Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2547592_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. marts 2022
Databeskyttelseskontoret
CAMA
2022-10-0821
2338783
Besvarelse af spørgsmål nr. 522 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 522 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. februar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Alex Vanops-
lagh (LA).
Nick Hækkerup
/
Mie Vinkel Sørensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 522: MFU spm. om, hvor mange overvågningskameraer hhv. staten, kommunerne og regionerne har opsat, og hvor mange af disse der er helt eller delvist produceret af kinesiske virksomheder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 522 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange overvågningskameraer hhv.
staten, kommunerne og regionerne har opsat, og hvor mange af
disse der er helt eller delvist produceret af kinesiske virksomhe-
der?”
Svar:
Med den seneste ændring af tv-overvågningsloven i 2020 blev § 2 e indført,
hvorefter private og offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning
af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færd-
sel, inden for rimelig tid skal registrere sig i politiets register over tv-over-
vågningskameraer (POLCAM). Formålet med bestemmelsen er at forbedre
POLCAM yderligere, så det gøres lettere for politiet at få adgang til over-
vågningsmateriale i forbindelse med en efterforskning. De oplysninger, som
skal registreres i POLCAM efter bestemmelsen, er oplysninger om aktørens
navn og adresse. Der skal kun foretages én registrering pr. aktør. Der hen-
vises til bemærkningerne til § 1, nr. 10, i lovforslag nr. L 102, som fremsat
den 5. februar 2020.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-
politiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan indledningsvis oplyse, at opgørelsen er baseret
på tal fra politiets register over overvågningskameraer (POL-
CAM). POLCAM anvendes af politiet samt eksterne aktører via
selvbetjeningsløsning til registrering af kameraer. POLCAM er
et register, der primært indeholder oplysninger om, hvor der fin-
des overvågning, og hvem politiet skal kontakte. Der gøres op-
mærksom på, at en registrering i politiets POLCAM-register kan
repræsentere en adresse med et antal kameraer, eller den kan re-
præsentere et enkelt kamera.
Endvidere kan oplyses, at POLCAM ikke er et egentligt stati-
stiksystem, og der tages derfor forbehold for fejlopdateringer
mv., ligesom løbende opdateringer, sletninger mv. i registeret
medfører, at der er tale om dynamiske tal.
Rigspolitiet kan oplyse, at der pr. 2. februar 2022 var 34.234
registreringer i POLCAM. Før ikrafttrædelsen af den obligato-
riske registreringspligt den 1. juli 2021 var der pr. 30. juni 2021
29.223 registreringer. POLCAM understøtter ikke kategorise-
ring af kameraejerne i henholdsvis staten, kommunerne og
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 522: MFU spm. om, hvor mange overvågningskameraer hhv. staten, kommunerne og regionerne har opsat, og hvor mange af disse der er helt eller delvist produceret af kinesiske virksomheder, til justitsministeren
regionerne. En opgørelse heraf vil derfor kræve en manuel gen-
nemgang af samtlige kameraejere i systemet.
Det bemærkes, at det ikke er et krav at registrere oplysninger
om kameraproducent i POLCAM, herunder producentens nati-
onalitet, og at POLCAM ikke indeholder et systematisk overblik
herover. Det er således ikke muligt på baggrund af oplysninger
i POLCAM at opgøre, hvor mange af kameraerne opsat af hen-
holdsvis staten, kommunerne og regionerne, der er produceret i
Kina.”
Der kan i øvrigt henvises til Justitsministeriets besvarelse af 10. februar
2022 af spørgsmål nr. 160 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3