Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2563661_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. april 2022
EU-retskontoret
Simon Holmelund Lange
2022-0030-7223
2331125
Besvarelse af spørgsmål nr. 572 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 572 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. februar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Nick Hækkerup
/
Anna-Sophie Saugmann-Vasi
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 572: Spm., om det er korrekt, at Danmark ikke har svaret substantielt på chefen for EU’s anklagemyndighed Laura Kövesi’s henvendelse om en samarbejdsaftale mellem EPPO og Danmark, og om, hvorfor dette er tilfældet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 572 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, om det er korrekt, som det fremgår af
Politikens interview med chefen for EU’s anklagemyndighed
Laura Kövesi den 8. februar 2022, at Danmark ikke har svaret
substantielt på hendes henvendelse om en samarbejdsaftale mel-
lem EPPO og Danmark, og i bekræftende fald redegøre for,
hvorfor dette er tilfældet? Der henvises til artiklen »Svindeljæ-
ger: Vi er nødt til at behandle Danmark på linje med tredjelande
som Moldova og Aserbajdsjan« i Politiken den 8. februar 2022.”
Svar:
Som oplyst ved Justitsministeriets besvarelse af 23. februar 2022 af spørgs-
mål nr. 96 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg, har Justitsministeriet
den 27. november 2020 modtaget et udkast til en samarbejdsaftale med Den
Europæiske Anklagemyndighed, EPPO.
Justitsministeriet fremsendte via Rigsadvokaten bemærkninger til EPPO til
et punkt i aftaleudkastet i maj 2021. Herudover har Justitsministeriet den 31.
marts 2022 afgivet indledende bemærkninger til det samlede aftaleudkast.
Om baggrunden herfor kan det oplyses, at sagen ikke har været højt priori-
teret i ministeriet på grund af andre mere hastende sager. Det skal bl.a. ses i
lyset af, at en manglende samarbejdsaftale med EPPO ikke i praksis for dan-
ske myndigheder ses at have været en hindring for samarbejdet med EPPO.
Det kan i den forbindelse også oplyses, at Danmark først i januar 2022 har
modtaget en konkret retshjælpsanmodning fra EPPO, og at denne er taget
under behandling. Der henvises herved også til Justitsministeriets besva-
relse af 23. februar 2022 af spørgsmål nr. 96 (Alm. del) fra Folketingets
Europaudvalg.
Justitsministeriet er nu ved at foretage en nærmere vurdering af de juridiske,
tekniske og operationelle aspekter af samarbejdsaftalen og relaterede aspek-
ter af samarbejdet med EPPO i øvrigt. Justitsministeriet er i den forbindelse
blevet opmærksom på, at det ved lov bør præciseres, at Danmark kan sam-
arbejde med EPPO på grundlag af den allerede eksisterende regulering om
retshjælp, som danner grundlag for danske myndigheders samarbejde med
andre stater på området.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 572: Spm., om det er korrekt, at Danmark ikke har svaret substantielt på chefen for EU’s anklagemyndighed Laura Kövesi’s henvendelse om en samarbejdsaftale mellem EPPO og Danmark, og om, hvorfor dette er tilfældet, til justitsministeren
Det er vigtigt for mig som justitsminister, at Danmark og EU har de bedste
forudsætninger for bekæmpelsen af svindel med EU-midler, og at der ikke
er nogen tvivl om, at det er en prioritet for regeringen, at Danmark også
bidrager aktivt hertil.
Jeg har derfor bedt mit ministerium om at arbejde hen imod, at en samar-
bejdsaftale med EPPO kan indgås snarest muligt.
Derudover vil den ovennævnte præcisering af de retlige rammer for samar-
bejdet mellem EPPO og Danmark blive søgt bragt på plads hurtigst muligt.
Det er således forventningen, at dette element vil indgå i det lovforslag om
bl.a. effektivisering af straffesagskæden, som jeg forventer at fremsætte for
Folketinget i Apr. II.
Side 3/3