Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2537812_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. marts 2022
Politikontoret
Michelle Knudsen
2022-0030-7207
2323721
Besvarelse af spørgsmål nr. 546 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 546 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. februar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om kommentar til artiklen "Politiet opgiver at opklare overfald på 80-årig, sn.dk, den 6/1-22, og om redegørelse for sagen og politiets efterforskning, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 546 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen "Politiet opgiver at opklare
overfald på 80-årig”,
sn.dk, den 6. januar 2022, og vil ministeren
på den baggrund redegøre for sagen og politiets efterforskning,
samt om der er indhentet videoovervågning i området?”
Svar:
1.
Som justitsminister er det afgørende for mig at sikre, at alle danskere skal
kunne bevæge sig frit og føle sig trygge. Den hændelse, der omtales i spørgs-
målet, illustrerer behovet for at øge trygheden i Danmark, og regeringen har
derfor allerede taget en række væsentlige skridt, der skal sætte hårdt ind over
for utryghedsskabende adfærd og kriminalitet.
Regeringen præsenterede i oktober 2019 trygheds- og sikkerhedspakken
”Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum”, hvorved politiets efterforsk-
ningsmuligheder blev styrket markant gennem øget tv-overvågning, herun-
der ved en kraftig udvidelse af anvendelsesområdet og 300 nye tryghedska-
meraer. Den øgede overvågning skal sikre, at politiet har de fornødne mu-
ligheder for hurtigt at kunne identificere og lokalisere potentielle gernings-
mænd. Endvidere præsenterede regeringen i oktober 2020 udspillet
”Tryg-
hed for
alle danskere”, og centrale dele af udspillet blev vedtaget den 3. juni
2021 af et bredt flertal af Folketinget.
Senest har regeringen den 14. november
2021 præsenteret udspillet ”Et tryg-
gere Danmark”.
Med udspillet indføres der flere tiltag, der skal skabe større
tryghed i nattelivet, på gader og S-togsstationer.
Desuden har vi med den seneste flerårsaftale for politiets og anklagemyn-
dighedens økonomi iværksat en række tiltag, herunder en nærhedsreform af
politiet, der styrker politiets tilstedeværelse i hele Danmark med bl.a. 20 nye
nærpolitienheder, 110 ekstra lokalbetjente frem mod 2023 og flere bered-
skabspatruljer i form af ca. 100 ekstra patruljevagter á 8 timer om ugen.
2.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestsjællands Politi, som har oplyst, at politikred-
sen den 13. august 2021 kl. 09.30 modtog en anmeldelse fra en
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om kommentar til artiklen "Politiet opgiver at opklare overfald på 80-årig, sn.dk, den 6/1-22, og om redegørelse for sagen og politiets efterforskning, til justitsministeren
80-årig mand om, at han den foregående dag den 12. august
2021 først på aftenen på Industrivej i Tølløse var blevet udsat
for vold ved spark, ligesom han var blevet truet til at udlevere
250 kr. i kontanter. Forurettede beskrev gerningspersonerne
som en gruppe på fire drenge i alderen 16-17 år og af anden
etnisk oprindelse end dansk. Forurettede kunne ikke huske, om
han blev sparket af en eller flere af gerningspersonerne.
Forurettede oplyste, at han efter overfaldet, hvor han ikke blev
påført behandlingskrævende skader, var blevet hjulpet af en per-
son på stedet og herefter ved hjælp af sin rollator havde været i
stand til at komme hjem til sin bopæl.
Politiet har gennemset videoovervågning fra en dagligvarebutik,
hvor forurettede forinden overfaldet havde været, men der sås
ingen personer, der svarede til gerningsmændenes signalement,
ligesom ingen personer blev set følge efter forurettede. Gen-
nemsyn af overvågningsmateriale fra yderligere en dagligvare-
butik har heller ikke kunnet bidrage til sagens oplysning, lige-
som det ikke har været muligt at finde andet overvågningsmate-
riale eller andre spor.
Overfaldet på forurettede blev beskrevet i pressen, og der blev
efterlyst vidner, herunder det vidne, der havde hjulpet foruret-
tede efter overfaldet, hvilket dog ikke førte til afgørende nye op-
lysninger.
Samlet set har det således ikke været muligt at opklare sagen.
Anklagemyndigheden traf den 6. december 2021 afgørelse om
at standse efterforskningen i medfør af retsplejelovens § 749,
stk. 2. Ved afgørelsen blev der bl.a. lagt vægt på, at politiets ef-
terforskning ikke havde ført til identificering af mulige ger-
ningsmænd til forbrydelsen.
Afgørelsen blev den 6. december 2021 sendt til forurettede, her-
under med klagevejledning og oplysning om, at efterforsknin-
gen kan genoptages, såfremt der kommer nye oplysninger af væ-
sentlig betydning for sagen.
Afgørelsen er ikke påklaget af forurettede.
Efter afgørelsen er hændelsen og oplysningen om, at politiet
ikke har opklaret sagen været beskrevet i pressen den 6. januar
2022, hvilket ikke har ført til nye henvendelser i sagen.”
Side 3/3