Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2529489_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
15. februar 2022
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Nikolai Pindstrup
Sagsnr.: 2022-0030-7113
Dok.:
2318749
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 471 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 471 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. januar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Kristoffer Aagren
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 471: Spm. om, hvilke og hvor mange årsværk i den nye nationale efterforskningsenhed, der skal beskæftige sig med menneskehandel og understøtte politikredsene i deres indsatser med menneskehandel, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 471 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Af
forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
udlændingeloven fremgår, at der i 2023 vil tilføres 6 ekstra po-
litiårsværk til politikredsene til arbejdet med at gennemføre et
passende kontroltryk mod restaurationer, byggepladser, kiosker,
prostitutionsmiljøet mv., samt at der etableres en ny national ef-
terforskningsenhed, som bl.a. vil skulle understøtte politikred-
sene i deres indsatser mod tvangsarbejde. Vil ministeren rede-
gøre for, hvilke og hvor mange årsværk i den nye nationale ef-
terforskningsenhed, der skal beskæftige sig med menneskehan-
del og understøtte politikredsene i deres indsatser med menne-
skehandel? Ministeren bedes dertil redegøre for, hvordan res-
sourcer og årsværk i Rigspoliti hhv. politikredse fra 2023 vil
være fordelt på indsatsen til efterforskning i menneskehandel til
tvangsarbejde hhv. prostitution/seksuel udnyttelse samt om ef-
terforskning vil indgå i politi- og anklagemyndighedens mål-
krav.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har ikke mulighed for centralt at opgøre, hvor
mange ressourcer politikredsene og NSK anvender til bekæm-
pelse af menneskehandel eller tvangsarbejde. Det skyldes, at
disse sager kan indgå i en række forskellige sagstyper, f.eks.
ulovligt ophold eller sager udfundet gennem kontroller i forskel-
lige miljøer, eksempelvis prostitutionsmiljøet. På den baggrund
skal politiets indsats på området ses som en bred indsats i sam-
menhæng med anden kriminalitetsbekæmpelse. Det er derfor
ikke muligt at udsondre de ressourcer, der bruges på bekæm-
pelse af menneskehandel eller tvangsarbejde ift. andre indsatser.
Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at det med aftalen
om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 er
blevet besluttet at styrke indsatsen mod tvangsarbejde, herunder
seksuel udnyttelse og arbejde under slavelignende forhold, ved
at tilføre 6 ekstra politiårsværk i 2023. Betjentene vil blive tilført
politikredsene i takt med, at meroptaget af politistuderende, der
optages på Politiskolen i 2021, bliver færdiguddannede. Der er
endnu ikke endelig afklaring af, hvordan fordelingen af de 6 be-
tjente vil være.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 471: Spm. om, hvilke og hvor mange årsværk i den nye nationale efterforskningsenhed, der skal beskæftige sig med menneskehandel og understøtte politikredsene i deres indsatser med menneskehandel, til justitsministeren
Rigspolitiet kan endelig oplyse, at Rigspolitiet ikke fastsætter
nationale mål eller krav til, hvor mange ressourcer politikred-
sene og NSK specifikt skal anvende til bekæmpelse af menne-
skehandel og tvangsarbejde.”
Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at politiets og anklagemyndighe-
dens mål- og resultatplaner for 2022 ikke indeholder målkrav i forhold til
efterforskning af menneskehandel.
Side 3/3