REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22. november 2021 til Retsudvalget fra Oluf Jørgensen om retsgrundlaget for sletning af sms’er, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 131

Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. november 2021

Forvaltningsretskontoret

Fie Clement Beisheim

2021-0030-6813

2194292

Besvarelse af spørgsmål nr. 131 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 131 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Mes-

serschmidt (DF).

Nick Hækkerup

Rasmus Krogh Pedersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22. november 2021 til Retsudvalget fra Oluf Jørgensen om retsgrundlaget for sletning af sms’er, jf. REU alm. del – bilag 60, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 131 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om der efter god forvaltningsskik

gælder en notatpligt for regeringsmøder, hvor der træffes ind-

gribende beslutninger, og vil ministeren i forlængelse heraf op-

lyse, om der ved en fejl ikke blev taget notat af koordinations-

udvalgsmøderne om aflivning af mink?”

Svar:

Under den nuværende regering er der nedsat en række faste regeringsud-

valg, herunder et koordinationsudvalg. Koordinationsudvalget drøfter større

væsentlige initiativer og sager fra regeringen, herunder større regeringsud-

spil og lovforslag. Der har også under tidligere regeringer været nedsat et

koordinationsudvalg.

Regeringsudvalgene er politiske i den forstand, at de ikke rent retligt er til-

lagt kompetence til at træffe beslutninger på et område, der henhører under

en ministers ressortansvar. Hvis et regeringsudvalg tiltræder (eller afviser)

en indstilling i en sag, vil det således fortsat være den ansvarlige fagminister,

der efterfølgende formelt træffer beslutningen, og som dermed vil være an-

svarlig herfor. Det følger af ministerialsystemet, hvorefter den enkelte fag-

minister er ansvarlig for eget ressortområde.

Der vurderes på den baggrund ikke at være pligt til at tage referat af møder

i regeringens koordinationsudvalg, heller ikke efter god forvaltningsskik.

Om notatpligten kan Justitsministeriet generelt oplyse, at det følger af

offentlighedslovens § 13, stk. 1 og 2, at en myndighed i afgørelsessager un-

der visse betingelser er forpligtet til at gøre notat om oplysninger, som den

mundtligt eller på anden måde bliver bekendt med.

Notatpligten efter offentlighedslovens § 13 gælder som nævnt alene for af-

gørelsessager, dvs. hvor en myndighed f.eks. skal træffe afgørelse om at til-

dele en ydelse, en tilladelse eller lignende.

Det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb afgrænses traditionelt ved, at der

skal være tale om en retsakt (udtalelse) fra en offentlig myndighed, som ud-

stedes på offentligretligt grundlag, som går ud på ensidigt at bestemme, hvad

Side 2/5

der er eller skal være gældende ret, og som retter sig mod eksterne modta-

gere (i modsætning til internt mod myndigheden selv). Det kan tilføjes, at

der – hvis der er tale om en afgørelsessag – som udgangspunkt ikke gælder

bestemte formkrav til afgørelsens meddelelse. En afgørelse kan således i

princippet meddeles både skriftligt og mundtligt. Det kan dog efter omstæn-

dighederne følge af god sagsbehandlings- og forvaltningsskik, at afgørelsen

bør meddeles skriftligt.

Den ovennævnte notatpligt efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, indtræder,

når myndigheden skal træffe afgørelse i den pågældende sag, som oplysnin-

gerne vedrører (afgørelsessag), og der er tale om oplysninger, som vedrører

afgørelsessagens faktiske grundlag, eller om eksterne faglige vurderinger,

de pågældende oplysninger eller vurderinger er af betydning for sagens af-

gørelse, og oplysningerne eller vurderingerne ikke i øvrigt fremgår af sagens

dokumenter.

Efter § 13, stk. 2, er en myndighed endvidere forpligtet til at tage notat om

væsentlige sagsekspeditionsskridt i afgørelsessager, når sagsekspeditions-

skridtet ikke fremgår af sagens dokumenter.

Det er ikke muligt generelt at fastlægge, hvornår et sagsekspeditionsskridt i

en afgørelsessag skal betragtes som væsentligt. Det må således bero på en

konkret vurdering i det enkelte tilfælde, jf. Justitsministeriets vejledning om

lov om offentlighed i forvaltningen, pkt. 14.5. I vejledningen nævnes som

eksempel på et sagsekspeditionsskridt, der i almindelighed må betragtes

som væsentligt og derfor skal noteres, det tilfælde, hvor en myndighed med-

deler en afgørelse mundtligt.

Notatpligten efter offentlighedslovens § 13 gælder som beskrevet ovenfor

alene for afgørelsessager.

Der gælder imidlertid også på ulovbestemt grundlag en notatpligt i visse

andre sager. Der kan i den forbindelse henvises til Niels Fenger, Forvalt-

ningsloven med kommentarer (2. udgave, 2020), side 351 f., hvoraf bl.a.

følgende fremgår:

”Den lovbestemte notatpligt efter offentlighedslovens § 13 er –

ligesom forvaltningsloven – begrænset til afgørelsessager. Det

følger imidlertid af tilsvarende principper på ulovbestemt

grundlag, at der også i forhold til andre sager må gøres notat om

væsentlige sagsoplysnings- og ekspeditionsskridt, såfremt de

Side 3/5

pågældende oplysninger ikke fremgår af sagens akter i øvrigt.

Dette krav gælder såvel oplysninger, som myndigheden modta-

ger udefra, som myndighedens egne sagsbehandlingsskridt. Se

hertil FOB 2001.117, FOB 2006.644, FOB 2010 4-1, FOB

2018-28

Offentlighedskommissionens

betænkning

1510/2009, s. 412 ff. og 419 ff.

Denne almindelige ulovbestemte retsgrundsætning om notat-

pligt angår ikke al virksomhed, som den offentlige forvaltning

udøver. Indtil nu har retsgrundsætningen været anvendt på »tra-

ditionelle« administrative sager, der – uden at være afgørelses-

sager – dog har en vis indgribende og væsentlig betydning for

borgeren, og hvor der er særlig grund til at stille krav om, at der

tages notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt. Henset hertil

– og til de praktiske forhold omkring forskellige former for fak-

tisk forvaltningsvirksomhed – er det nærliggende at antage, at

notatpligten på uskrevet grundlag ikke gælder i samme omfang

for al forvaltningsvirksomhed, jf. Offentlighedskommissionens

betænkning 1510/2009, s. 421 f, FOB 2016-41 og Mohammad

Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 2. udg., s. 317

ff.”

Om notatpligten i mere generelle sager anføres i Mohammad Ahsan, Offent-

lighedsloven med kommentarer (2. udgave, 2020), side 304, følgende:

”Der er i forskellige sammenhænge rejst spørgsmål om, hvor-

vidt

notatpligten er tilsidesat i mere generelle (politiske) sager.

I den forbindelse bemærkes, at de pågældende sager typisk ikke

vil have karakter af afgørelsessager, og notatpligten efter § 13,

stk. 1 og 2, vil allerede af den grund ikke gælde for disse sager.

Det samme gælder notatpligten efter den ulovbestemte rets-

grundsætning herom, da den alene gælder i forhold til »traditio-

nelle« administrative sager, der har en vis indgribende og væ-

sentlig betydning for borgeren, og hvor der er særlig grund til at

stille krav om, at der tages notat om væsentlige sagsekspediti-

onsskridt […]. Tilbage står herefter blot, om det følger af prin-

cipperne om god forvaltningsskik, at der skal tages notat af væ-

sentlige sagsekspeditionsskridt eller lignende i sådanne gene-

relle (politiske) sager. Det kan i almindelighed ikke antages at

være tilfældet, da notatpligten efter god forvaltningsskik navn-

lig hviler på et synspunkt om, at der skal skabes et tillidsforhold

mellem borgeren og forvaltningen

– hvilket forhold typisk ikke

foreligger i politiske sager – og et sådant tillidsforhold skabes

bl.a. ved, at forvaltningen sikrer sig bevis og herved undgår tvivl

om, hvad der er foregået og sagt i en foreliggende sag. Det kan

dog ikke afvises, at hensynet til at sikre sig dokumentation for,

hvad der er foregået i en generel (politisk) sag, efter omstændig-

hederne i særlige tilfælde kan bevirke, at der bør tages et notat

herom efter principperne om god forvaltningsskik.”

Side 4/5

Om pligten til at tage notat efter god forvaltningsskik anføres endvidere i

Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer (2. udgave,

2020), side 319 f., følgende:

”Ved siden af notatpligten efter § 13, stk. 1 og 2, samt anven-

delsesområdet for den ulovbestemte retsgrundsætning om notat-

pligt, følger det af god forvaltningsskik, at en myndighed bør

notere visse oplysninger ned. Dette skyldes hensynet til, at for-

valtningen sørger for, at der skabes et tillidsforhold mellem bor-

geren og forvaltningen, og et sådant tillidsforhold skabes bl.a.

ved, at forvaltningen sikrer sig bevis og herved undgår tvivl om,

hvad der er foregået og sagt i en foreliggende sag, jf. bl.a. be-

tænkning nr. 1510/2009, side 426 f.

[…]

Der synes dog – bl.a. i lyset af den lovfæstede notatpligt efter §

13 samt den ulovbestemte retsgrundsætning om notatpligt – at

være et begrænset rum for at »kræve« og forvente, at myndig-

hederne også tager notat efter principperne om god forvaltnings-

skik. De bevissikringshensyn mv., der begrunder § 13 samt den

ulovbestemte retsgrundsætning, synes tilstrækkeligt varetaget

med den nævnte regel og grundsætning.”

Der kan i øvrigt henvises til betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedslo-

ven, side 412ff., hvor pligten til at gøre notat efter en ulovbestemt forvalt-

ningsretlig grundsætning og efter god forvaltningsskik er nærmere beskre-

vet.

Side 5/5