REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm., om reglerne for erhvervelse af fast ejendom kan ændres, således at sydslesvigere, der vil erhverve en pendlerbolig i Danmark, ikke uden videre afvises med henvisning til, at de ’mangler tilknytning til Danmark’, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. marts 2022

Formueretskontoret

Lars Møller Haase

2022-0030-7167

2314456

Besvarelse af spørgsmål nr. 521 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 521 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. februar 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Pernille Vermund (NB).

Nick Hækkerup

Helene Bendtsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm., om reglerne for erhvervelse af fast ejendom kan ændres, således at sydslesvigere, der vil erhverve en pendlerbolig i Danmark, ikke uden videre afvises med henvisning til, at de ’mangler tilknytning til Danmark’, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 521 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren være villig til undersøge, om reglerne for er-

hvervelse af fast ejendom kan ændres, således at sydslesvigere,

der vil erhverve en pendlerbolig i Danmark, ikke uden videre

afvises med henvisning

til, at de ’mangler tilknytning til Dan-

mark’? Der henvises i denne forbindelse til sagen omtalt i artik-

len ”Sydslesviger »mangler tilknytning til Danmark«

- nu vil

Nye Borgerlige tage sagen op i Folketinget”, Flensborg Avis,

den 31. december 2021.”

Svar:

Efter Justitsministeriets opfattelse må betegnelsen ”pendlerbolig” i almin-

delighed dække over en bolig, som en person anvender i forbindelse med,

at vedkommende rejser mellem sit hjem og sin arbejdsplads, altså pendler.

Den almindelige forståelse

af begrebet ”pendling” indebærer, at der rejses

over en vis distance.

Efter denne forståelse foreligger der således en pendlerbolig, hvis en person

bor

i f.eks. Danmark med sin familie og

arbejder

i en nabostat, f.eks. Tysk-

land.

Erhvervelseslovgivningen indebærer, at personer, der opfylder lovens bo-

pælsbetingelse, har fortrinsret til at købe fast ejendom i Danmark. Personer,

der ikke har bopæl eller tidligere har haft bopæl her i landet i sammenlagt 5

år, skal således søge Civilstyrelsen om tilladelse til køb af fast ejendom.

Statsborgere fra andre EU-/EØS-lande kan under visse betingelser købe fast

ejendom uden Civilstyrelsens tilladelse, hvis ejendommen enten skal tjene

som fornøden helårsbolig for erhververen, eller hvor erhvervelsen er en for-

udsætning for at udøve selvstændig virksomhed eller levere tjenesteydelser.

I stedet skal der over for Tingslysningsretten afgives en erklæring under

strafansvar om, at disse betingelser er opfyldt. I forhold til sommerhuse og

fritidsboliger mv. (såkaldte sekundærboliger) gælder tilladelseskravet både

statsborgere fra lande i og uden for EU/EØS.

Det er de EU-retlige regler om fri bevægelighed, herunder bl.a. arbejdskraf-

tens fri bevægelighed og etableringsretten, der giver statsborgere fra EU-

/EØS-lande mulighed for at købe fast ejendom til helårsbolig uden tilla-

delse.

Side 2/3

Begrebet ”fornøden helårsbolig” må derfor forstås således, at det både om-

fatter en fast bopæl, hvor en person har sin folkeregisteradresse og fast op-

holder sig sammen med sin familie, og tilfælde hvor en person køber en

bolig som led i og som en forudsætning for at kunne varetage sit arbejde

eller udøve erhvervsaktivitet. Et eksempel herpå kunne være, at en person

bor i Hamburg, Tyskland, med sin familie, men har fast arbejde i Skagen,

Danmark. Hvis personen ønsker at købe f.eks. en lejlighed i Skagen, fordi

personen opholder sig fast der i forbindelse med sit arbejde, vil der være tale

om en ”fornøden helårsbolig” i erhvervelseslovens forstand, og en statsbor-

ger fra et EU-/EØS-land vil således kunne købe ejendommen uden tilla-

delse. I den forbindelse vil det være uden betydning, om der er tale om fuld-

tids- eller deltidsbeskæftigelse.

Heroverfor står tilfælde, hvor en person nok bor i et land, f.eks. Tyskland,

med sin familie og arbejder i nabostaten, f.eks. Danmark, men hvor distan-

cen mellem hjem og arbejdet ikke er sådan, at vedkommende har eller vil

have behov for at anvende ejendommen i tilknytning til udførelsen af arbej-

det. I sådanne tilfælde vil køb af en fast ejendom i det land, hvor vedkom-

mende arbejder, således ikke være en nødvendig forudsætning for, at ved-

kommende kan varetage sit arbejde, og dermed vil der ikke være tale om

”en fornøden helårsbolig” i erhvervelseslovens forstand. I stedet vil ejen-

dommen være at betragte som en ”sekundærbolig”, og –

medmindre bo-

pælskravet i erhvervelsesloven er opfyldt

–

vil køb heraf forudsætte Civil-

styrelsens tilladelse.

Hvorvidt et køb af en fast ejendom i et konkret tilfælde vil være at betragte

som et køb af en ”fornøden helårsbolig” eller en ”sekundærbolig” vil bero

på de individuelle omstændigheder i den enkelte sag.

Da de gældende regler efter min opfattelse tager højde for situationer ved-

rørende reelle pendlerboliger, ser jeg ikke behov for at undersøge, hvorvidt

der er behov for ændring heraf.

Side 3/3