Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2536940_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. marts 2022
Forvaltningsretskontoret
Anna Seneberg Winkel
2022-0030-7190
2321326
Besvarelse af spørgsmål nr. 540 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 540 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. februar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Rasmus Krogh Pedersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om, hvorvidt miljøoplysningslovens regler kan overføres og anvendes ift. aktindsigt i alle typer oplysninger, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 540 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af udvalgets høring om offentlig-
hedsloven den 26. januar 2022 redegøre for, hvorvidt miljøop-
lysningslovens regler kan overføres og anvendes i forhold til
aktindsigt i alle typer oplysninger, og vil ministeren redegøre for
sin holdning hertil?”
Svar:
Lov om aktindsigt i miljøoplysninger (miljøoplysningsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 980 af 16. august 2017, gennemfører EU-direktivet om of-
fentlig adgang til miljøoplysninger (direktiv 2003/4/EF) og konventionen
om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt
adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventio-
nen) i dansk ret.
Det følger af § 2, stk. 1, i miljøoplysningsloven, at enhver har ret til at blive
gjort bekendt med miljøoplysninger under de betingelser og med de undta-
gelser, der følger af lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven)
og forvaltningsloven, jf. dog stk. 2-6 og § 3.
Det fremgår af miljøoplysningslovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at henvisninger i
loven til bestemmelser i offentlighedsloven skal forstås som henvisninger
til de pågældende bestemmelser i offentlighedsloven fra 1985, jf. lov nr. 572
af 19. december 1985. Miljøoplysningsloven indebærer således navnlig, at
anmodninger om aktindsigt i miljøoplysninger skal behandles efter reglerne
i den tidligere offentlighedslov fra 1985.
Offentlighedsloven fra 1985 blev ophævet i forbindelse med vedtagelsen af
den gældende offentlighedslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar
2020, som trådte i kraft den 1. januar 2014.
Den gældende offentlighedslov er baseret på betænkning nr. 1510/2009 fra
Offentlighedskommissionen. Det overordnede sigte med kommissionens ar-
bejde var ifølge dens kommissorium at udbygge offentlighedslovens grund-
læggende princip om åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige
forvaltning og i den forbindelse tilpasse loven til nutidens forhold, herunder
i relation til den udvikling, der havde fundet sted med hensyn til bl.a. stats-
lige selskaber, udlicitering, digitalisering samt nye og ændrede samarbejds-
strukturer i forvaltningen.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om, hvorvidt miljøoplysningslovens regler kan overføres og anvendes ift. aktindsigt i alle typer oplysninger, til justitsministeren
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 541 fra
Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3