Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2477799_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. november 2021
Politikontoret
Suzan Özden
2021-0030-6739
2177280
Besvarelse af spørgsmål nr. 56 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 56 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. oktober 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om redegørelse for det hensigtsmæssige i, at jagtvåben ikke må anvendes til konkurrence eller erhverv og vice versa, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 56 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I dag skal man ved ansøgning om våbentilladelse ved politiet
angive, om våbnet skal anvendes til jagt, konkurrence eller an-
det. Denne differentiering er fastsat, da man ikke må anvende et
jagtvåben til konkurrence eller erhverv, såfremt tilladelsen på
våbnet er givet til jagt. En jæger/sportsskytte, der skyder flugt-
skydning, går på duejagt og arbejder som professionel regule-
ringsjæger kan komme ud for at måtte erhverve tre identiske
glatløbede haglvåben, da det samme våben ikke må anvendes til
alle tre aktiviteter. Denne udfordring vil, hvis den bliver hånd-
hævet af politiet, i høj grad ramme professionelle jægere, regu-
leringsjægere, jagttegnskursuslærer m.fl. Kan ministeren rede-
gøre for det hensigtsmæssige i, at jagtvåben ikke må anvendes
til konkurrence eller erhverv og vice versa?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestjyllands Politi, Politiets Administrative Center
(PAC).
PAC har oplyst, at en tilladelse til et våben udstedes på baggrund
af det specifikke formål, der er angivet i ansøgningen. Hvis for-
målet eksempelvis er angivet som jagt, vil der således blive ud-
stedt en tilladelse til våbnet til brug for jagt.
I tilfælde af, at ansøgeren anfører flere formål – f.eks. at våbnet
skal bruges til både jagt og sportsskydning – meddeles tilladel-
sen til begge de angivne formål forudsat, at ansøgeren opfylder
våbenlovgivningens betingelser for at opnå tilladelse til de an-
givne formål, og at den del af ansøgningen, der vedrører og
sportsskydning, ikke skal behandles i Skytteforeningernes Vå-
benregistrering (SKV).
PAC oplyser desuden, at det er sjældent, at PAC modtager an-
søgninger, hvori der er angivet flere formål med henblik på at
opnå tilladelse til at besidde, bære og anvende et konkret våben.
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra PAC.”
Side 2/2