Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2525576_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
9. februar 2022
Kontor:
Strafferetskontoret
Sagsbeh: Dorthea F Marie Bisgaard
Vase
Sagsnr.: 2022-0030-7111
Dok.:
2292715
Besvarelse af spørgsmål nr. 468 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 468 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. januar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 468: Spm. om at nedsætte et udvalg, der tager stilling til en ramme eller produktkrav for stalkerware, som f.eks. kan aflytte samtaler uden ofrene opdager det, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 468 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om han vil nedsætte et udvalg, der
tager stilling til en ramme eller produktkrav for stalkerware, som
kan installeres på ofrenes computere eller telefoner, uden at of-
rene opdager det, og som kan aflytte samtaler, se geolokations-
data, mails, sms o. lign. - eller som Apples air tags - placeres i
ofrenes biler, jakker eller computere? Vil ministeren især over-
veje mulighederne for misbrug og stalking, og vil ministeren
sætte en ramme for disse både i forhold til lovlighed og offerbe-
skyttelse?”
Svar:
Desværre har vi inden for de senere år set alt for mange eksempler på, at
personer bliver udsat for stalking. Med den teknologiske udvikling er der
opstået nye muligheder for, at gerningspersoner kan overvåge ofre, uden
selv nødvendigvis at være fysisk i nærheden af dem.
Det følger af straffelovens § 264 b, at den, der uberettiget ved hjælp af en
gps eller et andet lignende apparat registrerer en andens færden, straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Fra 1. januar 2022 fik straffeloven desuden en særskilt bestemmelse, der
kriminaliserer stalking. Efter straffelovens § 242 straffes den, der på en
måde, som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og ved-
varende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågæl-
dende, med bøde eller fængsel indtil 3 år. Det fremgår af bestemmelsens
forarbejder, at forfølgelse i bestemmelsens forstand bl.a. kan finde sted ved
brug af digitale enheder, f.eks. gps-udstyr, der påsættes forurettedes køretøj,
eller ved hacking af forurettedes smartphone, webcam, e-mailkonto, mes-
senger-konto, banktransaktioner eller lignende med det formål at indsamle
oplysninger om forurettedes private forhold og gøren og laden.
Der findes altså allerede bestemmelser i straffeloven, som dels kriminalise-
rer enkeltstående tilfælde af overvågning, dels kriminaliserer systematisk og
vedvarende tilfælde af fredskrænkelse ved forfølgelse. Begge bestemmelser
vil kunne finde anvendelse, hvis de overtrædes ved brug af
”stalkerware”.
Desuden er der med flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021-2023 iværksat en række initiativer, der styrker indsatsen over
for ofre for bl.a. stalking.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 468: Spm. om at nedsætte et udvalg, der tager stilling til en ramme eller produktkrav for stalkerware, som f.eks. kan aflytte samtaler uden ofrene opdager det, til justitsministeren
Jeg mener derfor, at vi inden for de senere år
bl.a. med opbakning fra
Socialistisk Folkeparti
har gjort en vigtig indsats for at bekæmpe stalking
og forfølgelse, herunder ved brug af digitale remedier. Jeg mener også, det
er den rette vej at gå, at vi kriminaliserer uhensigtsmæssig anvendelse af
sådanne remedier frem for at kriminalisere remedierne i sig selv. Jeg har på
den baggrund ikke planer om at nedsætte et udvalg herom.
Side 3/3