Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2542363_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
14. marts 2022
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Christine Rønbøg Secher
Sagsnr.: 2022-0030-7231
Dok.:
2331990
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 579 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 579 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. februar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Morten Schaumburg-Müller
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 579: Spm. om kommentar til artiklen Borgerrådgiver i opråb: Kommunen lever ikke op til ny whistleblowerlov fra Politiken den 15/2-22, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 579 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Borgerrådgiver i opråb:
Kommunen lever ikke op til ny whistleblowerlov” fra Politiken
den 15. februar 2022, herunder redegøre for, hvilke initiativer
sagen giver ministeren anledning til at igangsætte?”
Svar:
Lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere (whistleblo-
werloven) trådte i kraft den 17. december 2021.
Whistleblowerloven har bl.a. til formål at gennemføre Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af
personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (whistleblowerdirekti-
vet) i dansk ret.
Whistleblowerloven indebærer bl.a., at der skal etableres en intern whist-
leblowerordning på alle offentlige arbejdspladser med 50 eller flere ansatte
senest den 17. december 2021. Arbejdsgiveren skal i den forbindelse etab-
lere en whistleblowerenhed, som har til opgave at modtage indberetninger
og have kontakt med whistlebloweren, følge op på indberetninger og give
feedback til whistlebloweren.
Endvidere skal en arbejdsgiver efter whistleblowerlovens § 12, stk. 2, ind-
føre passende procedurer for whistleblowerordningen, der sikrer 1) at whist-
lebloweren modtager en bekræftelse på modtagelse af indberetningen inden
for 7 dage efter modtagelsen heraf, 2) at der omhyggeligt følges op på ind-
beretninger, og 3) at whistlebloweren modtager feedback hurtigst muligt og
ikke senere end 3 måneder fra bekræftelsen af modtagelsen.
Det er min forventning, at offentlige arbejdsgivere indretter ordningerne på
en sådan måde, at de er i stand til at efterleve bl.a. whistleblowerlovens reg-
ler om, hvornår whistlebloweren senest skal modtage feedback på en indbe-
retning.
I forhold til den artikel, der henvises til i spørgsmålet, vil det være op til
Københavns Kommune at prioritere de ressourcer til området, som vurderes
nødvendige. Jeg har i den forbindelse noteret mig, at overborgmesteren har
oplyst, at kommunen følger udviklingen tæt.
Side 2/2