Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2522379_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
3. februar 2022
Kontor:
Strafferetskontoret
Sagsbeh: Dorthea F Marie Bisgaard
Vase
Sagsnr.: 2022-0030-7139
Dok.:
2298355
Besvarelse af spørgsmål nr. 491 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 491 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. januar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan direktiverne 2012/29 om rettigheder for ofre for kriminalitet og 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme, hvis de var implementeret i dansk ret, ville stille ofre for terrorisme og deres pårørende bedre end det er tilfældet i dag, hvor direktiverne pga. retsforbeholdet ikke er implementeret i dansk ret, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 491 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om direktiverne 2012/29 om ret-
tigheder for ofre for kriminalitet og 2017/541 om bekæmpelse
af terrorisme, hvis de var implementeret i dansk ret, ville stille
ofre for terrorisme og deres pårørende bedre end i dag, hvor di-
rektiverne pga. retsforbeholdet ikke er implementeret i dansk
ret?”
Svar:
Direktiv 2012/29 om rettigheder for ofre for kriminalitet (offerdirektivet) og
direktiv 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme (terrordirektivet) er omfat-
tet af det danske retsforbehold, da de er vedtaget med hjemmel i tredje del,
afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt en implementering af offerdi-
rektivet vil stille ofre for terrorisme og deres pårørende bedre end i dag, kan
Justitsministeriet henvise til det vedlagte notat om tilvalg af direktivet. No-
tatet er oplistet som bilag 11 til analyserapporten Samarbejdet om retlige og
indre anliggender, som blev udgivet på Justitsministeriets hjemmeside
(www.jm.dk) den 17. marts 2015. På notatets side 54 ff. beskrives de kon-
sekvenser, et tilvalg af direktivet på daværende tidspunkt ville have for
dansk lovgivning.
Terrordirektivet er et supplement til offerdirektivet med hensyn til rettighe-
der, støtte og beskyttelse af ofre for terrorisme. Det følger af direktivets ar-
tikel 24, at medlemsstaterne skal sikre, at undersøgelser og retsforfølgning
i forbindelse med strafbare handlinger, der er omfattet af direktivet, ikke
afhænger af en anmeldelse. Straffelovens bestemmelser i kapitel 12 og 13
om bl.a. terrorisme er underlagt offentlig påtale. Det følger således af rets-
plejelovens § 742, stk. 2, at politiet af egen drift skal iværksætte efterforsk-
ning, når der er rimelig formodning om, at der er begået terror.
Endvidere følger det af direktivets artikel 24, at medlemsstaterne skal sikre,
at der etableres særlige tjenester til at bistå og hjælpe ofre for terror. Sådanne
tjenester skal have den nødvendige kapacitet og organisatoriske struktur til
at yde bistand og hjælp til disse ofre umiddelbart efter et angreb, og så længe
som det er nødvendigt efterfølgende alt efter det enkelte offers specifikke
behov. Disse tjenester skal være fortrolige, gratis og nemt tilgængelige for
alle terrorofre. Tjenesterne skal navnlig omfatte krisehjælp og psykologisk
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan direktiverne 2012/29 om rettigheder for ofre for kriminalitet og 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme, hvis de var implementeret i dansk ret, ville stille ofre for terrorisme og deres pårørende bedre end det er tilfældet i dag, hvor direktiverne pga. retsforbeholdet ikke er implementeret i dansk ret, til justitsministeren
bistand samt vejledning og oplysning om ethvert retligt, praktisk eller finan-
sielt anliggende.
Herudover skal medlemsstaterne sikre de nødvendige tiltag til beskyttelse
af ofre for terrorisme og deres familier i overensstemmelse med offerdirek-
tivet, jf. artikel 25.
Endelig skal medlemsstaterne ifølge direktivet sikre, at terrorofre, som har
bopæl i en anden medlemsstat, modtager information om deres rettigheder,
hjælpetjenester og adgang til erstatning, jf. artikel 26.
En nærmere beskrivelse af de konsekvenser, et tilvalg af terrordirektivet vil
have for dansk lovgivning, forudsætter en omfattende undersøgelse, og
Justitsministeriet har ikke fundet anledning til at foretage en sådan undersø-
gelse.
Side 3/3