Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2531565_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
22. februar 2022
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Mikkel Astrup Saugmann
Sagsnr.: 2022-0030-7172
Dok.:
2314936
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 516 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 516 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. januar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om kommentar til artiklen "Bander bekriger hinanden på sociale medier, nyheder.tv2.dk, den 30. januar 2022, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 516 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Bander bekriger hinan-
den på sociale medier”, nyheder.tv2.dk, den 30. januar 2022, og
på baggrund af beskrivelserne og billederne i artiklen tilkende-
give, om der efter ministerens opfattelse foregår nok ransagnin-
ger og er lagt nok pres på bandemiljøet, når den slags kan fore-
komme? Og vil ministeren redegøre for, om det er muligt at kri-
minalisere udbredelse af bandernes trusler i form af videoer, vå-
ben eller våbenlignende genstande på sociale medier og i mu-
sikvideoer, når der forekommer trusler mod andre mennesker
eller bander?”
Svar:
Regeringens politik i relation til banderne er helt klar: Bandekriminalitet
hører ikke til i Danmark, og regeringen er villig til at gå endog meget langt
for at bekæmpe den. Det er også derfor, at regeringen til foråret vil komme
med et udspil til en ny bandepakke.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for bidraget anmodet National Enhed
for Særlig Kriminalitet (NSK) om en udtalelse. NSK har i den
forbindelse oplyst, at politiet, herunder NSK, er bekendt med, at
bander og øvrige organiserede kriminelle anvender sociale me-
dier som en del af deres kommunikation med omverdenen. Ban-
der og kriminelle netværk anvender typisk den åbne del af de
sociale medier, som er offentligt tilgængelig, til at reklamere
samt manifestere sig over for øvrige bander og kriminelle net-
værk. Her deles ofte billeder af både våben, ammunition og store
kontante beløb, ligesom der reklameres for banderne ved anven-
delse af eksempelvis uniformering, insignier og håndtegn.
Derudover anvender bander og kriminelle netværk også lukkede
grupper mv. til f.eks. narkotikahandel og handel med våben,
hvor det kræver en invitation eller godkendelse at blive medlem.
Politiet har fokus på, hvad bander og kriminelle netværk deler
på diverse sociale medier, ligesom politiet ser med stor alvor på
de kriminelle handlinger, som deles og/eller udføres via sociale
medier. Politiet efterforsker sagerne med henblik på at identifi-
cere gerningssted og gerningsmænd og har haft succes med at
opklare en række sager om f.eks. handel med narkotika via so-
ciale medier.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om kommentar til artiklen "Bander bekriger hinanden på sociale medier, nyheder.tv2.dk, den 30. januar 2022, til justitsministeren
Rigspolitiet kan i det hele henholde sig til udtalelsen fra NSK.
Rigspolitiet kan derudover oplyse, at politiet i forbindelse med
efterforskning af sager om handel med narkotika og våben på
internettet efter omstændighederne kan gøre brug af en række
efterforskningsskridt, som er reguleret i retsplejeloven, blandt
andet agentvirksomhed efter retsplejelovens § 754 a.”
Handlinger, der kan opfattes som trusler eller opfordring til f.eks. vold, kan
efter omstændighederne være omfattet af bestemmelser i straffeloven.
Det følger af straffelovens § 266, at den, som på en måde, der er egnet til
hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller
velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år. Bestemmelsen omfatter særligt grove trusler, men der-
imod som udgangspunkt ikke trusler om f.eks. simpel vold efter straffelo-
vens § 244. Trusler kan have form af ord eller handling, og trusler er omfat-
tet af bestemmelsen, uanset om de fremsættes på sociale medier eller andet
steds. Den fremsatte trussel skal være egnet til at fremkalde alvorlig frygt,
hvilket beror på en samlet bedømmelse af truslens karakter og evne til at
fremkalde frygt. Det kræves således ikke, at adressaten rent faktisk bliver
bange. En trussel fremsat overfor en tredjeperson kan efter omstændighe-
derne være omfattet, hvis der er forsæt til at truslen kommer frem til den
egentlige adressat.
Det følger af straffelovens § 136, stk. 1, at den, som uden derved at have
forskyldt højere straf offentlig tilskynder til forbrydelse, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 år. Bestemmelsen tager navnlig sigte på tilfælde, hvor
betingelserne for at pålægge strafansvar efter straffelovens § 23 om medvir-
ken ikke er opfyldt, især fordi den forbrydelse, der tilskyndes til
–
f.eks. vold
eller drab
–
ikke er så konkretiseret, at der kan straffes for medvirken. I ny-
ere praksis er bestemmelsen blevet anvendt i tilfælde af offentlige tilskyn-
delser til forbrydelser, som er ytret på sociale medier, jf. eksempelvis Østre
Landsrets dom af 1. juli 2015 (U 2016.3235 H), hvor en person blev dømt
for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 1, idet pågældende på Facebook
havde tilskyndet til drab på navngivne personer.
Endelig følger det af straffelovens § 266 a, at den, der offentligt fremsætter
udtalelser, der tilstræber at fremkalde voldshandlinger eller hærværk, uden
at forholdet omfattes af straffelovens § 136 (offentligt at tilskynde til for-
brydelse) eller § 266 (trusler), straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Side 3/3