REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 497: Spm. om de gældende regler for opløsning af erhvervsdrivende fonde, hvor fondskapitalen er uforholdsmæssig lille og slet ikke står mål med dækning af de løbende udgifter, til erhvervsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketingets Retsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

15. februar 2022

Besvarelse af spørgsmål 497 alm. del stillet af udvalget den 25. januar

2022 efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V)

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for de gældende regler for opløsning af erhvervs-

drivende fonde, hvor fondskapitalen er uforholdsmæssig lille og slet ikke

står mål med dækning af de løbende udgifter, i realiteten er der tale om

fonde, der

–

stik imod stifterens ønsker

–

alene er til glæde for advokater

og revisorer, og således ikke har sædvanlig drift?

Svar:

Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra

Erhvervsstyrelsen, der efter erhvervsfondsloven fører tilsyn med de er-

hvervsdrivende fonde. Erhvervsstyrelsen har oplyst følgende:

”Det fremgår af erhvervsfondslovens § 107, stk. 1, at bestyrelsen

for en erhvervsdrivende fond kan træffe beslutning om frivillig op-

løsning ved likvidation under iagttagelse af lovens § 89, stk. 2.

Henvisningen til erhvervsfondslovens § 89, stk. 2, medfører, at Er-

hvervsstyrelsen efter indstilling fra bestyrelsen

–

og efter indhentel-

se af samtykke fra Civilstyrelsen

–

kan give tilladelse til, at en er-

hvervsdrivende fond træder i likvidation.

Efter gældende praksis kan Erhvervsstyrelsen meddele tilladelse til,

at en erhvervsdrivende fond træder i likvidation, hvis det vurderes

at være nødvendigt, fordi fondens formål som følge af ændrede for-

hold ikke eller kun vanskeligt kan efterleves eller er blevet uhen-

sigtsmæssigt.

Derudover skal likvidationen være i fondens interesse, og behovet

skal være dokumenteret og understøttet af en redegørelse fra besty-

relsen og eventuelt en udtalelse eller erklæring fra fondens revisor.

Endelig skal fonden være solvent, da der skal være midler tilbage i

fonden til at dække omkostningerne til selve likvidationen.

Størrelsen af fondens formue er i sig selv ikke et kriterie, som Er-

hvervsstyrelsen lægger vægt på, når det skal vurderes om en er-

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 497: Spm. om de gældende regler for opløsning af erhvervsdrivende fonde, hvor fondskapitalen er uforholdsmæssig lille og slet ikke står mål med dækning af de løbende udgifter, til erhvervsministeren

hvervsdrivende fond kan træde i likvidation, men formuens størrel-

se vil dog ofte have en indirekte indvirkning på vurderingen af,

hvorvidt fondens formål ikke længere kan efterleves eller er blevet

uhensigtsmæssigt.

Dette medfører i praksis, at erhvervsdrivende fonde, som alene har

en begrænset formue, og som kan redegøre for, hvorfor formålet

ikke længere kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssigt, som

oftest kan få tilladelse til at træde i likvidation.

Det er Erhvervsstyrelsens generelle vurdering, at de erhvervsdri-

vende fonde, der gennem de seneste fem år har anmodet om tilla-

delse til at træde i likvidation, i de fleste tilfælde har fået tilladelse

hertil. Det er ikke muligt at lave en eksakt opgørelse, men en optæl-

ling i Erhvervsstyrelsens sagsbehandlingssystem viser umiddelbart,

at én erhvervsdrivende fond har fået afslag på at træde i likvidation

i de seneste fem år. I samme periode har mere end 60 erhvervsdri-

vende fonde fået tilladelse til at træde i likvidation.

Baggrunden for, at den pågældende fond fik afslag på at træde i li-

kvidation var, at den var insolvent, hvorfor det efter erhvervsfonds-

lovens regler slet ikke var muligt at træde i en solvent likvidation.

Erhvervsstyrelsen vejleder i henhold til vores almindelige vejled-

ningspligt efter forvaltningsloven mindre fonde om muligheden for

at træde i likvidation i forbindelse med sagsbehandlingen af andre

typer af sager, når vi vurderer det relevant. Dette kan eksempelvis

være i forbindelse med anmodninger om formålsændringer, hvor

styrelsen konkret kan vurdere, at en opløsning af en mindre fond i

højere grad vil tilgodese stifterens intentioner og ønsker med fon-

den i forhold til alternativet i form af en tilpasning af fondens for-

mål, som alligevel ikke vurderes at være realistisk henset til fon-

dens begrænsede formue.

En erhvervsdrivende fond kan også blive opløst i forbindelse med

en fusion med en anden erhvervsdrivende fond. I den forbindelse

kan det nævnes, at der i den gældende erhvervsfondslov, som trådte

i kraft 1. januar 2015, blev indført et alternativt og mere lempeligt

kriterium for fusioner mellem erhvervsdrivende fonde, som netop

havde til formål at gøre det nemmere at fusionere især mindre fon-

de til gavn for fondenes formål i form væsentlige besparelser i fon-

denes administration.

Siden den 1. januar 2015 er i alt 44 erhvervsdrivende fonde ophørt i

forbindelse med en fusion. Til sammenligning er i alt 32 erhvervs-

drivende fonde ophørt ved en fusion mellem 1989 og 2014. Dette

kan indikere, at lempelsen, som trådte i kraft i 2015, har haft den

ønskede effekt.

Samlet set er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at de gældende reg-

ler i erhvervsfondsloven for både likvidation af erhvervsdrivende

fonde og fusion mellem erhvervsdrivende fonde er med til at under-

støtte, at mindre fonde med begrænsede formuer bliver opløst, hvil-

ket kommer disse fondes uddelingsformål til gavn.”

Med venlig hilsen

Simon Kollerup