Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2600113_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. juni 2022
Sikkerhedskontor I
Tenna Overby
2022-0030-7187
2318173
Besvarelse af spørgsmål nr. 531 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 531 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Britt Bager (KF).
Mattias Tesfaye
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om, hvad der er gået galt i PET’s screening af den 30-årige afghaner, som beskrevet i artiklen: Myndigheder satte udvist afghaner på evakueringsliste: Nu vil de have ham dømt for ulovlig indrejse, dr.dk, den 1. februar 2022, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 531 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren eventuelt i fortrolig form redegøre for, hvad der
er gået galt i PET’s screening af den 30-årige afghaner, som be-
skrevet i artiklen: ”Myndigheder satte udvist afghaner på eva-
kueringsliste: Nu vil de have ham dømt for ulovlig indrejse”,
dr.dk, den 1. februar 2022?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:
”1. I forhold til beslutningen om evakuering af enkeltpersoner
fra Afghanistan har Udenrigsministeriets rolle som myndighed
været at fastslå, om en given person faldt inden for den politiske
aftale af 11. august 2021 om nye støttetiltag for truede afghan-
ske repræsentationsansatte med dansk tilknytning eller den ef-
terfølgende politiske forståelse af 14. august 2021, som dannede
grundlag for evakueringen. Når dette i et givet tilfælde var fast-
slået, sendte Udenrigsministeriet den pågældendes navn til PET
med henblik på sikkerhedsmæssig screening. Når dette ikke af-
stedkom bemærkninger fra PET, kunne den pågældende person
tilbydes evakuering.
2.
For så vidt angår den konkrete sag, kan Udenrigsministeriet
oplyse følgende:
Den pågældende henvendte sig den 13. august 2021 til Forsvars-
ministeriet med en anmodning om evakuering fra Afghanistan
til Danmark. Henset til den politiske forståelse af 14. august
2021, der blandt andet omfattede afghanere, der havde haft an-
sættelse på den danske ambassade i Kabul forud for de foregå-
ende to år, blev anmodningen den 16. august 2021 viderefor-
midlet til Udenrigsministeriet med henblik på at håndtere ansøg-
ningen inden for rammerne af den politiske aftale og forståelse
om evakuering.
Af evakueringsanmodningen af 13. august 2021 indgik doku-
mentation for vedkommendes tidligere ansættelse på ambassa-
den.
Efter anmodning fra Udenrigsministeriet fremsendte den pågæl-
dende den 19. august 2021 yderligere oplysninger for at doku-
mentere sit tidligere ansættelsesforhold i form af et fratrædel-
sesbrev fra ambassaden i Kabul.
Side 2/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om, hvad der er gået galt i PET’s screening af den 30-årige afghaner, som beskrevet i artiklen: Myndigheder satte udvist afghaner på evakueringsliste: Nu vil de have ham dømt for ulovlig indrejse, dr.dk, den 1. februar 2022, til justitsministeren
I forskellige dele af dokumentationen for ansættelse var den på-
gældendes mellemnavn på ambassadens brevpapir stavet på to
forskellige måder. De to stavemåder udgør en fonetisk betinget
forskel, som bunder i oversættelsen fra det arabiske alfabet, og
begge stavemåder er korrekte i afghansk sammenhæng.
For at verificere ansættelsesforholdet på baggrund af den frem-
sendte dokumentation blev vedkommende endvidere slået op i
Udenrigsministeriets personalesystem på baggrund af den sta-
vemåde af navnet, som fremgik af fratrædelsesbrevet, hvoraf det
fremgik, at vedkommende havde været ansat på ambassaden fra
den 9. marts 2014 til den 11. februar 2015. Det blev hermed
fastslået af Udenrigsministeriet, at vedkommende umiddelbart
faldt inden for den politiske forståelse af 14. august 2021 om
evakuering.
Den 20. august 2021 fremsendte Udenrigsministeriet kl. 11.24
en opdateret evakueringsliste til PET med henblik på sikker-
hedsscreening forud for et eventuelt tilbud om evakuering. Der
var i alt 383 navne på listen, hvor der indgik 17 nye navne regi-
streret den 20. august 2021, herunder navnet på den pågældende
person. Personens navn var stavet på den ene af de to korrekte
måder som fremgik af dokumentationen for ansættelse på am-
bassadens brevpapir, men som dog ikke var den, der var anvendt
i personalesystemet. Der var i forbindelse med sagsbehandlin-
gen af evakueringslisten etableret praksis i Udenrigsministeriet
for, at personerne kun fremgik med ét navn på listen, hvorfor
den pågældende kun fremgik med den ene af de to stavemåder.
Eftersom PET ikke havde bemærkninger til den pågældende på
baggrund af oplysning om navnet, sendte Udenrigsministeriet
den 20. august 2021 kl. 22:04 besked til vedkommende om, at
han og hans kone og to børn nu var optaget på evakueringslisten.
Det bemærkes, at den pågældende fik meddelt sit indrejseforbud
efter afslutning af sit ansættelsesforhold på ambassaden, og at
den pågældende ikke selv oplyste om indrejseforbuddet i for-
bindelse med anmodningen om evakuering.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-
hentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst
følgende:
”Det bemærkes indledningsvist, at oplysninger om konkrete sa-
ger eller hvilke skridt PET foretager i forbindelse med sikker-
hedsscreeninger er klassificerede. Det skyldes bl.a., at de perso-
ner, der skal undersøges, ikke skal have mulighed for at vide,
hvordan screeningen foregår.
Side 3/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om, hvad der er gået galt i PET’s screening af den 30-årige afghaner, som beskrevet i artiklen: Myndigheder satte udvist afghaner på evakueringsliste: Nu vil de have ham dømt for ulovlig indrejse, dr.dk, den 1. februar 2022, til justitsministeren
Det bemærkes i den forbindelse, at Folketingets Udvalg vedrø-
rende Efterretningstjenesterne er oprettet med det formål at have
indseende med efterretningstjenesterne, jf. § 1, stk. 1, i lov om
etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretnings-
tjenester (UET-loven).
For så vidt angår de nærmere omstændigheder omkring evaku-
eringen fra Afghanistan, herunder vilkårene for identitetstjek og
sikkerhedsscreening, henviser PET generelt til den myndigheds-
evaluering, der blev offentliggjort på Udenrigsministeriets
hjemmeside den 25. februar 2022. Heraf fremgår bl.a. følgende:
PET oplyser til Udenrigsministeriet m.fl. forud for selve
evakueringen i forbindelse med myndighedernes drøf-
telse af sikkerhedsscreening af de evakuerede fredag den
13. august 2021, at der kun vil blive mulighed for en hur-
tig screening, og at den endelige identitetskontrol først
vil blive foretaget af politiet under indrejsekontrollen
ved ankomst til Københavns Lufthavn.
Udenrigsministeriet sendte forud for tilbud om evakue-
ring tilgængelige oplysninger til PET, og at hastigheden,
hvormed der blev delt oplysninger fra Udenrigsministe-
riet til PET om personer med henblik på sikkerheds-
screening, var høj.
PET’ sikkerhedsscreening skete på baggrund af Uden-
rigsministeriets umiddelbart tilgængelige oplysninger,
der ofte var mangelfulde og i nogle tilfælde fejlbehæf-
tede.
Den form som oplysningerne blev fremsendt i fra Uden-
rigsministeriet vanskeliggjorde PET’s sikkerhedsscree-
ning.
Oplysninger om de enkelte personer – herunder stave-
måder af navne – var svære at gennemskue uden supple-
rende oplysninger om fødselsdato og/eller egentlig bag-
vedliggende ID-dokumentation. Det skabte i flere til-
fælde usikkerhed om identiteten, hvilke havde betydning
for screeningens effektivitet og kvalitet.
Den egentlige screening fandt derfor sted hos de rele-
vante myndigheder efter ankomst til Danmark, herunder
i forbindelse med indrejsekontrol.
For så vidt angår omstændighederne i den konkrete sag henvises
til Udenrigsministeriets bidrag.”
Side 4/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om, hvad der er gået galt i PET’s screening af den 30-årige afghaner, som beskrevet i artiklen: Myndigheder satte udvist afghaner på evakueringsliste: Nu vil de have ham dømt for ulovlig indrejse, dr.dk, den 1. februar 2022, til justitsministeren
Justitsministeriet kan afslutningsvist bemærke, at den pågældendes indrej-
seforbud efter det oplyste er registreret i politiets registre med den stave-
måde, som ikke blev sendt til screening hos PET.
Side 5/5