Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2529873_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. februar 2022
Sikkerhedskontor II
ANM
2022-0030-7121
2296551
Besvarelse af spørgsmål nr. 483 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 483 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. januar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Uffe Elbæk
(FG).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 483: MFU spm. om, hvad regeringen gør for at beskytte borgernes demokratiske rettigheder i det offentlige rum ift. brugen af overvågningskameraer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 483 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad regeringen konkret gør, når
det gælder at beskytte borgernes demokratiske rettigheder i det
offentlige rum
her tænkes specifikt i forhold til brugen af over-
vågningskameraer? Der henvises til artiklen ´PET advarer mod
kinesiske kameraer
hænger i hundredvis i Østjylland´, TV Øst-
jylland, den 18. januar 2022.”
Svar:
Der henvises indledningsvist Justitsministeriets besvarelse af 10. februar
2022 af spørgsmål nr. 160 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf
det bl.a. fremgår, at Rigspolitiet på grundlag af en vurdering fra Politiets
Efterretningstjeneste (PET) har besluttet at igangsætte en nærmere kort-
lægning af politiets overvågningskameraer, herunder i forhold til net-
værksopkobling og anvendelsesformål, og at Rigspolitiet, i tæt samarbejde
med politikredsene, vil gennemføre eventuelle nødvendige foranstaltnin-
ger, herunder f.eks. udskiftning af overvågningskameraer, i det omfang
den konkrete risikovurdering måtte give anledning hertil.
Det kan i øvrigt oplyses, at politiet
som dataansvarlig
skal sikre et pas-
sende sikkerhedsniveau, når der behandles personoplysninger, f.eks. i for-
bindelse med tv-overvågning. Således fastslår retshåndhævelseslovens §
27, at den dataansvarlige (og databehandleren) ud fra en risikobaseret til-
gang skal sikre de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger.
Rigspolitiet har oplyst til Justitsministeriet, at kravet om et passende sik-
kerhedsniveau ift. personoplysninger i forbindelse med den ovennævnte
kortlægning vil indgå i politiets konkrete vurderinger af, hvilke eventuelle
nødvendige foranstaltninger der måtte være anledning til at iværksætte.
Der kan i øvrigt henvises til justitsministerens besvarelse 8. juli 2021 af
spørgsmål nr. S 1680 stillet af medlem af Folketinget Michael Aastrup
Jensen (V).
Side 2/2