Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2537782_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. marts 2022
Politikontoret
Poul Stampe Berggreen
2022-0030-7208
2325380
Besvarelse af spørgsmål nr. 550 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 550 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. februar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 550: Spm. om kommentar til artiklen "Taget 31 gange uden kørekort – nu risikerer han at få konfiskeret to biler, tv2nord.dk, den 11/1-22 m.m., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 550 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen
”Taget
31 gange uden kø-
rekort
– nu risikerer han at få konfiskeret to biler”, tv2nord.dk,
den 11. januar 2022, og vil ministeren redegøre for sagen samt
tilkendegive, hvad regeringen vil gøre for at imødegå den slags
ekstreme tilfælde af manglende respekt for loven?”
Svar:
Af principielle grunde er jeg meget tilbageholdende med at udtale mig om
konkrete sager, som er under behandling ved politiet, anklagemyndigheden
eller domstolene. Det er dog vigtigt for mig at slå fast, at vi som samfund
ikke skal acceptere, at en gruppe personer føler sig hævet over loven og
udsætter andres liv for fare ved deres vanvittige kørsel. Det skaber utryghed,
og derfor skal vanvidskørsel bekæmpes med hårde midler.
Regeringen indgik derfor i december 2020 en aftale mod vanvidsbilisme
med et bredt flertal i Folketinget. Aftalen indeholdt bl.a. markante strafskær-
pelser for vanvidsbilisme og en styrkelse af politiets mulighed for at beslag-
lægge køretøjer brugt til vanvidskørsel.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har modtaget et bidrag fra Nordjyllands Politis via
Rigspolitiet og forelagt dette for Statsadvokaten i Viborg med anmod-
ning om en udtalelse.
Nordjyllands Politi har bl.a. oplyst følgende:
”Sagen vedrører en 27-årig
mand, som nu er tiltalt for i
alt 83 forhold begået i perioden fra den 28. maj 2018 til
den 17. januar 2021.
En lang række af forholdene i sagen vedrører overtræ-
delser af færdselsloven, herunder 13 forhold vedrørende
kørsel med hastigheder over den på stedet tilladte ha-
stighed og 32 tilfælde af kørsel uden førerret.
De 32 kørsler uden førerret er sket i flere forskellige bi-
ler, hvoraf den tiltalte alene har været ejer af to af bilerne
på det relevante kørselstidspunkt. I henhold til gældende
ret på kørselstidspunkterne var der således ikke mulig-
hed for at beslaglægge og konfiskere de anvendte
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 550: Spm. om kommentar til artiklen "Taget 31 gange uden kørekort – nu risikerer han at få konfiskeret to biler, tv2nord.dk, den 11/1-22 m.m., til justitsministeren
køretøjer, som tiltalte ikke ejede. De to anvendte biler,
som tiltalte ejede på kørselstidspunktet, beslaglagde po-
litiet henholdsvis den 20. februar 2020 og den 2. august
2020.
Herudover er der i sagen rejst tiltale for bl.a. overtræ-
delse af straffelovens § 121 (fornærmelig tiltale af of-
fentlig ansat), § 293 a (brugstyveri af motorkøretøj), lov
om euforiserende stoffer og fyrværkeriloven.
Nordjyllands Politi sendte den 22. juni 2020 sagens før-
ste forhold til Retten i Aalborg med henblik på afgørelse
som tilståelsessag. Inden sagen blev berammet til ho-
vedforhandling den 9. december 2020, fremsendte
Nordjyllands Politi tre gange yderligere forhold til ret-
ten.
Forsvareren underrettede den 8. december 2020 retten
om, at den 27-årige ikke kunne tilstå forholdene. Rets-
mødet den følgende dag blev derfor aflyst, og retten
sendte sagen tilbage til politiet med henblik på tiltale-
rejsning som domsmandssag.
Nordjyllands Politi fremsendte den 21. april 2021 ankla-
geskrift til Retten i Aalborg med anmodning om beram-
melse af en domsmandssag med omfattende vidneførsel.
Anklageskriftet indeholdt ud over de tidligere forhold i
sagen en række yderligere forhold.
Retten i Aalborg berammede sagen til hovedforhandling
den 10., 11. og 12. januar 2022, men retssagen blev af-
lyst, da den tiltalte dagen før første retsmøde blev testet
positiv for covid-19.
Sagen er nu af retten berammet til hovedforhandling den
24., 25. og 26. oktober 2022.”
Statsadvokaten i Viborg har henholdt sig til Nordjyllands Politis ud-
talelse. Rigsadvokaten kan ligeledes henholde sig til Nordjyllands Po-
litis udtalelse.”
Side 3/3