets interne regler og vejledninger, når

de anvender politiets systemer. Generelt regulerer håndbogen i

informationssikkerhed (sikkerhedshåndbogen), hvordan politi-

ets information og data skal behandles for at sikre, at de kan be-

vare deres fortrolighed, integritet og tilgængelighed. Sikker-

hedshåndbogen er gældende for alle ansatte i politiet samt alle

personer, der fast eller midlertidigt udfører opgaver for politiet.

Det fremgår af sikkerhedshåndbogens pkt. 3.2., at den informa-

tion, der behandles og anvendes i politiet, alene må anvendes til

tjenstlige formål samt i overensstemmelse med den til enhver tid

gældende lovgivning og internt fastsatte bestemmelser.

Herudover er undervisning i reglerne om, til hvilke formål poli-

tiets registre må anvendes, en fast del af grund- og videreuddan-

nelsen af politiets medarbejdere. Alle politistuderende bliver un-

dervist i de grundlæggende regler for behandling af personop-

lysninger, før de får adgang til politiets systemer. Reglerne om

Side 2/5

registermisbrug har desuden været genstand for flere awareness-

kampagner i politiet, der bl.a. har fokuseret på, hvornår et regi-

steropslag er uberettiget.

Rigspolitiet har desuden iværksat en række tiltag, der skal fore-

bygge uberettigede registeropslag. Tiltagene har som et klart og

vedvarende fokusområde at højne medarbejdernes forståelse for

det ansvar, der er forbundet med adgangen til politiets systemer

og registre, herunder hvornår der er tale om uberettigede regi-

steropslag.

Rigspolitiet udgav i 2018 en pjece om god adfærd, hvor der bl.a.

er fokus på uberettigede registeropslag. Pjecen er udleveret til

samtlige ansatte i politiet. Sammen med pjecen blev der udar-

bejdet en test, som blev gennemført af ca. 14.000 ansatte i poli-

tiet. Testen er fortsat

–

sammen med pjecen

–

tilgængelig på po-

litiets intranet POLintra,

hvor der er oprettet en særlig ”god ad-

færd” side. Nyansatte i politiet bliver henvist til denne side og

pjecen om god adfærd, ligesom de opfordres til at gennemføre

testen.

I efteråret 2019 lancerede Rigspolitiet et større initiativ om in-

formationssikkerhedsadfærd med udgangspunkt i politiets sik-

kerhedshåndbog og de forskrifter for adfærd, der er defineret

her. Landsdækkende har Rigspolitiet kørt et banner under ”Fæl-

les fokus” på forsiden af POLintra, hvor der blev sat fokus på de

fem bud om informationssikkerhed.

Kampagne 1 ”Søg og ind-

hent kun nødvendig information” på POLintra vedrører aware-

ness om informationssikkerhedsadfærd og har fokus på register-

opslag. På POLintra-siden

”Sikkerhed i hverdagen” er materia-

lerne fortsat tilgængelige. Til at understøtte lokalt arbejde med

awareness er der etableret et samarbejdsforum, hvor politikred-

sene og Rigspolitiets områder har mulighed for at udstille og

dele egne materialer. Der er udviklet materialer og formater, der

kan bruges lokalt til kommunikation via egne kanaler. Ud over

kommunikationsprodukter til ”bred” kommunikation er der ud-

viklet materiale målrettet nye medarbejdere og præsentation til

brug på afdelingsmøder.

I januar 2022 har Rigspolitiets direktion besluttet, at de enkelte

politikredse lokalt skal igangsætte initiativer omkring forebyg-

gende indsats for vedvarende at have fokus på at undgå uberet-

tigede registeropslag.

Rigspolitiet kan derudover oplyse, at politiet overvåger og kon-

trollerer brugeraktiviteter i politiets systemer og applikationer

med henblik på at sikre korrekt og sikker håndtering af data,

herunder særligt anvendelsen af personoplysninger. Der foreta-

ges løbende kontrol af medarbejdernes brug af politiets

Side 3/5

systemer. Dette sker både som systematisk kontrol og ved stik-

prøvekontroller.

Såfremt Rigspolitiet bliver opmærksom på et opslag, der umid-

delbart virker uberettiget, bliver observationen sendt til ansæt-

telsesmyndigheden eller tjenestestedet med henblik på en vur-

dering af, om medarbejderen havde grundlag for at foretage det

konkrete opslag.

Hvis ansættelsesmyndighed/-sted vurderer, at opslaget ikke kan

begrundes i medarbejderens opgavevaretagelse, afholdes der

som udgangspunkt en samtale med medarbejderen med henblik

på evt. yderligere afdækning af sagen. Hvis det på baggrund af

samtalen vurderes, at der ikke var grundlag for medarbejderen

til at foretage det konkrete opslag, sendes sagen til Den Uaf-

hængige Politiklagemyndighed til videre efterforskning, i det

omfang at medarbejderen er omfattet af myndighedens kompe-

tence. I andre sager, herunder sager, hvor den pågældende med-

arbejder udfører opgaver i relation til regnskab, ledelsesunder-

støttelse, kommunikation, personaleadministration og lignende

administrative funktioner, sendes sagen til efterforskning i en

politikreds.

Rigspolitiet/politikredsen orienteres, når sagen er endeligt af-

sluttet. Der foretages herefter en vurdering af de ansættelsesret-

lige konsekvenser af sagen. Hvis det vurderes, at sagen skal

have ansættelsesretlige konsekvenser, træffer Rigspolitiet ty-

pisk afgørelse efter indstilling fra politikredsen. I sager vedrø-

rende overenskomstansatte med ansættelse i en politikreds, træf-

fer politikredsen afgørelse. Uberettigede opslag i politiets regi-

stre sanktioneres som udgangspunkt. Dette gælder også forhold,

som ikke udgør en overtrædelse af straffelovens § 155 om stil-

lingsmisbrug. For tjenestemænd vil forholdet blive sanktioneret

disciplinært efter tjenestemandslovens § 24.”

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har supplerende oplyst følgende

om behandlingen af uberettiget opslag i POL-INTEL:

”Politiklagemyndigheden har siden 2018 efterforsket sager om

uberettigede opslag i POL-INTEL, som er et af politiets søgesy-

stemer, hvor der hurtigt kan søges på tværs af data og skabes et

overblik over opmærksomhedspunkter ved en person, en

adresse, et køretøj eller lignende. I 2020 besluttede Politiklage-

rådet at have registermisbrug som et af sine fokuspunkter.

I 2018, 2019 og 2020 påbegyndte Politiklagemyndigheden ef-

terforskningen af henholdsvis en, seks og 18 sager, hvor Rigs-

politiets Databeskyttelsesenhed som led i det generelle tilsyn

med politiets behandling af personoplysninger havde

Side 4/5

gennemført logkontrol med anvendelsen af POL-INTEL, og

hvor disse logkontroller havde givet politikredsene anledning til

at sende sagerne til Politiklagemyndigheden til behandling. Po-

litiklagemyndigheden har endvidere efterforsket en række sager

om uberettigede opslag i POL-INTEL, som ikke har haft sit ud-

spring af Rigspolitiets logkontrol.

Efter Politiklagemyndighedens afslutning af efterforskningerne

har Politiklagemyndigheden udarbejdet redegørelser i sagerne,

der er blevet sendt til statsadvokaten, som herefter har taget stil-

ling til tiltalespørgsmålet. Statsadvokaterne, der har afgjort de

fleste af sagerne i løbet af 2021, har typisk rejst tiltale i sager,

hvor der er foretaget adskillige opslag på eksempelvis sigtede

selv, sigtedes eget eller andres køretøj, sigtedes familie, perso-

ner boende på samme vej som sigtede, kendte personer, sigtedes

kollegaer, personer involveret i sager med sigtede og oplysnin-

ger om straffesager, eller hvor der har foreligget særlige om-

stændigheder i forbindelse med opslagene. I sager, hvor der

alene har været tale om få eller et begrænset antal opslag på mis-

tænkte/sigtede selv, mistænktes/sigtedes (nærmeste) familie,

personer involveret i sager med sigtede og oplysninger om straf-

fesager har gjort sig gældende, har statsadvokaterne standset ef-

terforskningen eller opgivet påtale. I den forbindelse har stats-

advokaterne bl.a. lagt vægt på, at opslagene ikke har haft en så-

dan karakter, at det såkaldte grovhedskriterium har været op-

fyldt, og at straffelovens § 155 dermed ikke måtte antages at

være blevet overtrådt.”

Rigsadvokaten har, efter høring af de regionale statsadvokater, i for-

længelse heraf oplyst følgende:

”I de sager, som statsadvokaterne vurderer, falder under ”baga-

telgrænsen” rent strafferetligt, er der typisk tale om søgnin-

ger/opslag af begrænset omfang og af kort varighed vedrørende

personer fra polititjenestemandens egen familie med hvem, der

ikke har været et aktuelt modsætningsforhold, og hvor der ikke

er oplysninger, som indikerer, at polititjenestemanden har fore-

taget sig noget i anledning af de oplysninger, som han/hun er

blevet bekendt med, herunder tilgået konkrete sager i POL-

SAS.”

Side 5/5