REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm., om folk der bliver idømt samfundstjeneste eller fodlænke, er mindre tilbøjelige til at begå ny kriminalitet, netop fordi de bliver idømt denne form for straf, frem for en ordinær fængselsstraf, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. marts 2022

Strafferetskontoret

Rune Kistrup

2022-0030-7211

2328409

Besvarelse af spørgsmål nr. 553 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 553 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. februar 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm., om folk der bliver idømt samfundstjeneste eller fodlænke, er mindre tilbøjelige til at begå ny kriminalitet, netop fordi de bliver idømt denne form for straf, frem for en ordinær fængselsstraf, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 553 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, om folk der bliver idømt samfundstje-

neste eller fodlænke, er mindre tilbøjelige til at begå ny krimi-

nalitet, netop fordi de bliver idømt denne form for straf, frem for

en ordinær fængselsstraf, og om fodlænke og samfundstjeneste

dermed bør udbredes mere?”

Svar:

Der er i Danmark gennemført flere undersøgelser, hvor den kriminalpræ-

ventive effekt af samfundstjeneste og afsoning med elektronisk fodlænke i

hjemmet er sammenlignet med afsoning i fængsel.

Justitsministeriets Forskningskontor har i en undersøgelse fra 2014 belyst,

hvorvidt det er af betydning for risikoen for ny kriminalitet, at personer

idømmes en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste frem for en ube-

tinget fængselsstraf.

Alene personer, der er vurderet egnet til samfundstje-

neste, indgår i undersøgelsen. Analyserne viser, at risikoen for at begå ny

kriminalitet inden for et, to eller tre år er signifikant lavere blandt personer,

der er idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, sammenlig-

net med personer, der er idømt en ubetinget frihedsstraf. Der er tale om en

betydelig reduceret recidivrisiko for især den alvorligere kriminalitet.

Tre tidligere danske effektevalueringer af samfundstjeneste viser, at der

overordnet set ikke er statistisk signifikant mindre recidiv efter samfunds-

tjeneste end efter en ubetinget fængselsstraf, men at der er tendenser til en

sådan forskel.

For visse persongrupper er der imidlertid fundet et statistisk

signifikant mindre recidiv efter samfundstjeneste, eksempelvis for unge (15-

24-årige) færdselslovsovertrædere og for personer dømt for voldsforbrydel-

ser.

Justitsministeriets Forskningskontor har i en undersøgelse fra 2011 belyst,

hvorvidt det er af betydning for risikoen for ny kriminalitet, at personer af-

soner en dom med elektronisk fodlænke i hjemmet frem for at afsone i et

Klement, C. & A.-J. B. Pedersen (2014):

Samfundstjeneste - en udvidet effektevaluering.

Justitsministeriets Forskningskontor.

Andersen, S. H. (2012):

Serving time or serving the community? Exploiting a policy reform

to assess the causal effects of community service on income, social benefit dependency

and recidivism.

The Rockwool Foundation Research Paper. Klement, C. (2011):

Samfunds-

tjeneste - en effektevaluering.

Justitsministeriets Forskningskontor.

Clausen, S. (2007):

Samfundstjeneste - virker det?

Københavns Universitet.

Side 2/3

fængsel.

Evalueringen omfatter unge lovovertrædere under 25 år og færd-

selslovsovertrædere. For de unge under 25 år påvises en forskel i recidivri-

sikoen, idet unge, der har afsonet med fodlænke i hjemmet, har signifikant

lavere risiko for at begå ny kriminalitet to år efter endt afsoning sammenlig-

net med gruppen af unge, som har afsonet i fængsel. For færdselslovsover-

trædere findes ikke en statistisk signifikant effekt af at afsone med fodlænke

i hjemmet. Det skal her bemærkes, at denne del af undersøgelsen indeholder

metodiske vanskeligheder i form af tvivl om kontrolgruppens grad af sam-

menlignelighed, hvilket betyder, at resultatet er forbundet med usikkerhed.

Justitsministeriet har ikke kendskab til nyere danske undersøgelser af den

kriminalpræventive effekt af henholdsvis samfundstjeneste og afsoning med

elektronisk fodlænke i hjemmet.

Jeg kan i øvrigt bemærke, at regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti og Det Konservative Folkeparti med aftalen om kriminalforsor-

gens økonomi 2022-2025 har besluttet, at samfundstjeneste også skal kunne

udføres hos private erhvervsvirksomheder, såfremt den enkelte virksomhed

er indstillet på at modtage samfundstjenesteyderen.

Derudover har aftaleparterne besluttet, at reglerne for udslusning skal juste-

res, så flere indsatte fremadrettet kan afsone den sidste del af deres straf i

kriminalforsorgens udslusningsfængsler eller i eget hjem med fodlænke. I

den forbindelse oprettes fire nye udslusningsfængsler, som skal fordeles

geografisk på tværs af Danmark.

Regeringen forventer at fremsætte et lovforslag herom i indeværende folke-

tingssamling.

Jørgensen, T. T. (2011):

Afsoning i hjemmet. En effektevaluering af fodlænkeordningen.

Justitsministeriets Forskningskontor.

Side 3/3