Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2529819_0001.png
Ministeren
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har den 26. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 504 (alm. del)
efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 504:
Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm. 227 af 2. december 2021
tilkendegive, om regeringen vil ændre EU-opholdsbekendtgørelsen, så den ikke be-
skytter kriminelle udlændinge i Danmark?
Svar:
Udgangspunktet er, at udlændingelovens regler om udvisning også gælder for ud-
lændinge omfattet af EU-reglerne. Udvisning af udlændinge omfattet af EU-reg-
lerne kan dog kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne
gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.
EU-opholdsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 om op-
hold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler
om fri bevægelighed) gennemfører EU-reglerne om unionsborgeres ret til at ind-
rejse og tage ophold i andre EU-medlemsstater samt principperne for begrænsnin-
ger i denne ret, herunder udvisning, som findes i opholdsdirektivet (direktiv
2004/38/EF af 29. april 2004). EU-opholdsbekendtgørelsen gennemfører således
gældende EU-ret i dansk ret.
For en nærmere beskrivelse af opholdsdirektivets regler om udvisning, som er gen-
nemført ved bl.a. EU-opholdsbekendtgørelsens kapitel 9, henvises til mine tidligere
besvarelser af henholdsvis spørgsmål nr. 98 (alm. del) (saml. 2020-21) fra Euro-
paudvalget og spørgsmål nr. 519 (alm. del) (saml. 2020-21) fra Udlændinge- og In-
tegrationsudvalget.
Som fremhævet ved flere lejligheder er det regeringens helt klare holdning, at kri-
minelle udlændinge, som misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet,
ikke har noget at gøre i det danske samfund og skal udvises i videst muligt omfang.
16. februar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
EU -ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 1709
1885319
Side
1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 504: Spm., om regeringen vil ændre EU-opholdsbekendtgørelsen, så den ikke beskytter kriminelle udlændinge i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
Som jeg har også tidligere har oplyst, pågår der i øjeblikket et arbejde i Udlændinge-
og Integrationsministeriet med henblik på at undersøge, om der inden for ram-
merne af Danmarks internationale forpligtelser er rum for skærpe udlændingelo-
vens regler om udvisning yderligere. I forbindelse med dette arbejde ser ministeriet
derudover på muligheden for at tydeliggøre adgangen til at udvise kriminelle uni-
onsborgere.
Mattias Tesfaye
/
Charlotte Barslev
Side
2/2