REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 509: Spm. om, hvorvidt Den Uafhængige Politiklagemyndighed er underlagt samme tidsfrister, som politiet er i VVV-sager (vold, våben, voldtægt, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Årsberetning

2020

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 509

Offentligt

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 509: Spm. om, hvorvidt Den Uafhængige Politiklagemyndighed er underlagt samme tidsfrister, som politiet er i VVV-sager (vold, våben, voldtægt, til justitsministeren

Indhold

Året i tal

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Forord

Rådsformandens forord

Direktørens forord

Artikler

Politiklagemyndighedens behandling

af sager om uberettigede opslag i

POL-INTEL Finder

Politiansattes adfærd på de

sociale medier

Udvidelse af politiklageordningen

til Færøernes Politi

Referater

Straffesager

Færdselssager

Udrykningssager

Adfærdsklagesager

Supplerende oplysninger vedrørende

sager omtalt i tidligere beretninger

Begrebet ” tjenesten”

– særligt i forhold til adfærdsklager

Hastighedsoverskridelser ved

indragelse af data fra politiets

flådestyring

Knallert-sagen

Politiklagerådet

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Forord

Rådsformandens forord

Direktørens forord

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Rundt om 2020

Rådsformandens forord

olitiklagemyndighedens og Politi-

klagerådets virksomhed har for det

år, som denne årsberetning angår, i

lighed med det øvrige danske samfund været

præget af Covid-19-situationen. Det har for

rådets virksomhed givet sig udslag i, at stør-

stedelen af rådets møder har været afholdt

virtuelt, men også, at rådet har fulgt endnu

mere end sædvanligt med i Politiklagemyn-

dighedens sagsbeholdning, sagstilgang og

sagsbehandlingstider. Rådet vil også i 2021

have sin opmærksomhed rettet mod de nævn-

te forhold. Jeg vil på rådets vegne sige Poli-

tiklagemyndighedens medarbejdere en stor

tak for indsatsen i 2020, hvor medarbejderne

trods de særlige og skiftende arbejdsvilkår og

-rammer har løst opgaverne på en kompetent

og god måde. Det er således rådets indtryk, at

medarbejderne har fortsat med at behandle

sagerne på en hurtig, korrekt, objektivt og

retssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

Politiklagerådet udvælger i slutningen af

hvert år en række særlige områder – såkaldte

fokusområder eller fokuspunkter – som rådet

og Politiklagemyndigheden i løbet af det

næste år vil holde særligt øje med. Udvælgel-

sen kan bl.a. have sin baggrund i områdets

aktualitet, eller fordi Politiklagemyndigheden

i løbet af det forgangne år har behandlet

mange klagesager om et bestemt sagsområde.

Det forhold, at et område bliver udvalgt som

Jeg vil på rådets vegne sige

Politiklagemyndighedens

medarbejdere

en stor tak

for indsatsen i 2020, hvor

medarbejderne trods de

særlige og skiftende

arbejdsvilkår og -rammer

har løst opgaverne på en

kompetent og god måde.

et fokusområde, betyder bl.a., at Politiklage-

myndigheden præsenterer rådet for et udsnit

af sager inden for det pågældende område,

inden der træffes afgørelse i dem.

For året 2020 havde Politiklagerådet udvalgt

fem fokusområder. Det drejede sig om

borgere, der ringer i nød, dvs. borgere, der

henvender sig til politiet via et alarmopkald,

og Politiklagemyndighedens kommunikation

og synlighed. Herudover drejede det sig om

diskrimination i politiets arbejde, politiets

udrykningskørsel og færdselsuheld samt

endelig registermisbrugssager, dvs. sager,

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

“

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

hvor polititjenestemænd foretager uberet-

tigede opslag i politiets registre. Rådet har

besluttet, at de to førstnævnte fokusområder

skal glide ud af fokusområderne for 2021,

bl.a. fordi rådet i forhold til borgere, der

ringer i nød, har fået forelagt en række sager,

hvorefter vi i Politiklagemyndighedens af-

gørelser i sagerne har udstukket de nærmere

retningslinjer for politiets opførsel og

adfærd over for borgerne.

“

Politiklagerådet udvælger i slutningen af hvert år en

række særlige områder – såkaldte fokusområder eller

fokuspunkter - som rådet og Politiklagemyndigheden

i løbet af det næste år vil holde særligt øje med.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

For året 2021 har Politiklagerådet besluttet

fortsat at have fokus på de tre sidstnævnte

fokusområder for 2020. For fokusområdet

registermisbrugssager skyldes det, at rådet i

2020 har fået forelagt et ikke uvæsentligt antal

registermisbrugssager, og hvor spørgsmålet

har været, om polititjenestemænds uberet-

tigede opslag i politiets registre har haft en

så grov karakter, at straffeloven er overtrådt,

eller om det er tilstrækkeligt at gøre et disci-

plinært ansvar gældende i anledning af de

uberettigede opslag. I tillæg til de tre nævnte

fokusområder har rådet besluttet sig for i

2021 at have fokus på fire nye områder.

Det drejer sig om sager, hvor psykisk sårbare

har kontakt med politiet, sager hvor politiet

har afgivet skud som led i en politiforretning,

sager der udspringer af Covid-19-situationen

og endelig Politiklagemyndighedens imple-

mentering af udvidelsen af myndighedens

kompetence.

adfærdsklager og efterforske straffesager mod

civilt personale i politiet og ansatte ved den

centrale anklagemyndighed (statsadvokaterne

og Rigsadvokaten), som varetager politimæs-

sige opgaver eller opgaver, der relaterer sig til

retshåndhævelse.

Sidst men ikke mindst er det forventningen,

at der pr. 1. januar 2022 skal oprettes en ny

myndighed – Det Uafhængige Tilsyn med

Bevismidler (Bevismiddeltilsynet) – der vil

skulle føre tilsyn med politiets og ankla-

gemyndighedens behandling af tekniske

beviser, som bliver anvendt i straffesager

(f.eks. teleoplysninger, fingeraftryk, DNA-ma-

teriale eller våbenspor). Bevismiddeltilsynet

skal oprettes som en søstermyndighed til

Politiklagemyndigheden, og den samme

direktør vil skulle varetage ledelsen af begge

myndigheder, mens Politiklagerådet vil skulle

varetage det overordnede ansvar også for

Bevismiddeltilsynets virksomhed. Samtidig

vil Politiklagerådet blive udvidet med et nyt

medlem, der skal være teknisk ekspert.

For så vidt angår udvidelsen af Politiklage-

myndighedens kompetence har myndigheden

pr. 1. januar 2021 fået kompetence til at

behandle adfærdsklager og efterforske straf-

fesager mod politipersonale ved Færøernes

Politi. Endvidere er det umiddelbart forvent-

ningen, at Politiklagemyndigheden i 2022

får en tilsvarende kompetenceudvidelse for

Grønlands Politi. Herudover er det forvent-

ningen, at myndigheden pr. 1. januar 2022

vil få sin kompetence udvidet til at omfatte

Der er således tale om væsentlige udvidelser

af bl.a. Politiklagemyndighedens kompeten-

ce, og Politiklagerådet vil have en væsentlig

rolle i, at udvidelserne og nydannelserne

implementeres på en sådan måde, at Politi-

klagemyndigheden og Bevismiddeltilsynet

henholdsvis forbliver med at være og er

velfungerende, effektive og tillidsskabende

myndigheder. Også på denne baggrund er det

mit håb, at Politiklagemyndigheden – ligesom

samfundet i øvrigt – i 2021 vender tilbage til

mere normale forhold.

Mohammad Ahsan

rådsformand

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Rundt om 2020

Direktørens forord

Som for alle andre borgere, virksomheder og

myndigheder i det danske samfund har 2020

været et anderledes år, end vi i Politiklage-

myndigheden havde forestillet os ved årets

begyndelse. Det skyldes selvfølgelig Covid-19-

situationen, der siden marts 2020 også har

indvirket på Politiklagemyndighedens måde

at arbejde på, og som har sat nye rammer for

arbejdsform og forandringsparathed.

Politiklagemyndighedens fokus har været

– set i konteksten af, at politiet har været til

stede i samfundet i hele perioden og har ud-

ført politiopgaver og haft borgerkontakt – at

opretholde sin funktion og drift fuldt ud, men

under andre forudsætninger end normalt.

Som følge af Covid-19-situationen har

størstedelen af Politiklagemyndighedens

medarbejdere i store dele af 2020 varetaget

deres arbejdsopgaver hjemmefra varierende

i forhold til smittetrykket i landet/Aarhus og

regeringens anbefalinger om hjemmear-

bejde. Det har kunne lade sig gøre på grund

af en stor fleksibilitet og ansvarlighed fra

alles side og med et sagsstyringssystem, der

understøtter fuld digital sagsbehandling. Ikke

alle Politiklagemyndighedens funktioner har

i fuldt omfang kunnet udføres fra en hjemme-

Covid-19-situationen har endvidere givet

politiet en række nye opgaver bl.a. med

at sikre efterlevelse af restriktioner som

afstandskrav, forsamlingsforbud mv. Politi-

klagemyndigheden har i løbet af året modtaget

coronarelaterede klager fra borgere f.eks.

vedrørende manglende afstand og lignende

under politiforretninger. Sådanne klager

falder som udgangspunkt uden for Politikla-

gemyndighedens kompetence, da der er tale

om dispositionsklager, der behandles i de

enkelte politikredse. Som et nyt fokuspunkt

for 2021 vil Politiklagemyndigheden se på, om

politiets arbejde som følge af corona-situati-

onen har medført særlige udfordringer, som

afspejler sig i Politiklagemyndighedens sager:

Er der indkommet særlige typer af sager, som

er blevet behandlet af myndigheden?

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

en Uafhængige Politiklagemyndighed

har igen i år set frem til at udgive sin

årsberetning, da den er Politiklage-

myndighedens mulighed for at informere om

en række af de sager og fokusområder, der

har optaget Politiklagemyndigheden det sidste

år. Årsberetningen bidrager desuden med

at give et mere samlet billede af de opgaver,

Politiklagemyndigheden varetager.

arbejdsplads. Det gælder f.eks. gennemførelse

af afhøringer fra Politiklagemyndighedens

kontor i Aarhus og rundt i landet, som har

været søgt opretholdt dog også med omlæg-

ninger og aflysninger undervejs.

“

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Som følge af antallet

af alvorlige skudsager

i 2020 er skudsager

et fokuspunkt i 2021.

På en periode over en måned i oktober og

november 2020 indledte Politiklagemyndig-

heden efterforskning i fire sager, hvor en

person i forbindelse med en politiforretning

var blevet ramt af skud afgivet af politiet.

I to tilfælde afgik personen efterfølgende

ved døden. Politiklagemyndighedens under-

søgelse i disse sager er tilbundsgående og

iværksættes uanset, om der er mistanke imod

politipersonalet. Det er meget alvorlige sager

set fra de involverede parters og samfundets

side. Derfor er det også vigtigt, at sagerne

undersøges særdeles grundigt for at afdække

det fulde hændelsesforløb og med henblik

på, at politiet eventuelt kan tage læring af

forløbet. Politiklagemyndigheden har ikke

tidligere været i en situation, hvor myndighe-

den har indledt efterforskning i et lignende

antal alvorlige skudsager inden for en måned.

Sagerne er ressourcekrævende, når de opstår

og under den efterfølgende efterforskning.

Politiklagemyndigheden prioriterer disse

sager højt med fokus på bl.a. at søge at sikre

en så kort sagsbehandlingstid, som det er

muligt. Som følge af antallet af alvorlige skud-

sager i 2020 er skudsager et fokuspunkt i 2021.

God læselyst med årsberetningen.

Charlotte Storgaard

direktør

Færdselssager med

Straffesager med

I forhold til året 2019

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

I 2020 har Politiklagemyndigheden fortsat

haft en stigning i antallet af indkomne sager.

Stigningen omfatter alle sagstyper: Adfærds-

klager med 11 % i forhold til 2019, straffesager

med 9 % i forhold til 2019 og færdselssager

med 4 % i forhold til 2019. Der henvises

nærmere til side 53-54 i årsberetningen.

Politiklagemyndigheden har i 2020 afsluttet

fokusområdet ”

Borgere, der ringer i nød” Det

følger af principperne om god forvaltnings-

skik, at offentligt ansatte skal optræde venligt,

høfligt og hensynsfuldt over for borgerne.

Heri ligger bl.a., at den enkelte polititjeneste-

mand, som besvarer en borgers telefonopkald

i forbindelse med f.eks. en borgers indgivelse

af en anmeldelse, skal optræde professio-

nelt og med situationsfornemmelse. Akutte

opkald er politiets vindue udadtil for almin-

delige borgere. I sådanne situationer er det

politiets opgave at vise professionalisme og

overskud og på effektiv og høflig vis hjælpe

borgeren på rette vej. De seneste år har en

række sager omhandlende borgere, der

ringer i nød, været behandlet i Politi-

klagerådet. Nogle af disse sager omtales

på side 33-34.

I 2020 har Politiklagemyndigheden fortsat

haft en stigning i antallet af indkomne sager.

Stigningen ses at omfatte alle sagstyper:

11%

Adfærdsklager med

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Artikler

16 Knallert-sagen

10 Politiklagemyndighedens behandling af sager

om uberettigede opslag i POL-INTEL Finder

11 Politiansattes adfærd på de sociale medier

Udvidelse af politiklageordningen til Færøernes Politi

13 Begrebet ” tjenesten” særligt i forhold til adfærdsklager

–

15 Hastighedsoverskridelser ved inddragelse af data

fra politiets flådestyring

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Udvidelse af politiklageordningen

til Færøernes Politi

juni 2020 vedtog Folketinget en ny

retsplejelov for Færøerne, som bl.a.

betyder, at Politiklagemyndighe-

den fra 1. januar 2021 har kompetence til at

behandle adfærdsklager og anmeldelser om

strafbare forhold begået af politipersonale

på Færøerne. Hidtil har adfærdsklager været

behandlet af Lokalnævnet på Færøerne, og

straffesager har været behandlet af Statsadvo-

katen i København med bistand fra en dansk

politikreds. Som led i forberedelsen af kom-

petenceudvidelsen besøgte repræsentanter

fra Politiklagemyndigheden i efteråret 2020

Færøerne. Politiklagemyndigheden holdt bl.a.

oplæg om politiklageordningen og besøgte ud

over Færøernes Politi også andre institutioner

og myndigheder, herunder Lokalnævnet,

Arresthuset, Retten på Færøerne, Rigsom-

budsmanden og Lagtingets Ombudsmand.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Færøerne

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Politiklagemyndighedens behandling

af sager om uberettigede opslag i

POL-INTEL Finder

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

olitiet begyndte i 2017 at anvende det

nye søgesystem POL-INTEL, som er

en analyseplatform til sammenstil-

ling, visualisering og analyse af data, som

findes i politiets individuelle it-systemer som

eksempelvis politiets journaliserings- og

sagsstyringssystem (POLSAS), Politiets Efter-

forskningsstøttedatabase (PED), og Kriminal-

registret (KR).

De fleste medarbejdere i politiet har siden

2018 haft adgang til den tværgående søge-

funktionalitet POL-INTEL Finder, hvor der

hurtigt kan søges på tværs af data og skabes

et overblik over opmærksomhedspunkter

ved en person, en adresse, et køretøj eller

lignende.

I forbindelse med efterforskningen af sagerne

rekvirerer Politiklagemyndigheden rådataene

for søgningerne hos Rigspolitiets Koncern IT

og foretager en nærmere gennemgang heraf.

Politiklagemyndigheden foretager endvidere

afhøring og eventuelt sigtelse af den anmeldte

politjenestemand og afhøring af eventuelle

vidner i sagen.

Politiklagemyndigheden har i 2020 efter-

forsket ca. 30 sager om uberettigede opslag

i POL-INTEL Finder. I en række af sagerne

har Politiklagemyndigheden rejst sigtelse,

herunder i sager hvor der er foretaget opslag

på eksempelvis familie, naboer, kollegaer,

kendte personer, personer involveret i sager

med sigtede mv.

Rigspolitiets Databeskyttelsesenhed gen-

nemfører som led i det generelle tilsyn med

politiets behandling af personoplysninger

logkontrol med anvendelsen af POL-INTEL

Finder. Såfremt logkontrollen viser, at en

bruger ikke umiddelbart synes at have haft en

tjenstlig anledning til at have foretaget opsla-

get, anmoder Databeskyttelsesenheden den

politikreds, hvor brugeren gør tjeneste, om at

vurdere, om logkontrollen giver anledning til

opfølgning over for brugeren. Såfremt politi-

kredsen vurderer, at der kan være mistanke

om et strafbart forhold, sendes sagen til

Politiklagemyndigheden til behandling.

Statsadvokaterne har på nuværende tidspunkt

truffet afgørelse i 2 sager, hvor Politiklage-

myndigheden har rejst sigtelse for uberettige-

de opslag i POL-INTEL Finder. I disse 2 sager

har statsadvokaten opgivet påtale.

Politiklagemyndigheden har i 2020

efterforsket

ca. 30 sager

om uberettigede

opslag i POL-INTEL Finder.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Politiansattes adfærd

på de sociale medier

n af Politiklagemyndighedens

kerneopgaver er at behandle klager

over politiets adfærd. Ofte er om-

drejningspunktet for klagesagerne politiets

sprogbrug eller magtanvendelse, som ud-

springer af en konkret politiforretning, f.eks.

en anholdelse eller lignende. Der er i disse

sager generelt ikke tvivl om, hvorvidt den

eller de involverede polititjenestemænd har

været i tjeneste.

I takt med at de sociale medier bliver brugt

mere og mere, ser vi i Politiklagemyndighe-

den en ny type klagesager, hvor borgere er

kommet i kontakt med polititjenestemænd

på en måde, der er mere atypisk og har en

privatlignende karakter.

Politiklagemyndigheden har således modta-

get klager over polititjenestemænds adfærd

på sociale medier som eksempelvis Facebook,

Snapchat eller datingsider/apps.

Forudsætningen for, at Politiklagemyndig-

heden kan undersøge en klage over politiets

adfærd på de sociale medier, er, at vedkom-

mende er trådt i tjeneste. Det vil i denne type

sager ofte være mere tvivlsomt, hvorvidt

polititjenestemanden er trådt i tjeneste. Dette

vil bero på en konkret vurdering af sagens

omstændigheder.

I denne sag havde en polititjenestemand på

datingsiden Scor.dk oprettet en profil under

brugernavnet ”

Police;)” Under profilen hav-

de han lagt et billede op af et politiemblem

samt skrevet en tekst af seksuel karakter,

herunder med oplysningen om, at han til

dagligt var polititjenestemand, og at han øn-

skede at udnytte ” fryns” der fulgte med

det

jobbet. Profilen var endvidere underskrevet

”

Police;)” og der var en utvetydig henvisning

til politiet i profiltekst og billede. Det kunne

endvidere lægges til grund, at profilen kunne

ses af alle personer, der havde oprettet og

betalt for en medlemsprofil på Scor.dk.

Scor.dk - sagen

Politiklagemyndigheden vurderede, at politi-

tjenestemanden var trådt i tjeneste, og at hans

adfærd var kritisabel.

Ved afgørelsen om at udtale kritik lagde

myndigheden i skærpende retning vægt på, at

polititjenestemanden havde oprettet profilen

på Scor.dk under brugernavnet ”

Police;)”

samtidig med, at han uploadede et billede af

et politiemblem og oprettede en profiltekst

Ud fra en samlet vurdering fandt Politiklage-

myndigheden, at polititjenestemanden ved

oprettelsen og anvendelsen af datingprofilen

”

Police;” Scor.dk optrådte på en måde, der

på

var egnet til at forringe borgernes tillid til

politiet som offentlig myndighed, og som var

uforenlig med decorumkravet i tjeneste-

mandslovens § 10.

Politiklagemyndigheden lagde i formildende

retning navnlig vægt på, at polititjeneste-

manden ikke havde en tjenstlig relation til de

kvinder, han korresponderede eller mødtes

med, og at han ikke medbragte uniform eller

uniformsgenstande, når han mødtes med

kvinderne.

”

Haha, det begynder sgu at blive

komisk [

[…]” ”

, […] Sgu

egentlig rart at se, at du famler i

blinde efter argumenter, som skal

understøtte din personlige jagt efter

manden, men for mig udstiller du dig

selv gang på gang. Igen. Det er lidt

komisk

”

[…] Som supplement til den

episode kan jeg fortælle, at jeg og

mine kolleger har foretaget flere

underretninger og hjemmebesøg hos

de forældre til nogle af drengene,

som deltog i denne ballade”

Facebook-sagen

En anden sag omhandlede en diskussion

mellem en borger og en polititjenestemand

på Facebook. Der var tale om to offentligt

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Nedenfor er beskrevet tre sager omhandlende

politiets adfærd på de sociale medier. I to af

sagerne udtalte Politiklagemyndigheden kri-

tik, mens myndigheden i den tredje sag fandt

adfærden meget beklagelig.

af seksuel karakter med utvetydig henvisning

til politiet, at han fortsatte den utvetydige

henvisning til politiet i flere samtaler med

andre brugere på Scor.dk, at han via profilen

sendte to billeder af sig selv iført uniform til

flere brugere, at han på baggrund af profilen

mødtes med mindst 5 kvinder, samt at mindst

én bruger på Scor.dk blev stødt over profilen

og tilkendegav dette, men at han på trods

heraf valgte at bibeholde profilen.

”

Hvis man ikke vidste bedre, så

skulle man altså tro, at du havde et

crush på mig, [B]

Alt den omtale.

Jeg bliver helt forlegen

[…]”

Polititjenestemanden

kommenterede

blandt andet

borgerens opslag

med følgende:

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

havde optrådt i overensstemmelse med disse

principper og lagde navnlig vægt på, at flere

af polititjenestemandens kommentarer på

Facebook, der var tilgængelige for en bredere

kreds, kunne opfattes som nedladende, og at

han på Facebook kom med konkrete oplys-

ninger om politiets tiltag over for forældre til

nogle af de drenge, som var til stede under

politiforretningen.

Politiklagemyndigheden modtog en klage

fra en borger, som havde set en ”

selfie”

en polititjenestemand på ”

Snapchat”

med

teksten: ” første gang med en anholdt,

For

som jeg har lyst til at kvæle” skrevet hen

over. Polititjenestemanden var iført uniform

på billedet. Polititjenestemanden forklarede

om episoden, at hun selv havde optaget

billedet via app’ ”

en Snapchat” sendte

”

snappen” tre nærtstående personer. Hun

til

var imidlertid ved en fejl kommet til at sende

billedet til ”

Snapchat-gruppen” ” Ghetto”

: DK

Polititjenestemanden forklarede, at ”

Ghetto” en ”

Snapchat-gruppe” hvor der

bl.a. deles billeder af kriminel karakter, f.eks.

billeder af narko. Der bliver også lagt billeder

ud af politifolk på arbejde. Grunden til, at hun

havde ” Ghetto” sin kontaktliste, var, at

på

hun nogle måneder forinden var blevet gjort

opmærksom på, at hun selv var blevet hængt

ud i gruppen i forbindelse med sit arbejde.

Hun havde derfor været inde på profilen for

at se, hvad hun var blevet hængt ud for.

Politiklagemyndigheden fandt efter en samlet

vurdering, at billedet med den påførte tekst

var meget beklagelig.

polititjenestemandens samtykke. I skærpende

retning lagde Politiklagemyndigheden bl.a.

vægt på, at teksten var egnet til at forringe

borgernes tillid til politiet, og at teksten ikke

lever op til polititjenestemænds forpligtelse

efter decorumkravet i tjenestemandslovens

§ 10.

Snapchat-sagen

God adfærd i politiet

tilgængelige profiler. Det var således muligt

for alle Facebook-brugere at overvære og

deltage i diskussionen.

Diskussionen udsprang af en konkret politi-

forretning, hvor den involverede politi-

tjenestemand havde været på arbejde. Under

korrespondancen på Facebook kom politi-

tjenestemanden med flere udtalelser. Flere

af kommentarerne fra polititjenestemandens

side kunne opfattes som nedladende.

Polititjenestemanden kommenterede blandt

andet borgerens opslag på følgende måde:

”

[…] Som supplement til den episode kan jeg

fortælle, at jeg og mine kolleger har foretaget

flere underretninger og hjemmebesøg hos de

forældre til nogle af drengene, som deltog i

denne ballade”

understøtte din personlige jagt efter manden,

men for mig udstiller du dig selv gang på

gang. Igen. Det er lidt komisk

”

Rigspolitiet og Rigsadvokaten har udfærdiget

en folder om god adfærd i politiet og anklage-

myndigheden (oktober 2018), ligesom politiet

har udfærdiget et actioncard om brug af

sociale medier.

”

Hvis man ikke vidste bedre, så skulle

man altså tro, at du havde et crush på mig,

[B]

Alt den omtale. Jeg bliver helt forlegen

[…]”

”

Haha, det begynder sgu at blive komisk [

[…]” ”

, […] Sgu egentlig rart at se, at du

famler i blinde efter argumenter, som skal

Politiklagemyndigheden fandt, at polititje-

nestemanden under dialogen på Facebook

havde optrådt meget kritisabelt og bemær-

kede, at det følger af grundprincipperne for

polititjenestemænd, at de bør optræde på en

måde, der så vidt muligt styrker tillidsforhol-

det til borgerne, ligesom politipersonale bør

undgå at bringe sig i situationer, der kan for-

ringe borgernes tillid til politiet som offentlig

myndighed.

Politiklagemyndigheden vurderede, at

polititjenestemanden i situationen ikke

Af actioncardet fremgår bl.a., at ansatte i

politiet ikke må bruge et profilbillede eller

lægge andre billeder ud, hvor vedkommende

er iført politiuniform eller anden politiudrust-

ning, idet det kan være vanskeligt for andre

at adskille den ansatte som privatperson fra

vedkommendes rolle som repræsentant for

politiet.

Det fremgår endvidere, at det er vigtigt at være

opmærksom på, at tavshedspligten som politi-

ansat også gælder på de sociale medier.

Politiklagemyndigheden lagde ved afgørelsen

i formildende retning bl.a. vægt på, at det

ikke havde været polititjenestemandens

hensigt, at billedet skulle udbredes offentligt,

og at det endvidere blev spredt offentligt uden

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

I de tre ovenfor beskrevne sager vurderede

Politiklagemyndigheden, at polititjeneste-

manden var trådt i tjeneste, uanset at den

pågældende havde gjort brug af det sociale

medie i sin fritid. Sagerne illustrerer dermed,

at man som ansat i politiet skal være opmærk-

som på, hvordan man optræder på de sociale

medier, herunder hvilke fotos samt oplysnin-

ger man lægger ud.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Begrebet ” tjenesten” særligt

–

i forhold til adfærdsklager

En polititjenestemand (P) havde en diskussion

med en borger i forbindelse med en færdsels-

episode, hvorunder P fremviste sit politiskilt.

Politiklagemyndigheden fandt P´s adfærd

kritisabelt og lagde navnlig vægt på, at P uden

rimelig anledning havde fremvist sit politiskilt

under en færdselsepisode, hvor P selv var invol-

veret som privatperson (337-39-19). Sagen blev

afgjort disciplinært med en advarsel.

En polititjenestemand (P) foreviste i sin fritid

sin politilegitimation i et privat ærinde med

henblik på selv at få adgang til en have, hvor en

genstand var røget over hækken. Politiklage-

myndigheden fandt, at P på utilbørlig måde

havde udnyttet den autoritet, der er forbundet

med at fremvise politilegitimation som påvirk-

ningsmiddel, og fandt på den baggrund P´s

adfærd kritisabel (337-15-18). Sagen blev afgjort

disciplinært med en irettesættelse.

Politiklagemyndigheden behandler af og til

sager, hvor en polititjenestemand i beruset

tilstand har fremvist sit politiskilt eller har på-

beråbt sig politimyndighed. En sådan adfærd

vil som udgangspunkt også være kritisabel.

Dette viser den følgende sag:

En polititjenestemand (P) var tydeligt beruset

på en bar og havde sit politiskilt hængende om

halsen. Politiklagemyndigheden lagde til grund,

at P flere gange havde været bag baren og

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

olitiklagemyndigheden behandler

og træffer afgørelser i adfærdskla-

ger og efterforsker sager, hvor der

er mistanke om, at polititjenestemænd har

begået strafbart forhold i tjenesten. Reglerne

finder tilsvarende anvendelse i forhold til

forsvarspersonale, når disse yder bistand

til politiet.

Politiklageordningen omfatter således kun

forhold, som er begået ” tjenesten”

Politiklagemyndigheden behandler hvert år

flere adfærdsklagesager, hvor spørgsmålet om,

hvorvidt en polititjenestemand er trådt i tjene-

ste, bliver en del af sagens undersøgelsestema.

I de fleste tilfælde vil de handlinger, der skal

bedømmes, ikke give anledning til tvivl. Kra-

vet om at være ” tjeneste” almindeligvis

vil

være opfyldt, når polititjenestemanden har

optrådt i uniform eller har legitimeret sig

som polititjenestemand eller har påberåbt

sig sin særlige myndighed/ansættelse over

for en borger. Det er i sådanne situationer

som udgangspunkt uden betydning, om den

pågældende formelt set har været på arbejde

på det relevante tidspunkt. Der vil dog altid

skulle foretages en konkret vurdering i den

enkelte sag. Det følger bl.a. af forarbejderne

til lovforslaget om politiklageordningen, at

begrebet ” tjenesten”

skal fortolkes bredt.

Flere af Politiklagemyndighedens sager har

netop omhandlet den situation, hvor en

polititjenestemand formelt set ikke har været

på arbejde, men alligevel er trådt i tjeneste

under en episode. Det drejer sig navnlig om

sager, hvor der er opstået en privat uoverens-

stemmelse mellem en polititjenestemand og

en borger. Politiklagemyndigheden har såle-

des f.eks. behandlet sager, hvor en polititjene-

stemand har vist sin politilegitimation under

en privat uoverensstemmelse med en borger

vedrørende retten til en parkeringsplads,

uenighed i trafikken eller anden privat tvist.

Sager, hvor der ikke har været en saglig an-

ledning for polititjenestemanden til at træde i

tjeneste, vil som udgangspunkt medføre kritik.

Dette illustreres af de tre nedennævnte sager:

Under en privat uoverensstemmelse omkring

parkering fremviste en polititjenestemand (P) sit

politiskilt over for to borgere. Politiklagemyn-

digheden fandt P´s adfærd kritisabel og lagde

vægt på, at der ikke ud fra det oplyste var nogen

tjenstlig anledning for P til at fremvise sit politi-

skilt. Politiklagemyndigheden tilsidesatte under

henvisning til bl.a. videooptagelser fra episoden

P´s forklaring om, at han havde følt sig truet i

situationen, og at dette var baggrunden for, at

han havde fremvist sit politiskilt (337-34-19).

Sagen blev afgjort disciplinært med en bøde.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

sagt, at han kunne få stoppet udskænkningen.

På grund af P´s opførsel var en medarbejder

i baren i tvivl om, hvorvidt der var tale om en

politimand. Politiklagemyndigheden fandt, at

P under episoden havde optrådt kritisabelt

og lagde ved afgørelsen navnlig vægt på, at P

utvivlsomt ikke havde en tjenstlig anledning til

at vise sit politiskilt, og at P´s adfærd generelt

var egnet til at skade politiets omdømme (DUP-

2017-335-0250). Sagen blev afgjort disciplinært

med en irettesættelse.

Anvendelse af tjenestemail og tjenestetitel

medfører ikke automatisk, at den pågældende

anses for at være trådt i tjeneste, heller ikke

selvom brugen måtte være foregået i tjeneste-

tiden. Generelt bør der dog udvises varsom-

hed med brug af tjenestemail og tjenestetitel

i private anliggender.

Ikke alle sager, hvor en polititjenestemand

er trådt i tjeneste i et privat anliggende, giver

anledning til kritik. Der kan være en saglig

grund til, at polititjenestemanden i situatio-

nen er trådt i tjeneste, hvilket nedenstående

sag viser:

Størstedelen af de behandlede adfærdsklage-

sager, hvor en polititjenestemand er trådt i

tjeneste i et privat anliggende, har dog givet

anledning til, at Politiklagemyndigheden har

udtalt kritik eller har vurderet adfærden som

uhensigtsmæssig.

En borger (B) klagede over, at en polititjeneste-

mand (P) i en svømmehal, hvor P var i sin fritid,

havde skubbet B i brystet og talt grimt. Politi-

klagemyndigheden fandt, at P var trådt i tje-

neste ved under episoden at have tilkendegivet

over for B, at han var polititjenestemand. P

afviste at have optrådt som anført af B, hvilket

blev støttet af svømmehallens personale. Poli-

tiklagemyndigheden vurderede, at P ikke havde

optrådt kritisabelt og lagde navnlig vægt på,

at det efter forklaringerne fra svømmehallens

personale måtte lægges til grund, at B fremstod

som den konfliktoptrappende part. Herved

kunne det ikke afvises, at P kunne have opfattet

situationen sådan, at der var en politifaglig

anledning til at træde i tjeneste (336-698-19).

Politiklagemyndigheden behandler hvert år

flere adfærdsklagesager, hvor spørgsmålet

om, hvorvidt en polititjenestemand er trådt

i tjeneste, bliver en del af sagens

undersøgelsestema.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Polititjenestemænd bør derfor generelt være

tilbageholdende med at vise politilegitimation

eller påberåbe sig politimyndighed i private

anliggender eller i hvert fald nøje overveje,

om der i situationen er en saglig anledning

til at træde i tjeneste.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Hastighedsoverskridelser

ved inddragelse af data fra

politiets flådestyring

sager, hvor Politiklagemyndigheden

efterforsker polititjenestemænd for

at have overskredet hastigheds-

begrænsningerne, og hvor der ikke foreligger

en hastighedsmåling fra eksempelvis en

ATK-vogn eller en ”

stærekasse” vil Politi-

klagemyndigheden typisk indhente data fra

patruljevognens flådestyring for på den måde

nærmere at kunne fastlægge patruljevognens

hastighed.

En polititjenestemand blev i 2019 ved byret-

ten fundet skyldig i blandt andet i syv tilfælde

uden tjenstlig anledning at have overtrådt

hastighedsbegrænsningerne, idet han i fem

tilfælde havde ført en patruljevogn med hen-

holdsvis 63, 73, 78, 93 og 141 km/t på steder,

hvor hastighedsbegrænsningen var 50 km/t,

i et tilfælde havde kørt 101 km/t på et sted,

hvor hastighedsbegrænsningen var 70 km/t,

og i et tilfælde havde kørt 205 på en motorvej,

hvor hastighedsbegrænsningen var 110 km/t.

Dommen blev anket til Østre Landsret, som i

2020 afsagde dom i sagen. Landsretten fandt,

at registrerede oplysninger i flådestyrings-

systemet fra patruljevognens GPS ikke gav

et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at anse

det for bevist, at polititjenestemanden havde

kørt med de hastigheder, han var tiltalt for.

Landsretten lagde vægt på, at der ikke forelå

nærmere oplysninger om det anvendte flåde-

styringssystem, herunder om hvordan data

sendes, registreres og bearbejdes, samt om

der var faktorer, som kan have betydning for

nøjagtigheden af de registrerede data.

Politiklagemyndigheden har efterfølgende

efterforsket to sager om hastighedsover-

skridelser, hvor Politiklagemyndigheden

har indhentet data fra flådestyringssystemet.

I den forbindelse har Politiklagemyndigheden

på baggrund af dommen fra Østre Landsret

anmodet Rigspolitiet om nærmere at beskri-

ve, hvordan flådestyringssystemet fungerer.

Rigspolitiet har blandt andet oplyst, at der

aldrig har været et krav om, at flådestyrings-

systemet skal kunne benyttes til at fastslå et

køretøjs nøjagtige hastighed, og at validiteten

af de data, der genereres, derfor aldrig er

testet i forhold til hastighedsmåling.

Statsadvokaten har i den ene af de to sager

rejst tiltale mod en polititjenestemand for

at have ført en patruljevogn med en hastig-

hed over det tilladte på en strækning, hvor

hastighedsbegrænsningen er 70 km/t. Sagen

afventer berammelse i retten.

Den anden af sagerne afventer statsadvoka-

tens afgørelse af tiltalespørgsmålet.

Politiklagemyndigheden havde i forbindelse

med efterforskningen af sagen fra Rigspolitiet

indhentet data fra patruljevognens flåde-

styring.

Polititjenestemanden blev på baggrund af

dataene fra flådestyringen idømt en bøde

for overtrædelserne, der var udregnet på

baggrund af størrelserne af hastigheds-

Landsretten anførte endvidere, at oplysnin-

gerne i flådestyringssystemet i sammenhæng

med andre oplysninger på den baggrund

alene kan indgå som et element i bevis-

vurderingen.

På baggrund af vidneforklaringer og i et

vist omfang polititjenestemandens egen

forklaring sammenholdt med flådestyrings-

systemets udvisende fandt landsretten, at

polititjenestemanden i de syv tilfælde havde

overtrådt hastighedsbestemmelserne, men

straffen for de enkelte overtrædelser blev

alene fastsat til minimumsbøden på 1.000

kr., idet hastigheden ikke kunne fastlægges.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

overskridelserne, og en ubetinget frakendelse

af førerretten.

Polititjenestemanden blev endvidere på

den baggrund frifundet for påstanden om

frakendelse af førerretten.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Knallert-sagen

En politipatrulje blev sendt til stedet, hvor-

efter en politibetjent (B) flere gange var i

kontakt med med en disponent (D) og en vagt-

chef (V) på politiets vagtcentral om sagen.

I forbindelse med efterforskningen af

sagen indhentede Politiklagemyndigheden

lydoptagelser af radiokommunikation og

telefonsamtaler til og fra vagtcentralen samt

historiske kaldsdata på telefoner, som var

blevet anvendt af polititjenestemændene.

D og V blev frifundet for den anden del af

tiltalen, idet det ikke var blevet bevist, at D

i en samtale havde tilkendegivet overfor B,

at et vidnes udtalelser om knallertens

hastighed ikke skulle skrives til rapport.

D og V fik Procesbevillingsnævnets tilladelse

til at anke dommen til Vestre Landsret, som

alene behandlede den del af tiltalen, som D

og V var blevet fundet skyldige i.

Statsadvokaten rejste tiltale mod D og V for

overtrædelse af straffelovens § 155, ved at

have misbrugt deres stilling som polititjene-

stemænd, idet D efter forudgående aftale med

V meddelte B, at lovligheden af knallerten

ikke skulle undersøges af politiet, ligesom D

herefter tilkendegav over for B, at han skulle

undlade at skrive i politirapporten, at et vidne

havde udtalt, at han havde set knallerten køre

op mod 80 km/t.

Byretten fandt D og V skyldige i det første led

i tiltalen og idømte D og V hver 12 dagbøder á

Landsretten stadfæstede byrettens dom, men

for så vidt angår skyldsspørgsmålet delte

landsretten sig med dommerstemmerne

4 mod 2.

Landsrettens flertal lagde blandt andet

vægt på, at det fremgik af en telefonsamtale

mellem B og V kl. 19.12, at B havde mistanke

om, at knallerten ikke var lovlig. B oplyste

således under samtalen, at der var tale om en

knallert 30 crosser, og at han troede, at den

kunne køre stærkere end 30 km/t. V var på

den baggrund enig i, at knallerten skulle med

ind til undersøgelse. V viderestillede herefter

kl. 19.13 opkaldet til D. Under samtalen med

D gav B også udtryk for, at han havde

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

olitiklagemyndigheden har efter-

forsket en sag fra maj 2018, hvor en

dreng på sin knallert var involveret i

et færdselsuheld med en bil. Drengens far var

ansat som politikommissær (P) i den politi-

kreds, hvor færdselsuheldet fandt sted.

250 kr. Byrettens lagde i den forbindelse

vægt på forholdets karakter, herunder at

tjenestemisbruget blev begået af to personer

og i forbindelse med en sag med flere parter.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Landsrettens flertal lagde endvidere vægt

på, at V kl. 19.16 ringede til P fra sin mobil-

telefon. Herefter meddelte D kl. 19.21 B, at

knallerten ikke skulle ind til undersøgelse,

da P havde oplyst til V, at knallerten var lovlig.

Under telefonsamtalen med D gav B udtryk

for, at han selv lige havde talt med P, og at P

ikke havde sagt, at knallerten var lovlig. D

fastholdt i den forbindelse, at knallerten ikke

skulle ind til undersøgelse, idet P ifølge V

havde sagt, at knallerten var lovlig. I anmel-

delsesrapporten af 8. maj 2018 optaget af B

er det blandt andet anført, at vagtcentralen

efter telefonisk kontakt til P vurderede, at

knallerten ikke var ulovlig, hvorfor det blev

resolveret, at knallerten alligevel ikke skulle

transporteres ind til yderligere undersøgelse.

Landsrettens flertal fandt det endvidere bevist,

at D og V var klar over, at beslutningen om

ikke at indbringe knallerten til undersøgelse

kunne få betydning for den strafferetlige vur-

dering af færdselsuheldet og konsekvenserne

for de involverede parter, herunder at beslut-

ningen gav føreren af knallerten en uberettiget

fordel. D og V var ifølge deres forklaringer

enige om beslutningen, og landsrettens flertal

lagde til grund, at D og V handlede i forening.

På den baggrund fandt landsrettens flertal

D og V skyldige i overensstemmelse med by-

rettens bevisresultat og tiltrådte, at forholdet

efter sin karakter er omfattet af straffelovens

§ 155, 1. og 2. pkt.

Efter indholdet af samtaler mellem B og D kl.

19.13 og kl. 19.21 og de afgivne vidneforkla-

ringer fra B og P fandt landsrettens flertal, at

det ikke kunne lægges til grund, at P i forløbet

oplyste, at knallerten var lovlig. Landsrettens

flertal fandt, at vidneforklaringerne fra B og

P herom blev støttet af, at P i en efterfølgende

telefonsamtale med V kl. 19.48 udtalte, at han

ikke ville rodes ind i det, og at han overho-

vedet ikke ville sige, om knallerten var lovlig

eller ulovlig, fordi han ikke vidste det, hvortil

V svarede, at han jo heller ikke vidste det.

Landsrettens mindretal lagde navnlig på

baggrund af de afgivne forklaringer fra D

og V og vidneforklaringer fra tre polititjene-

stemænd, som også havde været på arbejde

på vagtcentralen den pågældende aften, til

grund, at beslutningen om, at knallerten ikke

skulle indbringes til undersøgelse, blev truffet

på baggrund af plenumdrøftelser på vagtcen-

tralen, og landsrettens mindretal fandt det

herefter ikke bevist, at ejerskabet til knaller-

ten blev tillagt betydning ved beslutningen.

Landsrettens flertal lagde blandt andet

vægt på, at det fremgik af en telefonsamtale

mellem B og V kl. 19.12, at B havde mistanke

om, at knallerten ikke var lovlig.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

mistanke om, at ”

crosseren”

kunne køre

stærkere end 30 km/t. D var først enig i, at

knallerten skulle ind til undersøgelse, men

efter at han ved opslag på registreringsnum-

meret fandt ud af, at knallertføreren var P’

søn, udtalte han: ” tror jeg da bare, alt

Så

andet lige, at vi skønner at den er lovlig” B

oplyste herefter, at han havde talt med P, og at

P ikke vidste, om knallerten var lovlig. Efter

en drøftelse overlod D beslutningen til B, der

bestemte, at knallerten skulle med ind til

undersøgelse, hvilket D accepterede.

Landsrettens flertal fandt det bevist, at

ejerskabet til knallerten blev tillagt betydning

ved beslutningen om at omgøre den tidligere

beslutning, og at der således indgik usaglige

hensyn i beslutningen om, at knallerten alli-

gevel ikke skulle bringes ind til undersøgelse.

Landsrettens flertal lagde herved vægt på, at

beslutningen om, at knallerten skulle ind til

undersøgelse, blev omgjort få minutter efter

V’ første opkald til P, og at hverken V eller

D spurgte ind til grundlaget for B’ mistanke,

samt at de optagne samtaler ikke støttede, at

beslutningen om omgørelse blev truffet på

baggrund af de kollegiale drøftelser om prak-

sis for indtransport af knallerter.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Referater

19 Udrykningssager

21 Straffesager

24 Vold

25 Vådeskud

21 Pligtforsømmelse/stillingsmisbrug

26 Forskellige straffesager

27 Adfærdsklagesager

27 Magtanvendelse

31 Sprogbrug

35 Psykisk sårbare

33 Sprogbrug – telefonsamtaler

36 Sager vedrørende begrebet ” tjenesten”

37 Forskellige adfærdsklagesager

38 Færdselssager

40 Færdselsuheld

42 Anden færdsel

38 Hastighedsovertrædelser

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

44 Supplerende oplysninger vedrørende sager omtalt

i tidligere beretninger

44 Vedrørende sager omtalt i tidligere beretninger

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Udrykningssager

Politiet skød en borger i benet

under en demonstration

321-17-20

Under en demonstration forcerede en borger

(B) med kniv i hånden politiets afspærring.

Borgeren blev i den forbindelse skudt i benet

af polititjenestemand (P).

Person afgik ved døden efter at være ramt

af skud fra politiet

321-18-20

Borger ramt af skud

321-21-20

Statsadvokaten har indstillet efterforsk-

ningen. Statsadvokaten lagde især vægt på

forklaringen afgivet af P samt de øvrige politi-

vidners forklaringer, hvorefter statsadvokaten

lagde til grund, at B forcerede politiets opsat-

te afspærringsbånd og på en afstand af 2-5

meter fra det tilstedeværende politipersonale

trak en kniv, som han holdt hævet over hove-

det i sin højre hånd med knivbladet nedad. P

samt flere af de tilstedeværende politibetjente

havde trukket deres tjenestepistoler, mens

de gentagne gange beordrede B til at lægge

kniven, hvilket B nægtede. Herefter afgav P

et varselsskud op i luften og advarede B om,

at det næste skud ville ramme ham i benet,

hvorefter han skød B i benet, fordi B fortsat

ikke efterkom anvisningen om at smide

kniven, men i stedet flyttede på sig og

gentagne gange råbte ”

skyd mig”

Sagen er fortsat under efterforskning.

Ung mand ramt af skud

321-19-20

Sagen er fortsat under efterforskning.

Politiet modtog en anmeldelse om indbrud

i et forladt hus. I den forbindelse sendte

politiet flere patruljer til huset. Politiet kon-

staterede, at der var personer inde i huset,

idet politiet kunne se lyskegler derinde. En af

politiets patruljer trængte ind i ejendommen,

og i den forbindelse afgav politiet ét skud,

som ramte en ung mand i maven.

Sagen afventer statsadvokatens afgørelse.

Kvinde død i politiets varetægt

322-6-20

Alvorlig tilskadekomst i forbindelse

med eftersættelse af personbil

323-22-20

En kvinde (K) blev anbragt i detentionen.

Efterfølgende blev det konstateret, at K var

livløs, hvorfor der blev iværksat førstehjælp

og tilkaldt ambulance. Kvinden døde

i detentionen.

Sagen er fortsat under efterforskning.

En politipatrulje eftersatte en personbil, der

under eftersættelsen påkørte en kvindelig

cyklist, som kom alvorligt til skade.

Sagen er fortsat under efterforskning.

Borger sprang ud fra et trappetårn

324-17-20

Person afgik ved døden efter at være ramt

af skud fra politiet

321-20-20

Alvorlig tilskadekomst i forbindelse

med eftersættelse af motorcyklist

323-21-20

En person blev i forbindelse med en politi-

forretning ramt af skud fra politiet. Personen

afgik efterfølgende ved døden.

Sagen er fortsat under efterforskning.

En politipatrulje eftersatte en motorcyklist,

som under eftersættelsen i et vejkryds kørte

frem for rødt lys og stødte sammen med en

personbil. Motorcyklisten kom alvorligt

til skade.

Statsadvokaten har indstillet efterforsknin-

gen og lagde i den forbindelse vægt på, at

En borger (B) truede med at springe ud fra

et trappetårn, hvorfor politiet blev tilkaldt.

Under politiets dialog med B sprang B ud fra

trappetårnet og døde af sine kvæstelser.

Statsadvokaten har indstillet efterforsknin-

gen. Statsadvokaten bemærkede i sin afgørel-

se, at der under indsatsen var opstået tvivl

og usikkerhed blandt tilstedeværende brand-

folk og ambulancepersonale om, hvorvidt

en medbragt springpude skulle tages i brug

og i givet fald, hvornår dette præcist skulle

ske. Dette medførte, at springpuden på

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

En person blev i forbindelse med knivstikkeri

ramt af skud fra politiet. Personen afgik

efterfølgende ved døden.

Politiet modtog en anmeldelse om, at en

person opførte sig truende. Under den

efterfølgende politiforretning tog politiet

kontakt til personen, der truede politiet

med en kniv. Politiet afgav herefter skud,

der ramte personen.

patruljen vurderede, at motorcyklen kørte

”

frisk til” at føreren af motorcyklen ikke

anvendte styrthjelm, at eftersættelsen skete

under anvendelse af udrykningssignaler, at

eftersættelsen var ganske kortvarig, og at

det måtte antages, at patruljevognen ikke

var i berøring med, kørte for tæt på eller

på anden måde pressede motorcyklen.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

intet tidspunkt blev taget i brug, muligt fordi

koordinationen mellem de forskellige aktører

ikke var tilstrækkelig klar. Statsadvokaten bad

på den baggrund politikredsen om at overve-

je, om der måtte være behov for en tværfaglig

debriefing eller drøftelse, således at det

fremadrettet kunne sikres, at der ikke opstod

tvivl og usikkerhed omkring samarbejdet

på indsatsområdet.

På et tidspunkt bemærkede politiet, at perso-

nen var livløs. Den 52-årige mand blev kørt til

sygehuset, hvor han blev erklæret død.

Sagen er fortsat under efterforskning.

Person død efter fald fra bro

324-20-20

udrykningssignalerne i god tid, for ikke at

presse B, at B sprang fra gangbroen umiddel-

bart efter Ps ankomst, hvorfor P ikke havde

mulighed for at afværge selvmordsforsøget,

at P ved ankomsten straks løb mod B og skar

ham ned, samt at P herefter ydede hurtig

og adækvat førstehjælp.

Politiet eftersatte en borger (B), som var kørt

fra en igangværende politiforretning. Under

eftersættelsen standsede B sin bil, hvorefter

han skød sig med et haglgevær. B døde af

sine kvæstelser.

Sagen er fortsat under efterforskning.

Statsadvokaten har indstillet efterforsknin-

gen. Statsadvokaten lagde i den forbindelse

vægt på, at ingen af de involverede politi-

tjenestemænd måtte antages at kunne have

handlet anderledes i forhold til at forhindre,

at B begik selvmord. Endvidere blev der ved

afgørelsen lagt vægt på, at B’ skudskade var

så omfattende, at den ikke var forenelig med

liv, og at de involverede polititjenestemænd

på den baggrund handlede korrekt i forhold

til at afstå fra at yde førstehjælp.

Politiet tilkaldt til alvorligt kvæstet borger

324-21-20

Politiet blev kaldt ud til en borger (B), der

havde påført sig selv alvorlige skader. Under

politiforretningen anvendte politiet magt over

for B. B døde efterfølgende.

Sagen er fortsat under efterforskning.

Politiet fik en anmeldelse om, at en borger

(B) havde parkeret sin bil på en større bro og

nu gik på broen. Politiet kom hurtigt frem til

stedet og tog mundtlig kontakt til B, som var

kravlet over rækværket på broen og var uden

for polititjenestemændenes rækkevidde. Kort

efter sprang B i havet. B lå i vandet i længere

tid, før det var muligt at redde ham op. B blev

efterfølgende genoplivet af redningspersonale.

Statsadvokaten har indstillet efterforsknin-

gen. Statsadvokaten anførte i afgørelsen, at

der ikke var grundlag for at gøre et strafferet-

ligt ansvar gældende over for de involverede

polititjenestemænd, ligesom statsadvokaten

i øvrigt ikke havde bemærkninger til politiets

håndtering af episoden. Der blev i afgørelsen

lagt vægt på de involverede polititjeneste-

mænds forklaringer om, at det skete så

hurtigt og pludseligt, at de ikke kunne have

nået at foretage sig andet, og at der ikke var

redningsudstyr på stedet eller i patrulje-

vognen, ligesom der var for langt ned til

vandet til, at de kunne hoppe i.

Mand sprang ud fra gangbro

325-20-20

Mand død under politiforretning

324-19-20

Politiet modtog en anmeldelse om, at en per-

son var gået ”

amok” en lejlighed. Der blev

på den baggrund sendt en politipatrulje til

lejligheden, hvor politiet blandt andet traf

en 52-årig mand, som blev frihedsberøvet.

Politiet rettede på baggrund af en anmeldelse

henvendelse til en mand, som stod på en

gangbro i et skovområde. Umiddelbart heref-

ter sprang manden ud fra gangbroen og kom

så alvorligt til skade, at han senere døde af

sine kvæstelser.

Statsadvokaten indstillede efterforskning

og lagde blandt andet vægt på, at P slukkede

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Borger skød sig selv i forbindelse

med eftersættelse

324-18-20

Politiet modtog en anmeldelse om et skæn-

deri på en bro. Efter politiets ankomst til

stedet faldt en mand ned fra broen og døde

efterfølgende.

Selvmordsforsøg fra bro

325-21-20

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Straffesager

PLIGTFORSØMMELSE/

STILLINGSMISBRUG

Sigtelse for stillingsmisbrug og uberettiget

videregivelse af fortrolige oplysninger

under særligt skærpende omstændigheder

til en borger, som blev sigtet for medvirken

312-107-19

Statsadvokaten opgav påtale i sagen og lagde

for så vidt angår sigtelsen for pligtforsømmel-

se blandt andet vægt på, at P’ håndtering af

anmeldelsen var kritisabel, men at den ikke

var så grov, at der var tale om strafbar pligt-

forsømmelse.

B2 påklagede påtaleopgivelsen for så vidt an-

går videregivelsen af fortrolige oplysninger til

Rigsadvokaten, som besluttede, at der skulle

rejses tiltale mod P for dette forhold.

Sagen er berammet i retten.

En polititjenestemand (P) blev tiltalt for stil-

lingsmisbrug ved at skaffe sig eller andre en

uberettiget fordel samt for uberettiget videre-

givelse af fortrolige oplysninger under særligt

skærpende omstændigheder, idet han i flere

tilfælde foretog opslag i politiets systemer og

videregav oplysninger herfra til en borger (B).

B blev tiltalt for medvirken hertil, idet B

havde anmodet P om oplysningerne, inden P

foretog opslagene.

Sagen afventer berammelse.

Uberettiget videregivelse af fortrolige

oplysninger ved foredrag

312-153-20

P er endvidere i anden sag blevet sigtet for ty-

veri af et sæt af politiet håndjern, subsidiært

stillingsmisbrug ved uden tjenstlig anledning

at have benyttet et sæt af politiets håndjern til

personlige formål.

Uberettiget videregivelse af oplysninger

om anmelder til den anmeldte

312-124-19

En polititjenestemand (P) blev sigtet for

pligtforsømmelse og for videregivelse af

fortrolige oplysninger ved at have oplyst en

borger (B1) om, at en anden borger (B2)

ville anmelde B1 for en seksuel krænkelse,

men at P indledningsvist havde afvist sagen.

P oplyste endvidere B1 om, at B2 var kendt i

systemet, herunder i psykiatrien samt

efterlyst af fogeden.

To polititjenestemænd (P1 og P2) er sigtet for

uberettiget at have videregivet fortrolige op-

lysninger i forbindelse med et offentligt fore-

drag i en lokal hal. P1 og P2 fremviste under

foredraget en PowerPoint præsentation med

billede, navn, alder og nationalitet på otte

personer, som alle havde været involveret i af-

sluttede straffesager. Derudover indgik i præ-

sentationen oplysninger om strafudmålingen

i konkrete domme for to af personerne.

Sagen efterforskes fortsat.

Statsadvokaten opgav påtale i sagerne,

idet sagernes gennemførelse ville medføre

vanskeligheder, omkostninger eller behand-

lingstider, som ikke står i rimeligt forhold til

sagernes betydning og den straf, som i givet

fald kunne forventes idømt. P var således

blevet idømt en straf i en anden sag, og han

ville efter statsadvokatens vurdering ikke

være blevet idømt en ekstra straf, selv om han

måtte blive fundet skyldig i disse sigtelser.

Statsadvokaten opgav påtale vedrørende

stillingsmisbrug, idet der efter statsadvoka-

tens opfattelse ikke kunne føres bevis for,

at P med sin udtalelse om, at han ville klage

over dørmanden, havde forsæt til at opnå en

uberettiget fordel eller udnyttet sin autoritet

som polititjenestemand som påvirkningsmid-

del over for dørmanden. Udtalelsen havde

efter statsadvokatens opfattelse snarere

karakter af gengældelse/hævn, og forholdet

var efter statsadvokatens opfattelse ikke af

en sådan grovhed, at der var tale om strafbar

stillingsmisbrug.

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg på

3.000 kr. for overtrædelse af restaurations-

loven, som P vedtog.

Stillingsmisbrug ved anvendelse af politi-

legitimation samt tyveri af politiets

håndjern

313-411-19 og 317-369-20

Bøde til polititjenestemand, der i sin fritid

udviste støjende og voldelig adfærd på bar

313-424-19

En polititjenestemand (P) blev sigtet for over-

trædelse af restaurationsloven ved i sin fritid

at have udvist støjende og voldelig adfærd over

for en anden gæst og dørmænd på en bar.

Polititjenestemand sigtet for under en

politiforretning at have undladt at sikre

sig imod, at en patruljevogn kunne

brugsstjæles

313-448-19

En polititjenestemand (P) blev sigtet for

pligtforsømmelse samt overtrædelse af færd-

selsloven ved i forbindelse med, at han og

en kollega ville hjælpe to berusede personer,

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

En polititjenestemand (P) blev sigtet for

stillingsmisbrug ved uden tjenstlig anledning

at have fremvist sin politilegitimation til

personale på sin søns skole for at få udleveret

personnummeret på et andet barn, der på

skolen havde været involveret i en volds-

episode med P’ søn. Herefter sendte P en

mail til personalet på skolen, hvoraf det

fremgik, at han ønskede at få udleveret

barnets personnummer samt telefon-

nummeret på en lærer på skolen.

P blev endvidere sigtet for stillingsmisbrug

ved uden tjenstlig anledning at have identi-

ficeret sig som polititjenestemand over for

dørmændene, som forsøgte at vise P ud fra

baren, samt over for den ene dørmand at

have oplyst, at når P kom på arbejde, ville

han skrive en klage over dørmanden, så han

kunne blive fyret.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

at have undladt at sikre sig imod, at deres

patruljevogn uberettiget kunne benyttes

af andre, hvorved en forbipasserende stjal

patruljevognen. I patruljevognen var et aflåst

våbenskab med to maskinpistoler

Statsadvokaten opgav påtale i sagen.

Statsadvokaten lagde blandt andet vægt på, at

der var tale om en ny nøglefri patruljebil og

på P’ forklaring om, at han slukkede moto-

ren og låste bilen, da han stod ud, men at han

ikke kunne afvise, at han var kommet

til at trykke på ” op”

lås

knappen i stedet.

Statsadvokaten lagde på baggrund af op-

lysningerne fra Volkswagen Danmark

samt efterprøvelse ved Rigspolitiet, Kriminal-

teknisk Center til grund, at P, inden han for-

lod patruljevognen i tjenstlig anledning, ikke

fik slukket ”

start/stop-knappen” patrulje-

vognen, hvorved bilen blev hensat i tomgang,

men at det ikke kan afvises, at P ved en fejl

ikke fik slukket motoren korrekt og efterføl-

gende heller ikke fik låst patruljevognen

med den fjernbetjente nøgle.

Statsadvokaten lagde endvidere vægt på, at

det på baggrund af forklaringerne afgivet af

P og hans kollega kunne lægges til grund, at

patruljevognen blev parkeret ved fortovet

ganske få meter fra dét sted, hvor betjentene

udførte deres politiforretning. Statsadvokaten

lagde i den forbindelse vægt på, at den

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Statsadvokaten anførte i den forbindelse,

at der i sagen havde været tale om uforsigtig

omgang med et patruljekøretøj indeholdende

et aflåst våbenskab med tjenestevåben, men

at P ikke havde udvist pligtforsømmelse af en

sådan grovhed, at forholdet var strafbart efter

straffeloven, ligesom det var statsadvokatens

vurdering, at den udviste uagtsomhed ikke

var tilstrækkelig til domfældelse for over-

trædelse af færdselsloven.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

omstændighed, at patruljevognen blev brugs-

stjålet, skyldtes en udefrakommende hand-

ling ud på natten, som P ikke med rimelighed

kunne forvente ville opstå.

Endelig lagde statsadvokaten vægt på, at der

dels var tale om et korrekt aflåst våbenskab,

at nøglen til våbenskabet ikke var efterladt

i patruljen, at det ikke var synligt for offent-

ligheden, at den pågældende patruljevogn

indeholdt et sådant våbenskab, og at den nu

domfældte brugstyv dertil havde forklaret, at

han ikke var bevidst om, at patruljen havde

haft et sådant våbenskab, samt at der var for-

løbet mere end 2 år siden episoden i sagen.

forespurgte til muligheden for selv at tage ud

på en adresse og afhente nogle møbler, som

B ikke havde fået betaling for, at have givet B

det indtryk, at fremgangsmåden kunne god-

kendes af politiet.

Sigtelse for stillingsmisbrug

og pligtforsømmelse

313-488-19

Sagen afventer statsadvokatens afgørelse af

tiltalespørgsmålet.

Køreprøvesagkyndig sigtet for flere

forhold af stillingsmisbrug og

blufærdighedskrænkelse

313-467-19

Statsadvokaten har rejst tiltale i sagerne, som

afventer berammelse i retten.

Tjenestepistol efterladt på toilet

313-558-20

Politiklagemyndigheden har sigtet en poli-

titjenestemand (P) for i årene 2015 – 2019 at

have begået blufærdighedskrænkelse samt

stillingsmisbrug mod en lang række elever i

forbindelse med køreprøver. P er bl.a sigtet

for at have krammet elever og berørt

deres lår.

Sagen afventer statsadvokatens afgørelse

af tiltalespørgsmålet.

Bøde til fire polititjenestemænd,

der foretog registeropslag på en sag

313-474-19

Fire polititjenestemænd (P1, P2, P3 og P4)

blev sigtet for registermisbrug ved uden

tjenstlig anledning at have foretaget opslag på

en sag i politiets sagsstyringssystem POLSAS,

hvor en kollega (P5) var blevet sigtet for spi-

rituskørsel. P1, P2, P3 og P4 forklarede, at de

havde hørt rygter om, at P5 var blevet stoppet

for spirituskørsel, men at der ikke havde væ-

ret nogen tjenstlig anledning til deres opslag

på sagen.

Statsadvokaten udstedte bødeforlæg på 3.500

kr. til P1, P2, P3 og P4, som de vedtog.

En polititjenestemand (P) er blevet sigtet for

pligtforsømmelse ved i forbindelse med en

bevogtningsopgave af en drabssigtet vare-

tægtsarrestant på et hospital at have efterladt

sin tjenestepistol med skarpe patroner på et

toilet, hvor den blev fundet af varetægts-

arrestanten.

Sagen afventer statsadvokatens afgørelse af

tiltalespørgsmålet.

Politiklagemyndigheden har i en række sager

sigtet polititjenestemænd for uberettigede

opslag i politiets søgesystem POL-INTEL Fin-

der, herunder opslag på eksempelvis familie,

naboer, kollegaer, kendte personer, samt på

personer, som indgår i straffesager, hvor

polititjenestemanden selv er involveret.

Statsadvokaten har opgivet påtale i to af

sagerne, mens de øvrige sager afventer stats-

advokaternes afgørelse af tiltalespørgsmålet.

Privat kontakt til pige efter politiforretning

313-565-20

Politiklagemyndigheden har sigtet en poli-

titjenestemand (P) for stillingsmisbrug. P

havde haft kontakt til en pige i forbindelse

med en politiforretning. Kort tid herefter tog

P uden tjenstlig anledning igen kontakt til

pigen via ”

Instagram” i hvilken forbindelse

P blandt andet komplimenterede pigens

udseende.

Pligtforsømmelse i forbindelse med

besvarelse af spørgsmål samt opslag

på eks-hustru

313-471-19 og 313-521-20

En polititjenestemand (P) blev sigtet for

pligtforsømmelse ved i forbindelse med en

samtale med en borger (B), som blandt andet

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

P blev endvidere i en anden sag sigtet for

stillingsmisbrug ved uden tjenstlig anledning

at have foretaget opslag i politiets sagssty-

ringssystem (POLSAS) på en sag, hvori hans

eks-hustru var involveret vedrørende mulig

vold mod hendes datter, og herefter sendt en

e-mail vedrørende sagen til den kollega, som

var sagsbehandler.

En polititjenestemand (P) er sigtet for

stillingsmisbrug og pligtforsømmelse ved

at være fortsat som sagsbehandler på en

tilholdssag på trods af, at P i forbindelse med

behandlingen af sagen indledte et privat

forhold til den forurettede i tilholdssagen.

Sagen afventer statsadvokatens afgørelse

af tiltalespørgsmålet.

Sigtelser for uberettigede opslag

i POL-INTEL Finder

313-226-18, 313-373-19, 313-382-19, 313-400-

19, 313-436-19, 313-462-19, 313-486-19,

313-487-19, 313-554-20, 313-560-20, 313-572-

20, 313-574-20, 313-575-20, 313-577-20,

313-590-20, 313-592-20, 313-610-20, 313-638-

20 og 313-639-20

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

VOLD

Polititjenestemand frifundet for halsgreb

mod varetægtsarrestant

311-453-20

To polititjenestemænd (P2 og P3), der deltog i

transporten af B, blev sigtet for pligtforsøm-

melse efter straffelovens § 156, ved ikke at

have grebet ind over P1, da han tog kvæler-

tag/halsgreb på B.

Statsadvokaten rejste tiltale mod P1 og opgav

påtalen mod P2 og P3. Statsadvokaten lagde i

forbindelse med påtaleopgivelsen især vægt

på, at der efter statsadvokatens vurdering

ikke kunne føres det fornødne bevis for, at det

stod P2 og P3 klart, at P1 ved sit halsgreb, der

varede i ca. 20. sekunder, overtrådte straffelo-

vens § 244, og at de således havde pligt til at

gribe ind over for denne handling.

Uanset at videoovervågningen viser, at P2 og

P3 havde front mod og frit udsyn til B’ ho-

ved/hals, som de flere gange kiggede i retning

af, fandt statsadvokaten ikke tilstrækkeligt

grundlag for at tilsidesætte forklaringerne

fra P2 og P3 om, at de ikke så, hvordan B blev

holdt op af muren. Statsadvokaten under-

stregede i den forbindelse, at der kan være

forskel på, hvordan P2 og P3 - i situationen

- kan have opfattet det, der skete, og hvordan

andre, der efterfølgende ser overvågningsvi-

deoen, opfatter det, særlig henset til at de to

polititjenestemænd i situationen selv havde

fat i B og således var optaget af at få kontrol

over situationen.

Endelig anførte retten, at der ikke forelå

lægelige oplysninger om B’ tilstand efter

episoden, og at der herefter ikke var grundlag

for at tilsidesætte P1’ forklaring, og at det

således ikke var bevist, at P1 havde overskre-

det grænserne for lovlig magtudøvelse eller

havde haft forsæt til at udøve vold mod B.

En konstabel (K) og en overkonstabel (O), der

bistod politiet i forbindelse med paskontrol

ved den dansk-tyske grænse, kom i den for-

bindelse op at diskutere om forhold ved-

rørende opgaveudførelsen. O tildelte herefter

K, der var i færd med at udføre paskontrol,

to slag eller prik i baghovedet med sin

mobiltelefon.

Polititjenestemand sigtet for at have tildelt

en dreng en lussing på siden af hovedet

311-538-20

Statsadvokaten har indstillet efterforskningen.

Statsadvokaten fandt, at handlingen, selvom

K ikke havde skader eller synlige mærker

efter episoden, og at han har forklaret, at han

var i stand til at løse og færdiggøre den opga-

ve med paskontrol, som han var i færd med,

da episoden fandt sted, objektivt set – særligt

i situationen - var forulempende.

Efter en helt konkret vurdering fandt stats-

advokaten imidlertid, at der ikke kunne føres

bevis for, at der var tale om vold eller trussel

om vold, idet statsadvokaten ikke fandt at

kunne føre det til domfældelse fornødne

bevis for, at O havde forsæt til at øve eller

true med vold mod K.

En polititjenestemand (P1) blev sigtet for vold

ved efter en politiforretning, hvor han havde

bortvist en dreng fra stedet, at have tildelt

drengen en lussing på siden af hovedet.

Sagen afventer statsadvokatens afgørelse.

Påtaleopgivelse i sag, hvor polititjeneste-

mand var sigtet for vold

311-462-20

En polititjenestemand (P) blev sigtet for vold

ved på en bar at have tildelt en borger (B) et

slag i ansigtet. Der forelå oplysninger om, at

P var trådt i tjeneste i forbindelse med episo-

den, og sagen er derfor blevet efterforsket af

Politiklagemyndigheden.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

En polititjenestemand (P1) blev sigtet for

vold efter straffelovens § 244, stk. 1, ved i

forbindelse med en transport af en borger (B)

til en ungdomsinstitution, hvor B var anbragt

i varetægtssurrogat, at have taget kvælertag/

halsgreb på B.

Retten frifandt P1 og anførte i den forbindel-

se, at det var nødvendigt for P1 at udøve magt

over for B af hensyn til sin egen og de andre

tilstedeværendes sikkerhed, hvilket heller

ikke var bestridt af anklagemyndigheden.

Retten anførte endvidere, at det ikke af

videoovervågningen tydeligt fremgik, præcist

hvor P1 havde sin hånd i forbindelse med, at

han pressede og holdt B op ad væggen. P1 for-

klarede, at han holdt B med et tryk ved de to

knogler for enden af kravebenene, og at han

ikke klemte B på halsen. P1 og vidnerne P2 og

P3 forklarede, at det var deres opfattelse, at

B ikke havde vejrtrækningsbesvær, og at han

ikke besvimede, idet han ikke blev slap, og

denne opfattelse var støttet af et vidnes for-

klaring. B afgav ikke forklaring under sagen,

og retten kunne herefter ikke lægge til grund,

at B besvimede eller havde vejrtræknings-

problemer i forbindelse med episoden.

Statsadvokaten opgav påtale mod P, idet der

efter statsadvokatens vurdering ikke var til-

strækkelige beviser i sagen til, at en domstol

ville finde P skyldig i vold. Statsadvokaten

lagde vægt på, at der var afgivet modstridende

forklaringer i sagen.

Overkonstabel, der bistod politiet

i forbindelse med paskontrol, tildelte en

konstabel to slag eller prik i baghovedet

med mobiltelefon

311-510-20

Statsadvokaten lagde herved især vægt på

O’ forklaring om, at han først havde anset

sin handling som ”

noget uskyldigt” men at

han kunne se på K’ reaktion, at han ikke

opfattede det sådan. O kunne godt se, at det,

han havde gjort, var forkert, men han havde

mistet sin besindelse, og han gik efterfølgen-

de ind på et kontor for at ”

trække vejret”

Statsadvokaten lagde endvidere vægt på K’

forklaring om, at det ikke var K’ hensigt at

anmelde O for noget strafbart, men at episo-

den heller ikke skulle gå ubemærket hen.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

VÅDESKUD

Vådeskud i parkeringskælder

313-603-20

Politiklagemyndigheden har sigtet en politi-

tjenestemand (P) for pligtforsømmelse ved at

have afgivet et vådeskud i en parkeringskæl-

der på en politigård, hvor også P’ kollega

befandt sig. Skuddet ramte en mur i parke-

ringskælderen.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Sagen afventer statsadvokatens afgørelse af

tiltalespørgsmålet.

Vådeskud med beslaglagt pencilpistol

317-358-20

Politiklagemyndigheden sigtede en polititje-

nestemand (P) for pligtforsømmelse ved at

have afgivet et vådeskud med en beslaglagt

pencilpistol, som han ville fremvise på et kon-

tor på en politistation, hvor der også befandt

sig seks kollegaer. Skuddet ramte en bærbar

computer, der stod på et bord.

Statsadvokaten opgav påtale og lagde bl.a.

vægt på, at det ikke var muligt at afklare, om

kollegaerne på kontoret eller andre personer

var i fare for at blive ramt. Statsadvokaten

lagde endvidere vægt på, at der ikke ses at

foreligge retningslinjer, som nærmere beskri-

ver kravene til den fysiske håndtering/kontrol

af beslaglagte våben. På den baggrund vurde-

rede statsadvokaten, at forholdet ikke var af

en sådan grovhed, at en domstol ville finde P

skyldig i pligtforsømmelse.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

FORSKELLIGE STRAFFESAGER

Bøde til polititjenestemand for at have

forvoldt kollega betydelig skade under

øvelseskørsel

317-278-19

ninger at have filmet personer, der var i

politiets varetægt.

Sagen afventer statsadvokatens afgørelse

af tiltalespørgsmålet.

Statsadvokaten udstedte et bødeforelæg

på 3.000 kr., som P vedtog.

En polititjenestemand (P) er blevet sigtet for

pligtforsømmelse ved at have efterladt en

taske indeholdende hans tjenestepistol og tre

magasiner med skarpe patroner på et toilet

på en tankstation. Tasken med indhold blev

herefter fundet af en kunde.

Sagen er fortsat under efterforskning.

Polititjenestemænd blandt andet sigtet for

med en mobiltelefon at at have filmet en

afdød person, der var nøgen

317-365-20

To polititjenestemænd (P1 og P2) er blevet sig-

tet for tjenestemisbrug , idet P1 i forbindelse

med en politiforretning vedrørende en død-

funden person med sin mobiltelefon filmede,

mens P2 kollega poserede med ”

happy face”

og fremstrakte arme ved siden af afdødes

hoved. P1 filmede endvidere afdødes

nøgne krop.

P2 er endvidere blevet sigtet for pligtforsøm-

melse ved i forbindelse med samme politi-

forretning at have dyppet sin finger ned på en

tallerken, hvor der lå rester af euforiserende

stoffer, hvorefter han tog fingeren op til tun-

gen og erklærede, at der var tale om kokain

Politiklagemyndigheden har sigtet en

polititjenestemand (P) for pligtforsømmelse

ved at have afgivet et vådeskud i en parkerings-

kælder på en politigård, hvor også

P’ kollega befandt sig.

P1 er endelig blevet sigtet for stillingsmisbrug

ved i forbindelse med to andre politiforret-

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Politiklagemyndigheden sigtede en politi-

tjenestemand (P) for overtrædelse af straffe-

lovens § 249, ved under en øvelsekørsel på

et lukket øvelsesområde at have bakket sit

tjenestekøretøj ind i et andet tjenestekøretøj,

hvorved en kollega kom i klemme mellem

køretøjerne og pådrog sig betydelig skade

på sit ene håndled.

Polititjenestemand efterlod taske med en

tjenestepistol og tre magasiner med skarpe

patroner på et toilet på en tankstation

318-16-20

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Adfærdsklagesager

MAGTANVENDELSE

Kritisabelt at en polititjenestemand

slog en borgers hoved ned i gulvet

331-364-19

En borger (B) blev under en episode på et

diskotek ilagt håndjern og efterfølgende lagt

ned på gulvet af flere polititjenestemænd. En

videooptagelse af episoden viste, at en af poli-

titjenestemændene (P) herefter lagde sig oven

på B og slog B’ hoved ned i gulvet én gang.

Politiklagemyndigheden fandt P´s adfærd

kritisabel og lagde navnlig vægt på, at P på

dette tidspunkt havde fuld kontrol med B, idet

B lå på gulvet og var ilagt håndjern, ligesom

to andre polititjenestemænd stod umiddel-

bart ved siden af. Politiklagemyndigheden

fandt på den baggrund, at magtanvendelsen i

situationen var uproportional.

Politiklagemyndigheden fandt ikke tilstræk-

keligt grundlag for at tilsidesætte P1 og P2´s

skøn om, at det i situationen havde været

nødvendigt og forsvarligt at anvende stav.

Myndigheden lagde navnlig lagt vægt på, at

stemningen på stedet var ophidset og eskale-

rende, hvorunder en større gruppe af demon-

stranter - herunder B - forsøgte at forhindre

politiet i at køre afsted med en anholdt og i

øvrigt ikke efterkom politiets anvisninger om

at trække væk.

Sagen er afgjort disciplinært med en advarsel.

Kritisabel brug af stav

331-403-19

Under en demonstration med mange deltage-

re anholdte politiet en person, og der opstod

i den forbindelse en ophidset og urolig stem-

ning. Politiet ønskede at transportere den

anholdte væk fra stedet, og mange af demon-

stranterne begyndte at samle sig omkring

politiets gruppevogn. Flere af demonstranter-

ne satte sig ned både foran og bagved politiets

gruppevogn for at forhindre politiet i at køre

fra stedet.

Politiklagemyndigheden lagde endvidere vægt

på, at både P1 og P2 konkret havde vurderet,

at andre mindre indgribende magtmidler ikke

havde været egnet i situationen. Myndighe-

den fandt ikke grundlag for at tilsidesætte

politiets forklaring om, at demonstranterne

var blevet advaret om brug af stav, forinden

staven blev anvendt.

Politiklagemyndigheden fandt det imidlertid

kritisabelt, at P2 tildelte B i hvert fald syv slag

hurtigt efter hinanden og uden ophold, hvor-

ved der ikke blev givet B tilstrækkelig tid til at

efterkomme påbuddet om at fjerne sig fra ste-

det. Myndigheden lagde navnlig vægt på, at B

på tidspunktet for slagene sad/lå på jorden, og

at han ikke havde reel mulighed for at flytte

sig, mens P2 tildelte ham slagene.

En gruppefører (P1) gav under episoden ordre

til sin gruppe om at trække stave og anvende

dem. En polititjenestemand (P2) tildelte en af

demonstranterne (B) seks slag, hvor de første

fem slag blev tildelt hurtigt efter hinanden og

uden ophold og efter et kort ophold endnu et

slag.

Det kunne ikke lægges fast, hvor de fem slag

præcist ramte B. Politiklagemyndigheden

lagde til grund, at en del af slagene ramte B´s

arm, og det kunne ikke afvises, at B også var

blevet ramt i hovedet. På baggrund af forkla-

ringerne sammenholdt med videomaterialet

fandt Politiklagemyndigheden ikke tilstræk-

keligt grundlag for at fastslå, at P2 bevidst

havde ramt B i hovedet.

Politiklagemyndigheden fandt det imidlertid

kritisabelt, at P2 tildelte B fem slag hurtigt

efter hinanden og uden ophold, hvorved

der ikke blev givet B tilstrækkelig tid til at

efterkomme påbuddet om at fjerne sig fra

stedet. Myndigheden lagde navnlig vægt på,

at B på tidspunktet for slagene lå på ryggen

med armene foran sig, og at han ikke havde

reel mulighed for at flytte sig, mens P2 tildelte

ham slagene.

Uhensigtsmæssigt at tildele en borger

et meget hårdt skub

331-560-20

Politiklagemyndigheden fandt ikke tilstræk-

keligt grundlag for at tilsidesætte P1 og P2´s

skøn om, at det i situationen havde været

nødvendigt og forsvarligt at anvende stav.

Myndigheden lagde navnlig vægt på, at stem-

ningen på stedet var ophidset og eskalerende,

hvorunder en større gruppe af demonstranter

Politiet forsøgte i forbindelse med en igang-

værende politiforretning at få nogle borgere

væk fra et sted, idet de blandede sig i politi-

forretningen.

På baggrund af en videooptagelse samt for-

klaringerne i sagen fandt Politiklagemyndig-

heden, at det kunne lægges til grund, at to

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

En gruppefører (P1) gav under episoden ordre

til sin gruppe om at trække stave og anvende

dem. En polititjenestemand (P2) tildelte en af

demonstranterne (B) mindst otte slag, hvor

de første syv slag blev tildelt hurtigt efter hin-

anden og uden ophold og efter et kort ophold

endnu et slag.

Kritisabel brug af stav

331-405-19

Under en demonstration med mange deltage-

re anholdte politiet en person, og der opstod

i den forbindelse en ophidset og urolig stem-

ning. Politiet ønskede at transportere den

anholdte væk fra stedet, og mange af demon-

stranterne begyndte at samle sig omkring

politiets gruppevogn. Flere af demonstranter-

ne satte sig ned både foran og bagved politiets

gruppevogn for at forhindre politiet i at køre

fra stedet.

- herunder B - forsøgte at forhindre

politiet i at køre afsted med en anholdt og i

øvrigt ikke efterkom politiets anvisninger

om at trække væk.

Politiklagemyndigheden lagde endvidere vægt

på, at både P1 og P2 konkret havde vurderet,

at andre mindre indgribende magtmidler ikke

havde været egnet i situationen. Myndighe-

den fandt ikke grundlag for at tilsidesætte

politiets forklaring om, at demonstranterne

var blevet advaret om brug af stav, forinden

staven blev anvendt.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

borgere blev ført væk af en polititjeneste-

mand (P1), og at den ene borger (B) standsede

op og optrådte diskuterende, hvorefter en

anden polititjenestemand (P2) skubbede B

meget hårdt i brystet, så B faldt bagover.

Politiklagemyndigheden fandt, at der ikke var

grundlag for at udtale kritik af P2´s adfærd

og lagde navnlig vægt på, at der på stedet

var en urolig og en ophidset stemning. Poli-

tiklagemyndigheden lagde endvidere vægt

på, at politiet flere gange havde forsøgt at få

borgerne til at gå væk fra den igangværende

politiforretning, hvilket borgerne, herunder

specielt B nægtede at efterkomme.

Politiklagemyndigheden fandt det dog uhen-

sigtsmæssigt, at P2 skubbede B så hårdt, at B

faldt bagover, idet der var unødig risiko for,

at B kunne komme til skade.

i form af at have givet B håndjern på op ad

en væg, som P1 og P2 selv havde forklaret,

at de anvendte over for B, var nødvendig og

forsvarlig. Politiklagemyndigheden lagde her-

under vægt på, at P1 og P2 opfattede B som

aggressiv og modvillig.

Polititjenestemænds magtanvendelse

og sprogbrug

331-585-20

En borger (B) klagede over to polititjeneste-

mænds (P1 og P2) adfærd. B klagede nærme-

re over, at P1 havde grebet hårdt fat i B’ arm

og trukket ham væk, selvom B fulgte frivilligt

med, og at P1 optrådte ubehøvlet og uprofes-

sionel, idet P1 bl.a. afbrød og udtalte, at han

var ”

skideligeglad” B klagede endvidere over

P2’ sprogbrug, og at P2 havde optrådt fysisk

truende. P1 og P2 afviste at have optrådt som

anført af B.

En borger (B) klagede over, at to polititjene-

stemænd (P1 og P2) under en politiforretning

havde slået B´s hoved ind i en væg og presset

hans hænder voldsomt op bag baghovedet.

B klagede endvidere over, at han inde i en

patruljevogn blev skubbet op mod ruden med

fuld kraft, og at P1 herefter pressede sin hånd

op mod B’ næse, imens P1 udtalte: ”

Skal jeg

brække næsen på dig?! Skal jeg?!”

Politiklagemyndigheden vurderede, at der

ikke var grundlag for at udtale kritik af P1

og P2´s adfærd og lagde vægt på, at der var

uoverensstemmende oplysninger om det

præcise hændelsesforløb. Der var på den

baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte

P1 og P2´s skøn om, at den magtanvendelse,

Politiklagemyndigheden vurderede, at der

ikke var grundlag for at udtale kritik af P1

og P2’ adfærd og lagde vægt på, at der var

afgivet uoverensstemmende forklaringer om

det præcise hændelsesforløb. Der var på den

baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte P1

og P2’ skøn om, at magtanvendelsen ved at

have taget fat i B’ arm og ført ham væk, som

fremgik af videooptagelser, var nødvendig og

forsvarlig. Myndigheden lagde herunder vægt

på, at P1 og P2 opfattede, at B ikke fulgte

politiets anvisninger, samt at magtanvendel-

sen ud fra videooptagelserne fremstod

meget mild.

En borger (B) klagede over, at to polititjeneste-

mænd (P1 og P2) under en politiforretning havde

slået B´s hoved ind i en væg og presset hans

hænder voldsomt op bag baghovedet.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Polititjenestemænds magtanvendelse

og sprogbrug

331-590-20

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Ud fra en samlet vurdering fandt Politikla-

gemyndigheden, at der ikke var grundlag

for at tilsidesætte P1´s skøn om, at brug af

peberspray i den konkrete situation var nød-

vendig og forsvarlig, og at brug af peberspray

skete uden forudgående tilkendegivelse om,

at P1 havde til hensigt at bruge peberspray.

Politiklagemyndigheden lagde vægt på, at

personerne inde i lejligheden forhindrede

P2´s forsøg på at lukke hoveddøren, hvorved

der blev gjort aktiv modstand mod gennem-

førelsen af en tjenstehandling, at det ikke

kunne afvises, at P1 – som forklaret af denne

selv – opfattede situationen således, at per-

sonerne trak i P2, så P2´s krop og fødder var

inde i entreen, hvorved patruljen blev skilt på

hver sin side af hoveddøren, og at P1 trykkede

på pebersprayen ganske kortvarigt, i hvilken

forbindelse hoveddøren blev lukket. Herud-

over lagde Politiklagemyndigheden vægt på

det forudgående forløb, hvor personerne inde

i lejligheden flere gange åbnede eller forsøgte

at åbne hoveddøren, og at de verbalt blande-

de sig i politiforretningen på reposen, selv

om P1 og P2 havde anvist dem, at de skulle

blive i lejligheden.

For så vidt angik P2´s skub og advarsel om

brug af stav fandt Politiklagemyndigheden

heller ikke grundlag for at udtale kritik.

Vedrørende klagen over politiets sprogbrug

lagde Politiklagemyndigheden vægt på, at der

var afgivet uoverensstemmende forklaringer

om det præcise hændelsesforløb.

Politiets brug af peberspray, skub samt

advarsel om brug af stav var ikke kritisabel

331-622-20

En borger (B) klagede over politiets brug

af peberspray, skub samt advarsel om brug

af stav i forbindelse med en politiforretning

i en lejlighed. Politiet havde modtaget en an-

meldelse om musik til ulempe, og en patrulje

bestående af to polititjenstemænd (P1 og P2)

var kørt til stedet. I lejligheden var B og fem

andre personer.

Ud fra en samlet vurdering fandt Politiklage-

myndigheden, at der ikke var grundlag for at

For så vidt angik P1´s skub og advarsel om

brug af stav fandt Politiklagemyndigheden

heller ikke grundlag for at udtale kritik.

Myndigheden lagde vægt på, at der var afgivet

delvist uoverensstemmende forklaringer

om de præcise omstændigheder ved episo-

den. P1 forklarede selv, at P1 pressede/skub-

bede en af de personer, som stod forrest, ind

i lejligheden, samt at han advarede om brug

af stav. Politiklagemyndigheden fandt, at

der ikke var grundlag for at tilsidesætte

P1´s skøn om, at magtanvendelsen i den kon-

krete situation var nødvendig og forsvarlig,

og lagde vægt på, at personerne i lejligheden

flere gange havde blandet sig i politiforretnin-

gen, og at P1 og P2 ifølge deres forklaringer

opfattede situationen sådan, at personerne i

lejligheden ikke fulgte politiets anvisninger.

Politiklagemyndigheden lagde endvidere

Ud fra en samlet vurdering fandt Politiklage-

myndigheden ikke fuldt tilstrækkeligt grund-

lag for at udtale kritik af, at P i den konkrete

situation fandt det nødvendigt af egen drift at

tage fysisk kontakt til B ved at sætte fingrene/

hånden øverst på B’ bryst eller på halsen og

dernæst at lægge B ned og trække B liggende

ud i trappeopgangen. Politiklagemyndighe-

den lagde vægt på det forudgående forløb,

og at B som følge af, at P havde sat fingrene/

hånden øverst på B’ bryst eller på halsen,

tog fat i P´s arm, og at dette kunne opfattes

som et angreb mod P.

Politiklagemyndigheden fandt dog, at det var

uhensigtsmæssigt, dels at P, efter at samtalen

mellem ham og B ifølge videooptagelsen var

afsluttet, og P var på vej ud af lejligheden, af

egen drift tog fysisk kontakt til B ved at sætte

fingrene/hånden øverst på hans bryst eller

på halsen, dels at P, efter at B havde taget fat i

P´s arm som følge af, at P havde sat fingrene/

hånden øverst på B’ bryst eller på halsen,

lagde B ned og trak ham liggende ud i trappe-

opgangen.

Politiklagemyndigheden lagde vægt på, at B

ud fra videooptagelsen ikke fremstod som

om, at han gjorde fysisk modstand eller

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

En borger (B) klagede over politiets brug af

peberspray, skub og advarsel om brug af stav

samt sprogbrug i forbindelse med en politi-

forretning i en lejlighed. Politiet havde mod-

taget en anmeldelse om musik til ulempe, og

en patrulje bestående af to polititjenstemænd

(P1 og P2) var kørt til stedet. I lejligheden var

B og fem andre personer.

Politiets brug af peberspray, skub, advarsel

om brug af stav samt sprogbrug var ikke

kritisabel

331-612-20

Myndigheden lagde vægt på, at der var afgivet

delvist uoverensstemmende forklaringer om

de præcise omstændigheder ved episoden. P2

forklarede selv, at P2 gav B et mindre puf på

brystregionen med ikke ret stor kraft.

Politiklagemyndigheden fandt, at der ikke

var grundlag for at tilsidesætte P2´s skøn om,

at magtanvendelsen i den konkrete situation

var nødvendig og forsvarlig, og lagde vægt

på, at P2 opfattede det sådan, at B ikke fulgte

politiets anvisninger, og at der var tale om

en mild form for magtanvendelse. Endvidere

fandt Politiklagemyndigheden ud fra en

samlet vurdering af sagens omstændigheder,

at der ikke var grundlag for at kritisere, at

P2 advarede om brug af staven. Politiklage-

myndigheden lagde vægt på, at personerne

i lejligheden flere gange havde blandet sig i

politiforretningen, og at de forhindrede P2 i

at lukke hoveddøren.

tilsidesætte P1´s skøn om, at brug af peber-

spray i den konkrete situation var nødvendig

og forsvarlig, og at brug af peberspray skete

uden forudgående tilkendegivelse om, at P

havde til hensigt at bruge peberspray. Politi-

klagemyndigheden lagde vægt på, at personer-

ne inde i lejligheden forhindrede P2´s forsøg

på at lukke hoveddøren, hvorved der blev gjort

aktiv modstand mod gennemførelsen af en

tjenstehandling, at det ikke kunne afvises, at

P1 – som forklaret af denne selv – opfattede

situationen således, at personerne trak i P2,

så P2´s krop og fødder var inde i entreen,

hvorved patruljen blev skilt på hver sin side af

hoveddøren, og at P1 trykkede på peberspray-

en ganske kortvarigt, i hvilken forbindelse

hoveddøren blev lukket. Herudover lagde

Politiklagemyndigheden vægt på det forud-

gående forløb, hvor personerne inde i lejlig-

heden flere gange åbnede eller forsøgte at

åbne hoveddøren, og at de verbalt blandede

sig i politiforretningen på reposen, selv om

P1 og P2 havde anvist dem, at de skulle blive

i lejligheden.

vægt på, at der var tale om en mild form for

magtanvendelse.

Uhensigtsmæssig magtanvendelse

331-623-20

Politiklagemyndigheden indledte undersø-

gelse af en sag, hvor myndigheden havde

modtaget en række henvendelser vedrørende

en videooptagelse på YouTube, hvor en politi-

tjenstemand (P) i en lejlighed anvendte magt

over for en borger (B).

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

lagde op hertil, og at handlingen i form af at

sætte fingrene/hånden øverst på B´s bryst

eller på halsen fra P´s side havde en konflikt-

optrappende effekt, idet den foranledigede,

at B tog fat i P´s arm, hvorefter P lagde

borgeren ned og trak ham liggende ud

i trappeopgangen.

Sagen er afgjort uden disciplinær sanktion,

men der blev afholdt en tjenstlig samtale.

kaldt B for ”

idiot” B klagede endvidere over,

at P1 og P2 havde anvendt hårdhændet magt.

P1 og P2 forklarede, at B under en paskontrol

blev tilbageholdt, og at B – der blev skønnet

beruset - optrådte opfarende og provokeren-

de. P1 forklarede endvidere, at han tog fat i

B’ krave for at beskytte sig selv mod at få

nikket en skalle af B.

Anvendelse af hund var ikke kritisabel

331-632-20

En borger (B) klagede over, at en polititjene-

stemand (P) instruerede sin politihund til at

løbe efter B, hvorved B blev bidt i højre arm

og i venstre ben.

“

” borger (B) klagede over, at en politi-

tjenestemand (P) instruerede sin politihund

til at løbe efter B, hvorved B blev bidt i

højre arm og i venstre ben.”

Politiklagemyndigheden vurderede, at der

ikke var grundlag for at udtale kritik af P’

magtanvendelse og lagde navnlig vægt på, at

der var afgivet uoverensstemmende forkla-

ringer om det præcise hændelsesforløb, og

at der ikke var tilstrækkelig grundlag for at

tilsidesætte P’ skøn om, at magtanvendel-

sen i den konkrete situation var nødvendig

og forsvarlig. Politiklagemyndigheden lagde

herunder vægt på, at B forsøgte at undløbe

fra stedet, og at P skønnede, at det ikke var

muligt at løbe B op, hvorfor P anvendte

sin hund.

Magtanvendelse i forbindelse med

tilbageholdelse var ikke kritisabel

333-49-20

En borger (B) klagede over, at to polititje-

nestemænd (P1 og P2) i en lufthavn havde

optrådt racistisk og chikanerende, herunder

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Politiklagemyndigheden vurderede, at der

ikke var grundlag for at udtale kritik af P1 og

P2’ adfærd og lagde vægt på, at der var afgi-

vet modstridende forklaringer om det præcise

hændelsesforløb. Politiklagemyndigheden

fandt ikke grundlag for at tilsidesætte P1’

skøn om, at magtanvendelsen ved at have

tilbageholdt B, som P1 selv havde forklaret,

at han anvendte over for B, var nødvendig

og forsvarlig. Politiklagemyndigheden fandt,

at P1 havde opfattet B som beruset, provoke-

rende og opfarende.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

SPROGBRUG

Modstridende forklaringer

om hændelsesforløb

332-276-19

Politiklagemyndigheden fandt, at der ikke var

grundlag for at udtale kritik, og lagde vægt

på, at der var afgivet modstridende forklarin-

ger om episoden, og at der ikke forelå øvrige

oplysninger eller omstændigheder, herunder

lydfiler, videooptagelser eller andet, som støt-

tede den ene forklaring fremfor den anden.

Uhensigtsmæssigt at køreprøvesagkyndig

udtalte: ”

Kør, jeg har ikke hele dagen”

og ” du rigtig klog!”

332-328-20

Sagen er disciplinært afgjort med en advarsel.

Udtalelsen fremgik

af en videooptagelse.

Uhensigtsmæssigt at indlede en samtale

ved at sige: ” der en særlig grund til,

at du kører som en idiot”

332-322-20

En borger (B) klagede over, at en polititje-

nestemand (P) havde været aggressiv og

nedladende samt have udtalt, at B var en idiot

eller kørte som en idiot, da P standsede B i

forbindelse med en færdselssag.

På baggrund af forklaringerne i sagen kunne

det lægges til grund, at P indledningsvist

havde udtalt til B: ” der en særlig grund til,

at du kører som en idiot” eller lignende.

Politiklagemyndigheden bemærkede, at

anvendelse af udtryk som ”

idiot”

eller

Politiklageyndigheden fandt, at disse udta-

lelser var uhensigtsmæssige. I skærpende

retning blev der lagt vægt på, at P måtte for-

vente, at B befandt sig i en uvant situation, at

udtalelserne kunne opfattes som nedladende

og var egnede til at gøre B mere nervøs, og at

udtalelserne var unødvendige, idet P kunne

have vejledt B på andre måder. I formildende

retning blev der lagt vægt på, at udtalelsen

” du rigtig klog!”

blev sagt spontant, da

P greb fat i rattet for at undgå, at B kørte

ind i kantstenen, og at P havde beklaget

denne udtalelse.

En borger (B) klagede over, at den køreprøve-

sagkyndige (P) under køreprøven havde op-

trådt nedladende, herunder kaldt B en idiot.

P afviste at have optrådt som anført af B, men

oplyste, at han havde udtalt ”

Kør, jeg har ikke

hele dagen” ” du rigtig klog!”

og Er

Kritisabelt at udtale: ”

Klap i mand. I skal

kraftedme opføre jer ordentligt. I opfører

jer som sådan nogle små aber alle sammen”

333-53-20

En borger (B) klagede over, at en politi-

tjenestemand (P) i forbindelse med en politi-

forretning havde udtalt: ”

Klap i mand. I skal

kraftedme opføre jer ordentligt. I opfører jer

som sådan nogle små aber alle sammen”

Udtalelsen fremgik af en videooptagelse.

Politiklagemyndigheden fandt, at udtalesen

var kritisabel og lagde ved afgørelsen vægt på,

at udtalelsen var grov og nedladende, ligesom

brugen af formuleringen ”

små aber”

kunne

opfattes diskriminerende.

Politiklagemyndigheden bemærkede, at

selvom politiet nogle gange bringes i pressede

situationer og ikke altid mødes med respekt

af borgerne, er det vigtigt, at polititjeneste-

manden taler og agerer respektfuldt

og professionelt.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

En borger (B) klagede over, at en polititjene-

stemand (P)efter en teoriprøve havde råbt og

optrådt meget ubehøvlet og nedladende over-

for B, herunder bl.a. udtalt ”

Are you stupid or

what, where is your brain, why not use your

brain” P afviste at have råbt eller optrådt som

anført af B. P forklarede, at han havde haft en

diskussion med B, og at han var blevet irrite-

ret og alene havde hævet stemmen.

lignende udtryk som udgangspunkt ikke er

foreneligt med en venlig og høflig optræden.

Efter en vurdering af de konkrete omstæn-

digheder fandt Politiklagemyndigheden dog,

at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at

udtale kritik af P’ adfærd i situationen. Poli-

tiklagemyndigheden vurderede dog, at det var

uhensigtsmæssigt, at P indledte samtalen ved

at sige: ” der en særlig grund til, at du kører

som en idiot” eller lignende.

Sagen er afsluttet uden disciplinær sanktion,

men der blev afholdt en tjenstlig samtale.

Polititjenestemands udtalelse i forbindelse

med demonstration var kritisabel

332-367-20

Politiklagemyndigheden fandt, at det var

kritisabelt, at en polititjenestemand (P) i for-

bindelse med en demonstration udtalte til en

borger (B), som ønskede at demonstrere: ”

Ved

du hvad, det er ligesom en kloak – hvis du går

derned, så kommer rotterne op af brøndene,

og så kan vi ikke styre det – de kan løbe alle

vegne” Politiklagemyndigheden lagde vægt

på udtalelsens karakter, herunder at den kun-

ne opfattes nedladende og diskriminerende

over for personer i området.

”

Klap i mand. I skal kraftedme

opføre jer ordentligt. I opfører jer

som sådan nogle små aber alle

sammen”

En borger (B) klagede

over, at en politi-

tjenestemand (P)

i forbindelse med

en politiforretning

havde udtalt:

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Sagen blev afsluttet uden disciplinær

sanktion, men der blev afholdt en tjenstlig

samtale.

borger (C), og at P i den forbindelse udtalte:

” de fucking hænder op”

Få

Politiklagemyndigheden vurderede på bag-

grund af en videooptagelse af politiforretnin-

gen, at der ikke var grundlag for at udtalte

kritik af P’ adfærd. Politiklagemyndigheden

lagde navnlig vægt på, at P indledningsvist

roligt og venligt forsøgte at forklare B bag-

grunden for politiets tilstedeværelse, og at B

under den efterfølgende dialog med P flere

gange afbrød P og optrådte diskuterende.

Politiklagemyndigheden fandt dog, at det

var uhensigtsmæssigt, at P under politiforret-

ningen udtalte: ” er en kværulant af værste

format” idet udtalelsen var unødvendig

og konfliktoptrappende.

Ikke kritisabelt at en polititjenestemand

udtalte: ” de fucking hænder op”

Få

336-796-20

Uhensigtsmæssigt at udtale:

” er jo også en køn pige”

336-971-20

En borger (B) klagede blandt andet over, at

en polititjenestemand (P) under en politi-

forretning havde udtalt: ” de fucking

Få

hænder op” Det kunne på baggrund af

forklaringerne i sagen lægges til grund, at P

kom gående ad en sti hen mod B og en anden

En borger (B) klagede over, at en politi-

tjenestemand (P) under en samtale efter endt

afhøring i en sag vedrørende vold/blufærdig-

hedskrænkelse udtalte: ” er jo også en

køn pige”

Politiklagemyndigheden fandt efter en samlet

vurdering, at der ikke var grundlag for at

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

En borger (B) klagede over, at en politi-

tjenestemand (P) under en politiforretning,

der vedrørte B’ familie, havde optrådt

ophidset og forudindtaget og havde udtalt:

” er en kværulant af værste format”

Uhensigtsmæssigt at udtale til en borger:

” er en kværulant af værste format”

336-731-19

Politiklagemyndigheden bemærkede ind-

ledningsvis, at anvendelse af udtryk som

”

fucking”

eller lignende udtryk som udgangs-

punkt ikke er foreneligt med venlig og høflig

optræden.

udtale kritik af P’ adfærd. Politiklagemyn-

digheden lagde navnlig vægt på, at der var

forskellige forklaringer og opfattelser af

samtalen.

Politiklagemyndigheden fandt dog, at

udtalelsen: ” er jo også en køn pige”

var uhensigtsmæssig.

På baggrund af en samlet vurdering fandt Po-

litiklagemyndigheden imidlertid, at der ikke

var tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik

af P’ sprogbrug i situationen. Ved vurderin-

gen lagde Politiklagemyndigheden vægt på,

at P kom gående alene på en sti, hvor der var

hegn på begge sider, og at B og C kom gående

imod ham med hænderne i jakkelommerne.

Politiklagemyndigheden lagde endvidere

vægt på P’ forklaring om, at han standsede

kort op, men at B og C fortsatte i retning mod

P med en afstand af ca. 5 meter, og at P – som

var uden kollega - hurtigt ville tage kontrollen

i situationen, idet han ikke ville have, at B

og C kom tættere på ham, hvis en af dem

pludselig trak en kniv eller lignende frem

fra lommen. Politiklagemyndigheden lagde

derudover vægt på, at episoden fandt sted i et

område, der var kendt for bandekriminalitet

og for at være et hårdt område.

Myndigheden lagde vægt på, at udtalelsen var

upassende, og i situationen kunne opfattes

således, at P ikke tog anmeldelsen alvorligt.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

SPROGBRUG – TELEFONSAMTALER

Udtalelser under telefonsamtale

var stærkt beklagelige

332-277-19

En polititjenestemand (P) havde en nat haft

flere telefonsamtaler med en borger (B). Der

var opstået diskussion, og P var fremkommet

med forskellige udtalelser.

Efter en samlet vurdering fandt Politiklage-

myndigheden, at der ikke var tilstrækkeligt

grundlag for at udtale kritik af P´s adfærd.

Myndigheden fandt imidlertid, at Ps udtalel-

ser under en af telefonsamtalerne var stærkt

beklagelige.

• ” troede du var hoppet ud ad vinduet,

Jeg

det sagde du sidst, vi snakkede sammen”

hvilket blev udtalt i begyndelsen af samta-

len,

• ” er sådan lidt taberagtigt”

det

varede 11 minutter og 26 sekunder, at han

grinede, hvilket var egnet til at give B det

indtryk, at han grinede af B, og navnlig at han

kom med følgende konkrete udtalelser, som i

situationen virkede provokerende:

Uhensigtsmæssigt at udtale til borger:

”

Tror du ikke, at du ser syner”

332-280-19

talt til B i en ordentlig tone og havde taget

B’ henvendelse alvorligt.

Det følger af principperne om god forvalt-

ningsskik, at offentligt ansatte, herunder

således også ansatte i politiet, skal optræde

venligt, høfligt og hensynsfuldt over for bor-

gerne. Offentligt ansatte skal således undgå,

at deres optræden over for borgerne forringer

tilliden til den offentlige forvaltning. Dette

gælder, uanset på hvilken måde borgeren

kommer i kontakt med den offentligt ansatte

som led i dennes udøvelse af sit offentlige

hverv – lige fra den personlige kontakt med

borgeren til kontakt via en telefonsamtale.

De nævnte principper indebærer bl.a., at den

enkelte polititjenestemand, som besvarer en

borgers telefonopkald i forbindelse med f.eks.

borgerens indgivelse af en anmeldelse, skal

optræde professionelt og med situationsfor-

nemmelse.

Det var Politiklagemyndighedens vurdering,

at P under telefonsamtalen ikke levede op til

de nævnte principper.

Politiklagemyndigheden lagde på den ene

side vægt på, at P indlod sig i en diskussion

eller form for ”

mundhuggeri”

med B, som

• ” det den eneste måde, du kan komme

til at snakke med en kvinde på, er der ikke

nogen andre kvinder, der vil snakke med

dig?”

• ” virker som om, du ikke rigtig har hjer-

det

ne til at følge med”

Herved agerede P efter Politiklagemyndighe-

dens opfattelse uprofessionelt og ikke, som

man må forvente af politiet.

Politiklagemyndigheden lagde endvidere vægt

på, at P i situationen havde haft alternative

muligheder, f.eks. at slutte samtalen, frem

for fortsætte samtalen i 11 minutter.

På den anden side lagde Politiklagemyndig-

heden vægt på, at B havde ringet til politiet

mange gange tidligere den pågældende nat,

og at dette kunne opfattes som chikaneop-

kald, og at B benyttede en grov tone under

telefonsamtalen.

Sagen er afsluttet uden disciplinær sanktion,

men der blev afholdt af en tjenstlig samtale.

Polititjenestemand talte til borger

i en ordentlig tone

332-313-20

Sagen er afsluttet uden disciplinær sanktion,

men der blev afholdt en tjenstlig samtale.

En borger (B) klagede over, at en polititjene-

stemand (P) under en telefonsamtale ikke tog

B’ anmeldelse seriøst, og at P havde talt i

en meget ubehagelig og nedladende tone og

herunder havde udtalt: ” tror da vel ikke,

at jeg vil skrive en rapport på to småsten,

som har ramt din rude.”

Politiklagemyndigheden vurderede på

baggrund af en lydoptagelse af telefonsam-

talen, at P havde optrådt i overensstemmelse

med god forvaltningskik, herunder havde

Politiklagemyndigheden lagde ved afgørelsen

i skærpende retning vægt på, at P flere gange

under samtalen indlod sig i en diskussion el-

ler ”

mundhuggeri”

med B, ligesom P optrådte

konfliktoptrappende. I formildende retning

lagde Politiklagemyndigheden vægt på, at B

under samtalen selv optrådte diskuterende

og konfronterende, ligesom han kaldte P for

”

forbandet idiot”

Politiklagemyndigheden fandt efter en samlet

vurdering, at P optrådte uhensigtsmæssigt,

idet P – henset til den vanskelige situation,

som B befandt sig i – kunne have optrådt

mere professionelt og med større situations-

fornemmelse.

Sagen blev afsluttet uden disciplinær sankti-

on, men der blev afholdt en tjenstlig samtale

med P.

En borger (B) klagede over, at en polititjene-

stemand (P) under en telefonsamtale talte i en

hård og og afvisende tone. Samtalen vedrørte,

at B var bekymret for sin kammerat, som han

ikke kunne komme i kontakt med efter, at

kammeraten havde været syg.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

En borger (B) klagede over, at en polititjene-

stemand (P) under en telefonsamtale, der

vedrørte en anmeldelse mod B’ nabo, havde

optrådt ubehøvlet og ubehageligt. B klagede

endvidere over, at P havde taget naboens

parti og i øvrigt ikke ville høre på B. På bag-

grund af en lydoptagelse af telefonsamtalen

vurderede Politiklagemyndigheden, at der

ikke var grundlag for at udtale kritik af P’

adfærd. Politiklagemyndigheden fandt dog,

at det var uhensigtsmæssigt, at P under tele-

fonsamtalen havde udtalt: ”

Tror du ikke, at

du ser syner” Politiklagemyndigheden lagde

navnlig vægt på, at udtalelsen blev fremsat

kort inde i samtalen, hvor B endnu ikke

havde haft lejlighed til at forklare sig, og

at den i situationen kunne opfattes som

nedladende.

På den baggrund fandt Politiklagemyndig-

heden, at der ikke var grundlag for at udtale

kritik af P’ adfærd.

Uhensigtsmæssigt at polititjenestemand

under en telefonsamtale ikke optrådte

mere professionelt og med større

situationsfornemmelse

332-355-20

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Uhensigtsmæssigt at polititjenestemand

under telefonsamtaler ikke optrådte mere

professionelt og imødekommende

332-363-20

sen ikke optrådte professionelt og i overens-

stemmelse med god forvaltningsskik.

Sagen er afgjort uden disciplinær sanktion,

men der blev afholdt en tjenstlig samtale.

Vagthavendes håndtering af opkald var

ikke kritisabel

336-759-19

En borger (B) klagede over en polititjeneste-

mands (P) tone og udtalelser under to telefon-

samtaler, hvor B ønskede at indgive

en anmeldelse til politiet.

Politiklagemyndigheden fandt, at der ikke

er grundlag for at udtale kritik af P’ adfærd

men vurderede, at P under samtalerne op-

trådte uhensigtsmæssigt, idet P kunne have

håndteret samtalerne på en mere imødekom-

mende og professionel måde.

Politiklagemyndigheden lagde ved afgørelsen

vægt på, at P’ tone under samtalerne kunne

opfattes affærdigende og arrogant, samt at

udtalelsen: ” det ikke en idé, at du for

Var

fremtiden lod hans hustru være”

var unød-

vendig og kunne opfattes belærende.

Sagen er afsluttet uden disciplinær sanktion,

men der blev afholdt en tjenstlig samtale.

Kritisabelt at polititjenestemand udtalte:

” er jo begge to skingrende vanvittige”

332-380-20

Politiklagemyndigheden fandt på baggrund

af en lydoptagelse af telefonsamtalen, at der

ikke var grundlag for at udtale kritik af P’

adfærd i forbindelse med samtalen. Politi-

klagemyndigheden lagde herunder navnlig

vægt på, at P talte i en ordentlig tone og sag-

ligt forsøgte at afdække, hvad der var sket,

og hvad B havde hørt.

En borger (B) klagede over, at en politi-

tjenestemand (P) i forbindelse med en

telefonsamtale, hvor B ønskede at indgive en

anmeldelse, udtalte: ” er jo begge to sking-

rende vanvittige”

om B og dennes mor, der

flere gange havde talt med politiet i anledning

af uoverensstemmelser mellem dem.

Politiklagemyndigheden fandt, at udtalelsen

var kritisabel og lagde vægt på, at udtalelsen

var grov og nedladende, og at P med udtalel-

Politiklagemyndigheden fandt, at udtalelsen

var kritisabel og lagde vægt på, at udtalelsen

var grov og nedladende, og at P med udtalelsen

ikke optrådte professionelt og i overens-

stemmelse med god forvaltningsskik.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

En borger (B) rettede telefonisk henvendelse

til vagtcentralen, idet B muligvis havde hørt

skud i nærheden af sin bopæl. B klagede over,

at han under telefonsamtalen med polititje-

nestemanden (P) blev talt til i en nedladende

tone, og at P ikke tog ham alvorligt.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

PSYKISK SÅRBARE

Beklageligt at politiet havde en hård

tone over for en borger, der skulle

tvangsindlægges

331-496-19

Polititjenestemands adfærd i forbindelse

med en tvangsindlæggelse var meget

beklagelig

331-527-20

En borger (B) klagede over en polititjeneste-

mands (P) magtanvendelse i forbindelse med,

at B skulle tvangsindlægges. Politiklagemyn-

digheden fandt, at der ikke var grundlag for

at udtale kritik af P’ adfærd. Politiklage-

myndigheden fandt dog, at det var meget

beklageligt, at P ikke hilste på B, da P kom ind

på afdelingen, hvor B befandt sig, men straks

sagde: ”

Rejs dig [B] – vi gider ikke bruge tid på

det her”

eller lignende, at P generelt talte og

råbte til B i en meget hård tone, og at P under

politiforretningen var konfliktoptrappende og

ikke tog tilstrækkeligt hensyn til B’ psykiske

tilstand.

Sagen blev afsluttet uden disciplinær sanktion,

men der blev afholdt en tjenstlig samtale.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

En borger (B) klagede over politiets magt-

anvendelse og sprogbrug i forbindelse med

tvangsindlæggelse af B’ datter. Politiklage-

myndigheden fandt ikke grundlag for at

kritisere politiets adfærd, men fandt det

beklageligt, at polititjenestemændene

generelt havde en hård tone over for

B’ datter.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

SAGER VEDRØRENDE BEGREBET

” TJENESTEN”

Ikke kritisabelt at en polititjenestemand

trådte i tjeneste i forbindelse med episode

i svømmehal

336-698-19

Sagen er afgjort uden disciplinær sanktion,

men der blev afholdt en tjenstlig samtale.

Undersøgelsen standset, da der ikke var

tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at

polititjenestemand var trådt i tjeneste

336-931-20

Uhensigtsmæssigt at polititjenestemand

trådte i tjeneste og indlod sig i diskussion

med personer, hun kendte privat

336-820-20

To borgere (B1 og B2) klagede over, at en

polititjenestemand (P) var trådt i tjeneste i

forbindelse med en privat samtale, hvor P

skældte ud og til B1 udtalte, at B1 var dum.

En borger (B) klagede over, at en polititjene-

stemand (P) havde rettet henvendelse til B i

forbindelse med en privat episode, som havde

fundet sted tidligere på dagen, og at P under

samtalen havde oplyst, at P var ansat i politiet.

B klagede også over, at P ved henvendelsen

havde optrådt ophidset og talt i en ubehagelig

tone.

P afviste at have optrådt som anført af B,

herunder at være trådt i tjeneste i forbindelse

med episoden. P oplyste, at henvendelsen til

B intet havde med P´s ansættelse i politiet

at gøre, og at P ikke på eget initiativ under

samtalen havde gjort B bekendt med, at han

var polititjenestemand. P oplyste endvidere,

at han under samtalen med B ikke var iført

uniform eller havde vist B sit politiskilt.

Politiklagemyndigheden fandt, at P optrådte

uhensigtsmæssigt i situationen.

Politiklagemyndigheden lagde i skærpende

retning vægt på, at det som udgangspunkt

er kritisabelt, når en polititjenestemand

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

En borger (B) klagede over en polititjeneste-

mands (P’ adfærd i en svømmehal. P var i

svømmehallen i privat anledning. B klagede

nærmere over, at P havde talt grimt og skub-

bede ham i brystet. Politiklagemyndigheden

fandt, at P var trådt i tjeneste ved i forbindelse

med episoden at have tilkendegivet, at han

var polititjenestemand. P’ forklaring om, at

han ikke havde optrådt som oplyst af B, blev

støttet af forklaringer fra svømmehallens per-

sonale. Politiklagemyndigheden vurderede, at

det ikke var kritisabelt, at P var trådt i tjeneste

og lagde vægt på, at B var konfliktoptrappen-

de. Det kunne derfor ikke afvises, at P kunne

have opfattet situationen sådan, at der var en

politifaglig anledning til at træde i tjeneste.

træder i tjeneste i forbindelse med en privat

uoverensstemmelse, og at P’ fremvisning af

politiskiltet i situationen kunne opfattes som

en magtdemonstration. Politiklagemyndighe-

den lagde endvidere lagt vægt på, at P efter at

have fremvist sit politiskilt over for B1 udtalte:

” my God – you are so stupid”

Det kunne lægges til grund, at oplysningerne

om P´s ansættelse i politiet kom frem under

samtalen.

Set i lyset af de uoverensstemmende forkla-

ringer fandt Politiklagemyndigheden, at de

præcise omstændigheder ved hændelsen

ikke kunne fastlægges med den fornødne

sikkerhed.

I formildende retning lagde Politiklagemyn-

digheden vægt på, at samtalen vedrørte per-

soner, som i forvejen kendte hinanden, og på

samtalens indhold. Politiklagemyndigheden

lagde endvidere vægt på, at P’ udtalelse blev

fremsat under en længere diskussion med B1,

hvorunder B1 selv optrådte konfronterende.

Politiklagemyndigheden fandt på den bag-

grund, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag

for at fastslå, at P var trådt i tjeneste under

episoden. Den omstændighed, at P måtte

have bekræftet, at han var ansat i politiet,

kunne ikke føre til en anden vurdering.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

FORSKELLIGE ADFÆRDSKLAGESAGER

Meget kritisabelt at polititjenestemand

optrådte råbende, truende og fik en borger

til at sige: ”

Undskyld, Hr. Betjent”

331-519-20

På den baggrund fandt Politiklagemyndighe-

den, at der ikke var grundlag for at fastslå, at

P1 og P2 i forbindelse med kontrollen af B’

rejsedokumenter havde til hensigt at optræde

diskriminerende, eller at kontrollen af B i

øvrigt var begrundet i usaglige hensyn.

”

[…] Som supplement til den episode kan jeg

fortælle, at jeg og mine kolleger har foretaget

flere underretninger og hjemmebesøg hos de

forældre til nogle af drengene, som deltog i

denne ballade”

Politiklagemyndigheden vurderede, at P

under dialogen på Facebook optrådte meget

kritisabelt.

Politiklagemyndigheden fandt, at P i forbin-

delse med episoden optrådte meget kritisa-

belt. Politiklagemyndigheden lagde navnlig

vægt på, at P optrådte råbende, truende og fik

B til at sige: ”

Undskyld, Hr. Betjent”

En sådan adfærd lever efter Politiklagemyn-

dighedens opfattelse ikke op til principperne

om god forvaltningsskik.

Polititjenestemands dialog med borger på

Facebook var meget kritisabel

336-542-19

Kontrol af borgers rejsedokumenter

mv. var ikke udtryk for diskrimination

333-45-20

En borger (B) klagede over, at en polititje-

nestemand (P) havde kommenteret nogle

Facebook-opslag, som B havde delt på sin

profil vedrørende en demonstration, på en

nedladende og hånlig måde, og at P havde

taget åbenlyst politisk parti på sin Facebook

side. Dialogen mellem B og P på Facebook

udsprang af en politiforretning, hvor P havde

været på arbejde som dialogbetjent.

Det følger af grundprincipperne for polititje-

nestemænd, at de bør optræde på en måde,

der så vidt muligt styrker tillidsforholdet til

borgerne, ligesom politipersonale bør undgå

at bringe sig i situationer, der kan forringe

borgernes tillid til politiet som offentlig

myndighed.

Politiklagemyndigheden vurderede, at P

var trådt i tjeneste og lagde bl.a. vægt på, at

der var en utvetydig henvisning til politiet i

profiltekst og billede, og at profilen kunne ses

af alle personer, der havde oprettet og betalt

for en medlemsprofil på Scor.dk, ligesom P

havde korresponderet med flere personer

under brugernavnet ”

Police;)” samt at han

gentagne gange omtalte brugen af uniform

og uniformsgenstande i samtaler af seksuel

karakter.

Politiklagemyndigheden vurderede på

baggrund af sagens oplysninger, at P havde

optrådt kritisabelt, idet P ved oprettelsen og

anvendelsen af datingprofilen ”

Police;”

på

Scor.dk optrådte på en måde, der var egnet

til at forringe borgernes tillid til politiet som

offentlig myndighed.

Sagen er afgjort disciplinært med en

irettesættelse.

To polititjenestemænd (P1 og P2) standsede i

forbindelse med en grænsekontrol i en luft-

Politiklagemyndigheden vurderede, at P’

udtalelser på Facebook var fremsat af P i hans

egenskab af polititjenestemand, og at P derfor

var trådt i tjeneste i forbindelse med dialogen

med B på Facebook.

Politiklagemyndigheden vurderede, at P i

situationen ikke optrådte i overensstemmel-

se med disse principper og lagde navnlig

lagt vægt på, at flere af P’ kommentarer på

Facebook, der var tilgængelige for en bredere

kreds, kunne opfattes som nedladende, og

at P på Facebook kom med konkrete oplys-

ninger om politiets tiltag over for forældre

til nogle af de drenge, som havde været til

stede ved demonstrationen.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

En borger (B) klagede over, at en politi-

tjenestemand (P) skældte ud, kastede ham

hårdt ned i jorden, satte sig oven på ham og

pressede underarmen mod hans hals, mens

P råbte til B, at han skulle sige: ”

Undskyld,

Hr. Betjent” P afviste, at der havde været

fysisk kontakt mellem ham og B i forbindelse

med episoden og forklarede, at B faldt ved et

uheld. Der var ikke vidner eller videoopta-

gelser af episoden, men på baggrund af en

lydoptagelse kunne det lægges til grund, at

P blandt andet udtalte: ” er fandme en

Det

skam, at vi ikke var alene der”

med henvis-

ning til en tidligere episode, ”

hold nu kæft

med det der pis” ”

og alle er imod dig. Nu får

du én chance for at sige undskyld, Hr.

Betjent” B, hvorefter P fik B – som lå ned –

til

til at sige: ”

Undskyld, Hr. Betjent”

havn en borger (B) og to andre personer med

anden etnisk baggrund end dansk. B klagede

over, at det var et udtryk for diskrimination,

at P1 og P2 havde bedt ham om at fremvise sit

pas samt forespurgt ham om, hvad han skulle

i Danmark.

Politiklagemyndigheden vurderede, at der

ikke var grundlag for at udtale kritik af poli-

tiets adfærd og lagde navnlig vægt på oplys-

ningerne om den pågældende grænsekontrol

og formålet med denne, herunder at der var

tale om en kontrol, som er nærmere reguleret

af både nationale og internationale regler.

”

Hvis man ikke vidste bedre, så skulle man

altså tro, at du havde et crush på mig, [B]

Alt den omtale. Jeg bliver helt forlegen

[…]”

P havde blandt andet kommenteret B’ opslag

med følgende:

”

Haha, det begynder sgu at blive komisk [

[…]” ”

, […] Sgu egentlig rart at se, at du

famler i blinde efter argumenter, som skal

understøtte din personlige jagt efter manden,

men for mig udstiller du dig selv gang på

gang. Igen. Det er lidt komisk

”

En polititjenestemand (P) oprettede en

datingprofil på Scor.dk under brugernavnet

”

Police;)” Under profilen lagde P et billede

op af et politiemblem, ligesom P lagde en

tekst op af seksuel karakter, herunder med

oplysningen om, at han til daglig var politi-

tjenestemand og ønskede at udnytte ”

det

fryns” der følger med. Profilteksten var

endvidere underskrevet ”

Police;)”

Kritisabelt at polititjenestemand oprettede

profil på en datingside sammen med profil-

tekst af seksuel karakter med utvetydige

henvisninger til politiet

336-737-19

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Færdselssager

HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER

Bøde for hastighedsoverskridelse

3141-163-18

En polititjenestemand (P) blev tiltalt for at

have ført en patruljevogn med mindst 59

km/t, selvom hastigheden det pågældende

sted ikke måtte overstige 50 km/t. P forkla-

rede blandt andet, at han var kommet lidt

for sent afsted til en planlagt ransagnings-

aktion, hvor der skulle ransages samtidigt

flere steder, hvorfor han var nødt til at køre

udrykningskørsel for at nå frem i tide. Han

forklarede endvidere, at det ikke under brie-

fingen havde været diskuteret, om man måtte

køre udrykningskørsel under aktionen. P blev

registreret i den automatiske trafikkontrol

18 minutter før, at ransagnings-aktionen

skulle iværksættes, og ca. 7 kilometer fra

ranssagningsstedet, og køretiden herfra til

ransagningsstedet var ca. 11 minutter.

Retten fandt P skyldig i tiltalen og idømte

ham en bøde på 1.000 kr.

P blev i byretten frifundet for overtrædelse

af udrykningsbekendtgørelsen, idet retten

fandt, at der ikke var grundlag for at tilside-

sætte P’ skøn over, at det var nødvendigt og

forsvarligt at foretage den pågældende kørsel

uden anvendelse af udrykningssignalerne.

Procesbevillingsnævnet har givet afslag

på statsadvokatens ansøgning om at anke

dommen.

Statsadvokaten fandt, at betingelserne for

udrykningskørsel var opfyldt, men at betin-

gelserne for at undlade at anvende udryk-

ningssignalerne ikke var til stede og udstedte

et bødeforelæg på 1.000 kr., som P vedtog.

Tiltalefrafald for hastighedsoverskridelse

3141-464-19

Frifindelse for overtrædelse af færdsels-

loven og udrykningsbekendtgørelsen

3141-366-19

Procesbevillingsnævnet har givet afslag

på statsadvokatens ansøgning om at anke

dommen.

Frifindelse for overtrædelse

af udrykningsbekendtgørelsen

3141-335-19

En polititjenestemand (P) blev tiltalt for over-

trædelse af udrykningsbekendtgørelsen ved at

have kørt udrykningskørsel i en uniformeret

patruljevogn uden at anvende udrykningssig-

naler med en hastighed på mindst 96 km/t

på et sted, hvor den højest tilladte hastighed

var 70 km/t. P forklarede blandt andet, at

En polititjenestemand (P) blev tiltalt for over-

trædelse af færdselsloven ved at have ført en

uniformeret patruljevogn med en hastighed på

mindst 89 km/t på et sted, hvor den højest til-

ladte hastighed var 80 km/t. P blev subsidiært

tiltalt for overtrædelse af udrykningsbekendt-

gørelsen ved at have foretaget kørslen uden at

anvende udrykningssignalerne. P forklarede

blandt andet, at en forankørende personbil

foretog et umotiveret styreudslag, hvorfor

han eftersatte og standsede føreren, som han

mistænkte for at være spirituspåvirket.

Bøde for overtrædelse af udryknings-

bekendtgørelsen

3141-409-19

En polititjenestemand (P) blev som fører af en

uniformeret patruljevogn målt til at have kørt

mindst 66 km/t på et sted, hvor den højest

tilladte hastighed var 50 km/t. P forklarede

blandt andet, at han eftersatte en personbil,

som blev ført usikkert og slingrede, hvorfor

han mistænkte føreren for at foretage sig

noget strafbart. P kørte i den forbindelse op

til personbilen og konstaterede, at føreren

En polititjenestemand (P) blev som fører af

sin egen private personbil målt til at have kørt

mindst 57 km/t på et sted, hvor den højest

tilladte hastighed var 50 km/t. Hastigheds-

overskridelsen skete i forbindelse med, at

P eftersatte en personbil, som blandt andet

slingrede og var ved at påkøre en kantsten,

hvorfor han mistænkte føreren for at være på-

virket. Under eftersættelsen var P i telefonisk

kontakt med politiet, som han guidede frem

til personbilen.

Statsadvokaten fandt, at eftersættelsen ikke

var påkrævet ud fra uopsættelige hensyn som

nævnt i færdselslovens § 7, stk. 4, ligesom

der ikke under kørslen blev anvendt en hvid

dug som påkrævet, såfremt udrykningskørsel

skal foretages i et privatejet køretøj.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

patruljen observerede et modkørende køretøj,

som foretog et ryk ud mod midten af vejen,

hvorfor de besluttede at bringe det til stands-

ning, idet de havde mistænke om eventuel

spirituskørsel. P forklarede endvidere, at han

ikke anvendte udrykningssignalerne under

kørslen, idet de havde mistanke om eventuel

spirituskørsel, og da der stort set ikke var

trafik på vejen.

P forklarede endvidere, at han ikke anvendte

udrykningssignalerne under kørslen, idet der

ikke var øvrig trafik på strækningen, og idet

han ikke ville give føreren et forspring, når

denne blev opmærksom på politiet.

Retten frifandt P og lagde efter en samlet vur-

dering vægt på, at der ikke var tilstrækkeligt

grundlag for at tilsidesætte P’ vurdering af,

at det var påtrængende nødvendigt at undlade

at overholde færdselslovens hastighedsregler

for at bringe den pågældende bil til stands-

ning med henblik på at konstatere, hvorvidt

føreren var spirituspåvirket, ligesom der ikke

var grundlag for at tilsidesætte P’ vurdering

af, at den konkrete kørsel uden anvendelse

af udrykningssignaler var proportional i

forhold til opfyldelse af formålet med

udrykningskørslen.

var ”

begravet” radioen, hvorfor han und-

lod at bringe personbilen til standsning. P

forklarede endvidere, at han ikke anvendte

udrykningssignalerne, idet han havde til hen-

sigt at køre op til personbilen for at se, hvad

føreren foretog sig uden at gøre opmærksom

på sig selv.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Statsadvokaten fandt endvidere, at betingel-

serne for udrykningskørsel af hensyn til

udførelse af en politimæssig opgave var

opfyldt, men at kørslen ikke kunne anses for

omfattet af udrykningsbekendtgørelsen.

Bøde for overtrædelse af

udrykningsbekendtgørelsen

3141-493-19

En polititjenestemand (P) blev som fører af

en uniformeret patruljevogn målt til at have

kørt mindst 69 km/t, hvor den højest tilladte

hastighed var 50 km/t. P forklarede blandt

andet, at han havde observeret en personbil,

hvis fører ikke anvendte sikkerhedssele.

En polititjenestemand (P) blev tiltalt for

overtrædelse af færdselsloven ved at have

ført en civil patruljevogn med en hastighed

på mindst 82 km/t på et sted, hvor den højest

tilladte hastighed var 70 km/t. P blev subsi-

diært tiltalt for overtrædelse af udryknings-

bekendtgørelsen ved at have foretaget kørslen

uden at anvende udrykningssignalerne. P

forklarede blandt andet, at han havde obser-

veret en kendt kriminel i en forankørende bil,

som han ønskede at bringe til standsning. P

forklarede endvidere, at han forgæves havde

forsøgt at få ”

syltetøjsglasset”

løsnet, men at

det sad fast med nogle magneter på gulvet

foran passagersædet, samt at han undlod at

aktivere udrykningshornet, da han kørte i en

civil patruljevogn, hvorfor han skønnede, at

brugen i situationen var uhensigtmæssig,

idet andre bilister ikke kunne se, hvor

lyden kom fra.

P forklarede endvidere, at udrykningskørslen

skete uden anvendelse af udrykningssig-

nalerne, idet der var fri passage helt op til

køretøjet.

Statsadvokaten fandt, at betingelserne for

udrykningskørsel var opfyldt i situationen,

men at betingelserne for at undlade at anven-

de udrykningssignaler ikke var til stede og

udstedte et bødeforelæg på 1.000 kr., som

P vedtog.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Under hensyn til, at overtrædelsen skete med

henblik på, at politiet kunne pågribe den

eftersatte bilist, fandt statsadvokaten, at der

forelå så formildende omstændigheder, at

tiltale kunne frafaldes og lagde navnlig vægt

på, at der var tale om en mindre overskridelse

af hastighedsbegrænsningen, samt at P var i

dialog med politiet for at få en patrulje frem

til stedet.

Byretten frifandt P for overtrædelse af færd-

selsloven, idet retten fandt, at betingelserne

for at køre udrykningskørsel var opfyldt, men

idømte P en bøde på 1.000 kr. for overtrædel-

se af udrykningsbekendtgørelsen og lagde

vægt på, at der var tale om en meget befærdet

vej, og at kørslen fandt sted om formiddagen.

Bøde for overtrædelse af udryknings-

bekendtgørelsen

3141-607-20

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

FÆRDSELSUHELD

Patruljevogn påkørte cyklist

under venstresving

3143-477-19

og afpasse afstanden til den forankørende

personbil. P vedtog bødeforelægget.

Færdselsuheld i forbindelse med

fremkørsel for rødt lys

3143-599-19

Frifindelse for sammenstød

3143-721-19

Retten fandt P skyldig i tiltalen og idømte P en

bøde på 1.000 kr. og en betinget frakendelse

af førerretten. Vedrørende strafudmålingen

bemærkede retten, at den sædvanlige bøde

på 2.500 kr. var nedsat til 1.000 kr. under

henvisning til straffelovens § 82, nr. 13, idet

sagsbehandlingstiden på over 2 år i så væsent-

ligt omfang havde oversteget det rimelige.

Statsadvokaten fandt, at betingelserne for

udrykningskørsel var til stede og standsede

efterforskningen i sagen.

Patruljevogn påkørte en personbil bagfra

3143-519-19

En polititjenestemand (P) påkørte ved lav

hastighed en personbil bagfra. P forklarede

blandt andet, at han under kørslen rettede sin

opmærksomhed mod forhold uden for patrul-

jevognen og efterfølgende op i bakspejlet mod

en anholdt bag i patruljevognen, hvorfor han

ikke opdagede, at en forankørende personbil

holdt stille.

Statsadvokaten udstedte et bødeforelæg til P

på 2.000 kr. for overtrædelse af færdselsloven,

idet P havde undladt at udvise agtpågivenhed

Statsadvokaten lagde blandt andet vægt på,

at det fremgår af færdselsloven, at når der

ved kørsel med udrykningskøretøj anvendes

lyd- og lyssignaler, skal andre trafikanter i

god tid holde vejen åben for køretøjet, lige-

som kørende om nødvendigt skal standse.

Statsadvokaten lagde endvidere vægt på, at T

havde været opmærksom på lydsignaler fra

et udrykningskøretøj, men at T ikke kunne

vurdere udrykningskøretøjets placering,

ligesom T kunne høre en bil, der accelerede

i høj fart, hvorefter T til trods herfor kørte

ind i det lysregulerede kryds. Statsadvokaten

lagde endelig vægt på, at P standsede helt op

og orienterede sig i begge retninger, inden P

kørte ud i krydset, og at P længere ude i kryd-

set igen orienterede sig og i den forbindelse

bemærkede T, hvorefter han forsøgte at lave

en undvigemanøvre, samt at udrykningskør-

sel altid indebærer en forøget risiko for

uheld, hvorfor føreren af udrykningskøretøjer

i sådanne situationer må indrømmes en vis

margin for mindre fejlskøn.

P blev frifundet for ikke at have aktiveret

udrykningshornet, idet P havde forklaret, at

patruljebilens systemer først var klar til at ak-

tivere udrykningshornet kort før lyskrydset,

og at dette ikke ville være hensigtsmæssigt i

forhold til den øvrige færdsel.

På baggrund af en række vidneforklaringer

tilsidesatte retten P’ forklaring om, at han

kørte frem i krydset med lav hastighed og lag-

de til grund, at P kørte frem i krydset for rødt

lys uden at udvise ganske særlig forsigtighed,

uden at nedsætte hastigheden så meget, at P

straks kunne standse for eventuel tværgående

trafik og uden at optræde hensynsfuldt og

udvise agtpågivenhed. Retten lagde i den

forbindelse vægt på, at P havde fravalgt at

igangsætte udrykningshornet, og at det var

dagslys.

Retten idømte herefter P en bøde på 2.000 kr.

for overtrædelse af udrykningsbekendtgørel-

sen og fandt, at der henset til formuleringen

af bekendtgørelsen ikke var grundlag for

tillige at citere færdselsloven.

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg til P

på 2.000 for overtrædelse af færdselsloven,

idet P ikke havde afpasset afstanden til den

forankørende personbil på en sådan måde, at

der ikke var fare for påkørsel, hvis den foran-

kørende personbil standsede eller nedsatte

hastigheden.

Byretten frifandt P og bemærkede i den

forbindelse, at objektivt set var afstanden

mellem køretøjerne ikke tilstrækkelig til, at

der ikke var fare for påkørsel, såfremt person

bilen standsede. Retten fandt imidlertid, at

det ikke kunne afvises, at personbilen kørte ud

foran patruljevognen, og at P ikke kunne nå på

ny at etablere en passende sikkerhedsafstand,

før personbilen bremsede kraftigt op.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

En polititjenestemand (P) blev tiltalt for

overtrædelse af færdselsloven ved i en civil

patruljevogn at have pågegyndt et ven-

stresving uden at optræde hensynsfuldt og

udvise agtpågivenhed og under tilsidesættelse

af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden

samt uden at sikre sig, at det kunne ske uden

ulempe for modkørende færdsel, hvorved der

skete sammenstød med en modkørende cyk-

list, der pådrog sig skader på ansigtet, hoften

og hånden.

Færdselsuheld i lyskryds

3143-596-19

En polititjenestemand (P) kørte udyk-

ningskørsel i en uniformeret patruljevogn

under anvendelse af udrykningssignalerne,

idet patruljen havde observeret en motorcyk-

list uden hjelm, som kørte over for rødt lys. P

førte i den forbindelse patruljevognen frem

for rødt lys i et kryds, hvorved der skete sam-

menstød med en tværgående personbil (T).

En polititjenestemand (P) blev tiltalt for

overtrædelse af færdselsloven og udryknings-

bekendtgørelsen ved under udrykning til en

hastende politimæssig opgave at have ført en

uniformeret patruljevogn mod rødt lys ind i

et kryds uden at optræde hensynsfuldt samt

udvise agtpågivenhed og ganske særlig for-

sigtighed, uden at aktivere udrykningshornet

samt uden at nedsætte hastigheden så meget,

at der straks kunne standses for tværgående

trafik, hvorved der skete sammenstød med

en personbil. Der skete ved sammenstødet

betydelig materiel skade.

En polititjenestemand (P) førte en civil pa-

truljevogn ad en motorvej i anden vognbane,

hvorunder der skete et sammenstød med en

forankørende personbil. P forklarede blandt

andet, at personbilen trak ud foran ham og

stjal hans sikkerhedsafstand, samt at han

vurderede, at det ville være uforsvarligt at

foretage opbremsning, idet han havde en

anden personbil liggende tæt bag ham. P

forklarede desuden, at han derfor slækkede

lidt på gassen for at skabe afstand til person-

bilen, men at personbilen kort efter foretog

en opbremsning, hvorefter der skete et sam-

menstød. Føreren af personbilen forklarede

blandt andet, at der havde været god plads, da

hun trak ud i anden vognbane, samt at hun

bremsede og holdt stille, hvorefter hun blev

påkørt bagfra.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

P åbnede dør i patruljevognen

ud foran cyklist

3143-802-19

En polititjenestemand (P) skulle stige ud af

en patruljevogn og åbnede i den forbindelse

passagerdøren ind over en cykelsti, hvor en

cyklist kom cyklende. Cyklisten kunne ikke

nå at bremse, hvorved der skete sammenstød

mellem cyklisten og bildøren.

Patruljevogn impliceret i færdselsuheld

i forbindelse med u-vending

3143-889-20

Færdselsuheld i forbindelse med bakning

på vej

3143-810-19

En polititjenestemand (P) holdt for ubetinget

vigepligt, hvorunder han foretog en bakning

for at gøre plads til en venstresvingende bus.

I forbindelse med bakningen påkørte P en

bagvedholdende personbil. P forklarede, at

han ikke havde været i stand til at orientere

sig bagud, men alene i sidespejlet, idet bagru-

den var dækket til af politimateriel, som var

placeret i bagagerummet.

Statsadvokaten fandt, at P havde foretaget

bakning uden forinden at sikre sig, at manøv-

ren kunne udføres uden fare eller ulempe

for andre, idet der skete sammenstød med

en bagvedholdende personbil, og udstedte et

bødeforelæg på 2.000 kr., som P vedtog.

Statsadvokaten fandt ikke anledning til at rej-

se tiltale for manglende brug af udryknings-

signaler, idet P iværksatte udrykningskørslen

ved vendemanøvren og derfor endnu ikke

have fået aktiveret signalerne.

P vedtog ikke bødeforelægget, og sagen er

berammet i retten.

Færdselsuheld i forbindelse med tilside-

sættelse af ubetinget vigepligt ved

venstresvingning i T-kryds

3143-1069-20

“

En polititjenestemand (P) kørte frem i et

T-kryds, hvor hvor han ville foretage et ven-

stresving. P havde ubetinget vigepligt i T-kryd-

set, hvor der var et igangværende vejarbejde,

og hvor lysreguleringen i krydset var ude af

drift. I den forbindelse skete der sammenstød

med en personbil, som skulle ligeud.

En polititjenestemand (P) skulle stige

ud af en patruljevogn og åbnede i den

forbindelse passagerdøren ind over en

cykelsti, hvor en cyklist kom cyklende.

Cyklisten kunne ikke nå at bremse,

hvorved der skete sammenstød

mellem cyklisten og bildøren.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Statsadvokaten fandt, at P undlod at sikre sig,

at udstigningen af patruljevognen kunne fin-

de sted på en sådan måde, at der ikke opstod

fare eller ulempe, og udstedte et bødeforelæg

på 1.500 kr., som P vedtog.

En polititjenestemand (P) foretog i en civil

patruljevogn uden brug af udrykningssignaler

en u-vending hen over en spærreflade med

henblik på at eftersætte et køretøj, som var

registreret til en kvinde, men som blev ført af

mand. I forbindelse med u-vendingen skete

der sammenstød med en personbil.

Statsadvokaten udstedte et bødeforelæg til P

på 3.500 kr., idet P foretog u-vendingen hen

over spærrefladen uden at udvise ganske sær-

lig forsigtighed og uden forinden at sikre sig,

at manøvren kunne udføres uden fare eller

ulempe for andre.

Statsadvokaten har rejst tiltale mod P for

overtrædelse af færdselsloven ved ikke at

have overholdt sin ubetingede vigepligt.

Statsadvokaten har nedlagdt påstand om,

at der skal ske betinget frakendelse af

P’ førerret.

Sagen er berammet i retten.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

ANDEN FÆRDSEL

Data fra politiets flådestyring anvendt i

forbindelse med efterforskning af en række

hastighedsoverskridelser

3142-7-17

P vedtog bødeforelægget.

Politiklagemyndigheden havde i forbindelse

med efterforskningen af sagen fra Rigspolitiet

indhentet data fra patruljevognens flåde-

styring.

Polititjenestemanden blev på baggrund af

dataene fra flådestyringen idømt en bøde

for overtrædelserne, der var udregnet på

baggrund af størrelserne af hastighedsover-

skridelserne, og en ubetinget frakendelse af

førerretten.

Ulovlig parkering og kørsel

mod ensretningen

3146-65-19

Tiltalefrafald for overtrædelse

af udrykningsbekendtgørelsen

3146-74-19

Dommen blev anket til Østre Landsret, som i

2020 afsagde dom i sagen og i den forbindelse

blandt andet anførte, at da der ikke forelå

nærmere opysninger om det anvendte flåde-

styringssystem, herunder om hvordan data

sendes, registreres og bearbejdes, samt om

der er faktorer, som kan have betydning for

nøjagtigheden af de registrerede data, fandt

landsretten, at de registrerede oplysninger

i flådestyringssystemet fra patruljevognens

GPS ikke gav et tilstrækkeligt sikkert grundlag

for at anse det for bevist, at polititjeneste-

En borger anmeldte en polititjenestemand (P)

for kørsel mod ensretningen og ulovlig par-

kering i forbindelse med, at en politipatrulje

skulle hente pizzaer. P forklarede blandt

andet, at han havde kørt mod ensretningen og

standset inden for en afstand af 10 meter fra

en tværgående kørebanes kant, idet patruljen

skulle hente pizzaer.

Statsadvokaten fandt, at P i forbindelse med

parkeringen havde overtrådt færdselsloven

ved at parkere inden for en afstand af 10

meter fra en tværgående kørebanes kant,

men statsadvokaten rejste ikke tiltale herfor,

idet det følger af færdselsloven, at en afgift

for denne overtrædelse skal pålægges ved en

skriftlig meddelelse til føreren, der anbringes

på køretøjet eller overgives til føreren, hvor-

for der ikke efterfølgende kunne tildeles P en

En polititjenestemand (P) foretog en

U-vending hen over en spærreflade ved et

kryds, idet patruljen havde observeret, at en

bilist førte sin bil, mens han benyttede en

håndholdt mobiltelefon, hvorfor de ønskede

at bringe ham til standsning. P forklarede,

at han påbegyndte udrykningskørslen og

foretog en U-vending over spærrefladen uden

anvendelse af udrykningssignaler.

Statsadvokaten fandt, at betingelserne

for udrykningskørsel var opfyldt, men at

betingelserne for at undlade at anvende ud-

rykningssignalerne ikke var opfyldt, idet pa-

truljen allerede havde observeret, at bilisten

benyttede håndholdt mobiltelefon, hvilket

var grunden til, at P satte efter bilisten for at

bringe ham til standsning.

P forklarede blandt andet, at han ikke havde

udrykningshorn monteret i bilen, men at han

havde et blåt blink, som han kunne lægge op

i forruden.

Statsadvokaten fandt, at betingelserne for

udrykningskørsel var opfyldt, men at betin-

gelserne for at undlade at anvende udryk-

ningslygten ikke var til stede og udstedte et

bødeforelæg på 1.000 kr.

Statsadvokaten besluttede endvidere at

standse efterforskningen for så vidt angik

overhalingen.

Statsadvokaten meddelte P et tiltalefrafald for

overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen,

idet der ikke var holdepunkter for, at P skulle

have undladt at udvise den fornødne agtpågi-

P vedtog ikke bødeforelægget, og sagen er

berammet i retten.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

En polititjenestemand (P) blev i 2019 ved

byretten fundet skyldig i blandt andet syv

tilfælde uden tjenstlig anledning at have

overtrådt hastighedsbegrænsningerne, idet

han i fem tilfælde havde ført en patruljevogn

med henholdsvis 63, 73, 78, 93 og 141 km/t på

steder, hvor hastighedsbegrænsningen var 50

km/t, i et tilfælde havde kørt 101 km/t på et

sted, hvor hastighedsbegrænsningen var 70

km/t, og i et tilælde havde kørt 205 km/t på

en motorvej, hvor hastighedsbegrænsningen

var 110 km/t.

manden havde kørt med de hastigheder, han

var tiltalt for. Landsretten anførte endvidere,

at oplysningerne i flådestyringssystemet i

sammenhæng med andre oplysninger på den

baggrund alene kan indgå som et element i

bevisvurderingen.

parkeringsafgift for forseelsen.

Statsadvokaten fandt dog anledning til at

kritisere P for parkeringen.

På baggrund af vidneforklaringer og i et vist

omfang P’ egen forklaring sammenholdt

med flådestyringssystemets udvisende fandt

landsretten, at polititjenestemanden i de syv

tilfælde havde overtrådt hastighedsbestem-

melserne, men straffen for de enkelte over-

trædelser blev alene fastsat til minimumsbø-

den på 1.000 kr., idet hastigheden ikke kunne

fastlægges. P blev endvidere på den baggrund

frifundet for påstanden om frakendelse af

førerretten.

Statsadvokaten fandt endvidere, at parkerin-

gen ikke var sket på et sådant sted eller på en

sådan måde, at der var grundlag for at rejse

tiltale.

Statsadvokaten udstedte endelig et bøde-

forelæg på 2.000 kr. til P for kørslen mod

ensretningen.

venhed og forsigtighed under manøvren, som

P under den helt korte eftersættelse foretog

i strid med færdselsloven, hvorfor forholdet

var af ringe strafværdighed.

Udrykningskørsel i privat personbil uden

anvendelse af udrykningslygte

3146-77-19

En polititjenestemand (P) observerede en

knallert, som han vurderede kørte hurtigere

end det tilladte, hvorfor han i sin private

personbil kørte efter knallerten med henblik

på at bringe denne til standsning. P blev i den

forbindelse anmeldt for at have foretaget en

overhaling uden anvendelse af udrykningssig-

naler ca. 100 meter før et helleanlæg, således

at anmelder måtte bremse rigtig hårdt op, så

der ikke skete et færdselsuheld.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Patruljevogn trillede ind i personbil

på tankstation

3146-83-19

“

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg til

P på 6.000 kr. for overtrædelse af færdsels-

loven, idet han som fører af patruljevognen

forlod denne uden forinden at sikre sig, at

patruljevognen ikke kunne sætte i gang af sig

selv, hvorefter patruljevognen trillede frem

og ramte det foran parkerede køretøj, hvor-

ved der skete skader på dette køretøj, og idet

han efter at have besigtiget køretøjerne forlod

stedet uden at underrette skadelidte eller

øvrige tilstedeværende personer.

P vedtog ikke bødeforelægget, og sagen

afventer berammelse i retten.

En polititjenestemand (P) blev af en arrestant

(A) anmeldt for under en transport af A at

have overtrådt færdselsloven ved at have kørt

94 km/t på et sted, hvor den højest tilladte

hastighed var 70 km/t.

Data indhentet fra Politiets Flådestyringssy-

stem viste blandt andet, at patruljevognen

i forbindelse med den anmeldte episode

var blevet registreret ført med hastigheder

over det tilladte på flere steder, herunder

at patruljevognen på en strækning med en

hastighedsbegrænsning på 70 km/t. blev ført

med en hastighed på 92 km/t.

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg på

1.000 kr. for overtrædelse af færdselsloven

ved ikke at have udvist tilstrækkeligt

agtpågivenhed under kørslen.

Anklager udviste manglende agtpågivenhed

i forbindelse med kørsel til retten

3146-111-20

En anklager (A), der i en bil var på vej til

et retsmøde, smurte creme i ansigtet eller

lignende under kørslen og slingrede derved

fra side til side og var flere gange ude over

kantlinjen og inde over midterlinjen.

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg til P

på 1.000 kr. for overtrædelse af færdselsloven

ved at have ført patruljevognen med en højere

hastighed end den tilladte.

P vedtog ikke bødeforelægget, og sagen er

berammet i retten.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

En polititjenestemand (P) kørte ind på en

tankstation og standsede patruljevognen ud

for en tankstander, hvorefter P og passageren

i patruljevognen gik ind i tankstationens

kiosk. Herefter trillede patruljevognen frem

og påkørte ved lav hastighed en personbil,

der holdt parkeret i en parkeringsbås foran

patruljevognen. P og passageren kom umid-

delbart herefter ud til patruljevognen og kørte

fra stedet efter kortvarigt at have besigtiget

patruljevognen og den påkørte personbil.

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg på

1.000 kr. for overtrædelse af færdselsloven

ved ikke at have udvist tilstrækkeligt

agtpågivenhed under kørslen.

A vedtog bødeforelægget.

Data fra politiets flådestyring anvendt

i forbindelse med efterforskning af

hastighedsoverskridelse

311-316-19

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Supplerende oplysninger vedrørende

sager omtalt i tidligere beretninger

BERETNINGEN FOR 2016

Tibet-sagen

DUP-2015-3130471 og DUP-2015-313-0510

BERETNINGEN FOR 2018

UDRYKNINGSSAGER

Statsadvokaten har opgivet påtale i sagen.

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2016,

side 28, beretningen for 2017, side 42 og 44,

beretningen for 2018, side 42 samt beretnin-

gen for 2019, side 50.

Sagen er fortsat under efterforskning.

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2018,

side 18.

Statsadvokaten indstillede efterforskningen,

og Rigsadvokaten har stadfæstet afgørelsen.

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2018,

side 24 og beretningen for 2019 side 54.

Landsretten stadfæstede dommen. Proces-

bevillingsnævnet gav P tilladelse til at anke

dommen til Højesteret, som stadfæstede

dommen.

STRAFFESAGER

Polititjenestemand sigtet for vold

311-47-17

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2018,

side 25 og beretning for 2019 side 54.

P blev i byretten idømt 60 dages betinget

fængsel. Dommen blev anket til landsretten,

som frifandt P.

Anvendt politilegitimation til

at opnå rabat på øl

313-234-18

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2018,

side 23 og beretningen for 2019 side 54.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Mand død i politiets varetægt

322-4-18

Vådeskud under indtrængningsøvelse

317-64-17

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

BERETNINGEN FOR 2019

UDRYKNINGSSAGER

Borger ramt af skud fra tjenestepistol

321-13-19

Person kom alvorligt til skade

323-17-19

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 20.

Statsadvokaten har indstillet efterforsk-

ningen.

Statsadvokaten har indstillet efterforsk-

ningen. Sagen er afgjort disciplinært med

en advarsel.

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 20.

Statsadvokaten har indstillet efterforsk-

ningen.

Person ramt af skud i armen

321-15-19

Borger ramt af skud

325-18-19

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 20.

Statsadvokaten har indstillet efterforsk-

ningen.

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 21.

Statsadvokaten har indstillet efterforsk-

ningen.

Mand sprang ud fra togbro

325-19-19

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 21.

Statsadvokaten har indstillet efterforsk-

ningen.

Borger ramt af skud fra tjenestepistol

321-16-19

Mand død under politiforretning

324-16-19

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 20.

Statsadvokaten har indstillet efterforsk-

ningen.

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 21.

Statsadvokaten har indstillet efterforsk-

ningen.

Kvinde blev livløs i detentionen

325-17-19

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 21.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Borger stak sig selv i brystet med kniv under

politiforretning

324-15-19

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 21.

Statsadvokaten har indstillet efterforsk-

ningen.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

STRAFFESAGER

Polititjenestemand tiltalt for vold

mod arrestant

311-324-19

Polititjenestemand tiltalt for uberettiget

videregivelse af fortrolige oplysninger

til en borgers forældre

312-87-18

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 30.

Polititjenestemand tiltalt for

registermisbrug

313-309-19

Statsadvokaten har opgivet påtale i sagen.

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 28.

P blev i byretten idømt fængsel i 60 dage.

Dommen blev anket til landsretten,

som frifandt P.

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 25.

Polititjenestemand foretog opslag

på ekskærestes ven

312-69-18

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 23.

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg

på 2.500 kr., som P vedtog.

Lovligheden af en knallert blev ikke

nærmere undersøgt

313-197-18

Bøde til polititjenestemand, der afgav

vådeskud på et kontor

313-262-18

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 24.

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 28.

Sigtelse for en række opslag

i POL-INTEL-Finder

313-358-19

P1 og P2 blev i byretten idømt 12 dagbøder

á kr. 250 kr. Landsretten har stadfæstet

byrettens dom.

P blev i byretten idømt fem dagbøder á 500 kr.

Dommen blev med Procesbevillingsnævnets

tilladelse anket til landsretten, som frifandt P.

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 26.

Sagen afventer statsadvokatens afgørelse.

Sigtelse for videregivelse af fortrolige

oplysninger samt registermisbrug

312-83-18

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 29.

Statsadvokaten har rejst tiltale i sagen,

som afventer berammelse.

Polititjenestemand sigtet for

pligtforsømmelse og registermisbrug

313-208-18

Påtaleopgivelse i sag om pligtforsømmelse

313-269-18

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 25.

Stillingsmisbrug under privat

uoverensstemmelse på hospital

313-390-19

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 25.

P blev frifundet i byretten.

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 26.

Statsadvokaten har opgivet påtale i sagen.

Sagen er afgjort disciplinært med en bøde

på 3.000 kr.

Politikadet sigtet for overtrædelse

af knivloven

317-293-19

Polititjenestemand sigtet for stillings-

misbrug og pligtforsømmelse

313-397-19

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 31.

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 27.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

P blev i byretten idømt fire dagbøder á 250 kr.

Dommen blev med Procesbevillingsnævnets

tilladelse anket til landsretten. Landsretten

idømte P fire dagbøder á 500 kr.

P blev i byretten idømt 5 dagbøder på

hver 700 kr. Byrettens dom er med Proces-

bevillingsnævnets tilladelse anket til

landsretten, hvor sagen er berammet.

Tyveri og stillingsmisbrug

DUP-313-340-19

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 30.

P har frafaldet anken.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Statsadvokaten har opgivet påtale i sagen.

Politiklagemyndigheden har indledt en ad-

færdsklagesag.

Urigtig erklæring i politirapport

317-145-18

Bestikkelse og stillingsmisbrug

313-403-19

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 27.

Sagen er berammet i retten.

Polititjenestemand tiltalt for tyveri

af ventiladaptorer

317-291-19

Sagen er disciplinært afgjort med en bøde

på 1.250 kr.

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 31.

P blev frifundet i byretten.

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 31

Sagen afventer statsadvokatens afgørelse.

Registeropslag i en sag, hvor polititjeneste-

mand selv var sigtet

313-459-19

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 27.

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 30.

P blev i byretten idømt 4 dagbøder på hver

125 kr. Landsretten stadfæstede dommen.

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 28.

Statsadvokaten rejste tiltale for pligtforsøm-

melse.

P blev frifundet i byretten.

Statsadvokaten udsendte et bødeforlæg på

3.500 kr., som P vedtog.

Sagen er disciplinært afgjort med en bøde på

5.000 kr.

Polititjenestemand sigtet for at have stjålet

kreditkort og kontanter

317-285-19

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 30.

Sagen er fortsat under efterforskning.

Blufærdighedskrænkelse af kolleger

317-320-19

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 31.

Polititjenestemand dømt for opbevaring

af et afkortet hagtgevær i et uaflåst

garderobeskab på en politigård

317-39-17

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 27.

Vådeskud i våbenrum

317-290-19

Statsadvokaten har rejst tiltale i sagen, som

afventer berammelse i retten.

Byrettens dom blev med Procesbevillings-

nævnets tilladelse anket til landsretten, som

stadfæstede dommen.

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 28.

P blev i byretten idømt 10 dagbøder á 250 kr. P

har søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse

til at anke dommen til landsretten.

Polititjenestemand ramte sig selv i hånden

med et vådeskud

317-326-19

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 28.

Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg på

2.500 kr., som P vedtog.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Polititjenestemand sigtet for tyveri

af sodavand i arbejdstiden

317-279-19

Afgivelse af vådeskud

317-294-19

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

FÆRDSELSSAGER

Udrykningskørsel uden anvendelse

af udrykningssignaler

3141-397-19

ADFÆRDSKLAGESAGER

Kritisabelt at træde i tjeneste under

en privat uoverensstemmelse

336-619-19

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 33.

Polititjenestemand overholdt

ikke ubetinget vigepligt

3143-485-19

Kritisabelt at slæbe en borger ud

fra et bibliotek

337-33-19

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 34.

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 39.

P blev i byretten idømt en bøde på 2.000 kr.

Sagen er afgjort uden disciplinær forfølgning.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Procesbevillingsnævnet gav statsadvokaten

tilladelse til at anke dommen til landsretten,

som stadfæstede byrettens dom om frifindelse.

Sagen er omtalt i årsberetningen for 2019,

side 47.

Sagen er disciplinært afgjort med en bøde

på 1.200 kr.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Året i tal

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Statistisk opgørelse over

indkomne og afsluttede sager

olitiklagemyndigheden har i beret-

ningsåret 2020 modtaget 3279 sager,

hvoraf 2268 sager er vurderet til at

være omfattet af reglerne i retsplejelovens ka-

pitel 93 b og c. De øvrige 1011 sager vedrørte

andre typer af klager/henvendelser, eksem-

pelvis klager over politiets dispositioner eller

ansøgninger om aktindsigt.

Indkomne og afgjorte sager er opgjort pr.

politikreds, jf. tabellerne 2, 4-6 og 8.

Politiklage-

myndigheden har i

beretningsåret 2020

modtaget

1. Statistik over indkomne

politiklagesager

De 2268 registrerede politiklagesagers

fordeling på sagstyper:

35 % vedrører klager over politi-

personalets adfærd

23 % vedrører anmeldelse om strafbart

forhold

Der er i 2020 registreret 15 sager omhandlen-

de undersøgelser efter retsplejelovens § 1020

a, stk. 2. I beretningsårene 2018 og 2019 blev

der registreret henholdsvis 20 og 14 sager.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for

de 534 straffesager, der er afgjort i 2020, er

162 dage.

2268

1011

sager er vurderet til at være omfattet

af reglerne i retsplejelovens kapitel

93 b og c. De øvrige

41 % vedrører færdselslovsovertrædelser

1 % er undersøgelser efter retspleje-

lovens § 1020 a, stk. 2.

3. Statistik over afgjorte

politiklagesager

Der er i beretningsåret afgjort 2142 sager

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og

c. I 2018 og 2019 afgjorde Politiklagemyndig-

heden henholdsvis 1709 og 2131 sager.

Politiklagemyndigheden har i 291 af de afgjor-

te straffesager i 2020 afvist anmeldelsen efter

retsplejelovens § 749, stk. 1, eller henlagt

sagen efter indledende undersøgelser. Den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid i disse

sager har været 36 dage.

2. Udviklingen i antallet af

registrerede klager/anmeldelser

Politiklagemyndigheden har i beretningsåret

registreret 526 straffesager mod politiper-

3.1 Statistik over afgjorte straffesager

Statistikken over afgjorte straffesager inde-

holder oplysninger om sager, hvor Politiklage-

myndigheden har afvist anmeldelsen efter

retsplejelovens § 749, stk. 1 samt oplysning

243 af de afgjorte straffesager har efter endt

efterforskning i Politiklagemyndigheden væ-

ret fremsendt til de regionale statsadvokater

med henblik på vurdering af tiltalespørgsmå-

let. Politiklagemyndighedens efterforskning

har i disse sager i gennemsnit varet 256 dage,

mens de regionale statsadvokater i gennem-

snit har anvendt 56 dage til vurdering af tilta-

lespørgsmålet. Den samlede sagsbehandlings-

tid har således i gennemsnit været 312 dage.

sager vedrørte andre typer af klager/

henvendelser

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

sonale, hvilket svarer til en stigning på 8,7

% i forhold til 2019. Der ses endvidere en

stigning i antallet af indkomne klager over

politipersonalets adfærd i beretningsåret fra

711 sager i 2019 til 788 sager i 2020, svarende

til 10,8 %. Politiklagemyndigheden oplevede

også i 2019 en stigning i antallet af indkomne

adfærdsklager. Stigningen var på 16,6 % i

forhold til 2018, hvor der blev registreret 610

adfærdsklager. Der ses i 2020 en stigning i

antallet af anmeldelser om færdselslovsover-

trædelser på 4,2 % i forhold til 2019, hvor der

blev registreret 901 færdselssager mod 939

sager i 2020.

om sager, hvor statsadvokaten har indstillet

efterforskningen eller opgivet påtale. Endvi-

dere indgår der i statistikken oplysning om de

sager, hvor statsadvokaten har fundet, at der

var grundlag for at rejse tiltale. Kategorien

af sager med tiltalegrundlag omfatter sager,

hvor der er rejst tiltale, udsendt bødeforelæg,

meddelt tiltalefrafald samt sager, hvor polititje-

nestemanden er tildelt en advarsel. Færdsels-

sager er behandlet særskilt under punkt 3.2.

3279

Sager, hvoraf

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

26 af afgørelserne, hvor Politiklagemyndig-

heden i beretningsåret har afvist anmeldelsen

i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 1,

har været påklaget til statsadvokaten. Ved års-

skiftet havde statsadvokaten i 16 tilfælde til-

trådt Politiklagemyndighedens afgørelse.

10 sager var ved årsskiftet stadig verserende

ved statsadvokaten.

43 af afgørelserne truffet af statsadvokaterne

i beretningsåret har været påklaget til Rigs-

advokaten. Rigsadvokaten har i 35 af sagerne

tiltrådt statsadvokatens afgørelse og i 1 sag

omgjort afgørelsen. 7 sager var ved årsskiftet

stadig verserende.

3.2 Statistik over afgjorte færdselssager

Statistikken over afgjorte færdselssager

indeholder ud over de under punkt 3.1

nævnte afgørelsestyper endvidere oplysning

om sager, hvor politidirektørerne har truffet

afgørelse i medfør af retsplejelovens § 1020

b. Endelig indgår der i statistikken oplysning

om sager, hvor der er tale om f.eks. mindre

færdselsuheld, hvor der ikke er formodning

for, at et strafbart forhold er begået.

Afgjorte politiklagesager fordelt på sagstype

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for

635 af de 884 afgjorte færdselssager er 133

dage. 249 færdselssager afgjort af politidirek-

tørerne er ikke medregnet i Politiklagemyndig-

hedens gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

Politiklagemyndigheden har i 198 af de 635

afgjorte færdselssager afvist anmeldelsen

efter retsplejelovens § 749, stk. 1, sendt

sagen retur til politikredsen til afgørelse

eller henlagt sagen efter den indledende

efterforskning, idet der f.eks. har været tale

om mindre forsikringsskader uden tilskade-

komst. Den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid har i disse sager været 33 dage.

534

Straffesager

635

Færdselssager

Undersøgelser

- § 1020 a, stk. 2

710

Adfærdssager

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

35 %

De 2268 registrerede politiklagesagers fordeling på sagstyper:

vedrører klager over

politipersonalets adfærd

23 %

vedrører anmeldelse

om strafbart forhold

41 %

vedrører færdselslovs-

overtrædelser

er undersøgelser efter

retsplejelovens § 1020 a,

stk. 2.

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

437 af de afgjorte færdselssager har efter

endt efterforskning i Politiklagemyndigheden

været fremsendt til de regionale statsad-

vokater til vurdering af tiltalespørgsmålet.

Politiklagemyndighedens efterforskning har i

disse sager i gennemsnit varet 131 dage, mens

de regionale statsadvokater i gennemsnit har

brugt 46 dage på vurdering af tiltalespørgs-

målet. Den samlede sagsbehandlingstid har

således været 177 dage.

Der er i beretningsåret i alt afgjort 14 sager

behandlet efter retsplejelovens § 1020 a, stk.

2, med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid

på 298 dage. Heraf har Politiklagemyndig-

hedens undersøgelser i gennemsnit varet

210 dage. De regionale statsadvokater har i

gennemsnit anvendt 88 dage til vurdering af

tiltalespørgsmålet.

En af afgørelserne truffet af statsadvokaten i

beretningsåret har været påklaget til Rigs-

advokaten. Rigsadvokaten har i sagen tiltrådt

statsadvokatens afgørelse.

3.4 Tiltalegrundlag

Tabellerne 4 - 6 viser, at der i beretningsåret

er fundet tiltalegrundlag i 18 sager.

Politiklagemyndigheden har i beretningsåret

afgjort 710 sager vedrørende klager over

politipersonales adfærd. Heraf er 232 sager

afgjort med notitsbehandling, svarende til

33 %. I 99 sager er klagen enten tilbagekaldt,

afvist som forældet eller videresendt til politi-

direktøren til afgørelse som en dispositions-

klage. Dermed resterer der 379 afgjorte sager,

hvor Politiklagemyndigheden har gennemført

en undersøgelse og har truffet afgørelse. Her-

af er der udtalt kritik i 9 sager, svarende til 2,4

%. I 13 sager er polititjenestemandens adfærd

i det pågældende forhold fundet beklageligt

eller uhensigtsmæssigt, svarende til 3,4%.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for

de 710 sager afgjort efter reglerne i retspleje-

lovens kapitel b er 110 dage.

Tiltalegrundlaget for de enkelte sager fremgår

af tabel 7 nedenfor.

Politiklagemyndighedens afgørelser i

adfærdsklagesager er endelige og kan ikke

indbringes for anden administrativ myndig-

hed, jf. retsplejelovens § 1019 m.

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

3.3 Statistik over afgjorte sager, der er

behandlet efter retsplejelovens§ 1020 a,

stk. 2

Statistikken omfatter sager, der er behandlet

efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2. Efter

denne bestemmelse iværksætter Politiklage-

myndigheden efterforskning, når en person

er afgået ved døden eller er kommet alvorlig

til skade som følge af politiets indgriben, eller

mens den pågældende var i politiets varetægt.

3.5 Statistik over afgjorte adfærdssager

Statistikken over afgjorte adfærdssager inde-

holder oplysninger om sager, der er sluttet i

politikredsene efter reglerne i retsplejelovens

§ 1019 k (notitsbehandling), oplysninger om

afviste og tilbagekaldte klager samt oplysnin-

ger om sager, hvor Politiklagemyndigheden

efter en undersøgelse har vurderet, at der

ikke er grundlag for at udtale kritik. Endvide-

re indgår der oplysninger om sager, hvor

Politiklagemyndigheden har fundet grundlag

for at kritisere den enkelte polititjenestemand

og sager, hvor der ikke er fundet grundlag

for at udtale kritik, men hvor forholdet er

fundet beklageligt eller uhensigtsmæssigt.

4. Statistiske oplysninger vedrørende

andre klager/henvendelser til

Politiklagemyndigheden

Politiklagemyndigheden har i 2020 modtaget

1011 andre klager/henvendelser, der ikke er

fundet omfattet af reglerne i retsplejelovens

kapitel 93 b og c. 372 af de indkomne hen-

vendelser er i beretningsåret videresendt til

politikredsene eller anklagemyndigheden til

afgørelse som en klage over dispositioner.

I 639 sager er der i beretningsåret truffet

afgørelse om aktindsigt eller sket anden

vejledning af borgeren.

Tabel 1

Antal sager indkommet i

Straffesager

435

430

726

299

1919

(140)

(37)

(29)

(3)

(71)

433

446

652

503

2098

Færdselssager

Undersøgelser - § 1020 a, stk. 2

Adfærdsklagesager

Aktindsigtssager

Andre klager/henvendelser

Nye sager i alt

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Indkomne sager fordelt på sagstype

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

484

901

711

211

696

3017

496

456

651

574

2248

466

480

509

119

622

2217

464

547

508

132

663

2340

426

769

464

155

686

2517

446

717

610

187

719

2699

3279

526

939

788

230

781

Tabel 2

lla

Øs

tjy

Politikreds

Straffesager i alt

Færdselssager i alt

Undersøgelser - § 1020 a, stk. 2

Adfærdsklagesager i alt

Indkomne politiklagesager i 2020

119

106

241

121

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Indkomne sager fordelt på politikredse og sagstype

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Ve - og

stj

yll

Sø og

jyl

lan

dø

stj

yll

Lo jæl

lla lan

-Fa og

lst

136

Kø

Ve nha

ste

gn ns

Ve - og

sts

jæ

134

206

159

117

139

158

117

298

251

671

Ikk

po spe

lit

ikr ifik

lan

526

939

788

2268

jæ

lla

lan

Kø

lit

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Afgjorte politiklagesager fordelt på sagstype

501

616

252

735

2131

Antal sager afgjort i

Straffesager

Færdselssager

Færdselssager - orientering*

Undersøgelser - § 1020 a, stk. 2

Adfærdsklagesager

Afgjorte politiklagesager i alt

279

274

632

1250

(106)

(25)

418

409

468

408

643

1584

490

313

516

1369

453

475

521

1556

412

429

244

432

1539

409

566

197

521

1709

534

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

635

249

710

2142

(3)

(111)

(245)

715

1614

*Afgjort af politidirektøren i medfør af retsplejelovens § 1020 b. Politiklagemyndigheden er underrettet om afgørelsen.

Tal i parentes angiver andelen af sager, der er afgjort i 2012 af de regionale statsadvokater efter reglerne i den tidligere

klageordning. Sagerne er indgået ved statsadvokaterne før den nuværende klageordning trådte i kraft.

Tabel 3

Tabel 4

lla

Øs

tjy

Afgørelse

Anmeldelsen afvist efter

retsplejelovens § 749, stk. 1

Efterforskningen indstillet efter

retsplejelovens § 749, stk. 2

Påtalen opgivet efter retsplejelovens

§ 721, stk. 1, nr. 1

Påtalen opgivet efter retsplejelovens

§ 721, stk. 1, nr. 2

Tiltalegrundlag (sager, hvor der er

rejst tiltale, udsendt bødeforelæg

eller meddelt tiltalefrafald eller

en advarsel)

Andet (blandt andet sager, der er

tilbagekaldt, bagatelsager eller sager,

der er henlagt efter indledende

undersøgelse)

Afgjorte straffesager i alt i 2020

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Afgørelse af straffesager mod politipersonale

269

219

112

534

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Ve - og

stj

yll

Sø og

jyl

lan

dø

stj

yll

Lo jæl

lla lan

-Fa og

lst

Kø

Ve nha

ste

gn ns

Ve - og

sts

jæ

iet

Ikk

po spe

lit

ikr ifik

lan

jæ

lla

lan

Kø

lit

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Afgørelse af færdselssager mod politipersonale

Ve - og

stj

yll

Sø og

jyl

lan

dø

stj

yll

Lo jæl

lla lan

-Fa og

lst

lan

sjæ

lla

Kø

Ve nha

ste

gn ns

tie

lla

Ve - og

sts

jæ

Øs

tjy

lla

Kø

Afgørelse

Anmeldelsen afvist efter retsplejelo-

vens § 749, stk. 1

Efterforskningen indstillet efter rets-

plejelovens § 749, stk. 2

Påtalen opgivet efter retsplejelovens

§ 721, stk. 1, nr. 1

§ 721, stk. 1, nr. 2

Påtalen opgivet efter retsplejelovens

Tiltalegrundlag (sager, hvor der er

rejst tiltale, udsendt bødeforelæg

177

349

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

eller meddelt tiltalefrafald eller en

advarsel)

Andet (f.eks. mindre færdselsuheld,

hvor der ikke er formodning for, at der

er begået et strafbart forhold)

Afgjorte færdselssager i alt i 2020

lan

208

635

Tabel 5

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Afgørelse af undersøgelser efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2

Ve - og

stj

yll

Sø og

jyl

lan

dø

stj

yll

Lo jæl

lla lan

-Fa og

lst

lan

sjæ

lla

Kø

Ve nha

ste

gn ns

tie

lla

Ve - og

sts

jæ

Øs

tjy

lla

Kø

Afgørelse

Anmeldelsen afvist efter retsplejelo-

vens § 749, stk. 1

Efterforskningen indstillet efter rets-

plejelovens § 749, stk. 2

Påtalen opgivet efter retsplejelovens

§ 721, stk. 1, nr. 1

§ 721, stk. 1, nr. 2

Påtalen opgivet efter retsplejelovens

Tiltalegrundlag (sager, hvor der er

rejst tiltale, udsendt bødeforelæg

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

eller meddelt tiltalefrafald eller en

advarsel)

Andet (f.eks. skudsager, hvor der

efter indledende undersøgelse ikke

er konstateret alvorlig tilskadekomst

eller dødelig udgang)

Afgjorte sager i alt i 2020

lan

Tabel 6

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Tiltalegrundlag

Bø

læ

Til

lef

fal

Straffeloven m.v.

og § 155, 1. pkt.

Straffelovens § 147, § 150

Straffelovens § 152

Straffelovens § 155

Straffelovens § 155 og § 156

Straffelovens § 155 og § 293 a

Straffelovens § 157

Straffelovens § 232

Straffelovens § 244

Straffelovens § 249

Straffelovens § 276

Restaurationslovens

Færdselsloven

Afgjort af statsadvokaten

Afgjort af politidirektøren

§ 32, stk. 1, jf. § 37, stk. 1, nr. 1

Til

249

Tabel 7

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Afgørelse af adfærdsklagesager mod politipersonale

Ve - og

stj

yll

Sø og

jyl

lan

dø

stj

yll

Lo jæl

lla lan

-Fa og

lst

lan

sjæ

lla

Kø

Ve nha

ste

g n ns

Ve - og

sts

jæ

Afgørelse

Klagen sluttet ved notitssagsbehandling

Klagen tilbagekaldt

Klagen afvist som forældet, jf. retsplejelovens

§ 1019 a, stk. 3

Klagen afvist som grundløs, jf. retsplejelovens

§ 1019 d

Ej kritik (herunder modstridende forklaringer

- "påstand mod påstand")

Ej kritik, men forholdet beklaget

(forholdet beklaget over for klager, selvom

der ikke har været grundlag for kritik af

polititjenestemandens adfærd)

Øs

tjy

lla

jyl

106

lit

iet

Ikk

po spe

lit

ikr ifik

lan

232

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

lan

Kø

357

Grundlag for kritik af polititjenestemandens

adfærd - kritisabelt

Grundlag for kritik af polititjenestemandens

adfærd - meget kritisabelt

Grundlag for kritik af polititjenestemandens

adfærd - særdeles/stærkt/yderst kritisabelt

Andet (herunder blandt andet sager, der er

sendt til politidirektøren til afgørelse som

dispositionsklage)

Afgjorte adfærdsklagesager i alt i 2020

211

710

Tabel 8

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Politiklagerådet

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

Forord Artikler Referater Året

i tal Politiklagerådet

Politiklagerådet består af:

Mohammad Ahsan

rådsformand og

landsdommer

Birgit Feldtmann

professor, Aalborg Universitet

Ejnar Bo Pedersen

sekretariatschef,

Ungdomsskoleforeningen

Lars Lindhard

advokat

Pernille Christensen

juridisk chef, KL

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED — ÅRSBERETNING 2020

DEN UAFHÆNGIGE POLITIKLAGEMYNDIGHED

BANEGÅRDSPLADSEN 1A, 1. SAL 8000 AARHUS C 41 78 35 00