REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 510: Spm. om retningslinjerne vedrørende anonymisering af sager i Den Uafhængige Politiklagemyndighed vedrørende politibetjente, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2020-21

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 180

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. november 2020

Politikontoret

Line Herbæk Larsen

2020-0030-5063

1690400

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk@

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 180 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. oktober 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 510: Spm. om retningslinjerne vedrørende anonymisering af sager i Den Uafhængige Politiklagemyndighed vedrørende politibetjente, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 180 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af hele sagen, der

er omtalt i artik-

len "18-årig døde i politiets varetægt: Bistandsadvokat undrer

sig over, at ingen stilles til ansvar." fra Avisen Danmark den 2.

juli 2020, redegøre for, om der ikke også bør være en offentlig-

gørelse af en sådan sag, selvom den ikke munder ud i en retssag,

og redegøre for, hvilke hensyn, der taler imod at offentliggøre

sagsforløbet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Reglerne

om offentlighedens adgang til aktindsigt i dokumen-

ter hos offentlige myndigheder findes først og fremmest i lov-

bekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020 om offentlighed i

forvaltningen (offentlighedsloven). Det følger af lovens § 19,

stk. 1, at retten til aktindsigt ikke omfatter sager inden for straf-

feretsplejen. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen (for-

slag nr. 44 af 7. februar 2013 til lov om offentlighed i forvalt-

ningen, de specielle bemærkninger til § 19, stk. 1), at reglen er

begrundet i såvel strafferetsplejemæssige hensyn (hensynet til

retshåndhævelsens effektivitet, herunder navnlig til efterforsk-

ningen) som hensynet til privatlivets fred (hensynet til de en-

keltpersoner, der måtte blive omtalt i dokumenter, som indgår i

sager inden for strafferetsplejen).

Med begrebet ”sager inden for strafferetsplejen” forstås i over-

ensstemmelse med gældende ret alle sager vedrørende gennem-

førelse af strafferetlige retsfølger, herunder straffesager.

Spørgsmålet om aktindsigt i straffesager, der behandles af poli-

tiet og anklagemyndigheden, afgøres efter reglerne i lovbe-

kendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020 om rettens pleje

(retsplejeloven), herunder reglerne i kapitel 3 a.

En sag som den foreliggende, der har været genstand for en un-

dersøgelse ved Den Uafhængige Politiklagemyndighed og en

strafferetlig vurdering ved Statsadvokaten i København og

Rigsadvokaten, er en straffesag, og spørgsmålet om aktindsigt

skal således behandles efter retsplejelovens regler. Det gælder

også, selvom undersøgelsen ikke har ført til sigtelse eller tiltale.

Det følger af retsplejelovens § 41 d, stk. 1, i retsplejelovens ka-

pitel 3 a, at den, der har en individuel, væsentlig interesse i et

konkret retsspørgsmål, kan forlange at blive gjort bekendt med

dokumenter, der vedrører en borgerlig sag eller en straffesag,

herunder indførsler i retsbøgerne, i det omfang dokumenterne

har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål.

Det samme gælder forurettede i straffesager eller, hvis foruret-

tede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende.

Adgang til aktindsigt i sagen efter retsplejelovens § 41 d, stk. 1,

forudsætter således, at den, der søger aktindsigt, har en indivi-

duel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, eller at den,

der søger aktindsigt, er forurettet eller, hvis forurettet er afgået

ved døden, er nær pårørende til forurettede i den sag, der søges

aktindsigt i. Anmodninger om aktindsigt, der derimod er be-

grundet i en generel interesse i at belyse en retstilstand eller en

konkret sag, er således ikke omfattet af bestemmelsen. Anmod-

ninger om aktindsigt, der alene tjener eksempelvis journalistiske

eller videnskabelige formål, falder således uden for bestemmel-

sen. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 215 af 31. marts

2004 (L 23 af 8. oktober 2003, de specielle bemærkninger til §

41 d, stk. 1).

Efter retsplejelovens § 41 d, stk. 1, 3. pkt., gælder retten til akt-

indsigt i straffesager først, når sagen er endeligt afsluttet. En sag

er endeligt afsluttet, når der foreligger en endelig afgørelse, dvs.

en afgørelse, der ikke kan anfægtes ved ordinære retsmidler. Det

betyder bl.a., at aktindsigt i afsluttede straffesager forudsætter,

at nogen har været sigtet i sagen. Sager, hvor efterforskningen

er indstillet i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, 1. pkt., fal-

der således uden for bestemmelsen. Det skyldes, at efterforsk-

ningen til enhver tid vil kunne fortsættes, uden at der gælder

særlige betingelser herfor, jf. forarbejderne til lov nr. 215 af 31.

marts 2004 (L 23 af 8. oktober 2003, de specielle bemærkninger

til § 41 d, stk. 1).

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 22. septem-

ber 2020 af spørgsmål nr. 1566 (Alm. del) fra Folketingets Rets-

udvalg, traf Statsadvokaten i København den 8. juni 2020 efter

retsplejelovens § 749, stk. 2, afgørelse om at indstille efterforsk-

ningen i sagen.

Statsadvokatens afgørelse blev stadfæstet af Rigsadvokaten den

22. juli 2020.

På den baggrund er det Rigsadvokatens vurdering, at der som

udgangspunkt ikke er ret til aktindsigt i sagens dokumenter for

offentligheden efter offentlighedsloven, fordi der er tale om en

straffesag. Der er endvidere ikke adgang til aktindsigt efter rets-

plejeloven, fordi sagen ikke er endelig afsluttet derved, at efter-

forskningen i sagen blev indstillet.

Det følger imidlertid af bl.a. retsplejelovens § 41 h, stk. 1, om

meroffentlighed, at der kan gives aktindsigt i videre omfang end

fastsat i bl.a. retsplejelovens § 41 d, stk. 1, medmindre det vil

være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavsheds-

pligt og regler i lov om retshåndhævende myndigheders behand-

ling af personoplysninger.

Der er to hovedområder, hvor meroffentlighed navnlig kan være

på sin plads.

Det gælder for det første i forhold til journalister, hvor myndig-

hederne bør være imødekommende over for journalisters rime-

ligt begrundede anmodninger om aktindsigt, som ligger ud over

reglerne i §§ 41 a-41 f.

For det andet gælder det i forhold til videnskabelige undersøgel-

ser eller lignende. Myndighederne bør udvise imødekommen-

hed, når forskere anmoder om aktindsigt til brug for seriøse

forskningsprojekter af væsentlig offentlig interesse.

Herudover kan der være grund til at udvise imødekommenhed,

når forurettede i straffesager anmoder om aktindsigt, før sagen

er endeligt afsluttet.

Der gives i praksis som udgangspunkt ikke aktindsigt til journa-

lister (offentligheden) efter meroffentlighedsprincippet i akter i

straffesager, hvor efterforskningen er indstillet efter retsplejelo-

vens § 749, stk. 2. Dette skyldes for det første hensynet til, at

politiets efterforskning på et senere tidspunkt kan genoptages,

og således muligheden for at efterforske, opklare og forfølge en

eventuel lovovertrædelse på et senere tidspunkt. For det andet

skyldes det hensynet til privatlivets fred i forhold til de personer,

der er omtalt i sagens dokumenter.

Rigsadvokaten finder ikke, at offentlighedens interesse i denne

sag er tungtvejende nok til at fravige dette udgangspunkt.”