Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2535823_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. marts 2022
Politikontoret
Nanna de Fønss
2022-0030-7181
2317997
Besvarelse af spørgsmål nr. 527 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 527 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Louise Degn Brammer
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm. om en oversigt over, hvilke spor og initiativer der i dag er iværksat ift. bekæmpelse af digital kriminalitet i bred forstand, og hvilke initiativer eller tiltag, regeringen planlægger at præsentere i 2022, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 527 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af samrådet i Retsudvalget den 1.
februar om sagsbehandlingstider for sager vedrørende online
økonomisk kriminalitet oversende en oversigt over, hvilke spor
og initiativer der i dag er iværksat i forhold til bekæmpelse af
digital kriminalitet i bred forstand, og hvilke initiativer eller til-
tag, regeringen planlægger at præsentere i 2022?”
Svar:
Digital kriminalitet er et stigende problem. På Justitsministeriets område har
regeringen derfor taget en række væsentlige skridt for at styrke indsatsen
mod den digitale kriminalitet.
Med flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023 har vi iværksat flere initiativer på området. For så vidt angår en styrket
indsats mod it-relateret økonomisk kriminalitet har vi bl.a. besluttet at
igangsætte et arbejde med at undersøge mulige nye initiativer om forebyg-
gelse og forhindring
– såkaldt ”disruption” –
af it-relateret økonomisk kri-
minalitet. Samtidig er det aftalt at se på politiets og anklagemyndighedens
mulighed for at inddrage relevante hensyn, når det besluttes, om en sag skal
efterforskes. Det kan f.eks. være hensyn til, om anmelder har været udsat
for et tab.
Regeringen forventer i indeværende folketingssamling at fremsætte et lov-
forslag, hvor der med henblik på udmøntning af ovennævnte initiativ om
disruption af it-relateret økonomisk kriminalitet bl.a. lægges op til at udvide
politiets adgang til at blokere hjemmesider. Der lægges med forslaget op til,
at der skal kunne ske blokering, hvis der er grund til at antage, at der fra
hjemmesiden begås bestemte overtrædelser af straffeloven, herunder ek-
sempelvis § 279 a (databedrageri), § 281 (afpresning) eller 290 a (hvidvask).
Der lægges endvidere op til, at politiet i de pågældende tilfælde får adgang
til at træffe beslutning om blokering uden forudgående retskendelse, hvis
blokeringens øjemed ville forspildes, såfremt retskendelse skulle afventes.
Politiet vil således få flere og bedre muligheder for at blokere hjemmesider,
end tilfældet er i dag.
Endvidere har vi med flerårsaftalen pr. 1. januar 2022 etableret National
Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der bl.a. skal bistå politikredsenes ef-
terforskninger af it-relateret kriminalitet. Med etableringen af NSK samles
Side 2/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm. om en oversigt over, hvilke spor og initiativer der i dag er iværksat ift. bekæmpelse af digital kriminalitet i bred forstand, og hvilke initiativer eller tiltag, regeringen planlægger at præsentere i 2022, til justitsministeren
nogle af de mest specialiserede politi- og anklagerfaglige kompetencer med
henblik på at styrke efterforskningen af de mest komplekse sager.
I takt med at der uddannes flere politibetjente via meroptaget i 2021, vil der
samtidig blive tilført yderligere politibetjente til enheden for at styrke ind-
satsen med at bekæmpe de kriminalitetsformer, som er særligt prioriteret
eller i vækst.
For så vidt angår digital kriminalitet mere bredt kan desuden nævnes, at det
med flerårsaftalen er besluttet, at der skal etableres en digital patruljeenhed,
som bl.a. skal patruljere synligt i åbne grupper på sociale medier på inter-
nettet for at forebygge kriminalitet, f.eks. digitale krænkelser, eller som led
i en tryghedsskabende indsats.
Regeringen har desuden ved en nylig ændring af straffeloven skærpet straf-
fen for trusler om vold, der har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer
i den offentlige debat eller i øvrigt har til formål at forhindre den forurettede
i at bruge sin ytringsfrihed i den offentlige debat. Strafskærpelsen gælder
bl.a. trusler, der fremsættes på baggrund af ytringer fremsat på internettet
eller i massemedier. Ændringen medfører, at der som udgangspunkt sker en
fordobling af strafniveauet i forhold til den straf, der ellers ville være frem-
sat af domstolene for tilsvarende trusler.
Derudover er der sat fokus på digitale overgreb som f.eks. deling af seksuelt
og andet krænkende materiale. Det er vigtigt, at vi som samfund sikrer, at
vi har en effektiv lovgivning, der i videst muligt omfang sørger for, at per-
soner, der begår digitale overgreb, straffes. I forlængelse af flerårsaftalen og
som led i udspillet ”Værn mod voksne der krænker børn”, som blev lanceret
den 17. maj 2021, har regeringen derfor bedt en arbejdsgruppe om bl.a. at
undersøge, om de nugældende regler i straffeloven på området for digitale
overgreb er tilstrækkelige. Arbejdsgruppen forventes at komme med sine
anbefalinger snarest.
Herudover kan det nævnes, at regeringen den 15. august 2021 præsenterede
et udspil om sociale medier, der bl.a. indeholder initiativer om regulering af
ulovligt indhold på sociale medier og større transparens om platformenes
indholdsmoderation. Regeringen ønsker med udspillet at understrege, at de
største sociale medier skal påtage sig et større ansvar i forhold til bekæm-
pelsen af ulovligt indhold, og at ansvaret skal modsvare den betydning og
indflydelse, som sociale medier har i samfundet i dag. Udspillet indeholder
Side 3/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm. om en oversigt over, hvilke spor og initiativer der i dag er iværksat ift. bekæmpelse af digital kriminalitet i bred forstand, og hvilke initiativer eller tiltag, regeringen planlægger at præsentere i 2022, til justitsministeren
13 initiativer på tre fronter: Skærpet fokus på sociale mediers ansvar i for-
hold til ulovligt indhold, bedre beskyttelse af brugere på sociale medier og
målrettet indsats for en sikker tilstedeværelse for børn og unge på sociale
medier.
Regeringen har som opfølgning på udspillet bl.a. fremsat et lovforslag om
kriminalisering af identitetsmisbrug. Identitetsmisbrug har ikke hidtil været
særskilt kriminaliseret i straffeloven. I takt med en øget digitalisering af
samfundet, herunder at kommunikationen mellem mennesker i stigende
grad sker via sociale medier, opstår en øget risiko for identitetsmisbrug, som
ikke nødvendigvis sker med uberettiget økonomisk vinding for øje, men
som ikke desto mindre kan opleves som krænkende for den, der får misbrugt
sin identitet. Forbuddet mod identitetsmisbrug skal gælde generelt, det vil
sige både når misbruget foregår på og uden for internettet.
Som justitsminister er det afgørende for mig at sikre borgernes tryghed, og
det gælder selvsagt både fysisk og digitalt. Jeg vil derfor i den kommende
tid se nærmere på, om der skal gøres yderligere på området.
Side 4/4