Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2535855_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
1. marts 2022
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Mikkel Hartz Reenberg
Sagsnr.: 2022-0030-7179
Dok.:
2317650
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 529 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 529 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Patrick Kofod Holm Schack
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 529: Spm. om, hvorfor Justitsministeriet ikke af egen drift har oversendt Rigsrettens dom til Kriminalforsorgen med anmodning om fuldbyrdelse af straffen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 529 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvorfor Justitsministeriet ikke af egen
drift har oversendt Rigsrettens dom til Kriminalforsorgen med
anmodning om fuldbyrdelse af straffen?”
Svar:
Justitsministeriet oversendte den 1. februar 2022 en orientering til Retsud-
valget vedrørende det videre forløb i forhold til Rigsrettens dom i sagen med
fhv. minister Inger Støjberg, jf. Retsudvalget 2021-22 REU Alm. del
Bilag
146. Orienteringen blev oprindeligt sendt til Retsudvalget i fortrolig form
den 18. januar 2022.
Som det fremgår af orienteringen, blev der afsagt dom i sagen den 13. de-
cember 2021, og Justitsministeriets departement anmodede den 7. januar
2022 kriminalforsorgen om at fuldbyrde dommen. Det følger i den forbin-
delse bl.a. af rigsretslovens § 72, at justitsministeren drager omsorg for dom-
mens fuldbyrdelse.
Som det ligeledes fremgår af orienteringen, skete oversendelsen til krimi-
nalforsorgen på baggrund af en henvendelse fra Inger Støjbergs advokat den
6. januar 2022. Baggrunden herfor var, at ministeriet ikke var opmærksom
på, at kriminalforsorgen skulle modtage en fuldbyrdelsesanmodning fra mi-
nisteriet, før der blev igangsat skridt til fuldbyrdelse af dommen. I alminde-
lige straffesager er det anklagemyndigheden, der er ansvarlig for oversen-
delse af straffedomme til kriminalforsorgen.
Som det endvidere fremgår af orienteringen, har kriminalforsorgen oplyst,
at der ikke herved gik længere tid end gennemsnittet for almindelige straf-
fesager fra endelig dom afsiges, til kriminalforsorgen modtager fuldbyrdel-
sesordren. Uanset dette er det beklageligt, at Justitsministeriet ikke tidligere
var opmærksom på, at fuldbyrdelsen af den ved Rigsrettens dom idømte
straf afventede en formel anmodning herom fra Justitsministeriet.
Side 2/2