REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 469: MFU spm. om, hvad der er god praksis for myndigheders reaktion, hvis de bliver opmærksomme på uhjemlet forvaltningspraksis, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

K O D E X

VII

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 469

Offentligt

SYV C EN T RA L E P L I GTE R

K O D E X

VII

SYV

CENTRALE

PLIGTER

FOR EMBEDSMÆND

I C E N T R A L A D M I N I ST R AT I O N E N

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 469: MFU spm. om, hvad der er god praksis for myndigheders reaktion, hvis de bliver opmærksomme på uhjemlet forvaltningspraksis, til justitsministeren

K O D E X

VII

SYV

CENTRALE

P L I GTE R

FOR EMBEDSMÆND

I C E N T R A L A D M I N I ST R AT I O N E N

Syv centrale pligter for embedsmænd

i centraladministrationen — Kodex VII

Finansministeriet, september 2015

Publikationen kan bestilles hos

Moderniseringsstyrelsen

Landgreven 4

1017 København K

Tlf. 3392 8000

E-mail [email protected]

Henvendelser om publikationen kan i øvrigt ske til

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Tlf. 3392 3333

Publikationen kan hentes på Kodex VII’s hjemmeside

www.modst.dk/kodexvii

Omslag: e-Types

Tryk: Rosendahls A/S

ISBN: 978-87-87353-69-4

Oplag: 14.000

Elektronisk publikation

Web: 978-87-87353-70-0

INDHOLD

Indledning

Centraladministrationens rolle

i det danske demokrati

Kodeks: Syv centrale pligter

Lovlighed

Sandhed

Faglighed

Udvikling og samarbejde

Ansvar og ledelse

Åbenhed om fejl

Partipolitisk neutralitet

Kodekset og dit arbejde

Litteratur

K O D E X

VII

INDLEDNING

I N D L E DN I NG

Embedsmænd skal derfor være fagligt dygtige og ansvarsfulde og skal udvise

engagement i udviklingen af det område, som de arbejder med. Der skal være

et tillidsfuldt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Og det er en vig-

tig ledelsesopgave i ministerierne at fremme en kultur, hvor cheferne som led

i det daglige arbejde vejleder medarbejderne om det ansvar og de pligter, der

er forbundet med at være embedsmand i centraladministrationen.

Alle medarbejdere og chefer skal kende deres pligter og leve op til dem. Det

er afgørende for kvaliteten af arbejdet, og det er også afgørende for, at andre

kan have tillid til embedsmændenes arbejde.

Dette kodeks skal være en hjælp til, at medarbejdere og chefer i centralad-

ministrationen kender deres centrale pligter som embedsmænd. Kodekset

beskriver syv centrale pligter for det arbejde i centraladministrationen, som

vedrører rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre.

Det er nogle år siden, at embedsmændenes ansvar og pligter sidst er blevet

systematisk beskrevet. I 1993 udgav en DJØF-arbejdsgruppe under ledelse af

Lars Nordskov Nielsen en omfattende publikation om fagligt etiske princip-

per i den offentlige forvaltning. I 2001 afgav Justitsministeriet en redegørelse

til Folketinget om visse spørgsmål i forbindelse med embedsmænds råd-

givning og bistand til regeringen og dens ministre, der efterfølgende blev

taget til efterretning af Folketinget. I 2004 kom en betænkning om samme

emne. Herudover er der en række juridiske værker om samspillet mellem

embedsmænd og ministre og publikationer om god embedsmandsadfærd, jf.

litteraturlisten på side 62.

De pligter for embedsmændenes arbejde, som disse redegørelser har iden-

tificeret, gælder fortsat. Dette kodeks bygger derfor bl.a. på disse publikati-

oner.

Kodekset er en opdateret fremstilling af syv centrale pligter for embedsmænd

i centraladministrationen – med fokus på de pligter, som embedsmænd har i

relation til deres rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre. Her-

udover er der – som en ramme for kodekset – givet en overordnet fremstilling

af, hvilken placering centraladministrationens embedsmænd har i det dan-

ske demokrati og den danske indretning af ministerstyret.

Centraladministrationen varetager opgaver, som er vigtige for vores sam-

fund. Og ministrene, Folketinget, pressen og borgerne skal kunne have tillid

til det arbejde, som embedsmændene udfører.

K O D E X

VII

C E N T R A L A D M I N I S T R AT I O N E N S R O L L E I D E T D A N S K E D E M O K R AT I

C E N T R A L A DM I N I ST R AT I O N E N S

RO L L E I D ET DA N S K E D EM O K R AT I

Embedsmænds loyalitetspligt gælder alene i forhold til regeringen og dens

ministre. Det følger af, at vores parlamentariske demokrati er baseret på et

ministerstyre, hvor det er ministeren, der er ansvarlig over for Folketinget.

Det ville stride mod vores demokrati, hvis embedsmændene f.eks. lod sig sty-

re af deres egen politiske opfattelse af, hvad der er i befolkningens interesse,

eller hvis deres loyalitet ikke var rettet mod ministeren, men direkte mod

partierne i Folketinget.

I vores parlamentariske demokrati er den udøvende statsmagt hos regerin-

gen, der udgøres af ministre, som står til ansvar over for Folketinget. Ministre

må ikke have et flertal i Folketinget imod sig i form af et mistillidsvotum. Mi-

nistre har således en forankring i Folketinget, som giver dem demokratisk

legitimitet, og det er i kraft heraf, at de leder deres ministerium. De er folke-

styrets repræsentanter i ministerierne.

Embedsmænd i centraladministrationen arbejder i en politisk ledet organi-

sation, hvor ministeren er den øverste chef, og hvor ministeren samtidig er

medlem af en regering og ansvarlig over for Folketinget. I overensstemmelse

med princippet om ministeransvar har ministeren instruktionsbeføjelse over

embedsværket, der tilsvarende har en lydighedspligt over for ministeren.

Embedsmænd i ministeriernes departementer og styrelser skal kort sagt pro-

fessionelt og loyalt rådgive og bistå den til enhver tid siddende regering og

dens ministre inden for lovgivningens rammer.

Embedsmænd skal arbejde inden for lovgivningens rammer

Ministre har ikke kun et politisk ansvar over for Folketinget. Danmark er

en retsstat, hvor ministre har et retligt ansvar for at overholde minister-

ansvarlighedsloven og lovgivningen i øvrigt. Ministeransvarlighedsloven fast-

lægger bl.a., at ministre ikke må give Folketinget urigtige eller vildledende

oplysninger, og at de under Folketingets behandling af en sag ikke må fortie

oplysninger, der er af væsentlig betydning for Folketingets bedømmelse af sagen.

Af samme grund skal embedsmændenes rådgivning og bistand til ministe-

ren holde sig inden for lovgivningens grænser samt de grundlæggende nor-

mer, der gælder i centraladministrationen om bl.a. faglighed og partipolitisk

neutralitet. I denne forbindelse skal fremhæves forvaltningsloven, som un-

derstøtter borgernes retssikkerhed, og offentlighedslovens regler, som bl.a.

understøtter offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning og me-

diernes formidling af informationer til offentligheden.

Embedsmænd skal leve op til værdierne i vores folkestyre og skal med høj

integritet udføre deres pligter.

Embedsmænd skal arbejde for deres minister

Embedsmænd har pligt til at yde bistand til deres minister. De skal yde fag-

lig bistand og politisk rådgivning, så ministeren kan løse sine opgaver som

minister. De skal bistå med udvikling af faglige beslutningsgrundlag for nye

politiske initiativer, politisk og faglig rådgivning i forbindelse med forhand-

linger med Folketingets partier, svar på spørgsmål fra Folketinget, konkrete

forvaltningsafgørelser og med taler og interviews.

Og embedsmænd har pligt til at være loyale over for regeringen og dens mi-

nistre og skal være lydhøre over for deres ønsker. Embedsmændene skal

inden for lovgivningens rammer tage udgangspunkt i ministerens politiske

linje, når de rådgiver og bistår ministeren.

Embedsmændenes arbejdsopgaver

En minister varetager som leder af et ministerium to forskellige funktioner,

og embedsmænd er forpligtet til at bistå ministeren i begge funktioner:

—

Ministeren har en politisk rolle som medlem af en regering, der skal

udvikle og få gennemført sin politik.

—

Ministeren har en forvaltningsmæssig rolle med at administrere de

love og bevillinger, som ligger inden for ministerens ansvarsområde.

C E N T R A L A D M I N I S T R AT I O N E N S R O L L E I D E T D A N S K E D E M O K R AT I

Det er vigtigt for ministre og embedsmænd at være bevidste om, hvorvidt der

handles i den ene eller den anden rolle, da der er forskel på de regelsæt, der

skal følges. Den forvaltningsmæssige rolle er meget mere regelbunden end

opgaven med politikudvikling, fordi man i forvaltningsudøvelsen forvalter

givne love og bevillinger og bl.a. skal overholde en række forvaltningsretlige

regler.

Embedsmænd skal bistå deres minister med faglig bistand og politisk råd-

givning i alle de situationer, hvor ministeren handler som medlem af regerin-

gen. Den faglige bistand har altid været kernen i embedsmændenes arbejde.

Denne bistand er gennem mange år blevet suppleret af en politisk/taktisk

rådgivning – dvs. rådgivning om, hvordan regeringen bedst får besluttet, præ-

senteret og gennemført sin politik. Både den faglige bistand og den politiske

rådgivning er en naturlig og integreret del af embedsmændenes betjening af

ministeren.

I de seneste år er kommunikation blevet en mere integreret del af mange af

embedsmændenes opgaver. Medierne har i dag en meget intensiv dækning af

det politiske liv og af ministrenes arbejde, og kravene til hurtig og klar kom-

munikation af politiske budskaber og politiske initiativer er øget.

Embedsmænd yder herudover også faglig bistand til ministeren som forvalt-

ningschef – typisk ved at ministeriets embedsmænd forbereder og træffer

administrative beslutninger på ministerens vegne eller varetager drifts- eller

tilsynsopgaver.

Embedsmændenes opgaver er kort beskrevet på næste side.

Embedsmænds opgaver med rådgivning og bistand til ministre

Embedsmænd i centraladministrationen yder faglig bistand og politisk råd-

givning til deres minister. Der er tale om en meget bred vifte af opgaver. Det

drejer sig bl.a. om:

—

Udarbejdelse af lovforslag, som fremsættes i Folketinget.

—

Bistand til besvarelse af mundtlige og skriftlige spørgsmål fra Folketin-

get og besvarelse af samråd i folketingsudvalg.

—

Bistand til håndtering af forhandlinger med Folketingets partier om re-

geringens forslag.

—

Løbende orientering af ministeren om emner af relevans for ministerens

arbejde, herunder om forhold inden for ministeriets ressort, som kan

forbedres.

—

Bistand til udarbejdelse af nye politiske initiativer, herunder materiale

til skriftlig og mundtlig præsentation heraf.

—

Bistand til ministerens deltagelse i regeringens interne arbejde, herun-

der den koordination, der finder sted mellem ministre.

—

Bistand til politiske udmeldinger, debatter med oppositionen og inter-

views om ministerens politik.

—

Implementering af beslutninger, der er truffet af ministeren, og af vedtagne

lovforslag mv., samt følge, om målene med lovgivningen faktisk nås.

—

Bistand til taler, som ministeren skal holde i Folketinget, på debatmøder

og ved arrangementer med f.eks. interesseorganisationer.

—

Bistand til håndtering af – og deltagelse i – internationale forhandlinger

og møder.

—

Bistand til besvarelse af henvendelser fra presse, borgere, virksomheder mv.

—

Bistand til besvarelse af spørgsmål mv. fra Rigsrevisionen og Folketingets

Ombudsmand som led i det tilsyn, de udøver med ministerierne.

—

Sagsbehandling som led i forvaltningen af ministeriets lovgivning og

bevillinger i forhold til f.eks. andre offentlige institutioner, borgere

og virksomheder.

—

Undersøgelser og evalueringer af den eksisterende lovgivning.

—

Møder og tilsyn mv. med ministeriets underliggende institutioner.

K O D E X

VII

SY V C EN T R A L E P L I GTE R

SY V C E N T R A L E P L I GT E R

af Rigsrevisionen og af Folketingets Ombudsmand, og naturligvis også for til-

liden hos den enkelte borger.

Alle embedsmænd skal derfor i deres daglige arbejde kende og overholde de

centrale pligter.

De syv pligter er her beskrevet i et kodeks, som skal give en enkel og oversku-

elig fremstilling af deres indhold. Kodekset er ikke en detaljeret vejledning,

der beskriver embedsmænds pligter i alle situationer og i alle detaljer, men

skal tjene som en generel rettesnor.

Kodeksets syv pligter gælder for alle embedsmænd i ministerier og styrelser,

uanset hvilke opgaver de udfører. I beskrivelsen af pligterne er der imidler-

tid sat særlig fokus på de opgaver, som embedsmænd udfører i samspil med

ministeren, dvs. på embedsmænds rådgivning og bistand til ministeren.

Fokus er således ikke på f.eks. de mange forvaltnings- og tilsynsopgaver, som

ministerierne og især deres styrelser løser, og heller ikke på driften af statsli-

ge myndigheder, institutioner og virksomheder.

Pligterne i kodekset er formuleret, så de primært retter sig til den enkelte

embedsmand. I centraladministrationen udføres de fleste opgaver i et sam-

arbejde mellem flere medarbejdere og i en løbende dialog mellem med-

arbejdere og chefer og mellem chefer indbyrdes. Kodeksets pligter skal

– uanset, hvilke samarbejdsformer der anvendes – efterleves af den enkelte

embedsmand.

Kodekset bygger som nævnt bl.a. på grundlæggende principper for vores

demokratiske styreform.

Det politiske ansvar, som ministeren har over for Folketinget, og det retlige

ansvar, som gælder for ministeren efter ministeransvarlighedsloven og lov-

givningen i øvrigt, indebærer en række afledte pligter for embedsmændene.

Både for, hvordan embedsmænd handler i relation til ministeren, så denne

får bistand til at leve op til sit ansvar, og for hvordan embedsmænd selv hand-

ler, idet de altid handler på ministerens vegne.

To af de afgørende pligter er her: Overholdelse af lovgivningen og af sand-

hedspligten. Embedsmænd vil i deres daglige arbejde sjældent komme i situ-

Embedsmænd i centraladministrationen skal professionelt og loyalt rådgive

og bistå regeringen og dens ministre inden for lovgivningens rammer.

For at løse denne opgave må en god embedsmand have en række kompeten-

cer, som er afgørende for, at rådgivningen og bistanden er af høj kvalitet. Det

drejer sig bl.a. om faglig indsigt, evne til at formulere sig, interesse for sam-

fundsforhold, forståelse for politiske beslutningsprocesser, forståelse for po-

litisk kommunikation, evne til at tænke nyt og kreativt, en god dømmekraft

og evne til at yde en rådgivning, der omfatter både med- og modspil.

En embedsmand skal også overholde en række pligter, som bl.a. følger af

grundlæggende retlige normer i vores statsforfatningsret.

Syv af disse pligter er her formuleret i et kodeks under overskrifterne:

Lovlighed

Sandhed

Faglighed

Udvikling og samarbejde

Ansvar og ledelse

Åbenhed om fejl

Partipolitisk neutralitet

Overholdelsen af disse pligter er afgørende for kvaliteten af det arbejde, der

udføres i centraladministrationen. Og dermed også afgørende for, at embeds-

mændenes arbejde opfattes som troværdigt af ministrene, Folketinget, pres-

sen og borgerne. Regeringen og ministrene skal have tillid til den rådgivning

og bistand, de får. Folketinget skal have tillid til, at de forslag, som ministeren

fremlægger, lever op til høje faglige standarder, og til at alle oplysninger er

rigtige. Overholdelsen af pligterne er også vigtig for den kontrol, som udøves

SY V C EN T R A L E P L I GTE R

ationer, hvor der opstår problemer med de to pligter. Det er ikke desto min-

dre vigtigt at erindre om pligterne om lovlighed og sandhed.

Det er samtidigt et grundlæggende princip i centraladministrationen, at em-

bedsmænd skal udøve faglighed i deres bistand og rådgivning. De skal bidrage

til at sikre et fagligt grundlag for de politiske beslutninger og rådgive ministe-

ren professionelt om f.eks. politiske forhandlinger og politiske udmeldinger.

Embedsmænd skal endvidere bl.a. have evne og vilje til nytænkning i forhold

til politiske ønsker fra ministeren, være opmærksomme på forhold på deres

ansvarsområde, som kan forbedres, og skal samarbejde med de relevante

parter i andre ministerier og eksternt.

I deres rådgivning og bistand skal embedsmænd være partipolitisk neutrale,

så det sikres, at senere regeringer og ministre kan have tillid til, at de kan lade

sig rådgive af de samme embedsmænd.

Kodekset omfatter kun nogle af de centrale pligter

Kodekset omhandler de mest centrale pligter i det arbejde, som embeds-

mænd i centraladministrationen udfører i samspil med deres minister. Det

har fokus på pligter i relation til rådgivning og bistand til regeringen og dens

ministre.

Kodekset er ikke udtømmende. Således er mange forvaltningsretslige nor-

mer ikke omtalt i kodekset, herunder de principper om god forvaltningsskik,

som f.eks. skal overholdes i relation til borgere, virksomheder, organisatio-

ner mv.

I litteraturlisten på side 62 er der angivet litteratur, som yderligere redegør

for embedsmænds pligter. I f.eks. “God adfærd i det offentlige” (Personale-

styrelsen, KL og Danske Regioner, 2007) er der redegjort for bl.a. tavsheds-

pligt, habilitet, modtagelse af gaver og bibeskæftigelse.

K O D E X

VII

SYV

CENTR ALE

PLIGTER

K O D E X

VII

LOV L IGH E D

D E N F Ø R ST E A F SY V C E N T R A L E P L I GT E R

LOVLIGHED

P L I GT E N B E T Y D E R

P L I GT E N M E D F Ø R E R

Embedsmænd skal altid handle inden for gældende ret. De må ikke

handle i strid med grundloven eller lovgivningen i øvrigt, herunder

gældende EU-ret.

Det er grundlæggende i en retsstat, at alle – herunder naturligvis også

ministre og embedsmænd – holder sig inden for loven. Al rådgivning og

bistand til ministre skal derfor ske inden for rammerne af gældende ret.

Herudover gælder der det særlige ved offentlig myndighedsudøvelse, at

den kun kan ske med hjemmel i lovgivningen. Der skal være indholds-

mæssig hjemmel til at udføre opgaverne og bevillingsmæssig hjemmel

til at afholde de udgifter, der er forbundet hermed. Afgørelser skal base-

res på de saglige hensyn, som er fastlagt i lovgivningen.

—

Embedsmænd skal sikre sig, at lovforslag, som ministeren fremsætter

for Folketinget, ikke strider mod grundloven.

—

Embedsmænd skal sikre sig, at lovforslag, som ministeren fremsætter

for Folketinget, ikke strider mod Danmarks internationale retlige forplig-

telser, herunder EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention. Hvis en regering i en særlig situation vælger den principielle

beslutning at fremsætte lovforslag, der strider herimod, skal det klart

fremgå af lovforslaget.

—

Embedsmænd skal sikre sig, at de dispositioner, der træffes i ministe-

riet, er i overensstemmelse med den relevante lovgivning på området,

herunder har den fornødne hjemmel og overholder de gældende for-

valtningsretlige regler.

—

Embedsmænd skal være bevidste om, hvornår ministeren handler som

forvaltningschef – f.eks. i forbindelse med konkrete forvaltningsafgørel-

ser – idet der gælder et særligt retligt grundlag herfor. Der gælder bl.a.

grundlæggende forvaltningsretlige regler om habilitet og forbud mod

usaglig forskelsbehandling.

—

Embedsmænd må ikke rådgive på en måde, som indebærer, at der

handles i strid med gældende ret. Og de skal advare ministeren, hvis

denne er på vej til at handle i strid med gældende ret.

—

Hvis ministeren eller en overordnet giver en ordre til en handling, skal

embedsmænd sige fra, hvis det er klart, at handlingen er ulovlig, jf. den

femte pligt om ansvar og ledelse.

Der kan forekomme tvivlstilfælde, hvor juraen ikke er klar og entydig.

F.eks. tilfælde, hvor man skal gennemføre et EU-direktiv, hvor fortolk-

ningen af centrale bestemmelser i direktivet giver anledning til tvivl. I

sådanne tilfælde er det afgørende, at man over for ministeren redegør

LOVLIGHED

for overvejelserne bag den fortolkning af bestemmelsen, som man læg-

ger til grund. Hvis et lovforslag, der fremsættes for Folketinget, giver an-

ledning til mere omfattende overvejelser om juridiske tvivlsspørgsmål

– f.eks. om EU-retten – bør der i hovedtræk redegøres for disse overvejel-

ser i bemærkningerne til lovforslaget.

K O D E X

VII

SANDHED

D E N A N D E N A F SY V C E N T R A L E P L I GT E R

SANDHED

P L I GT E N B E T Y D E R

P L I GT E N M E D F Ø R E R

Embedsmænd skal leve op til sandhedspligten. De må ikke medvir-

ke til, at ministeren til Folketinget videregiver oplysninger, som er

urigtige eller vildledende, eller at der forties væsentlige oplysninger

til Folketinget. Og de må ikke selv videregive – eller medvirke til, at

ministeren i øvrigt videregiver – oplysninger, som er urigtige eller i

sammenhængen er vildledende.

Embedsmænd har som led i deres tjenesteforhold en sandhedspligt.

Den gælder for deres rådgivning og bistand til ministeren. Den gælder i

forhold til andre medarbejdere internt i ministeriet. Og den gælder i for-

hold til alle uden for ministeriet: Folketinget, tilsynsmyndigheder, andre

myndigheder, organisationer, presse, borgere, virksomheder og offent-

ligheden i al almindelighed.

Embedsmænd skal i deres rådgivning og bistand medvirke til, at mini-

stre overholder deres sandhedspligt over for Folketinget. Efterlevelse

af sandhedspligten er afgørende for, at Folketinget kan have tillid til

de oplysninger, som de modtager i forbindelse med f.eks. behandling

af lovforslag, og at Folketinget kan udøve sin kontrolfunktion over for

regeringens ministre. Ifølge ministeransvarlighedslovens § 5 straffes

en minister, hvis han eller hun “giver folketinget urigtige eller vildle-

dende oplysninger eller under folketingets behandling af en sag forti-

er oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse

af sagen”.

—

Embedsmænd må ikke selv videregive – eller medvirke til, at mini-

steren videregiver – oplysninger, som er urigtige eller i sammenhæn-

gen er vildledende, f.eks. i ministeriets publikationer, på ministeriets

hjemmeside, til pressen eller til borgere.

—

Embedsmænd må ikke medvirke til, at en minister eller et ministeri-

um til Folketinget videregiver oplysninger, der er urigtige eller vild-

ledende, eller fortier oplysninger, der er væsentlige for Folketinget.

F.eks. i svar på spørgsmål fra Folketinget eller i lovforslag, der frem-

sættes for Folketinget.

—

Embedsmænd må ikke rådgive ministeren på en måde, som indebæ-

rer, at der f.eks. ved afgivelse af urigtige oplysninger eller fortielse af

oplysninger handles i strid med sandhedspligten. Og de skal advare

ministeren, hvis denne er på vej til at handle i strid med ministerens

sandhedspligt.

—

Hvis ministeren eller en overordnet giver ordre til at videregive oplys-

ninger, skal embedsmænd sige fra, hvis det er klart, at ordren strider

mod sandhedspligten, jf. den femte pligt om ansvar og ledelse.

Pligten til at give retvisende, ikke-vildledende svar indebærer bl.a., at det

ved besvarelse af spørgsmål fra f.eks. Folketinget bør tilstræbes at fortol-

ke de forudsætninger, som spørgeren formodes at have lagt til grund for

sit spørgsmål, og udforme svaret i lyset heraf. Hvis dette er meget van-

skeligt, bør en almindelig sproglig fortolkning af spørgsmålet lægges til

grund for besvarelsen.

Sandhedspligten indebærer ikke, at alle faktuelle oplysninger i alle tilfæl-

de skal medtages i de svar, som en minister eller et ministerium giver til

Folketinget. Men embedsmænd skal sikre, at der ikke udelades faktuelle

oplysninger, som er af afgørende betydning for forståelsen af svaret eller

for det forhold eller den sag, der spørges til, så svaret ikke bliver retvisende.

K O D E X

VII

FAG L I G H E D

D E N T R E DJ E A F SY V C E N T R A L E P L I GT E R

FAG L I G H E D

P L I GT E N B E T Y D E R

P L I GT E N M E D F Ø R E R

Embedsmænd skal handle inden for rammerne af almindelig fag-

lighed. Det gælder navnlig i forbindelse med udarbejdelse af be-

slutningsgrundlag, udtalelser og skriftligt materiale til Folketinget,

pressen og offentligheden, der fremstår som udtryk for faglige vur-

deringer.

Embedsmænds rådgivning og bistand til ministeren skal foregå inden

for rammerne af almindelig faglighed, så ministeren, Folketinget og an-

dre kan have tillid til kvaliteten af deres arbejde.

Pligten til faglighed gælder alle former for vurderinger baseret på pro-

fessionel indsigt i faktiske forhold og sammenhænge.

Embedsmænds faglige rådgivning og bistand skal holde sig inden for

de faglige standarder, der er almindeligt anerkendte inden for det på-

gældende område. På nogle områder vil der blandt forskere og andre

sagkyndige være klare faglige standarder for, hvad der er rigtigt og for-

kert, og som den faglige rådgivning også skal leve op til. På andre om-

råder vil rammerne for almindelig faglighed være bredere, og nogle om-

råder kan være præget af uklare eller modstridende faglige standarder.

—

Embedsmænd skal informere og rådgive ministeren om det relevan-

te faglige grundlag i forbindelse med ministerens beslutninger om

f.eks. et nyt politisk initiativ eller en forvaltningsafgørelse.

—

Embedsmænd skal i deres rådgivning og bistand til ministeren om

det faglige grundlag leve op til de almindelige faglige standarder for

analyser og vurderinger vedrørende f.eks. retlige spørgsmål, økono-

miske forhold, sundhedsmæssige forhold og miljøforhold.

—

Embedsmænd skal i deres rådgivning og bistand til ministeren om det

faglige grundlag for f.eks. politiske beslutninger og besvarelser lade sig

lede af, hvad de anser for fagligt rigtigt. Sammen med denne faglige bi-

stand og rådgivning yder embedsmænd politisk/taktisk rådgivning om,

hvordan ministeren bedst får besluttet, præsenteret og gennemført sin

og regeringens politik.

—

Embedsmænd kan bistå en minister med at udforme rent politisk

funderede svar på f.eks. et forslag fra oppositionen, men må ikke

medvirke til, at rent politisk funderede svar får et falsk fagligt skær.

—

Embedsmænd må ikke medvirke til, at faglige analyser og vurderin-

ger anvendes til at fremstille en politisk besluttet løsning som den

eneste fagligt velbegrundede, hvis der reelt er flere fagligt velbegrun-

dede løsningsmuligheder.

Den faglige rådgivning og bistand vil aldrig i sig selv fastlægge en be-

stemt politik. Det vil altid være en politisk afgørelse, om ministenen vil

handle, og hvornår og hvordan ministeren vil handle. Der vil også kunne

være situationer, hvor ministeren ud fra rent politiske overvejelser øn-

sker at gennemføre initiativer på et område.

For at give Folketinget, offentligheden og sagkyndige uden for mini-

FAG L I G H E D

sterierne mulighed for at kunne efterprøve det faglige grundlag for den

fremlagte politik, skal ministerierne være åbne om deres faglige tilgan-

ge, metoder og data – f.eks. vedrørende økonomiske forhold, sundheds-

mæssige forhold og miljøforhold. Det muliggør kritiske vurderinger ude-

fra, som kan være med til at styrke kvaliteten af den faglige rådgivning

og bistand til ministeren, jf. den fjerde pligt om udvikling og samarbejde.

Åbenheden bør også omfatte en løbende dialog med relevante faglige

miljøer uden for ministeriet om udviklingen i faglige spørgsmål på om-

rådet.

Opgaver med at formidle politiske initiativer mv. i en let forståelig form

til offentligheden indgår i en stor del af embedsmændenes arbejde. Det

stiller krav om faglighed i form af god formuleringsevne og forståelse for

politisk kommunikation. Løsning af denne formidlingsopgave kan inde-

bære en mindre præcision i fremstillingen af økonomiske, juridiske eller

tekniske emner, men må ikke gå ud over kravet om fagligheden i forhold

til disse emner.

K O D E X

VII

U DV I K L I N G O G

SAMAR BEJDE

D E N F J E R D E A F SY V C E N T R A L E P L I GT E R

UDVIKLING OG SAMARBEJDE

P L I GT E N B E T Y D E R

P L I GT E N M E D F Ø R E R

Embedsmænd skal løbende bestræbe sig på at forbedre deres råd-

givning og bistand til ministeren. De skal i deres bestræbelse på at

opnå de bedste resultater følge udviklingen på deres område, have

fokus på, om kvalitet og effektivitet kan forbedres på deres ansvars-

område, være åbne og lydhøre over for omverdenen og samarbejde

med andre.

Ministerierne skal hele tiden bestræbe sig på at blive endnu bedre til

at yde rådgivning og bistand til ministeren. Ministerierne skal udvikle

sig aktivt med henblik på at opnå bedre resultater og realisere nye mål.

Det kræver åbenhed over for faglig kritik fra omverdenen, jf. den tredje

pligt om faglighed, og åbenhed over for ny inspiration udefra. Og det

kræver, at embedsmænd har evnen og viljen til nytænkning – f.eks. i

forhold til politiske ønsker fra ministeren eller i lyset af nye udfordrin-

ger og muligheder.

For at opnå de bedste resultater skal ministerierne også være i dialog

med borgere, organisationer og virksomheder. Og de skal handle som

en del af en sammenhængende offentlig sektor.

—

Embedsmænd skal på deres ansvarsområde være opmærksomme

på forhold, som kan forbedres. F.eks. i form af faglige analyser af cen-

trale områder under ministeriets ressort. Hvis forhold på et centralt

område udvikler sig meget anderledes end ønsket, bør ministeren

orienteres herom.

—

Embedsmænd skal inden for de rammer, som ledelsen sætter, aktivt

tage del i ministeriets udvikling og nytænkning for at opnå bedre re-

sultater og realisere nye mål. De skal være parate til at opsøge viden

og lade sig inspirere af andre og være åbne over for, at opgaver og

arbejdsprocesser kan udvikle sig.

—

Embedsmænd skal i deres overvejelser inddrage relevant viden fra

brugere, organisationer og virksomheder mv.

—

Embedsmænd skal i forbindelse med, at de deltager i arbejdet med

at yde rådgivning og bistand til deres minister, samarbejde med an-

dre ministerier, så opgaveløsningen er koordineret og sammenhæn-

gende.

—

Embedsmænd skal i deres rådgivning og bistand til ministeren un-

derstøtte en sammenhængende opgaveløsning mellem stat, kom-

muner og regioner, så opgaveløsningerne i den offentlige sektor

hænger sammen.

K O D E X

VII

A N S VA R

OG LEDELSE

D E N F E M T E A F SY V C E N T R A L E P L I GT E R

A N S VA R O G L E D E L S E

P L I GT E N B E T Y D E R

P L I GT E N M E D F Ø R E R

Embedsmænd skal aktivt medvirke til at realisere de opgaver, stra-

tegier og mål, som ministeren og den administrative ledelse har

fastlagt. Og de skal inden for lovgivningens rammer efterleve de in-

struktioner, som de modtager fra overordnede i overensstemmelse

med ansvarsfordelingen i deres organisation.

Embedsmænd skal medvirke til, at ministerens beslutninger bliver ført

ud i livet. Det er en del af deres generelle loyalitetspligt over for deres mi-

nister. Det betyder ikke kun, at ministerens beslutninger skal omsættes i

ændrede regler eller anvendelse af midler til bestemte formål. Embeds-

mænd skal også medvirke til, at beslutningerne fører til reelle forandrin-

ger. Og de skal følge, om den førte politik får den ønskede virkning.

Embedsmænd i centraladministrationen er ansat i departementer og

styrelser, hvor der er en ansvarsfordeling og et bestemt over-/underord-

nelsesforhold mellem chefer og de andre ansatte.

Det daglige arbejde vil normalt blive udført i et uformelt samarbejde

mellem de ansatte, hvor man drøfter, hvorledes opgaverne skal løses. I

tilfælde af, at der er forskellige synspunkter, træffer den overordnede en

beslutning, som de ansatte skal følge. De ansatte har som hovedregel en

lydighedspligt over for den myndighed, de er ansat i, som indebærer, at

de skal efterleve en ordre fra deres overordnede. Det følger af de almin-

delige principper om ledelsesret og instruktionsbeføjelser.

Det ansvar, som overordnede har i organisationen, kommer også til ud-

tryk, hvis der opstår tvivlsspørgsmål om f.eks. overholdelse af sandheds-

pligten eller om faglige spørgsmål. Sådanne tvivlstilfælde afgøres af den

overordnede, som samtidig hermed påtager sig det retlige ansvar for, at

beslutningerne er rigtige.

—

Embedsmænd skal udvise ansvarlighed og samarbejdsvilje i forbin-

delse med de opgaver, de skal udføre.

—

Embedsmænd skal medvirke til, at ministerens og regeringens be-

slutninger bliver implementeret, og skal generelt følge, om de får den

ønskede virkning.

—

Embedsmænd skal gøre deres overordnede opmærksom på en tvivl

om lovligheden af en handling eller tvivl om faglige spørgsmål el-

ler overholdelse af sandhedspligten, så den overordnede kan tage

stilling hertil. Ved uenighed skal en embedsmand som hovedregel

efterleve den overordnedes afgørelse.

—

Embedsmænd skal sige fra, hvis det er klart, at en chef giver ordre til

ulovlige handlinger eller brud på sandhedspligten. Hvis chefen fast-

holder sin ordre, skal embedsmanden underrette chefens umiddel-

bart overordnede om forholdet, samtidig med at chefen underrettes

herom.

A N S VA R O G L E D E L S E

Ledelsesansvar og efterlevelse af ordre

Tvivlstilfælde

Normalt vil der ikke være tvivl om, hvorvidt en handling er ulovlig eller

i strid med sandhedspligten. Der kan være situationer, hvor der er tvivl.

I sådanne tvivlstilfælde skal spørgsmålet afgøres. Denne afklaring skal

ske efter følgende principper:

—

En embedsmand, som er opmærksom på et tvivlstilfælde, skal

gøre sin overordnede opmærksom herpå og bør oplyse om sa-

gens forhold og sin vurdering af tvivlstilfældet.

—

Den overordnede skal træffe en beslutning, der afgør tvivls-

spørgsmålet. Den overordnede skal træffe sin afgørelse ud fra en

vurdering af, hvad der er inden for rammerne af loven og af sand-

hedspligten, og vil kunne pådrage sig et ansvar herfor, hvis det

efterfølgende viser sig, at afgørelsen var forkert (f.eks. i tilfælde,

hvor en domstol kommer frem til et andet resultat end den over-

ordnede).

—

En embedsmand har pligt til at efterleve den overordnedes af-

gørelse af et tvivlstilfælde. Undtaget herfra er dog den situation,

hvor embedsmanden har en stærk begrundelse for, at den over-

ordnede embedsmands afgørelse er i strid med loven eller med

sandhedspligten. Her har embedsmanden ret til at sige fra, men

ikke pligt til at sige fra. Embedsmanden kan i disse tilfælde – når

vedkommende har oplyst sin overordnede om sagens forhold og

sin vurdering af tvivlstilfældet – ikke pådrage sig et ansvar for at

efterleve afgørelsen.

Principperne indebærer således, at ansvaret fjernes fra den ansatte. Det

er den overordnede, der træffer afgørelsen, og har ansvaret for, at tvivls-

tilfældet afgøres rigtigt.

Principperne for håndtering af tvivlstilfælde handler således

ikke

om, i

hvilken udstrækning det er tilladt at bryde loven eller bryde sandheds-

pligten. Principperne handler om,

hvem

der træffer afgørelsen og har

ansvaret i tvivlstilfælde: Det er en overordnet embedsmand eller evt. en

minister, der træffer en sådan afgørelse, og som bærer ansvaret herfor.

De principper, der her er beskrevet for tvivlstilfælde i forhold til lovlig-

hed og sandhedspligten, gælder tilsvarende også for tvivlstilfælde ved-

rørende faglighed.

Brud på lovlighed og sandhedspligt

Hvis der opstår den særlige situation, at en overordnet – embedsmand

eller minister – giver en ordre, hvor det er klart, at den er i strid med

loven eller sandhedspligten, så har den underordnede embedsmand

pligt til at sige fra og må ikke følge ordren. Hvis embedsmanden i en

sådan situation ikke siger fra, kan både vedkommende og den overord-

nede pådrage sig et ansvar for at handle i strid med sandhedspligten

eller med loven (sådan som det f.eks. var tilfældet i Tamil-sagen, jf. un-

dersøgelsesrettens rapport fra 1993).

K O D E X

VII

ÅBENHED

OM FEJL

D E N S J E T T E A F SY V C E N T R A L E P L I GT E R

ÅBENHED OM FEJL

P L I GT E N B E T Y D E R

P L I GT E N M E D F Ø R E R

Ledelsen skal sikre en kultur, hvor fejl bliver håndteret hurtigst mu-

ligt, og hvor man lærer af fejl.

Det er ledelsens ansvar at sikre en kultur i ministeriet, hvor alle medar-

bejdere og chefer åbent kan gå til deres overordnede, hvis der er begået

en fejl. Den overordnede må herefter tage stilling til fejlens karakter, og

hvorledes den skal håndteres.

Embedsmænd skal gøre sig stor umage med at undgå fejl. Men fejl kan

ikke helt undgås. Ministerierne skal have en kultur, hvor man tager hånd

om de fejl, der bliver begået, så man får rettet op og lærer heraf. Hvis

man har begået fejl, må det ikke benægtes, og man må ikke prøve at

dække over fejlen.

—

Embedsmænd, som opdager, at der i organisationen er sket en ikke

uvæsentlig fejl, skal umiddelbart gå til sin chef med problemet, så

fejlen kan blive håndteret.

—

Embedsmænd må ikke kalkulere med sandsynligheden af, at en fejl

ikke bliver opdaget.

—

Embedsmænd må ikke prøve at dække over en fejl.

—

Embedsmænd skal tage del i en kultur, hvor man lærer af fejl, så alle

bliver bedre til at undgå, at fejl gentager sig.

ÅBENHED OM FEJL

En kultur, hvor det er naturligt at oplyse om fejl, så de kan blive håndteret

Selv om embedsmænd gør sig stor umage, kan fejl ikke undgås. I alle

organisationer begås der af og til fejl.

Der kan være tilfælde, hvor det er svært for den enkelte medarbejder

at tage mod til sig og gå til sin chef for at fortælle, at man er blevet op-

mærksom på en fejl. Men det er vigtigt for både den enkelte og for mini-

steriet og ministeren, at chefen orienteres, så fejlen kan blive håndteret.

Fejl kan give anledning til kritik. Men det gør sagen meget værre, hvis

man prøver at dække over den, og der er andre, der finder fejlen.

Embedsmænd har derfor en pligt til at oplyse deres chef om ikke uvæ-

sentlige fejl. Og ledelsen i ministeriet skal sikre, at der er en kultur, hvor

det er trygt for de ansatte at gå til chefen med fejl.

K O D E X

VII

PA R T I PO L I T I S K

N EUTR A LITET

D E N SY V E N D E A F SY V C E N T R A L E P L I GT E R

PA R T I P O L I T I S K N E U T R A L I T E T

P L I GT E N B E T Y D E R

P L I GT E N M E D F Ø R E R

Embedsmænd skal i deres arbejde være partipolitisk neutrale, så de

kan fungere som troværdige embedsmænd for skiftende regeringer.

Embedsmænd må ikke yde rådgivning og bistand til rent partipolitiske

formål.

Embedsmænd skal loyalt give faglig bistand og politisk/taktisk rådgiv-

ning til den til enhver tid siddende minister og regering. De skal være

loyale over for deres nuværende minister og regering og hjælpe med at

udvikle og gennemføre dennes politik. Og samtidig skal de ligeså loyalt

kunne betjene en anden minister og en anden regering med en anden

politik og et andet partipolitisk tilhørsforhold. Det kræver, at embeds-

værket er partipolitisk neutralt, herunder at der er konsistens i den fagli-

ge rådgivning før og efter et ministerskifte.

—

Embedsmænd må ikke lade deres egne politiske holdninger få ind-

flydelse på den rådgivning og bistand, som de yder ministeren, men

skal professionelt og loyalt sikre den bedst mulige gennemførelse af

ministerens og regeringens politik.

—

Embedsmænd skal bistå ministeren i dennes politiske arbejde som

medlem af regeringen over for Folketinget, pressen og offentlig-

heden. Men embedsmænd må ikke bistå ministeren i dennes rent

partipolitiske aktiviteter – f.eks. ministerens opgaver inden for en

partiorganisation, overvejelser om valgkamp i forhold til et folke-

tingsvalg eller ministerens partipolitiske opgaver i forbindelse med

et kommunalvalg.

—

Embedsmænd må – når der er udskrevet valg til Folketinget – ikke

bistå ministeren i opgaver, som vedrører ministerens, regeringens

eller partiets valgkamp, bortset fra praktiske forhold såsom bistand

fra ministersekretariatet vedrørende ministerens kalender, trans-

port mv.

—

Embedsmænd må i forbindelse med folkeafstemninger om et lov-

forslag yde rådgivning og bistand om lovforslagets forberedelse og

gennemførelse, herunder udarbejdelse af informationsmateriale,

men må ikke deltage i kampagnelignende opgaver og skal i tiden op

til en folkeafstemning afholde sig fra at yde rådgivning og bistand

til regeringen og dens ministre om afstemningstemaet på en måde,

der kan gøre, at embedsværket ikke fremstår partipolitisk neutralt.

Pligten til partipolitisk neutralitet gælder ikke på samme måde for råd-

givning og bistand fra de særlige rådgivere, hvis ansættelse er knyttet

til ministerens funktionsperiode. Disse embedsmænd er dog underlagt

samme pligter om lovlighed, sandhed og faglighed mv. (jf. de øvrige

seks pligter) som andre embedsmænd.

PA R T I P O L I T I S K N E U T R A L I T E T

Den enkelte embedsmand kan som privatperson være politisk aktiv og f.eks.

være medlem af et politisk parti, jf. også grundlovens bestemmelser om for-

enings- og ytringsfrihed.

For en beskrivelse af embedsmænds ytringsfrihed henvises til betænk-

ning nr. 1553/2015 om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblower-

ordninger.

Overlappende funktioner

En ministers partipolitiske aktiviteter kan være overlappende med funk-

tioner som regeringsmedlem og forvaltningschef. Det kan f.eks. være

en ministers deltagelse i et partiarrangement, som omhandler emner,

der bl.a. ligger inden for det område, som ministeren er ansvarlig for.

I en sådan situation kan embedsmænd skrive et talebidrag eller en tale

om de emner, som ligger inden for ministerens ressort.

K O D E X

VII

K O D E X

VII

K O D E X

VII

KO D E K S ET O G D I T A R B E J D E

Indgår i evaluering af chefer og medarbejdere

Chefers og medarbejders efterlevelse af kodekset vil indgå i evalueringen af

deres præstationer. Det kan bl.a. ske i forbindelse med de regelmæssige med-

arbejderudviklingssamtaler.

Kodeksets syv pligter har særlig fokus på embedsmænds rådgivning og bi-

stand til regeringen og dens ministre. Kodeksets pligter gælder dog for alle

embedsmænd i ministerier og styrelser, uanset hvilke opgaver de udfører.

Færdigheder i at anvende kodekset

Under hver af de syv pligter er der i kodekset angivet en række centrale ek-

sempler på, hvad pligterne medfører. Disse eksempler er ikke udtømmende,

men fremhæver centrale sider af hver af de syv pligter.

For at understøtte ministeriernes indsats for at øge chefers og medarbejderes

kendskab til de syv pligter er der endvidere udarbejdet en række fiktive “ca-

ses” som et supplerende materiale til kodekset. Disse “cases” beskriver nogle

konkrete situationer, som kræver, at der tages stilling til et problem ud fra

én eller flere af kodeksets pligter, og hvor man skal træffe et valg. “Casene”

skal ikke give et dækkende billede af embedsmænds daglige arbejde, men er

udformet for at fremhæve situationer, hvor embedsmanden kan opleve usik-

kerhed eller et dilemma.

Sigtet er, at man ved løsning og diskussion af sådanne “cases” kan få en mere

konkret indsigt i, hvad kodeksets syv centrale pligter betyder i forhold til ens

arbejde.

Der er udarbejdet svar på de enkelte “cases”, som kan bruges i ministeriernes

arbejde med kodekset.

Tanken er fremover at udarbejde nye supplerende “cases”, som kan anvendes

i fremtidige introduktionsforløb for chefer og medarbejdere.

Gå til din overordnede, hvis du er i tvivl

Chefer og medarbejdere kan komme i situationer, hvor de er i tvivl om,

hvad deres pligter indebærer i forhold til en konkret sag eller et mere gene-

relt spørgsmål. I sådanne situationer skal de tale med deres nærmeste over-

ordnede.

Ministeriernes oplysningsindsats

Ministeriernes ledelser skal sikre sig, at kodekset og dets syv centrale pligter

udbredes til alle chefer og medarbejdere.

Chefer på alle niveauer skal være bevidste om deres rolle som forbilleder for

efterlevelsen af de syv centrale pligter, og chefer skal sikre sig, at deres medar-

bejdere bliver oplært i efterlevelsen af kodeksets pligter.

I forbindelse med offentliggørelsen af kodekset vil der i alle ministerier blive

gennemført introduktionsmøder om kodekset. På introduktionsmøderne vil

chefer og medarbejdere blive gjort bekendt med kodekset. Ministerierne skal

følge op på kodekset, herunder tilrettelægge aktiviteter, som understøtter, at

chefer og medarbejdere opnår færdighederne til at anvende kodekset i for-

hold til deres arbejdsopgaver.

Ved ansættelse af nye chefer og medarbejdere vil ministerierne herudover

give en introduktion til kodekset.

Fast element i lederuddannelser

Kodekset vil indgå som et fast element i de lederuddannelsesprogrammer, som

Moderniseringsstyrelsen arrangerer for ansatte i centraladministrationen.

KO D E K S ET O G D I T A R B E J D E

Konsekvenser af ikke at efterleve kodekset

Hvorvidt manglende efterlevelse af kodekset vil kunne få f.eks. konsekvenser

for den enkelte embedsmand, vil skulle afgøres efter de gældende regler mv.

herom.

Manglende efterlevelse af visse pligter i kodekset vil som hidtil kunne give

anledning til et egentligt juridisk ansvar i form af strafferetlige sanktioner el-

ler et disciplinært eller tilsvarende ansættelsesretligt ansvar (f.eks. pligterne

til lovlighed og sandhed). Andre pligter, herunder navnlig pligterne nævnt

under den fjerde pligt om udvikling og samarbejde, handler mere om kva-

liteten af medarbejderens eller chefens arbejdsindsats og vil primært kunne

have betydning for den løbende evaluering af den pågældende.

L I T T E R AT U R

Forum for offentlig topledelse (2005),

Kodeks for god offentlig topledelse i

Danmark.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (1997),

God behandling i det offentlige.

Justitsministeriet (2001),

Redegørelse om visse spørgsmål i forbindelse med

embedsmænds rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre,

Afgivet til

Folketinget den 4. oktober 2001.

Denne publikation baserer sig i meget vidt omfang på den eksisterende lit-

teratur om de gældende regler og normer for embedsmænds rådgivning og

bistand til ministre. Blandt litteraturen kan nævnes:

Betænkning 1354 (1998),

Forholdet mellem minister og embedsmænd.

Be-

tænkning fra Udvalget om forholdet mellem minister og embedsmænd.

Betænkning 1443 (2004),

Embedsmænds rådgivning og bistand.

Betænkning

fra Udvalget om embedsmænds rådgivning og bistand til regeringen og dens

ministre.

Christensen, Bent (1992), “Lydighedspligt, loyalitetspligt og centraladmini-

strationens embedsmænd”,

Ugeskrift for Retsvæsen

1992 B, s. 396 – 402.

Christensen, Jens Peter (1998),

Offentligt ansatte chefers ansvar.

Finansmini-

steriet.

Christensen, Jens Peter (2002), “Embedsmandsansansvaret”, i

Under-

søgelseskommissioner, Embedsmandsansvaret & Folketingets rolle,

redigeret

af Oliver Talevski, Jens Peter Christensen og Claus Dethlefsen. København,

Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Christensen, Jørgen Grønnegaard; Jens Peter Christensen; Marius Ibsen &

Erik Ib Schmidt (1993),

Normer for god embedsmandsadfærd?

Et debatoplæg,

20. januar 1993.

DJØF’s fagligt etiske arbejdsgruppe (1993),

Fagligt etiske principper i offent-

lig administration.

København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (Nord-

skov-Nielsen-rapporten).

Personalestyrelsen, KL og Danske Regioner (2007),

God adfærd i det offentlige.