REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 507: Spm. om det indtil den nævnte ændring i interne retningslinjer og underretninger var sådan, at gerningsmanden fik tilsendt psykologevalueringer på deres ofre, og vil ministeren samtidig oplyse, om ofrene har været klar over dette, da de talte med psykologen, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

21. februar 2022

Kontor:

Formueretskontoret

Sagsbeh: Emma Saugmandsgaard

Øe

Sagsnr.: 2022-0030-7153

Dok.:

2305336

Besvarelse af spørgsmål nr. 507 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 507 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. januar 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Nick Hækkerup

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 507: Spm. om det indtil den nævnte ændring i interne retningslinjer og underretninger var sådan, at gerningsmanden fik tilsendt psykologevalueringer på deres ofre, og vil ministeren samtidig oplyse, om ofrene har været klar over dette, da de talte med psykologen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 507 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, om det indtil den nævnte ændring i in-

terne retningslinjer og underretninger var sådan, at gernings-

manden fik tilsendt psykologevalueringer på deres ofre, og vil

ministeren samtidig oplyse, om ofrene har været klar over dette,

da de talte med psykologen? Der henvises til artiklen ”Alvorlig

kritik af styrelse for at udlevere offers psykolognotater til ger-

ningsmand”, fra Jyllands-Posten,

den 26. januar 2022.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:

”[…]

Når en skadelidte indsender en ansøgning til Erstatningsnævnet,

sendes der i overensstemmelse med databeskyttelsesforordnin-

gen en underretning om Erstatningsnævnets og Civilstyrelsens

behandling af personoplysninger.

Civilstyrelsen overtog behandlingen af regressager fra politiet

den 1. januar 2021. Forud for denne dato blev skadelidte af Er-

statningsnævnet orienteret om, at politiet vil modtage personop-

lysninger om skadelidte i forbindelse med udbetaling af tilkendt

erstatning og/eller godtgørelse, til orientering om afslag eller til

brug for regressag mod skadevolder på baggrund af statens ind-

træden i skadelidtes krav mod skadevolder efter offererstat-

ningslovens § 17, stk. 1.

Efter Civilstyrelsens overtagelse af regressagsområdet modtog

skadelidte i forbindelse med sin ansøgning om erstatning under-

retning om, at de indsendte oplysninger til erstatningssagen

kunne blive videregivet til skadevolderen i forbindelse med sta-

tens eventuelle opkrævning af udbetalt erstatning og godtgø-

relse hos denne, da skadevolder så har krav på at få oplyst de

faktiske oplysninger, der ligger til grund for Erstatningsnævnets

afgørelse om at give erstatning og godtgørelse.

Som følge af den konkrete sag er underretningen til skadelidte i

forbindelse med ansøgningen præciseret yderligere, således at

det nu også fremgår, at de oplysninger, der videregives, afhæn-

ger af hvilken type erstatningskrav, der er tale om. Det fremgår

endvidere, at Civilstyrelsen altid vil begrænse udleveringen af

oplysningerne mest muligt, og det vil derfor typisk være uddrag

af dokumenter, som styrelsen kan være nødt til at udlevere til

Side 2/5

skadevolderen. Endeligt fremgår det også, at hvis der er særlige

forhold, som skadelidte ønsker at gøre Civilstyrelsen opmærk-

som på

–

f.eks. at skadelidte har et polititilhold mod skadevolder

–

kan skadelidte skrive til Civilstyrelsen herom.

Civilstyrelsen kan om baggrunden for, at det både før ændringen

af Civilstyrelsens interne retningslinjer for behandling af regres-

sager og også nu kan være nødvendigt at sende oplysninger fra

skadelidtes psykologrelaterede dokumenter til skadevolderen,

oplyse, at det følger af den ordning, som offererstatningsloven

er udtryk for.

Hvis Erstatningsnævnet tilkender erstatning og godtgørelse til

skadelidte efter offererstatningsloven, udbetales erstatningen og

godtgørelsen af staten. Det følger herefter af offererstatningslo-

vens § 17, at staten indtræder i skadelidtes krav mod skadevol-

deren (regres).

Ved regressagsbehandlingen skal Civilstyrelsen foretage en

selvstændig juridisk vurdering af, om de erstatningsretlige be-

tingelser for at gøre krav gældende mod skadevolderen er op-

fyldt, og dette skal kunne dokumenteres over for skadevolder.

Civilstyrelsen skal således ved behandlingen af regressagen

bl.a. kunne godtgøre over for skadevolderen, hvorfor styrelsen

gør kravet gældende mod denne (det erstatningsretlige ansvars-

grundlag), og at der er årsagssammenhæng mellem skadevolde-

rens handlinger (den strafbare handling) og den erstatning, der

er udbetalt til skadelidte, herunder størrelsen af den udbetalte

erstatning eller godtgørelse.

Hvis skadevolderen ikke anerkender kravet, og styrelsen fast-

holder sit krav mod denne, skal Civilstyrelsen kunne løfte be-

visbyrden for skadevolderens erstatningsansvar ved en civil

retssag.

For at Civilstyrelsen kan godtgøre statens krav mod skadevol-

deren, kan det være nødvendigt at videregive oplysninger fra er-

statningssagen om skadelidtes personlige forhold, herunder

f.eks. oplysninger og vurderinger som hidrører fra psykologre-

laterede dokumenter.

Civilstyrelsen må kun videregive de personoplysninger om ska-

delidte, som er nødvendige for, at styrelsen kan godtgøre kravet.

Styrelsen har derfor en toleddet proces for behandling af regres-

krav, hvor styrelsen i første henvendelse til skadevolder præsen-

terer statens krav og dokumentationen i et referatformat, dvs.

uden at udlevere konkrete oplysninger. I størstedelen af sagerne

anmoder skadevolderen ikke om yderligere dokumentation for

kravet.

Side 3/5

I de sager, hvor skadevolder anmoder om yderligere dokumen-

tation for kravet, foretager styrelsen en konkret og indgående

vurdering af, hvilke oplysninger, herunder oplysninger om ska-

delidtes personlige forhold, der er nødvendige for at dokumen-

tere kravet. Det er herefter alene de nødvendige oplysninger,

som udleveres til skadevolderen.”

Justitsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at de oplysninger, herun-

der helbredsoplysninger, der behandles ved en offererstatningssag som ud-

gangspunkt er indsendt af offeret eller dennes repræsentant, eller indsendt

af politiet, såfremt der har været en forudgående straffesag. Erstatningsnæv-

net kan desuden opfordre offeret til at bidrage til sagens oplysning, herunder

ved at lade sig undersøge af en læge, samt afkræve nødvendige oplysninger

fra andre, der har kendskab til forholdene, jf. offererstatningslovens § 14.

Ofre står i en særligt sårbar situation, og det er derfor helt centralt for mig,

at hensynet til ofrene går forrest i mødet med myndighederne. Det har des-

værre ikke været tilfældet i denne sag. Det er blandt andet af hensyn til of-

rene, at vi i Danmark har en offererstatningsordning, hvor staten udbetaler

erstatningen til offeret og derefter sørger for at indkræve pengene hos ger-

ningsmanden. På den måde sikrer vi, at offeret kan få udbetalt den erstat-

ning, vedkommende er berettiget til, samt at offeret ikke selv skal føre en

sag mod gerningsmanden. Hvis muligheden for at udlevere helbredsoplys-

ninger afskæres, kan det have den konsekvens, at kravet ikke længere kan

dokumenteres overfor gerningsmanden med det resultat, at staten ikke kan

indkræve beløbet hos gerningsmanden.

Ved behandlingen af regressager skal der udelukkende videregives de op-

lysninger, der er nødvendige for, at gerningsmanden kan tage stilling til det

krav, der rejses mod vedkommende. Civilstyrelsen har i den konkrete sag

videregivet visse oplysninger, der ikke var nødvendige, f.eks. oplysninger

om offerets nye skole og familie. Det har Datatilsynet udtalt alvorlig kritik

af. Datatilsynet udtaler derimod ikke kritik af, at Civilstyrelsen i øvrigt har

videregivet oplysninger, herunder helbredsoplysninger, som var nødven-

dige at videregive i den konkrete sag, for at kravet kunne dokumenteres

overfor gerningsmanden. Det er selvfølgelig meget beklageligt, at Civilsty-

relsen ikke har administreret korrekt i denne sag, særligt set i lyset af sagens

alvor. Jeg har en forventning om, at Civilstyrelsen tager dette til efterretning

for at sikre, at det ikke sker fremover.

Side 4/5

Jeg hæfter mig i den forbindelse ved, at den konkrete sag gav anledning til,

at Civilstyrelsen i juni 2021 gennemgik sine retningslinjer og procedurer for

udlevering af oplysninger til gerningsmanden for at sikre, at der udeluk-

kende videregives nødvendige oplysninger, samt for at sikre, at offeret bli-

ver ordentligt informeret om, at der kan blive udleveret oplysninger til ger-

ningsmanden. Civilstyrelsen oplyste desuden, at man fremover ville oplyse

offeret om muligheden for at indsende oplysninger til styrelsen, herunder

oplysninger om et evt. tilhold, samt at styrelsen selv vil rette henvendelse til

politiet med henblik på at få oplysning om eventuelle polititilhold, hvis sa-

gens omstændigheder giver anledning til det. Det er min forventning, at

disse tiltag bl.a. vil bidrage til at sikre, at der fremover alene udleveres de

oplysninger, der er nødvendige for, at staten kan inddrage kravet hos ger-

ningsmanden.

Side 5/5