Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2537800_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. marts 2022
Strafferetskontoret
Anne Sofie Brix
2022-0030-7184
2318033
Besvarelse af spørgsmål nr. 525 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 525 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 525: Spm. om at udvide de nuværende editionsmuligheder, så et editionspålæg også kan bruges i andre tilfælde, end hvor der er en direkte værdiforskydning, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 525 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af samrådet i Retsudvalget den 1.
februar om sagsbehandlingstider for sager vedrørende online
økonomisk kriminalitet redegøre for, om ministeren er indstillet
på at udvide de nuværende editionsmuligheder, så et editionspå-
læg også kan bruges i andre tilfælde, end hvor der er en direkte
værdiforskydning, f.eks. så et pålæg kan anvendes over for
NETS, der faciliteter pengeoverførsel?”
Svar:
Justitsministeriet kan indledningsvist oplyse, at det følger af retsple-
jelovens § 804, stk. 1, 1. pkt., at som led i efterforskningen af en lov-
overtrædelse, der er undergivet offentlig påtale, eller krænkelse som
nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
kan der meddeles en person, der ikke er mistænkt, pålæg om at fore-
vise eller udlevere genstande (edition), hvis der er grund til at antage,
at en genstand, som den pågældende har rådighed over, kan tjene som
bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen,
som kan kræve den tilbage. Det betyder, at der kan pålægges en per-
son, som ikke er mistænkt, edition i forhold til f.eks. transaktionsop-
lysninger, som den pågældende har rådighed over, og som må antages
at kunne tjene som bevis. Dette gælder eksempelvis også for udbydere
af betalingstjenester, der faciliteter pengeoverførsel.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 806, stk. 7, 1. pkt., at politiet
kan træffe afgørelser om pålæg om edition af oplysninger om transak-
tioner, konti, depoter, bokse el.lign. fra virksomheder eller personer,
der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19-24, i hvidvaskloven. Det
betyder, at politiet uden forudgående retskendelse kan træffe afgørel-
ser om pålæg om edition af oplysninger om transaktioner, konti, de-
poter, bokse el.lign. fra visse virksomheder eller personer, herunder
udstedere af elektroniske penge og udbydere af betalingstjenester om-
fattet af bilag 1, nr. 1-7, i lov om betalinger, jf. hvidvasklovens § 1,
stk. 1, nr. 6. Retsplejelovens § 806, stk. 7, blev indsat ved lov nr. 124
af 30. januar 2021 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre
love (Gennemførelse af dele af aftalen om politiets og anklagemyn-
dighedens økonomi 2021-2023).
Side 2/2