Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2537798_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. marts 2022
Strafferetskontoret
Anne Sofie Brix
2022-0030-7185
2318039
Besvarelse af spørgsmål nr. 526 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 526 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm., om der i nuværende regulering, der kan optimeres og opdateres, så databedrageri også omfattes af bestemmelserne om berigelseskriminalitet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 526 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af samrådet i Retsudvalget den 1.
februar om sagsbehandlingstider for sager vedrørende online
økonomisk kriminalitet oplyse, om ministeren er indstillet på
sammen med Erhvervsministeriet at undersøge, om der er steder
i den nuværende regulering, der kan optimeres og opdateres, i
lyset af at økonomisk kriminalitet i dag også foregår online,
f.eks. ved en ændring af lov om hvidvask og/eller straffelovens
§ 289, så databedrageri også omfattes af bestemmelserne om be-
rigelseskriminalitet?”
Svar:
Som Justitsminister er jeg altid optaget af, om den strafferetlige regulering
er fulgt med den teknologiske udvikling, eller om der er behov for justerin-
ger.
For så vidt angår databedrageri kan Justitsministeriet oplyse, at det følger af
straffelovens § 279 a, at den, som for derigennem at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding retsstridigt ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger eller
programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt søger at
påvirke resultatet af sådan databehandling, straffes for databedrageri. § 279
a er placeret i straffelovens kapitel 28 om formueforbrydelser.
Det følger af straffelovens § 285, stk. 1, 1. pkt., at databedrageri straffes med
fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Hvis databedrageriet navnlig på grund af
udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening, eller
som følge af omfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et
større antal forbrydelse er begået, er af særligt grov beskaffenhed, kan straf-
fen stige til fængsel indtil 8 år, jf. straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279 a. Det
svarer til strafferammen på fængsel indtil 8 år i straffelovens § 289 for over-
trædelse af særligt grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslov-
givningen eller straffelovens § 289 a.
Side 2/2