REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 518: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 1. februar 2022 om sagsbehandlingstiden for sager vedrørende online økonomisk kriminalitet, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. januar 2022

Politikontoret

Michelle Knudsen

2021-0035-0273

2213068

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål S fra Folketingets Rets-

udvalg den 1. februar 2022.

Samrådsspørgsmål S:

”Vil

ministeren redegøre for regeringens indsats om at nedbringe

sagsbehandlingstiden for sager vedr. online økonomisk kriminalitet,

herunder forventningen til den nye National Enhed for Særlig Krimi-

nalitets betydning

for sagsbehandlingstiden?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Side 1/9

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 518: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 1. februar 2022 om sagsbehandlingstiden for sager vedrørende online økonomisk kriminalitet, jf. REU alm. del - samrådsspm. S, til justitsministeren

[Indledning]

Tak for ordet og spørgsmålet, der sætter fokus på et me-

get vigtigt emne.

Som bekendt flytter mere og mere af vores liv på nettet i

de her år. Vores handel, vores sociale fælleskaber, vores

dialog med myndighederne osv.

Desværre er de kriminelle flyttet med. Og de bliver mere

og mere udspekulerede.

It-relateret kriminalitet er et reelt og stigende problem.

Og det er et problem, som vi i de kommende år vil skulle

gøre os store anstrengelser for at håndtere.

For der er ingen tvivl om, at it-kriminalitet har ændret

spillereglerne for, hvordan vi skal håndtere kriminalitet.

Den digitale kriminalitet foregår både hurtigere, hyppi-

gere og mere grænseoverskridende end den fysiske kri-

minalitet. Og den er mere kompleks. Det stiller nye og

store krav til vores myndigheder og deres kompetencer.

Side 2/9

[Aktuelle sagsbehandlingstider]

Inden jeg vender mig mod de mulige løsninger på udfor-

dringerne, vil jeg gerne kort redegøre for, hvad it-relate-

ret økonomisk kriminalitet nærmere dækker over samt de

aktuelle sagsbehandlingstider på området, som er bag-

grunden for spørgsmålet.

It-relateret økonomisk kriminalitet er et kriminalitetsom-

råde, der de seneste år har været præget af et højt anmel-

delsesniveau. Det er naturligvis noget, som Politiets Na-

tionale Center for It-Kriminalitet

–

i daglig tale NCIK

–

er mærket af.

Og inden nogen kan finde på at spørge, hvad eller hvem

NCIK er, skal jeg måske præcisere, at det fra årsskiftet er

det nye navn for Politiets Landsdækkende Center for It-

relateret økonomisk kriminalitet

–

eller det, som vi før

kaldte LCIK.

Det største sagsområde i NCIK er samhandelssager, der

primært dækker over handel mellem private borgere,

hvor køber betaler for en vare, der aldrig sendes. Det kan

f.eks. være billetter til en fodboldkamp, hvor køberen al-

drig får billetterne.

Side 3/9

Herudover er misbrug af kortoplysninger, kreditbedra-

geri og digital afpresning også nogle af de sagsområder,

som borgerne typisk anmelder.

Ofte vil der også være tale om ret små beløb. Rigspolitiet

anslår, at ca. halvdelen af samhandelssagerne i NCIK

vedrører beløb på under 1.000 kr., mens ca. 2/3 af sam-

handelssagerne vedrører beløb under 1.500 kr.

Hvis vi ser på selve tallene, har Rigsadvokaten oplyst, at

sagsbehandlingstiden for sager om it-relateret økono-

misk kriminalitet i øjeblikket [pr. 15. januar 2022] er på

370 dage fra modtagelse af en anmeldelse, til der sker

sigtelse i sagen. Og sagsbehandlingstiden fra sigtelse til,

at der er truffet afgørelse om tiltalespørgsmålet, er på 200

dage.

Til sammenligning var sagsbehandlingstiden i 2019 på

129 dage fra anmeldelse til sigtelse og 57 dage fra sig-

telse til afgørelse af tiltalespørgsmålet. Sagsbehandlings-

tiden er altså steget meget markant.

Herudover har Rigspolitiet oplyst, at der i perioden fra

2019 til 2020 også er sket en stigning i antallet af mod-

tagne anmeldelser. Alene i 2020 modtog det daværende

Side 4/9

LCIK ca. 29.900 anmeldelser af it-relateret økonomisk

kriminalitet, hvilket var en stigning på 11 pct. i forhold

til 2019 [26.900 anmeldelser]. I 2021 modtog centeret ca.

28.300 anmeldelser af it-relateret økonomisk kriminalitet

–

altså en smule færre. Det ændrer dog ikke på, at der er

sket en stigning i antallet af sager på næsten 200 pct. i

perioden fra 2014 til 2018.

For at håndtere den stigende sagsbunke i det daværende

LCIK og undgå forældelse af sagerne iværksatte Rigspo-

litiet i 2021 et projekt, hvor ca. 23.000 anmeldelser fra

det daværende LCIK blev overdraget til politikredsene.

Til trods herfor har Rigspolitiet oplyst, at der fortsat er

ca. 21.000 verserende anmelder uden sigtelse om it-rela-

teret økonomisk kriminalitet i NCIK. Til sammenligning

var der i 2019 ca. 19.200 verserende anmeldelser uden

sigtelse.

[Initiativer i flerårsaftalen]

Som justitsminister er det afgørende for mig at sikre dan-

skernes tryghed

–

det gælder såvel fysisk som digitalt.

Derfor er det også tal, der kalder på handling.

Side 5/9

Netop af den grund var emnet et centralt tema i forbin-

delse med forhandlingerne om flerårsaftalen for politi og

anklagemyndighed forrige år. Og med flerårsaftalen

–

som spørgers parti jo desværre ikke er en del af

–

har vi

iværksat flere initiativer på området.

For det første er der igangsat et arbejde med at undersøge

mulige initiativer til forebyggelse og forhindring

–

så-

kaldt ”disruption” –

af økonomisk og it-relateret krimi-

nalitet. Det kan f.eks. være sådan noget som nye mulig-

heder for at blokere svindelhjemmesider. Det er noget, vi

vil skulle drøfte nærmere i forligskredsen.

For det andet har vi aftalt at se på mulighederne for at

begrænse stigningen i antallet af sager hos politiet og an-

klagemyndigheden om it-relateret økonomisk kriminali-

tet.

Det betyder, at politiet kommer til at prioritere skarpere i

fremtiden. Det gælder særligt i lyset af, at 2/3 af samhan-

delssagerne i NCIK

–

som jeg tidligere nævnte

–

vedrører

beløb under 1.500 kr.

Derfor skal vi også i forligskredsen drøfte, hvordan poli-

tiet og anklagemyndigheden i øget omfang kan inddrage

Side 6/9

relevante hensyn, når det skal besluttes, om en sag skal

efterforskes. Det kan f.eks. være hensyn til, om foruret-

tede har lidt et tab.

Det bliver ikke en nem øvelse, men den er nødvendig i

lyset af de mange andre opgaver, som vi som borgere og

politikere har en berettiget forventning om, at politiet

skal tage sig af.

[National enhed for Særlig Kriminalitet]

Og for det tredje

–

som der også henvises til i spørgsmå-

let

–

blev det netop med flerårsaftalen besluttet, at der

skal oprettes en ny slagkraftig national efterforsknings-

enhed i politiet i form af Nationale Enhed for Særlig Kri-

minalitet [i daglig tale NSK]. Det er netop også i det nye

NSK, at NCIK fremover er organisatorisk forankret.

Med NSK samler vi de mest specialiserede politi- og an-

klagerfaglige kompetencer for at stå stærkere i kampen

mod den komplekse, organiserede og økonomiske krimi-

nalitet.

Side 7/9

I den forbindelse skal enheden f.eks. bistå kredsene i

visse sager om it-relateret kriminalitet. Det kan eksem-

pelvis være i omfattende sager om sextortion, hvor vi tid-

ligere har set helt uhyrlige tilfælde.

Det er derfor også Rigspolitiets forventning, at etablerin-

gen af NSK på sigt vil styrke indsatsen mod digital kri-

minalitet.

Men NSK er ikke tænkt som en løsning på udfordringen

med stigende sagsbehandlingstider for it-relateret økono-

misk kriminalitet hos NCIK

–

det skal løses på anden vis.

NSK har allerede taget hul på arbejdet. Men der vil være

en overgang, hvor enheden skal op og køre, og hvor den

endelige arbejdsfordeling mellem enheden, Rigspolitiet,

politikredsene og den nye Statsadvokat for Særlig Krimi-

nalitet skal afklares.

[Mulige yderlige initiativer og afrunding]

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har altså alle-

rede i fællesskab sat gang i en række initiativer, der skal

nedbringe sagsbehandlingstiderne og sagsbeholdningen

for sager om it-relateret økonomisk kriminalitet.

Side 8/9

Samtidig etablerer vi NSK, som også vil være med til at

styrke politiets og anklagemyndighedens samlede ind-

sats mod den komplekse it-relaterede kriminalitet.

Men jeg vil bestemt ikke afvise, at der kan være behov

for flere initiativer, end dem der er lagt op til i flerårsaf-

talen. Tværtimod er jeg åben over for at gå endnu videre.

Det er en drøftelse, vi skal have i forligskredsen inden for

kort tid. Hvis Venstre eller andre har gode ideer, så hører

jeg naturligvis også meget gerne dem.

For vi er oppe imod en kriminalitetsform i stigning

–

også en dynamisk kriminalitetsform, der hele tiden ud-

vikler sig og tilpasser sig myndighedernes bekæmpelse.

Derfor er alle input meget velkomne.

Tak for ordet.

Side 9/9