Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2524012_0001.png
Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 321
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
15. december 2021
Folketingets Retsudvalg har den 7. december 2021, efter ønske fra Alex Vanopslagh
(LA), stillet mig følgende spørgsmål nr. 321 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om besvarelsen af REU alm. del
spm. 295 skal forstås
derhen, at ministeren ikke vurderer, at SMS-er sendt i relation til mink-sagen kan være
omfattet af arkivlovens regler om at bevare arkivalier, som dokumenterer forhold af væ-
sentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder? I modsat fald
bedes ministeren redegøre for, hvorledes en fast slettepraksis kan være i overensstem-
melse med hensynene i arkivlovens § 8?
Svar:
Kulturministeriet kan ikke forholde sig konkret til SMS-beskeder, der måtte være
sendt i relation til mink-sagen.
Kulturministeriet henviser til justitsministerens besvarelse af REU (alm. del) spørgs-
mål 295 og REU (alm. del) spørgsmål 110, hvor justitsministeren redegør for journalise-
ringspligten efter offentlighedsloven, herunder for om det er i overensstemmelse med
gældende regler, hvis en medarbejder løbende sletter SMS-beskeder.
Arkivloven regulerer ikke myndigheders eventuelle slettepraksis og indeholder ikke en
pligt til at foretage journalisering. Rigsarkivet godkender de it-systemer, myndigheder
anvender til bevaring af arkivalier, jf. cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-sy-
stemer.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 17695