Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2535752_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. marts 2022
Strafferetskontoret
Rune Kistrup
2022-0030-7195
2321661
Besvarelse af spørgsmål nr. 537 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 537 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. februar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 537: Spm. om ministeren er enig i, at trusler mod fængselsfunktionærer og andre ansatte i landets fængsler ikke ender med at blive ført til doms for de pågældende, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 537 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er
ministeren enig i, at trusler mod fængselsfunktionærer og
andre ansatte i landets fængsler ikke ender med at blive ført til
doms for de pågældende, som beskrevet i artiklen: ”Er det gratis
at true en fængselsbetjent
på livet”, Fængselsforbundet.dk, den
2. feb. 2022? Og mener ministeren, at indsatte, der for nuvæ-
rende truer landets fængselsbetjente, vil stoppe med at udgyde
disse trusler, når der tilsyneladende ikke er nogle retlige konse-
kvenser for dem?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1.
Rigsadvokaten har indhentet oplysninger fra Københavns
Politi om de sager, der er omtalt i den artikel, der er henvist til i
spørgsmålet. Københavns Politi har i den forbindelse oplyst, at
der er tale om to sager med forskellige gerningsmænd mod den
samme forurettede fængselsbetjent.
Den ene sag vedrører en gerningsmand, der i oktober 2020 blev
anmeldt for overtrædelse af straffelovens § 119 ved at have
truet, spyttet mod samt slået ud efter en fængselsbetjent. Tiltalte
blev i januar 2021 ved byrettens dom idømt 2 års fængsel og
udvist for andre forhold, hvilket han ankede til landsretten. Den
26. marts 2021 afgjorde Københavns Politi § 119-sagen med et
tiltalefrafald i medfør af retsplejelovens § 722, nr. 7, jf. § 1, nr.
4, i bekendtgørelse nr. 792 af 18. juni 2018, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 1957 af 10. december 2020, der giver mulig-
hed for at slutte sager om overtrædelse af straffelovens § 119,
stk. 1, § 119 b og § 244 med et tiltalefrafald, når der er tale om
meget begrænset voldsanvendelse mv., og der ikke er sket bety-
delig skade på den forurettede.
Tiltalefrafaldet blev efterfølgende påklaget til Statsadvokaten i
København, der omgjorde afgørelsen herom. Da domfældte ef-
terfølgende frafaldt sin anke, og dommen på to år herefter var
endelig, sluttede Københavns Politi i juli 2021 på ny § 119-sa-
gen med et tiltalefrafald. Tiltalefrafaldet blev denne gang med-
delt i medfør af retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 4, som giver
hjemmel til meddele tiltalefrafald i sager, hvor straffelovens §
10 b eller § 89 er anvendelig, når det skønnes, at ingen eller kun
en ubetydelig straf ville blive idømt, og at domfældelse heller
ikke i øvrigt vil være af væsentlig betydning.
Side 2/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 537: Spm. om ministeren er enig i, at trusler mod fængselsfunktionærer og andre ansatte i landets fængsler ikke ender med at blive ført til doms for de pågældende, til justitsministeren
Det nye tiltalefrafald blev også indbragt for Statsadvokaten i
København, der omgjorde afgørelsen herom. Politiet har heref-
ter rejst tiltale i sagen, og sagen er nu berammet til foretagelse
ved Københavns Byret i januar 2023.
Den anden sag vedrører ligeledes overtrædelse af straffelovens
§ 119 ved spyt i ansigtet mod en fængselsbetjent. Københavns
Politi rejste i april 2020 tiltale for overtrædelse af straffelovens
§ 119, og sagen blev berammet til hoveforhandling i oktober
2021. I marts 2021 blev tiltalte fundet skyldig og dømt i en an-
den sag, hvorefter Københavns Politi trak § 119-sagen tilbage
fra retten med henblik på udfærdigelse af påtaleopgivelse i med-
før af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, som giver hjemmel til
at påtaleopgive sager, hvor straffelovens §§ 10 b eller 89 ville
være anvendelig, hvis sigtede var at finde skyldig, når det skøn-
nes, at ingen eller kun en ubetydelig straf ville blive idømt, og
at domfældelse heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig betyd-
ning.
Påtaleopgivelsen blev efterfølgende påklaget til Statsadvokaten
i København, der omgjorde afgørelsen herom. Sagen er nu frem-
sendt til retten med anklageskrift.
2.
Rigsadvokaten kan supplerende oplyse, at Statsadvokatens i
Københavns omgørelse af de af Københavns Politi meddelte til-
talefrafald og påtaleopgivelse ses at være i overensstemmelse
med praksis. Det fremgår således af Rigsadvokatens redegørelse
af 29. juni 2020 om anvendelse af tiltalefrafald i praksis, at der
som udgangspunkt altid rejses tiltale for overtrædelse af straffe-
lovens § 119 eller andre relevante straffelovsbestemmelser i sa-
ger om vold og trusler mod fængselspersonale, når betingelserne
i øvrigt er opfyldt. Politikredsene er, hvilket fremgår af redegø-
relsen, særligt tilbageholdende med at anvende tiltalefrafald i de
sager, hvor § 119 overtrædelsen omfatter vold og ikke alene
trusler.
Det fremgår endvidere af redegørelsen, at vurderingen af, hvor-
vidt der skal meddeles et tiltalefrafald, foretages efter retspleje-
lovens regler. Da tiltalefrafald er en
sanktion
dvs. har karakter
af en straf
er det i alle tilfælde en forudsætning for at kunne
meddele et sådant, at sigtedes skyld er utvivlsom, eller at alle
faktiske omstændigheder i forbrydelsens gerningsindhold er er-
kendt. Hvorvidt der i en sag skal meddeles et tiltalefrafald vil
herudover altid afhænge af en helt konkret vurdering af samtlige
omstændigheder i sagen.
Det fremgår desuden af redegørelsen, at tiltalefrafald kan fore-
komme både med og uden vilkår. Et betinget tiltalefrafald med
vilkår vil fremgå af straffeattesten, mens et tiltalefrafald uden
vilkår ikke optages på straffeattesten.
Side 3/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 537: Spm. om ministeren er enig i, at trusler mod fængselsfunktionærer og andre ansatte i landets fængsler ikke ender med at blive ført til doms for de pågældende, til justitsministeren
3.
Rigsadvokaten har endelig undersøgt mulighederne for at
trække oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS)
om overfald på fængselsansatte.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-
bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgø-
relser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod
ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret
karakter, herunder om den forurettedes ansættelsesforhold.
Der findes ikke i POLSAS selvstændige gerningskoder vedrø-
rende ”fysiske overfald eller trusler mod fængselsansatte”. Det
er derfor ikke muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at til-
vejebringe oplysninger herom. Det vil således forudsætte en
omfattende manuel gennemgang af et stort antal sager vedrø-
rende vold eller trusler mod offentligt ansatte, hvis oplysninger
herom skal tilvejebringes.”
Af principielle grunde er jeg meget tilbageholdende med at udtale mig om
konkrete sager, der er under behandling ved politiet, anklagemyndigheden
eller domstolene.
Det må dog stå klart for enhver, at vi ikke skal acceptere, at de ansatte i
vores fængsler bliver udsat for vold eller trusler. De ansatte udfører hver dag
en vigtig samfundsmæssig opgave med at sikre trygheden i vores samfund
og skal derfor ikke gå på arbejde med frygten for at blive udsat for vold af
de indsatte. Derfor er jeg også meget optaget af, at der bliver slået hårdt ned
i sådanne tilfælde, og at der bliver fulgt ordentligt op over for de ansatte,
som er blevet udsat for vold.
I den forbindelse er jeg også glad for, at der for nylig blev indgået en ny
flerårsaftale for kriminalforsorgen, bl.a. med deltagelse af spørgerens parti,
hvor der tages en række initiativer for at styrke sikkerheden og sikre mere
konsekvens over for de hårdeste indsatte.
Med aftalen fordobles strafniveauet for vold begået mod ansatte i kriminal-
forsorgens institutioner
f.eks. over for fængselsbetjente. Derudover er af-
talepartierne enige om, at der skal indføres et nyt disciplinærstraffesystem,
hvor der bl.a. skal være fokus på nultolerance over for indsatte, der udviser
Side 4/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 537: Spm. om ministeren er enig i, at trusler mod fængselsfunktionærer og andre ansatte i landets fængsler ikke ender med at blive ført til doms for de pågældende, til justitsministeren
foragt for fællesskabet i fængsler og arrester, og som gentagne gange bryder
reglerne i fængslet, eksempelvis ved verbalt at overfalde en fængselsbetjent.
Der skal som led heri indføres en konsekvensordning, hvor der ved tredje
forseelse udløses en yderligere mærkbar og markant reaktion, så den ind-
satte oplever en reel konsekvens af en gentagen uacceptabel adfærd.
Side 5/5